Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0324 Bilag 2
Offentligt
2786799_0001.png
23. november 2023
Samlenotat vedrørende direktiv om hurtigere og mere sikker
lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
KOM(2023) 324
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet
2
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0002.png
Side 2 af 13
Forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse
af overskydende kildeskat (FASTER)
KOM(2023)324
Nyt notat.
1. Resume
ECOFIN kan muligvis 8. december 2023 opnå enighed om forslag om
hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat, også kaldet
FASTER.
Kommissionens forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af
overskydende kildeskat af 19. juni 2023 har til formål at støtte en
velfungerende kapitalmarkedsunion ved at gøre grænseoverskridende
investeringer lettere og sikre fair beskatning ved at forebygge skattesvig og -
misbrug. Kommissionen ønsker med forslaget at sikre bedre, simplere og mere
ensartede procedurer for lempelse af overskydende kildeskat ved
grænseoverskridende investeringer og samtidig sikre, at medlemsstaterne har
de nødvendige redskaber til effektivt at bekæmpe skattesvig og -misbrug.
Direktivet indeholder tre hovedelementer: 1) Digitale hjemstedserklæringer så
investorer kun skal indhente én digital attest fra sit hjemland for at
dokumentere, hvilket EU-land de er hjemmehørende i. 2) Implementering af et
system for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem. Ved et system for
hurtig refusion skal en anmodning om udbytterefusion indsendes senest 25
dage efter udlodning af udbyttet, og skattemyndigheden har herefter 25 dage
til at færdigbehandle anmodningen. Et nettoindeholdelsessystem indebærer,
at der indeholdes udbytteskat svarende til den korrekte skattesats i forbindelse
med udbetaling af udbytte til udenlandske aktionærer. 3) Krav om
indberetning af en række detaljerede oplysninger om udbytter fra certificerede
finansielle formidlere (primært større banker), dvs. hvem de modtager
udbyttet fra, til hvem de betaler udbyttet samt eventuelle oplysninger om
aktiviteter, der kan indikere misbrug (fx aktielån).
Ved siden af de to præsenterede ordninger (for hhv. hurtig refusion og et
nettoindeholdelsessystem) skal medlemslandene fortsat opretholde et
almindeligt refusionssystem, som kan håndtere de tilfælde, der er undtaget fra
enten et system for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem.
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herunder
administrative konsekvenser. Det vurderes, at forslaget vil medføre et
mindreprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantificeres. Forslaget
forventes samlet set at medføre væsentlige administrative konsekvenser for
Skatteforvaltningen som følge af behov for systemtilpasninger og it-udvikling,
herunder i gamle it-legacy-systemer. Dele af initiativet vurderes at kunne
medføre en øget risiko for fejl/svig som følge af, at kontrollen som
udgangspunkt vil ske efter indeholdelse eller tilbagebetaling af
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0003.png
Side 3 af 13
udbytteskatten. I den eksisterende danske refusionsordning sker kontrollen
forud for udbetalingen af den overskydende kildeskat.
Regeringen ser generelt positivt på intentionen i forslaget, men vurderer
samtidig, at der skal arbejdes på at påvirke direktivet. Her er det relevant at
fokusere på ændringer, der kan mindske risiko for svig. Regeringen vil
desuden arbejde for, at de valgte løsninger bliver effektive og mindst muligt
omkostningstunge og it-udviklingskrævende for Danmark, og at der afsættes
rimelig tid til implementering af direktivet, herunder at der sikres
sammenhæng til en kommende europæisk digital identitetstegnebog (i
henhold til Forslag til forordning om en europæisk digital identitet).
2. Baggrund
I EU kan investorer i en grænseoverskridende sammenhæng være forpligtet til
at betale dobbelt skat af indkomst fra værdipapirer, de besidder (dvs. udbytte af
aktiebeholdninger og renter på beholdninger af obligationer). Det hænger
sammen med, at der dels kan opkræves skatter i værdipapirudstederens land
(kildelandet), og dels i investorens bopælsland (bopælslandet) i form af
indkomstskat.
For at undgå dette er mange lande blevet enige om at dele
beskatningsrettighederne
mellem
kilde-
og
bopælslandene
ved
dobbeltbeskatningsoverenskomster, så ikke-hjemmehørende investorer kan
være berettiget til en lavere udbytteskattesats eller en skattefritagelse i
kildelandet. Derudover har nogle kildelande indført lavere satser eller
fritagelser for bestemte ikke-hjemmehørende skatteydere.
Sådanne nedsættelser af eller fritagelser for udbytteskat kan indrømmes på to
måder. Enten anvendes den nedsatte skattesats eller fritagelsen direkte på det
tidspunkt, hvor udbyttet eller renterne udbetales (nettoindeholdelse), eller også
tilbagebetales den overskydende indeholdte skat på grundlag af en
tilbagebetalingsanmodning fra investoren (refusion).
Procedurerne for indgivelse af en anmodning om refusion af udbytteskat
indebærer, at modtageren af betalingerne skal bevise, hvilket land
vedkommende er hjemmehørende i ved at anmode skattemyndighederne i sin
bopælsstat om en bopælsattest. Desuden skal der indsendes dokumentation for
kravet på refusion.
Procedurerne for lempelse af overskydende kildeskat er ofte besværlige for
investorerne og kan variere betydeligt mellem EU-landene. Desuden er det
konstateret i forbindelse med en række udbytteskandaler, at procedurerne for
refusion af udbytteskat er behæftet med en risiko for skattesvig og -misbrug.
Dette kan være til hinder for at nå målene med kapitalmarkedsunionen og
pakken om detailinvesteringer, der blev vedtaget den 24. maj 2023
1
. Forslaget
Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for tiltag, der har til formål at styrke det
finansielle indre marked for alle EU-lande og dermed skabe vækst, arbejdspladser og
1
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0004.png
Side 4 af 13
skal imødegå dette ved at give udenlandske investorer nemmere og hurtigere
adgang til lempelse af udbytteskat og sikre transparens og kontrolmuligheder
gennem krav om indberetning af en række oplysninger.
3. Formål og indhold
Forslaget har to formål: 1) at støtte en velfungerende kapitalmarkedsunion ved
at lette grænseoverskridende investeringer, og 2) sikre fair beskatning ved at
forebygge skattesvig og -misbrug.
Digitale bopælsattester
Det foreslås at indføre fælles digitale bopælsattester, så bl.a. investorer kun skal
indhente én digital attest fra deres hjemland. Den digitale bopælsattest skal
dokumentere, hvilket EU-land investoren er hjemmehørende i, hvilket har
betydning for den sats, som udbyttet beskattes med i det udloddende selskabs
hjemland. Formålet med digitale bopælsattester er at sikre mere effektiv
administration af udbytteskat ved grænseoverskridende investeringer inden for
EU. De digitale bopælsattester kan anvendes ifm. refusion af overskydende
udbytteskat såvel som nettoindeholdelse af kildeskat med den korrekte sats
allerede ved udbetalingen.
Hurtig refusion og nettoindeholdelse af kildeskat på udbytter
Forslaget forpligter alle de EU-lande, der yder lempelse af overskydende
kildeskat på udbytte af offentligt handlede aktier, til at oprette enten 1) et system
til hurtig refusion af for meget indeholdt skat på udbytter eller 2) et system til
nettoindeholdelse af udbytteskat ved kilden (evt. et samlet system, der
kombinerer model 1 og 2). Ved et system for hurtig refusion skal en udenlandsk
investor indsende en anmodning om udbytterefusion senest 25 dage efter
udlodningen af udbyttet, og skattemyndigheden har herefter 25 dage til at
færdigbehandle anmodningen. En senere udbetaling vil skulle forrentes med en
sats svarende til den rente, som EU-landene yder til skatteydere ved sen
tilbagebetaling af indkomstskat. Et nettoindeholdelsessystem indebærer, at der
kan indeholdes udbytteskat med den korrekte skattesats allerede i forbindelse
med udbetaling af udbyttet til udenlandske aktionærer.
De EU-lande, der yder lempelse af overskydende kildeskat på renter på
offentligt handlede obligationer, kan vælge at indføre lignende ordninger for
lempelse af kildeskat på disse renter. EU-landene kan både ifm. hurtig refusion
og nettoindeholdelse vælge at undtage de situationer, hvor investoren er
berettiget til fuld skattefritagelse (dvs. en skattesats på 0 pct.), fra hurtig
refusion eller nettoindeholdelse. Dette kan være særligt hensigtsmæssigt, da
disse situationer generelt er mere sårbare over for misbrug.
investeringer, herunder i grøn omstilling. Pakken om detailinvesteringer består af en
detailinvestorstrategi med tilhørende forslag om en styrket ramme for detailinvesteringer, som
skal sikre varetagelsen af private investorers (detailinvestorers) interesser, så de i højere grad
deltager på de finansielle markeder og opnår værdi herved, modtager bedre rådgivning og vil
kunne træffe bedre investeringsbeslutninger i EU.
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0005.png
Side 5 af 13
Ordningen for hurtig refusion eller nettoindeholdelse af skat på udbytter er
obligatorisk for større finansielle formidlere (dvs. fx banker), men er frivillig for
mindre finansielle formidlere,
jf. nedenstående afsnit om registrering.
De
finansielle formidlere, som deltager i ordningen, vil skulle anmode om hurtig
refusion/nettoindeholdelse på vegne af deres kunder, dokumentere deres
kunders berettigelse til refusion/nettoindeholdelse samt indberette
information om udbyttet. Finansielle formidlere omfatter banker,
værdipapircentraler og lignende, som formidler betalinger af udbytter mellem
det udloddende selskab og den endelige modtager af udbyttet (investoren).
Pensionskasser anses fx ikke som finansielle formidlere, da pensionskasserne
selv er investorer.
Ved siden af de to præsenterede ordninger skal EU-landene fortsat opretholde
et almindeligt refusionssystem, som kan håndtere de tilfælde, der er undtaget
fra de to systemer. Det kan fx være tilfælde, hvor aktionæren har ret til fuld
refusion (skattesats på 0 pct.), eller hvor investorens bank har valgt at stå uden
for systemet til hurtig refusion eller nettoindeholdelse,
jf. nedenstående afsnit
om registrering.
Indberetning om udbytter
Alle de finansielle institutter, der (obligatorisk eller frivilligt) er en del af
ordningen for hurtig refusion eller nettoindeholdelse, skal indberette en række
detaljerede oplysninger om udbyttet til skattemyndighederne. Indberetningen
omfatter bl.a., hvem de modtager udbyttet fra, hvem de udbetaler udbyttet til
samt eventuelle oplysninger om aktiviteter, der kan indikere misbrug (fx
aktielån).
Indberetningen skal sikre, at skattemyndighederne får bedre mulighed for at
opdage eventuel svig ved at få adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige
for at rekonstruere den kæde, som betalingerne er gået igennem fra det
udloddende selskab til investoren. Indberetningsfristen er 25 dage efter såkaldt
”record date” (typisk dagen før udbetaling af udbyttet).
Indberetningspligten gælder for alle udbytter, der skal beskattes i det
pågældende kildeland, og som passerer gennem den pågældende certificerede
formidler, og oplysningerne vil således også kunne anvendes til kontrol i det
almindelige refusionssystem foruden de sager, der omfattes af hurtig refusion
eller nettoindeholdelse.
Registrering
For at kunne drage fordel af nettoindeholdelse og hurtig refusion af udbytteskat
skal investorerne kunne benytte sig af finansielle formidlere, der er certificeret
til at levere tjenesteydelser på området. Der findes to grupper af formidlere, som
kan registreres som certificerede finansielle formidlere og dermed få adgang til
procedurerne i forslaget.
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0006.png
Side 6 af 13
Registrering vil være obligatorisk for store institutter
2
og værdipapircentraler,
der foretager indeholdelse af kildeskat på vegne af udstederen af aktierne
3
. Store
institutter mv. er bl.a. dem, som er blandt de tre største målt på værdien af deres
aktiver i det EU-land, hvor de er etableret. Disse skal lade sig registrere i de EU-
lande, hvor de værdipapirudstedere er beliggende, som deres kunder har
investeret i. Registrering vil være frivillig for alle andre enheder (herunder
enheder, der er etableret i et tredjeland). Dvs. enhver, som fungerer som
finansiel formidler og opfylder specifikke krav, kan efter eget ønske registrere
sig i et eller flere af de nationale registre, der er oprettet i overensstemmelse
med direktivet.
Registrerede finansielle formidlere, der ikke opfylder reglerne, herunder ikke
længere opfylder registreringskravene, skal slettes fra det nationale register
og/eller pålægges sanktioner.
Due diligence
Certificerede (dvs. registrerede) finansielle formidlere skal indhente en
erklæring fra den registrerede ejer af udbyttet. Ejeren skal i erklæringen skrive
under på, at vedkommende er den retmæssige ejer af udbyttet (eller renterne)
som defineret i kildelandets nationale lovgivning, og ikke er involveret i et
finansielt arrangement knyttet til den pågældende aktie, som ikke er blevet
afviklet eller ikke er udløbet eller på anden måde afsluttet. Et sådant finansielt
arrangement kan fx være et aktielån. Tvivl om ejerskab på bestemte tidspunkter
udnyttes til at svindle skattemyndigheder. Forslaget har bl.a. til hensigt at
bekæmpe svindel af denne art ved at sikre transparens om ejerskab og brug af
finansielle arrangementer som fx aktielån.
Den certificerede finansielle formidler skal (fsva. ejere i EU) kontrollere den
registrerede ejers digitale bopælsattest og (fsva. ejere i et tredjeland) kontrollere
andre beviser for skattemæssigt hjemsted, herunder ift. oplysninger indhentet
efter antihvidvaskreglerne. Den certificerede finansielle formidler skal
derudover kontrollere den skattesats, en registreret ejer har ret til. Ved en
udbyttebetaling på 1.000 euro eller mere skal det derudover kontrolleres, om
der foreligger et finansielt arrangement (fx et aktielån), der ikke er blevet
afviklet eller ikke er udløbet eller på anden måde afsluttet, på grundlag af de
oplysninger, som den certificerede finansielle formidler er i besiddelse af.
Endelig skal EU-landene sikre, at certificerede finansielle formidlere råder over
passende procedurer til at udføre kontrol.
Defineret i forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
3
Omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 909/2014 om forbedring af
værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, der leverer
kildeskatteagentydelser
.
2
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0007.png
Side 7 af 13
Ansvar ved fejl
EU-landene skal indføre regler om, at en certificeret finansiel formidler gøres
ansvarlig for mistede skatteindtægter, hvis denne undlader at opfylde sine
forpligtelser efter direktivets bestemmelser om indberetning, hurtig refusion,
nettoindeholdelse eller due diligence, enten forsætligt eller uagtsomt.
Sanktioner
EU-landene skal indføre sanktioner for overtrædelse af indberetningsreglerne.
Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning.
Gennemførelsesfrist
Det foreslås, at FASTER skal være gennemført i medlemslandene senest den 31.
december 2026, og reglerne skal gælde fra den 1. januar 2027.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113 og
115.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Problemets grænseoverskridende karakter kræver et fælles initiativ i hele det
indre marked.
Årsagen til problemet er i følge Kommissionen hovedsagelig, at der blandt de
medlemsstater, der opkræver kildeskat af udbytte- eller rentebetalinger,
anvendes forskellige ordninger for at give mulighed for lempelse af
overskydende skat i grænseoverskridende situationer.
Det er Kommissionens opfattelse, at opretholdelsen af en stadig mere
fragmenteret ramme for kildeskatteprocedurer i EU medfører høje
efterlevelsesomkostninger for de involverede investorer og finansielle
formidlere. Spørgsmålets grænseoverskridende karakter kræver en indsats på
EU-plan for at forenkle de administrative procedurer og reducere
overholdelsesomkostningerne. I mangel af et sådant initiativ forhindrer de
fragmenterede nationale kildeskatteprocedurer, at lempelsesprocedurerne for
grænseoverskridende transaktioner kan fungere effektivt. Dermed er der tale
om en hindring for det indre markeds rette virkemåde. Der er derfor behov for
en EU-indsats for at skabe lige vilkår for nationale og udenlandske investorer
og for både hjemmehørende og ikkehjemmehørende formidlere.
Det er ligeledes regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt.
Som reglerne er i dag, så skal såvel finansielle formidlere som investorer
forholde sig til op til 27 forskellige regelsæt på udbytteområdet. Ved at etablere
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0008.png
Side 8 af 13
et fælles regelsæt på tværs af EU sikres såvel finansielle formidlere som
investorer lettere adgang til grænseoverskridende investering, hvilket vil
bidrage positivt til etableringen af kapitalmarkedsunionen.
Med Kommissionens forslag etableres en ambitiøs tilgang til administration af
en hurtig refusion og/eller nettoindeholdelse, herunder med en tilknyttet
indberetningsordning. Via denne indberetningsordning vil EU-landene opnå
ikke blot en hurtig adgang til relevante oplysninger til brug for kontrol af
udbytteområdet, men også flere og bedre data at kontrollere
refusionsanmodninger ud fra end i dag. De ordninger, som EU-landene
etablerer hver for sig, vil for udenlandske aktører alene kunne være frivillige.
Ordninger som den foreslåede indebærer væsentlige omkostninger for de
certificerede finansielle formidlere. Når ordningen dækker hele EU, skal
formidlerne ikke indrette systemer til understøttelse af op til 27 forskellige
ordninger, men blot til understøttelse af én ordning. Hvis EU-landene skulle
indføre hver sin ordning, ville dette formentlig føre til en væsentlig lavere
tilslutningsgrad blandt de finansielle formidlere, hvorved ordningerne ville
være betydeligt mindre effektive.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Efter de gældende danske regler udstedes der ikke bopælsattester elektronisk.
Udstedelse af en sådan attest sker via en særlig blanket, som skal udfyldes.
Efter de gældende danske regler indeholdes udbytteskat med 27 pct.
Udenlandske aktionærer, der er berettiget til en lavere skattesats, er således
henvist til efterfølgende at anmode om refusion af den for meget indeholdte
skat.
Det følger af kildeskattelovens § 69 B, at hvis den for meget indeholdte kildeskat
ikke er tilbagebetalt inden 6 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af
anmodning om tilbagebetaling, forrentes beløbet.
Kan Skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke foretage kontrol
af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes
udbetalingsfristen, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Udgangspunktet er, at investor selv skal anmode om refusion, men investor har
mulighed for at bemyndige sit finansielle institut til at anmode på vegne af sig.
Danske
finansielle
institutter
er
således
alene
involveret
i
refusionsanmodninger i tilfælde, hvor de indsender anmodninger på vegne af
deres kunder. Der er i Danmark derved ikke regler om registrering af
udenlandske finansielle formidlere.
Danske finansielle institutter har pligt til at indberette om deres kunders
udbytter efter skatteindberetningslovens §§ 16 og 18. Udenlandske finansielle
institutter er ikke omfattet af denne pligt.
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0009.png
Side 9 af 13
Der er alene pligt til at indeholde kildeskat af visse koncerninterne fordringer.
Der er således ikke nogen generel pligt til at indeholde kildeskat af offentligt
handlede obligationer.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag indeholder et initiativ om at indføre digitale
bopælsattester. Udstedelse af sådanne attester kræver ændring af den danske
lovgivning. Ændringen vil formentlig skulle ske i kildeskatteloven.
Gennemførelse af hurtig refusion eller nettoindeholdelse vil ligeledes kræve
ændring af den danske lovgivning. En sådan ændring vil formentlig også skulle
ske i kildeskatteloven, herunder indførsel af særlige frist- og forrentningsregler
i forhold til hurtig refusion, hvis det er denne løsning, der vælges implementeret
i Danmark.
Den umiddelbare vurdering er, at der er fordele og ulemper ved såvel hurtig
refusion som nettoindeholdelse, som skal afdækkes yderligere. Et system for
hurtig refusion forventes bl.a. at øge kompleksiteten i forhold til
sagsbehandlingen fx ved øget risici for, at der indgives flere ansøgninger (dels i
ordningen for hurtig refusion, dels i det almindelige refusionssystem), mens
tidsfristerne ikke muliggør en tilstrækkeligt grundig kontrol. Et
nettoindeholdelsessystem ventes ikke at medføre samme udfordringer og
vurderes dermed at indebære lavest risiko for svig.
Uanset om modellen for hurtig refusion eller modellen for nettoindeholdelse
vælges, vil der skulle etableres et register, hvor de certificerede finansielle
formidlere vil skulle lade sig registrere. Derudover vil der skulle indføres
indberetningsregler for de certificerede finansielle formidlere, som kræver
lovændring. Registreringsreglerne vil formentlig skulle indsættes i
kildeskatteloven, mens indberetningsreglerne enten vil skulle følge af
kildeskatteloven eller af skatteindberetningsloven.
Endelig vil der skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor
forpligtelserne efter FASTER ikke overholdes. Sanktionerne skal være effektive,
stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.
Efter Kommissionens forslag kan EU-landene frivilligt vælge også at lade
kildeskatter på renter af offentligt forhandlede obligationer omfatte af
ordningerne til hurtig refusion eller nettoindeholdelse. Det antages, at denne
mulighed ikke vil blive udnyttet ved en dansk gennemførelse af direktivet.
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at forslaget vil medføre et mindreprovenu for det offentlige, som
dog ikke umiddelbart kan kvantificeres nærmere. Det gælder uanset, om
direktivet implementeres som et system for hurtig refusion eller et
nettoindeholdelsessystem. Det skyldes dels, at forslaget – i dets nuværende
form og ifølge Skattestyrelsen – kan gøre det vanskeligt at opretholde en lige
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0010.png
Side 10 af 13
så robust kontrol som i dag, dels at forslaget må forventes at reducere en
aktuel ”underudnyttelse” af de gældende muligheder for at søge refusion af for
megen indeholdt kildeskat i Danmark, bl.a. fordi udenlandske investorer i dag
enten ikke har kendskab til muligheden for refusion, eller fordi beløbet er for
ubetydeligt i forhold til den administrative opgave ved at søge refusion. Begge
dele vil i givet fald trække i retning af et mindreprovenu for det offentlige i
form af færre nettoindtægter fra beskatningen af udbytter til udenlandske
investorer.
Det må forventes, at danske aktionærer på tilsvarende vis underudnytter
mulighederne for at søge om refusion af for megen indeholdt kildeskat i
udlandet. Det indebærer, at forslaget ikke vil få væsentlige
samfundsøkonomiske konsekvenser, idet mindreprovenuet for det offentlige
modsvares af en skattebesparelse i udlandet for danske aktionærer i form af en
lavere grad af dobbeltbeskatning.
FASTER skønnes at have væsentlige administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen som følge af systemtilpasninger og it-udvikling, uanset valg
af system for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem. Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen har med betydelig usikkerhed skønnet, at forslaget kan
medføre omkostninger til it-udvikling på 250-400 mio. kr. Skønnet er behæftet
med meget stor usikkerhed og er inkl. et usikkerhedstillæg på 100 pct., men
uden driftsomkostninger.
Der vil være risiko for, at it-implementeringen af et eller flere af elementerne
har en størrelse, der i sig selv giver anledning til betydelige risici i forhold til at
sikre rettidig og succesfuld implementering. Omfanget af it-udvikling betyder
også, at det er væsentligt, at der sikres rimelig tid til national implementering.
Skatteforvaltningen gennemfører dertil i øjeblikket en række store, komplekse
it-udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på
Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor
prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i
Skatteforvaltningen og vil forventeligt fortrænge nogle af disse i en periode.
Derudover kan der være afledte supplerende udviklingsbehov ift.
Digitaliseringsstyrelsens kommende implementering af den europæiske
digitale identitetstegnebog, der på baggrund af bl.a. en digital bopælsattest, som
finder anvendelse i FASTER, skal give adgang til offentlige tjenester i EU.
Det vurderes derudover med stor usikkerhed, at forslaget kan bidrage til at
reducere de administrative udgifter til sagsbehandling og kontrol i
Skattestyrelsen som følge af en forventet reduktion i antallet af
refusionsanmodninger, hvorfor årsværksbehovet til kontrol reduceres, såfremt
direktivet implementeres ved en nettoindeholdelsesmodel. Der vil dog være
omkostninger for Skatteforvaltningen vedrørende kontrol af indberettede
oplysninger fra banker mv., som er omfattet af direktivet. Såfremt der
implementeres et system for hurtig refusion, vil dette medføre større
administrative omkostninger.
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0011.png
Side 11 af 13
Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af
EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for
eksisterende bevillinger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes samlet set at indebære en lettelse for erhvervslivet, idet
aktionærer og investorer hurtigere og nemmere vil kunne få lempet
overskydende kildeskat, hvilket ifølge Kommissionen vil fremme investeringer
på tværs af grænser. Det vurderes, at forslaget indeholder en række
omstillingsbyrder, løbende byrder og løbende lettelser. Byrder er blandt andet
forbundet med systemudvikling i forhold til de fælles bopælsattester,
etablering af et system til hurtig refusion eller nettoindeholdelse for finansielle
formidlere, herunder indberetning, samt sikring af relevante erklæringer fra
kunderne. Desuden skal det sikres, at oplysningerne stemmer overens med de
oplysninger, som de finansielle formidlere har indhentet i henhold til
antihvidvaskreglerne. Disse omstillingsomkostninger må også forventes at
medføre løbende lettelser, da forslaget vil indebære ensretning og
digitalisering af blandt andet nuværende manuelle processer.
De administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres på
nuværende tidspunkt. Det skyldes, at der er betydelig usikkerhed om, hvordan
de konkrete artikler i Kommissions forslag skal udmøntes. Direktivets
konsekvenser for danske investorer og finansielle formidlere afhænger af,
hvordan andre EU-lande implementerer direktivet. Erhvervsstyrelsen vil på den
baggrund foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i
forbindelse med implementering af direktivet i Danmark. Det forventes, at
relativt få danske banker vil blive pålagt at registrere sig som certificerede
finansielle formidlere, mens det er uvist, hvor mange der vil gøre det frivilligt.
Kommissionen skønner, at omkostningerne for de finansielle formidlere på EU-
plan vil være på 75,9 mio. euro i engangsomkostninger og 13 mio. euro i årlige
udgifter.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
FASTER som foreslået af Kommissionen forventes at medføre en øget risiko
for misbrug og svig i forbindelse med refusion af udbytteskat. Det gælder
uanset, om direktivet implementeres som et system for hurtig refusion eller et
nettoindeholdelsessystem.
Det skyldes, at forslaget som fremsat kan gøre det vanskeligere at opretholde en
lige så robust kontrol som i dag af, om en given aktionær er retmæssig ejer af
udbyttet, og hvorvidt aktionæren er berettiget til beskatning med en lavere sats
end kildeskattesatsen. I et system for hurtig refusion vil skattemyndighederne
således have væsentligt kortere tid til at kontrollere refusionsanmodninger. I et
nettoindeholdelsessystem vil der være færre anmodninger om refusion, hvilket
bl.a. vil forringe muligheden for at kontrollere, om en given aktionær er
berettiget til en lavere skattesats, før aktionæren får adgang til den lavere skat.
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0012.png
Side 12 af 13
8. Høring
For en gennemgang af høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og
nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. september 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er generelt blevet positivt modtaget, og det anses for muligt, at
formandskabet vil kunne udarbejde et kompromisforslag, der kan opnås
enighed om.
Flere EU-lande har dog betonet vigtigheden af, at de enkelte lande kan
fastsætte robuste anti-misbrugsregler nationalt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslagets formål om at sikre en velfungerende
kapitalmarkedsunion ved at give udenlandske investorer nem og hurtig adgang
til lempelse af udbytteskat samt sikre fair beskatning og forebygge skattesvig og
-misbrug. Forslaget vurderes at skabe bedre vilkår for investorer og dermed
fremme investeringer i EU. Samtidig arbejder regeringen for ændringer, der kan
mindske risiko for fejl og svig, samt for at reducere de it-mæssige
implementeringsomkostninger.
Konkret ønsker regeringen at udvide muligheden for at afskære visse tilfælde
fra de nye ordninger i forslaget for lempelse af kildeskat med henblik på at
begrænse misbrugsmulighederne. Kommissionen foreslår, at tilfælde, hvor der
er kildeskattefritagelse, kan afskæres fra ordningerne, så disse tilfælde
behandles i det eksisterende danske refusionssystem, som vurderes at være
effektivt og robust i forhold til at imødegå svig. Der arbejdes fra dansk side for,
at tilfælde, hvor aktionæren har ret til en skattesats over 0, men under 15 pct.,
ligeledes vil kunne afskæres fra ordningerne. Der arbejdes desuden for, at anti-
misbrugsreglerne strammes, herunder særligt reglerne om, at der ikke kan
opnås nettoindeholdelse/hurtig refusion på udbytte af aktier erhvervet ved
handler foretaget umiddelbart forud for udlodningen (hvor grænsen på 2 dage
før udlodningen ifølge Kommissionens forslag med fordel kunne ændres til en
længere periode), og at det samtidig gøres klart, at EU-landene kan fastsætte
robuste anti-misbrugsregler nationalt.
Forslaget lægger op til, at hurtig refusion af udbytte skal indebære, at en
udenlandsk investor skal indsende en anmodning om udbytterefusion senest 25
dage efter udlodningen af udbyttet, og at skattemyndigheden herefter har 25
dage til at færdigbehandle anmodningen. Det finder regeringen meget ambitiøst
i forhold til at kunne sikre tid til at gennemføre en tilstrækkelig kontrol, hvorfor
regeringen vil afsøge mulighederne for en længere frist. Derudover indeholder
forslaget ikke bestemmelser om mulighed for, at medlemslandene kan opsætte
fx beløbsgrænser for hurtig refusion. Regeringen vil afsøge mulighederne for
dette.
 kom (2023) 0324 - Bilag 2: Samlenotat vedr. hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER)
2786799_0013.png
Side 13 af 13
Forslaget forventes at medføre omfattende it-udvikling. På den baggrund
arbejder regeringen for, at løsningerne bliver omkostningseffektive, og at
omfanget af it-udvikling forbundet med implementering reduceres mest muligt.
Dertil arbejdes der for, at der afsættes rimelig tid til implementering af
direktivet. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med omfanget af it-udvikling,
Skatteministeriets it-aktivitetsloft og at it-udviklingen vil skulle prioriteres op
mod andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver. Ligeledes skal der sikres
sammenhæng til en kommende europæisk digital identitetstegnebog (i henhold
til Forslag til forordning om en europæisk digital identitet) for at undgå
yderligere omstillingsomkostninger ifm. udviklingen af den digitale
bopælsattest, som både skal kunne finde anvendelse i FASTER og den digitale
identitetstegnebog.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets
Europaudvalg 21. september 2023. Sagen skønnes at burde forelægges
Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg.