Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0327 Bilag 6
Offentligt
2769348_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
24. oktober 2023
KOM (2023) 0327
Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede
forhandlinger om en aftale med Amerikas Forenede Stater om styrkelse af
internationale forsyningskæder for kritiske mineraler
Kommissionens svar på spørgsmål stillet af MEP Niels Fuglsang vedr.
EU's strategiske partnerskaber om råstoffer
Til orientering fremsendes Kommissionens svar på spørgsmål stillet af med-
lem af Europa-Parlamentet
Niels Fuglsang (S / S&D) om EU’s strategiske
partnerskaber om råstoffer.
Med venlig hilsen
Europaudvalgets sekretariat
Side 1 | 4
kom (2023) 0327 - Bilag 6: Kommissionens svar på spørgsmål stillet af MEP Niels Fuglsang vedr. EU's strategiske partnerskaber om råstoffer
EU's strategiske partnerskaber om råstoffer
30.6.2023
Prioriteret forespørgsel til skriftlig besvarelse P-002077/2023
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Niels Fuglsang (S&D)
I betragtning af krigen i Ukraine, forstyrrelsen af de globale forsyningskæder
og målene i den europæiske grønne pagt er det af afgørende betydning, at
EU styrker sin modstandsdygtighed og sikrer de strategiske ressourcer, det
har brug for til at opnå den grønne omstilling. Kommissionens forslag til en
retsakt om kritiske råstoffer indeholder en bestemmelse om, at intet tredje-
land må tegne sig for over 65 % af EU's import af et strategisk råstof. Part-
nerskaber med tredjelande på dette område er meget positive og afgørende
for EU's modstandsdygtighed. Processen med at indgå sådanne partnerska-
ber og de efterfølgende handlingsplaner mangler imidlertid gennemsigtighed
og enhver form for tilsyn fra Parlamentets side. I betragtning heraf bedes
følgende spørgsmål besvaret:
1.Hvor mange strategiske partnerskaber om kritiske råstoffer har
Kommissionen i øjeblikket, hvilke partnerskaber forhandles i øjeblik-
ket, og hvilke partnerskaber agter Kommissionen at indlede i fremti-
den, navnlig i lyset af prioriteterne i det strategiske partnerskab med
Grønland?
2.Hvilke forbindelser er der mellem EU's strategiske partnerskaber
om råstoffer og EU's handelsaftaler med tredjelande?
3.Hvilke instrumenter kan Kommissionen anvende til at sikre høje
bæredygtighedsstandarder for mineprojekter i tredjelande, med hvil-
ke EU har indgået et strategisk partnerskab om råstoffer?
Indgivet:30.6.2023
Side 2 | 4
kom (2023) 0327 - Bilag 6: Kommissionens svar på spørgsmål stillet af MEP Niels Fuglsang vedr. EU's strategiske partnerskaber om råstoffer
2769348_0003.png
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af Thier-
ry Breton
31.7.2023
Strategiske partnerskaber om råstoffer etableres som ikkebindende instru-
menter og følger EU-procedurerne for denne type instrumenter. EU har part-
nerskaber med Canada, Ukraine, Namibia, Kasakhstan, Argentina og Chile.
EU forhandler om partnerskaber med Norge, Grønland og Den Demokratiske
Republik Congo. Den vil indlede forhandlinger med andre lande i den nær-
meste fremtid.
Til dato er der indgået strategiske partnerskaber med lande, som EU har
forhandlet eller indgået en handels‐ og investeringsaftale med. Sådanne
aftaler og strategiske partnerskaber supplerer hinanden. Bestemmelserne i
handelsaftaler er juridisk bindende, mens partnerskaber udgør en politisk
ramme for konkret bilateralt samarbejde på det specifikke råstofområde for at
gøre de økonomiske muligheder til gensidigt fordelagtige realiteter.
Partnerskaber omfatter samarbejde og støtte til tilpasning til miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige standarder mellem EU og partnerlandet. Projek-
ter, der udvikles inden for rammerne af partnerskaberne, vurderes i forhold til
internationale standarder, der dækker alle aspekter af bæredygtighed, og
som der er fokus på i EU's principper for bæredygtige råstoffer[1], herunder
miljøbeskyttelse, socialt ansvarlig praksis som respekt for menneskerettighe-
derne og gennemsigtig forretningspraksis. Bæredygtig udvikling er et væ-
sentligt element i EU's moderne handelsaftaler. Relevant lovgivning, der alle-
rede er i kraft[2], eller foreslået[3] EU-lovgivning kompletterer rækken af in-
strumenter vedrørende bæredygtig tilvejebringelse af kritiske råstoffer. Den
foreslåede forordning om kritiske råstoffer[4] supplerer disse initiativer ved at
kræve, at alle strategiske projekter gennemføres på en bæredygtig måde.
[1]
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked,
Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredyg-
tige råstoffer, Publikationskontoret, 2021,
https://data.europa.eu/doi/10.2873/09707.
[2]
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af
17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsy-
ningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme
samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområ-
der.
[3]
COM(2020)0798 final
forslag til EUROPA-PARLAMENTETS
OG RÅDETS FORORDNING om batterier og udtjente batterier, om
ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU)
2019/1020, COM(2022)0071 final
forslag til EUROPA-
PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om virksomhedernes due
diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv
(EU) 2019/1937,
COM(2022)0453 final
forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG
RÅDETS FORORDNING om forbud mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde på EU-markedet.
[4]
COM(2023)0160 final
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS
OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af en ramme for at
Side 3 | 4
kom (2023) 0327 - Bilag 6: Kommissionens svar på spørgsmål stillet af MEP Niels Fuglsang vedr. EU's strategiske partnerskaber om råstoffer
sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om
ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU)
2018/1724 og (EU) 2019/1020.
Side 4 | 4