kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0369 Bilag 2
Offentligt

4. juni 2024

Samlenotat

1) Forslag om digital euro

KOM(2023)368, KOM(2023)369

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Dagsordenspunkt 1: Forslag om digital euro

1. Resume

EU-Kommissionen fremsatte den 28. juni 2023 forslag til to forordninger, hhv.

forordning om indførelse af en digital euro samt forordning om digitale euro-

tjenester fra betalingstjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande.

En digital euro vil som digitale centralbankpenge udgøre en økonomisk for-

dring mod Den Europæiske Centralbank, ECB. Det adskiller sig fra eksiste-

rende digitale bankindskud i euro, hvor den direkte fordring er mod den bank,

hvor indehaveren har konto. Formålet med en digital euro er at sikre en bred

adgang til et simpelt, sikkert og billigt digitalt betalingsmiddel i eurolandene,

udstedt af ECB.

Initiativet kan samtidig bidrage til EU’s strategi om autonomi

på det økonomiske og finansielle område, som særligt sigter efter at fremme

en stærkere international rolle for euroen.

Formålet med forslaget til forordning om indførelse af den digitale euro er at

skabe rammerne for, at ECB, og centralbanker i euroområdet, kan udstede en

digital euro, hvis ECB måtte træffe beslutning herom.

Forslaget skal skabe rum for adgang til den digitale euro og sikre at den kan

anvendes, herunder ved at give denne status som lovligt betalingsmiddel i eu-

roområdet. Det indebærer, at betalingsmodtagere i euroområdet påkræves at

modtage den digitale euro som betalingsmiddel.

Den digitale euro skal fungere som et betalingsmiddel, ikke som et værdiopbe-

varingsmiddel, og vil således ikke være rentebærende ligesom bankindskud.

Ifølge forslaget skal ECB desuden fastsætte loft for, hvor mange digitale euro

borgere og virksomheder må holde under hensyntagen til den finansielle sta-

bilitet.

Forslaget fastlægger også krav for privatliv og databeskyttelse, som gælder

for ECB og nationale centralbanker. Det skal sikres, at hverken ECB eller de

nationale centralbanker direkte kan identificere borgeres individuelle behold-

ninger af digitale euro, eller hvad pengene bruges til.

Der stilles samtidig krav mhp. at forebygge hvidvask af penge og finansiering

af terrorisme, herunder bl.a. grænser for antallet af transaktioner, der må

gennemføres (offline) med digitale euro inden for en given tidsperiode. Løs-

ningen med offline digitale euro skal gøre det muligt for brugeren at betale

uden internetforbindelse (som er nødvendig ved online-løsningen), hvorved

digitale euro kan fungere som kontanter.

Forslagene indebærer mulighed for, at et ikke-euroland kan få adgang til at

anvende den digitale euro på frivillig basis, hvis landet ønsker det, og der ind-

gås en aftale mellem det pågældende lands centralbank og ECB.

Side 2 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Formålet med forslaget til forordning om digitale eurotjenester fra betalings-

tjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande er at gøre det muligt for

betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande at distribuere og håndtere betalin-

ger med den digitale euro.

EU-landene har overordnet vist opbakning til en digital euro. Den digitale

euro vil udgøre et nyt betalingsmiddel i euroområdet, hvilket giver anledning

til en række spørgsmål, og mange lande er på nuværende tidspunkt forbehol-

dende over for, at ECB skal fastsætte de nærmere regler for den digitale euro.

Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og fremtidssikret udvikling på

betalingsområdet i EU. Regeringen finder, at den endelige udformning af en

digital euro skal have en væsentlig merværdi, herunder set i lyset af eksiste-

rende effektive og velfungerende betalingsløsninger i EU-landene, som bl.a.

findes i Danmark allerede i dag.

Regeringen er positiv over for, at ikke-eurolande, hvis de hver især ønsker det,

kan vælge at anmode om, at betalingstjenesteudbydere kan distribuere den di-

gitale euro til borgere og virksomheder i det pågældende ikke-euroland, hvor-

med de kan få adgang til den digitale euro. Det vurderes umiddelbart, at for-

slaget danner et godt udgangspunkt for, at ikke-eurolande kan vælge at få ad-

gang til en digital euro på frivillig basis. Regeringen har ikke taget stilling til,

hvorvidt det vil være relevant for Danmark at opnå adgang til digitale euro.

Det vil afhænge af forslaget og den digitale euros endelige udformning samt

rammerne for en aftale mellem ECB og Nationalbanken. Regeringen finder det

i den forbindelse meget vigtigt, at betingelserne for indgåelse af en aftale om

anvendelse af den digitale euro præciseres i forordningen, så det ikke skaber

udfordringer med euroforbeholdet, den finansielle og monetære stabilitet i

Danmark, og at ikke-eurolande og deres nationale centralbanker af samme

grund generelt inddrages i arbejdet med den digitale euro. Forordningen bør

præciseres, så den indebærer, at der ved en evt. aftale kan fastsættes loft for

beholdninger af digital euro, der ikke udfordrer den finansielle stabilitet, og at

den digitale euro ikke skal opnå status som lovligt betalingsmiddel i Danmark

(som kronen i dag), således at fx forretninger ikke vil blive pålagt at modtage

digitale euro ved en evt. aftale.

Regeringen finder det meget vigtigt, at danske borgere, på lige fod med bor-

gere i euroområdet, kan anvende den digitale euro ved ophold i euroområdet.

Regeringen vil derfor arbejde for, at rammerne for borgere uden for euroom-

rådets adgang til digitale euro præciseres i forordningen. Regeringen finder

det ligeledes meget vigtigt, at forretninger hjemmehørende i ikke-eurolande

frivilligt kan acceptere digitale euro, uden at det pågældende land skal indgå

en specifik aftale om anvendelse af den digitale euro.

Side 3 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Afslutningsvist finder regeringen det vigtigt, at der sikres den rette balance

mellem forebyggelse af hvidvask- og terrorfinansieringsrisici og databeskyt-

telseshensyn.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. juni 2023 fremsat et forslag til to forordninger, hhv.

en forordning der udgør et juridisk rammeværk for indførelse af en digital euro

samt en forordning vedr. distribuering af digitale euro fra betalingstjenesteud-

bydere hjemmehørende i ikke-eurolande.

Forordningen om indførelse af en digital euro fastlægger de regulatoriske ram-

mer for en digital euro og giver Den Europæiske Centralbank, ECB, og central-

banker i euroområdet, mulighed for at udstede en digital euro, hvis ECB måtte

træffe beslutning herom. En digital euro vil som digitale centralbankpenge ud-

gøre en økonomisk fordring mod ECB. Det adskiller sig fra eksisterende digitale

bankindskud i euro, hvor den direkte fordring er mod den bank, hvor indehave-

ren har konto.

Kommissionen anfører i forslaget, at den digitale euro er blevet udpeget som et

element i Kommissionens strategi

vedr. EU’s strategiske autonomi på det øko-

nomiske og finansielle område i en åben økonomi

, særligt med henblik på at

sikre en stærkere international rolle for euroen og fremme det europæiske øko-

nomiske og finansielle systems åbenhed, styrke og modstandsdygtighed. I dag

er det primært amerikanske virksomheder i form af Visa og Mastercard, der stil-

ler betalingsløsninger, der kan anvendes på tværs af landegrænser, til rådighed

for europæiske borgere.

Forordningen om digitale eurotjenester fra betalingstjenesteudbydere hjemme-

hørende i ikke-eurolande gør det muligt for betalingstjenesteudbydere i ikke-

eurolande at distribuere og håndtere betalinger med den digitale euro.

Forslaget til forordningen om indførelse af den digitale euro er fremsat med

hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) artikel 133,

mens forslaget til forordningen om distribuering af digitale euro fra betalings-

tjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande er fremsat med hjemmel i

artikel 114 i TEUF. Forslagene skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamen-

tet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget om indførelse af den

digitale euro vedtages efter høring af ECB. Rådet træffer beslutning med kvali-

ficeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med en digital euro er at sikre en bred adgang i euroområdet til et

simpelt, sikkert og billigt digitalt betalingsmiddel i eurolandene, udstedt af ECB.

Formålene med forslagene til forordninger er hhv. at skabe rammerne for, at

Rådets konklusioner om EU's økonomiske og finansielle strategiske autonomi

Side 4 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

ECB og centralbanker i euroområdet kan udstede en digital euro, hvis ECB på

et tidspunkt måtte træffe beslutning herom

, samt at betalingstjenesteudbydere

hjemmehørende i ikke-eurolande kan distribuere og håndtere betalinger med

den digitale euro. Forslagene skal sikre, at både fysiske og digitale euro kan an-

vendes samt skabe rum for adgang til den digitale euro

–

og ved eventuelle af-

taler også for borgere i et ikke-euroland på frivillig basis, hvis ikke-eurolandets

centralbank indgår en aftale med ECB herom.

Indholdet af Kommissionens forslag til begge forordninger uddybes nedenfor

og er opsummeret i tabel 1. Der er ikke fremsat kompromisforslag.

ECB har kompetence til at udstede og give tilladelse til, at EU-landene, der har euroen som va-

luta, udsteder den digitale euro. Den digitale euro vil være en økonomisk fordring mod ECB, hvor-

for en sådan kan sidestilles med eurokontanter, der også er en økonomisk fordring mod ECB, og

som i praksis udstedes og håndteres af de nationale centralbanker.

Side 5 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Kommissionens forslag

Forordning om indførelse af den digitale euro

Status som lovligt betalingsmiddel (”Legal tender”)

’Legal tender’ status

Den digitale euro opnår status som et lovligt betalingsmiddel og vil såle-

des være på linje med fysiske eurosedler og mønter i euroområdet.

Som følge af den digitale euros status som lovligt betalingsmiddel vil

alle forretningsdrivende i eurolande pålægges at modtage betaling med

den digitale euro. Virksomheder med færre end 10 ansatte eller en om-

sætning under 2 mio. EUR er undtaget, hvis de ikke tilbyder at modtage

andre digitale betalingsmidler.

Den digitale euro kan distribueres af udbydere af betalingstjenester, fx

pengeinstitutter.

Kreditinstitutter pålægges at udbyde basale digitale eurobetalingstjene-

ster til kunder fra euroområdet. Basale digitale eurobetalingstjenester

kan omfatte åbning af en digital eurokonto, betaling med digitale euro

samt optankning og nedtankning af en digital eurokonto.

Forretningsdrivende skal modtage digital euro

Distribution i euroområdet

Distribution og udbydere af betalingstjenester

Distribution og kreditinstitutter

Distribution uden for euroområdet

Distribution og anvendelse af den digitale euro i et ikke-euroland kræ-

ver en anmodning fra det pågældende lands regering og herefter en af-

Distribution og anvendelse af digital euro i et ikke-eu-

tale mellem ECB og det pågældende lands centralbank. Aftalen forud-

roland

sætter, at der er fastsat nødvendige nationale lovgivningsmæssige

rammer i landet.

Borgere og virksomheder hjemmehørende i et ikke-euroland (uden ind-

Borgere og virksomheder i et ikke-euroland

gåelse af en aftale, jf. ovenfor) har kun adgang til den digitale euro, når

de besøger euroområdet.

Loft for borgere og virksomheders beholdning af den digitale euro

Loft for beholdning

Øvrigt

Den digitale euro skal være gratis at anvende for borgere. Forretninger

skal betale et gebyr til deres betalingstjenesteudbyder for modtagelse

Gebyr

af den digitale euro. Dette gebyr må ikke være højere end tilsvarende

gebyrer ved sammenlignelige digitale betalingsmidler.

Den digitale euro skal være let tilgængelig for borgere og virksomheder,

Let adgang

herunder personer med handicap mv.

Der skal kunne kobles en privat bankkonto til en digital eurokonto, så

Vandfaldsfunktionalitet

bl.a. betalinger kan gennemføres, selvom købsbeløbet overstiger bor-

gernes beholdning af digitale euro.

Den digitale euro skal kunne anvendes til overførsler mellem privatper-

soner, i fysiske forretninger og i e-handel. Dertil vil den digitale euro

Anvendelsesmuligheder

også indebære en løsning, hvor betaleren selv kan afvikle betalingen

lokalt

–

en såkaldt offline digital euro.

Kreditinstitutter og andre betalingstjenesteudbydere, der vælger at di-

stribuere den digitale euro, skal give borgere i euroområdet adgang til

Distributionsløsninger

den af ECB udviklede betalingsløsning og en evt. egen udviklet beta-

lingsløsning.

Det skal sikres, at hverken ECB eller de nationale centralbanker direkte

kan identificere borgeres individuelle beholdninger af digitale euro. Kra-

vene om privatliv og databeskyttelse må dog samtidig ikke hindre fx, at

Privatliv og databeskyttelse

betalingstjenesteudbyderne kan overholde loftet for den enkelte bruger,

ligesom der skal findes en balance med krav, der mindsker hvidvaskri-

sici mv.

Forordning om digitale eurotjenester fra betalingstjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande

Betalingstjenesteudbydere, der hører hjemme i ikke-eurolande, kan til-

Betalingstjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eu-

byde digitale eurotjenester til samme personer, som betalingstjeneste-

rolande

udbydere hjemmehørende i euro-lande.

I Danmark vil det være Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden, der

Tilsyn

i fællesskab fører tilsyn med betalingstjenesteudbydere hjemmehø-

rende i Danmark, som udbyder digitale eurotjenester, jf. ovenfor.

Der indføres et loft for beholdning af den digitale euro, så den alene

fungerer som betalingsmiddel og ikke som et værdiopbevaringsmiddel.

ECB får bemyndigelse til at fastsætte et loft.

Side 6 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Forordning om indførelse af den digitale euro

Status

som

lovligt

betalingsmiddel

(”Legal

tender”)

Forslaget medfører, at den digitale euro skal være et lovligt betalingsmiddel

(den får såkaldt ”legal tender status”) i eurolandene

og vil således være et gyldigt

betalingsmiddel på linje med fysiske eurosedler og mønter. Elektroniske beta-

linger sker i dag alene med digitale private penge (fx via bankindskud), men

disse har ikke ”legal tender”

status. Digitale euro skal være et digitalt betalings-

middel, som generelt skal accepteres som betalingsmiddel i fx fysiske butikker i

eurolandene samt ved internethandel og andre digitale transaktioner, hvor be-

talingsmodtageren er bosiddende eller hjemmehørende i et euro-land.

Alle forretningsdrivende i eurolande pålægges at modtage betaling med den di-

gitale euro undtagen virksomheder med færre end 10 ansatte eller en omsæt-

ning på under 2 mio. EUR, hvis de i forvejen ikke tilbyder andre digitale beta-

lingsmuligheder til deres kunder, fx kortbetalinger.

Distribution i euroområdet

Det er hensigten, at den digitale euro skal distribueres af udbydere af beta-

lingstjenester fx pengeinstitutter. Det er således ikke ECB, og centralbanker i

euroområdet, der skal distribuere den digitale euro direkte til brugerne, men

kreditinstitutterne og andre betalingstjenesteudbydere, der skal fungere som

et mellemled mellem ECB og borgerne. Det foreslås, at alle betalingstjeneste-

udbydere, som har opnået tilladelse i henhold til betalingstjenestedirektivet,

skal kunne formidle adgang til digitale euroydelser, fx oprette en konto til at

holde digitale euro, veksle penge fra en almindelig bankkonto til en konto med

digitale euro mv., uden at det kræver udvidelse af tilladelsen.

For at sikre at borgere i euroområdet får adgang til at holde den digitale euro,

foreslår Kommissionen, at det skal være obligatorisk for kreditinstitutter, der

udbyder betalingskonti, at stille basale ydelser med den digitale euro til rådig-

hed for deres kunder i eurolandene. EU-landene vil endvidere udpege specifikke

enheder (dvs. lokale eller regionale myndigheder eller postkontorer), som skal

levere basale digitale eurobetalingstjenester til fysiske personer, der ikke har en

ikke-digital eurobetalingskonto i et kreditinstitut eller ikke ønsker at åbne en

digital eurobetalingskonto hos et kreditinstitut eller hos andre betalingstjene-

steudbydere.

Adgang til den digitale euro kan formidles til følgende:

•

fysiske eller juridiske personer, fx borgere og virksomheder, bosat eller

hjemmehørende i eurolande,

Side 7 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

•

fysiske eller juridiske personer, der åbnede en digital euro konto på et

tidspunkt, hvor de boede eller var hjemmehørende i et euroland, men

ikke længere er det,

alle besøgende i et euroland, fx personer som rejser i turist-, forretnings-

eller uddannelsesøjemed, herunder også folk fra tredjelande,

fysiske eller juridiske personer bosat eller hjemmehørende i de EU-

lande uden for euroen, under forudsætning af, at ECB og centralbanken

i det pågældende EU-land har indgået aftale om distribution og anven-

delse af den digitale euro i et ikke-euroland, samt at EU-landet har ind-

ført de nødvendige love og regler til at understøtte den digitale euro,

fysiske eller juridiske personer bosat eller hjemmehørende i tredjelande,

herunder EØS-lande, under forudsætning af, at EU og tredjelandet har

indgået nærmere aftale herom, samt at tredjelandet og dets centralbank

har foretaget de nødvendige foranstaltninger for indførsel af den digitale

euro.

Distribution uden for euroområdet

Borgere og virksomheder hjemmehørende i et ikke-euroland har i udgangs-

punktet kun adgang til den digitale euro, når de besøger euroområdet. Distri-

bution og anvendelse af digital euro i et ikke-euroland kræver en anmodning

fra det pågældende lands regering og herefter en aftale mellem ECB og det på-

gældende lands centralbank.

Adgang til digital euro i et ikke-euroland forudsætter således, at det pågældende

ikke-euroland anmoder de øvrige EU-lande, Kommissionen og ECB om adgang

til at bruge den digitale euro i ikke-eurolandet. Ikke-eurolandet skal i den for-

bindelse påse, at den nationale centralbank overholder retningslinjer, instruk-

ser mv. fra ECB i forhold til den digitale euro, og at den nationale centralbank

giver ECB alle oplysninger om adgang til og brugen af den digitale euro i det

pågældende ikke-euroland. Det forudsættes endvidere, at ikke-eurolandet ved-

tager relevant lovgivning til at sikre overholdelse af de relevante krav i forord-

ningen. Dette er dog ikke præciseret.

Dernæst skal der indgås en formel aftale mellem ECB og den nationale central-

bank i ikke-eurolandet. Aftalen skal beskrive de nødvendige foranstaltninger og

procedurer for implementering af brugen af den digitale euro, og de forhold, der

kan medføre, at aftalen kan begrænses, suspenderes eller afsluttes.

Loft for borgere og virksomheders beholdning af den digitale euro

Hensigten med den digitale euro er, at den skal ligne fysiske kontanter mest

muligt. Dermed skal den digitale euro fungere som betalingsmiddel og ikke som

et værdiopbevaringsmiddel (fx som et rentebærende bankindskud). I den for-

bindelse følger det af forordningsforslaget, at den digitale euro ikke må være

Side 8 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

rentebærende. Ydermere får borgere og virksomheder kun mulighed for at

holde en begrænset mængde af den digitale euro.

Ifølge forslaget får ECB således bemyndigelse til at fastsætte et loft for borgerne

og virksomheders beholdning af den digitale euro. Dette loft er ikke fastsat i

Kommissionens forslag.

Danske borgere der besøger eller opholder sig i euroområdet, vil også være un-

derlagt et loft for beholdning af den digitale euro. Dette loft er heller ikke fastsat

i Kommissionens forslag. Ifølge forslaget må dette loft ikke være højere end lof-

tet for borgere i euroområdet.

Loft for borgere og virksomheders beholdning af den digitale euro skal fastsæt-

tes under hensyntagen til det overordnede formål med den digitale euro, hvor

det skal sikres, at indførslen ikke forstyrrer den finansielle stabilitet i både euro-

og ikke-eurolande. ECB forventes derfor at fastsætte loftet for borgere og virk-

somheders beholdning af den digitale euro på et niveau, der er tilstrækkeligt lavt

til ikke at udgøre en risiko for den finansielle stabilitet.

Øvrigt

Forslaget indebærer, at forretninger skal betale et

gebyr

til deres betalingstje-

nesteudbyder for modtagelse af den digitale euro, hvor ECB har bemyndigelse

til at fastlægge et retningsgivende niveau eller et gebyrloft. Dette gebyr må ikke

være højere end tilsvarende gebyrer ved sammenlignelige digitale betalingsmid-

ler fx debetkort eller kontooverførsler. Brug af den digitale euro vil ifølge forsla-

get ikke være forbundet med gebyrer for forbrugerne. Forretninger eller beta-

lingstjenesteudbydere kan således ikke opkræve gebyrer.

Der skal være

let adgang

til den digitale euro. Det indebærer, at den skal ud-

formes på en måde, der gør den let at bruge for borgere og virksomheder, her-

under personer med handicap, funktionelle begrænsninger eller begrænsede di-

gitale færdigheder og ældre personer.

Distributører af den

digitale euro skal understøtte en såkaldt ’vandfaldsfunk-

tionalitet’.

I praksis vil det betyde, at der tilkobles en privat bankkonto til kon-

toen med digitale euro. Hvis fx borgeren gennemfører en betaling, hvor købsbe-

løbet overstiger borgerens beholdning af digitale euro, vil betalingen alligevel

kunne gennemføres, såfremt der er tilstrækkelige midler på den tilknyttede pri-

vate bankkonto, idet det manglende beløb automatisk kan overføres fra den til-

knyttende bankkonto, hvis der er dækning på denne. Tilsvarende vil borgeren

kunne modtage digitale euro i et omfang, der overstiger loftet, idet det oversky-

dende beløb automatisk vil blive overført til den tilknyttede bankkonto.

Side 9 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Derudover fastsættes en række

anvendelsesmuligheder

for den digitale

euro, fx skal den kunne anvendes til overførsel af digitale euro mellem privat-

personer samt til betaling i fysiske forretninger og i e-handel. Endvidere skal

der udvikles en offline digital euroløsning, så der kan betales uden internetfor-

bindelse, hvorved den digitale euro kan minde om fysiske kontanter. Betalings-

tjenesteudbyderen og ECB har ikke adgang til transaktionsdata ved offline digi-

tale euro betalinger, men kan se, når borgeren optanker deres offline digitale

euro betalingsløsning. En sådan løsning indebærer, at godkendelse og afvikling

af en betaling finder sted på betaleren og betalingsmodtagerens lokale enheder,

fx på disses smartphones. Dette er modsat onlineløsningen, hvor betalingen af-

vikles i den digitale euros infrastruktur.

Der fastlægges også regler for

distributionsløsninger,

dvs. hvordan den di-

gitale euro kan distribueres. Kreditinstitutter og andre betalingstjenesteudby-

dere, der distribuerer den digitale euro, skal give borgere i euroområdet adgang

til den af ECB udviklede betalingsløsning og evt. en egenudviklet betalingsløs-

ning. Brugere skal til enhver tid kunne vælge en anden betalingstjenesteudbyder

og flytte sin beholdning af digitale euro til denne uden omkostninger. Derudover

skal

den europæiske digitale identitetstegnebog

(en mobilapplikation, der har

til formål at skabe et fælles grundlag for sikker elektronisk interaktion mellem

borgere, virksomheder og offentlige myndigheder på tværs af det indre marked)

kunne anvendes til at få adgang til den digitale euro.

Der fastlægges krav for

privatliv og databeskyttelse,

som gælder for ECB og

nationale centralbanker. Det skal sikres, at hverken ECB eller de nationale cen-

tralbanker direkte kan identificere borgeres individuelle beholdninger af digi-

tale euro, eller hvad pengene bruges til. Kravene om privatliv og databeskyttelse

må dog samtidig ikke hindre, at betalingstjenesteudbyderne kan overholde kra-

vet om lofter for den enkelte bruger, og at brugerne kan skifte mellem forskellige

digitale eurokonti. Med andre ord skal det sikres, at borgernes beholdning af

digitale euro ikke overstiger loftet, fx hvis disse har flere konti på tværs af for-

skellige betalingstjenesteudbydere. Forslaget indeholder en tilpasning af privat-

livsbeskyttelsen, der har til hensigt at sikre, at brugen af den digitale euro til

offline-betalinger har samme niveau af privatlivsbeskyttelse som brugen af kon-

tanter og således en højere grad af privatlivsbeskyttelse end ved onlinebetalin-

ger. Det indebærer, at der er begrænsninger i forhold til opbevaring af transak-

tionsdata for offline-betalinger, således at hverken betalingstjenesteudbydere,

ECB eller de nationale centralbanker får adgang til disse. Betalingstjenesteud-

bydere skal opbevare data om indsættelse og hævning på den digitale eurokonto

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af

forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske ramme for digital

identitet.

Side 10 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

i overensstemmelse med hvidvaskreglerne svarende til det niveau, der i dag gæl-

der for indsættelse og hævning af kontanter. Transaktions- og beholdnings-

grænser skal i den sammenhæng tage hensyn til behovet for at forebygge hvid-

vask af penge og finansiering af terrorisme. Transaktionsgrænser kan i praksis

indebære, at der sættes grænser for, hvor mange transaktioner der må gennem-

føres med offline digitale euro inden for en given tidsperiode, mens behold-

ningsgrænser (for offlineløsningen) vedrører grænser for, hvor mange offline

digitale euro en borger eller virksomhed må holde. Kommissionen tillægges be-

føjelser til at fastsætte disse transaktions- og beholdningsgrænser.

Forslaget fastlægger, at udbuddet af digitale eurotjenester vil være underlagt til-

syn af de kompetente myndigheder, som fører tilsyn med betalingstjenesteud-

bydere samt finansielle virksomheder i forhold til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. I Danmark er der delt kompetence mellem Finanstilsynet og

Forbrugerombudsmanden. Allerede indgåede aftaler mellem tilsynsmyndighe-

der i hjemlande og værtslande opretholdes også i forhold til den digitale euro.

Eurolandene skal udpege en kompetent myndighed til at påse overholdelsen af

forpligtelsen til at tage imod betaling med den digitale euro. Afhængigt af den

aftale, et ikke-euroland måtte indgå med ECB om anvendelse af den digitale

euro i landet, vil der også skulle udpeges en myndighed i det pågældende ikke-

euroland.

Forordning om digitale eurotjenester fra betalingstjenesteudbydere hjemmehø-

rende i ikke-eurolande

Forordningen fastlægger hvilke krav betalingstjenesteudbydere i ikke-euro-

lande skal efterleve, når de distribuerer den digitale euro. Det gælder både i

euro- og ikke-eurolande.

Betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande kan foretage distribuering til kun-

der i ikke-eurolande under to forudsætninger. Først skal ikke-eurolandets rege-

ring anmode om anvendelse af en digital euro i ikke-eurolandet. Dernæst skal

centralbanken i ikke-eurolandet indgå en aftale med ECB om distribution.

Forordningen indeholder mulighed for, at betalingstjenesteudbydere hjemme-

hørende i ikke-eurolande kan tilbyde betalingstjenesteydelser vedr. den digitale

euro til de samme personer, som betalingstjenesteudbydere hjemmehørende i

euro-lande, jf. afsnit om

’Distribution i euroområdet’.

Forordningen fastlægger, at den kompetente myndighed, der er udpeget i over-

ensstemmelse med det nuværende betalingstjenestedirektiv, skal føre tilsyn

med overholdelsen af forordningen og med reglerne om distribution, anven-

delse og funktionalitet i forordningen om indførelse af den digitale euro. I Dan-

mark vil det være Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden i fællesskab. De

kompetente myndigheder skal samarbejde med ECB om tilsynet. Endvidere vil

Side 11 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

betalingstjenesteudbydere i ikke euro-lande fortsat være underlagt hvidvasktil-

syn, jf. nuværende hvidvaskdirektiv.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget til

forordning om indførelse af digital euro

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen anfører, at pen-

gepolitik er EU’s eksklusive kompetence for de lande, som har euroen som va-

luta. Selvstændige tiltag fra disse lande er derfor ikke mulige, og nærhedsprin-

cippet finder ikke anvendelse.

Angående forslaget til

forordning om digitale eurotjenester fra betalingstjene-

steudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande

anfører Kommissionen, at det er

nødvendigt på europæisk niveau at regulere distributionen af den digitale euro

fra betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande for at sikre den frie bevægelig-

hed for betalingstjenester i hele EU og derved finansiel stabilitet og lige vilkår

for alle udbydere af betalingstjenester.

Regeringen vurderer, at det er væsentligt at sikre ensartede krav og tilsynsstan-

darder for betalingstjenesteudbyders distribution og anvendelse af en digital

euro. Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget om forordning om be-

talingstjenesteudbydere i ikke-eurolande er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark er ikke medlem af euroen. Der er derfor ikke regler om udstedelse af

euro i Danmark.

Forslaget til forordning om indførelse af den digitale euro er fremsat i medfør

af artikel 133 TEUF, som efter artikel 139, stk. 2, litra f, i TEUF ikke gælder for

EU-lande med dispensation fra den fælles valuta, herunder Danmark (jf. euro-

forbeholdet). Forordningens bestemmelser vil af den grund

ikke

gælde i Dan-

mark.

Forordningens artikel 18 giver dog Danmark (det pågældende EU-lands natio-

nale centralbank) mulighed for på mellemstatsligt niveau at indgå en aftale med

ECB om, at betalingstjenesteudbydere kan distribuere digitale euro til borgere i

Danmark, og at den digitale euro kan anvendes i Danmark. Forordningen fast-

sætter i den forbindelse nogle rammer for en sådan aftale. Indholdet af disse

rammer vil skulle afdækkes nærmere.

Det vil afhænge af den konkrete aftale, hvilke lovændringer, der kræves.

Forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande har hjemmel i arti-

kel 114 i TFEU og vil have direkte virkning i Danmark.

Side 12 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Finanstilsynet vil, i det omfang, at der indgås en frivillig aftale om distribution

og anvendelse af den digitale euro i Danmark, have omkostninger forbundet

med tilsynet med reglerne. Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgif-

ter pålagt virksomhederne under tilsyn.

Det bemærkes, at udgifter, som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, skal holdes inden for berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til

forordning om digitale eurotjenester fra betalingstjenesteudby-

dere hjemmehørende i ikke-eurolande

muliggør, at betalingstjenesteudbydere

hjemmehørende i Danmark kan distribuere den digitale euro og tilbyde tilknyt-

tede tjenester til borgere og virksomheder i euroområdet. Da der alene vil være

tale om distribution og anvendelse af den digitale euro i euroområdet, vil de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark være begrænsede. Betalingstjene-

steudbydere kan udbyde digitale euro i euroområdet, hvor forretninger i euro-

området dermed vil betale evt. gebyr,

jf. også tabel 1.

Hvis der indgås en aftale mellem Nationalbanken og ECB om distribution af den

digitale euro til borgere i Danmark, kan dette have konsekvenser for betalings-

tjenesteudbydere og forretninger i Danmark. Da de erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser vil afhænge af den nærmere aftale eller eventuelle præciseringer i for-

ordningen, er det dog ikke muligt at kvantificere disse på nuværende tidspunkt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om indførelse af digital euro vedrører primært distribuering og anven-

delse af den digitale euro i euroområdet, og de forventede samfundsøkonomiske

konsekvenser i Danmark heraf vurderes at være begrænsede.

I det tilfælde, at Danmark måtte beslutte at anmode om distribution og anven-

delse af den digitale euro i Danmark, og at Nationalbanken efterfølgende indgår

en aftale med ECB, kan den digitale euro få samfundsøkonomiske konsekvenser

i Danmark. De mulige samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af en så-

dan aftale vil bl.a. afhænge af, hvordan den digitale euro endeligt designes, her-

under lofter for borgere og virksomheders beholdning af den digitale euro, ge-

byrstruktur, mv.

I den hypotetiske situation, at loftet for digitale euro fastsættes meget højt, og

at det er nemt at konvertere store andele af krone-indlån i danske banker til

digitale euro, kan det potentielt få betydning for den monetære og finansielle

stabilitet. I perioder med finansiel uro kan en mulighed for nemt at overføre

private bankindskud til den digitale euro øge risikoen for systemiske bankruns,

Side 13 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

en situation, hvor betydelige indskud trækkes ud af bankerne på samme tid og

overflyttes til digitale euro. Dette kan potentielt påvirke valutakursen samt den

pengepolitiske transmission

–

og i tilfælde af at bankernes indlån reduceres me-

get, kan det føre til stramning af kreditvilkår. Alt tyder dog på, at ECB vil fast-

sætte loftet for borgere og virksomheders beholdning af den digitale euro på et

tilstrækkeligt lavt niveau, så den digitale euro netop ikke udgør en risiko for den

finansielle stabilitet i euroområdet eller i Danmark. Det skal også ses i lyset af,

at loftet skal fastsættes under hensyntagen til det overordnede formål med den

digitale euro, hvor det skal sikres, at indførslen ikke forstyrrer den finansielle

stabilitet i både euro- og ikke-eurolande.

Nationalbanken har foretaget en analyse af den digitale euros potentielle betyd-

ning for dansk økonomi

. Hvis der indgås en aftale om digital euro i Danmark,

forventes det at føre til en meget begrænset anvendelse af digitale euro til in-

denlandske betalinger. Det skyldes bl.a. vekselomkostninger samt den danske

krones rolle og funktion i samfundsøkonomien i Danmark. En digital euro med

lave beholdningsgrænser forventes ikke at få væsentlige konsekvenser for fast-

kurspolitikken eller den finansielle stabilitet i Danmark. Nationalbanken vur-

derer, at selv hvis der indgås en aftale om anvendelse af en digital euro i Dan-

mark, forventes en digital euro med lave beholdningsgrænser ikke at få væsent-

lige konsekvenser for fastkurspolitikken eller den finansielle stabilitet i Dan-

mark.

8. Høring

Forslaget har været i ekstern høring hos EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger d. 4. august 2023. Der henvises til bilag 1 for

høringssvarene, som de fremgår af grund- og nærhedsnotat.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har overordnet vist opbakning til en digital euro. Den digitale euro

vil udgøre et nyt betalingsmiddel i euroområdet, hvilket giver anledning til en

række spørgsmål, og mange lande er på nuværende tidspunkt forbeholdende

over for, at ECB skal fastsætte de nærmere regler for den digitale euro. Visse

lande har udtrykt bekymringer vedrørende offline-anvendelse af den digitale

euro. Der er enighed om behovet for offline anvendelsesmuligheder, men diver-

gerende holdninger til, hvorvidt der skal være mulighed for offline-anvendelse

fra lanceringstidspunktet.

Der er bred enighed blandt EU-landene om, at besøgene i eurolandene skal have

adgang til den digitale euro. Dog er der uenighed om, hvorvidt digitale euro-

tjenester skal være gratis for besøgene, som de er for borgere i euroområdet. Et

Digital euro

–

potentiel betydning for betalinger, fastkurspolitik og finansiel stabilitet i Danmark

(nationalbanken.dk)

Side 14 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

flertal af landene, især lande uden for euroområdet, har efterlyst klare definiti-

oner af, hvordan en aftale indgås, og klare regler for adgang til den digitale euro

for borgere uden for euroområdet.

Landene har haft indledende drøftelser om udformningen af gebyrstrukturen

for den digitale euro. Flere lande har efterspurgt yderligere analyser af eventu-

elle konsekvenser ved fastsættelse af gebyrer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og fremtidssikret udvikling på

betalingsområdet i EU. Regeringen finder, at den endelige udformning af en di-

gital euro skal have en væsentlig merværdi, herunder set i lyset af eksisterende

effektive og velfungerende betalingsløsninger i EU-landene, som bl.a. findes i

Danmark allerede i dag.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i udformningen af en digital euro

tages højde for direkte og afledte konsekvenser for både euro- og ikke-euro-

lande, herunder en evt. adgang til at benytte digital euro som betalingsmiddel

for borgere og virksomheder i ikke-eurolande. Regeringen finder det i den for-

bindelse vigtigt, at drøftelser om en digital euro foregår blandt alle EU-lande,

henset til de mulige konsekvenser også for ikke-eurolande, og at en digital euro

tager hensyn til velfungerende digitale detailbetalingsløsninger, eksisterende

nationale infrastrukturløsninger (fx MitID) samt den monetære og finansielle

stabilitet.

Regeringen er positiv over for, at ikke-eurolande, hvis de hver især ønsker det,

kan vælge at anmode om, at borgere og virksomheder i landet kan få adgang til

den digitale euro. Det vurderes umiddelbart, at forslaget danner et godt ud-

gangspunkt for, at ikke-eurolande kan vælge at få adgang til en digital euro på

frivillig basis. Regeringen har ikke taget stilling til, hvorvidt det vil være relevant

at indgå en aftale herom. Det vil afhænge af forslaget og den digitale euros en-

delige udformning samt rammerne for en aftale mellem ECB og Nationalban-

ken. Det bemærkes, at muligheden for at indgå en aftale om, at betalingstjene-

steudbydere kan distribuere digitale euro til fysiske og juridiske personer, der

er bosiddende eller hjemmehørende i Danmark, vil skulle vurderes nærmere,

herunder i forhold til euro-forbeholdet, når der er klarhed om de i forordningen

fastsatte rammer for en sådan aftale. Regeringen finder det i den forbindelse

meget vigtigt, at betingelserne for indgåelse af aftale om anvendelse af den digi-

tale euro uden for euroområdet præciseres i forordningen, så en evt. aftale ikke

skaber udfordringer med euroforbeholdet, samt den finansielle og monetære

stabilitet i Danmark. Det vedrører bl.a., om den digitale euro i tilfælde af en af-

tale skal opnå status som lovligt betalingsmiddel i Danmark (som kronen i dag

har), hvormed fx forretninger pålægges at modtage euroen. Regeringen vil der-

for arbejde for, at det tydeligt fremgår af forordningen, at erhvervsdrivende i

ikke-eurolande ikke pålægges at modtage betaling i digital euro, hvis det pågæl-

dende ikke-euroland ønsker at indgå en aftale med ECB om adgang til en digital

Side 15 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

euro. Ligeledes vil regeringen arbejde for, at det tydeligt fremgår af forordnin-

gen, at kravet om, at kreditinstitutter skal stille basale ydelser med den digitale

euro til rådighed for kunder, gøres frivilligt i ikke-eurolande, hvis der indgås en

frivillig aftale mellem ECB og ikke-eurolandet.

Regeringen vil arbejde for, at rammerne for aftaler mellem centralbanker i ikke-

eurolande og ECB kan give mulighed for at tage højde for individuelle forhold i

EU-landene, herunder mulige negative konsekvenser, så vilkårene for ikke-eu-

rolandes adgang til digitale euro bliver balancerede og rimelige. Rammerne for

aftalerne skal således bl.a. give mulighed for, at ikke-eurolandes centralbanker

konsulteres, og nationale forhold tages i betragtning i forbindelse med fastsæt-

telse af loft for beholdning af digitale euro i ikke-eurolande. Regeringen finder

det ligeledes vigtigt, at ikke-eurolande og ECB kan fastlægge rammer for gebyrer

i forbindelse med en frivillig aftale.

Regeringen finder det meget vigtigt, at danske borgere, på lige fod med borgere

i euroområdet, kan anvende den digitale euro ved ophold i euroområdet. Rege-

ringen vil arbejde for, at rammerne for adgang til digitale euro for borgere uden-

for euroområdet præciseres i forordningen, herunder om eller hvordan og hvor-

når de digitale euro omveksles til danske kroner ved endt rejse. I denne sam-

menhæng finder regeringen det meget vigtigt, at nationale centralbanker ind-

drages for at sikre, at den digitale euro ikke udgør en risiko for den finansielle

eller monetære stabilitet i det pågældende ikke-euroland, og i den sammenhæng

at lofter for besøgenes beholdninger af digitale euro fastsættes under hensynta-

gen til nationale forhold i det respektive ikke-euroland.

Af hensyn til det indre marked finder regeringen det vigtigt, at danske forret-

ninger frit kan vælge at modtage de betalingsmidler, disses kunder ønsker at

anvende. Derfor vil regeringen arbejde for, at danske forretninger frivilligt kan

modtage digitale euro som betaling for varer og tjenesteydelse fra borgere uden-

for euroområdet

–

ligesom danske forretninger frivilligt kan modtage fysiske

eurokontanter

–

uden at det pågældende land skal indgå en specifik aftale om

anvendelse af den digitale euro og under forudsætning af, at disse forretninger

ikke kan holde digital euro (som værdiopbevaring).

Regeringen finder det vigtigt, at udformningen af en digital euro tager højde for

potentielle risici for hvidvask og terrorfinansiering, herunder i forbindelse med

offlinebetalinger. Forslaget skal ramme en passende balance mellem forebyg-

gelse af hvidvask- og terrorfinansieringsrisici og databeskyttelseshensyn.

Regeringen finder det vigtigt på linje med forslaget, at det fremgår af forordnin-

gen, at en digital euro ikke er rentebærende af hensyn til formålet om, at en

digital euro skal fungere som et betalingsmiddel og ikke et værdiopbevarings-

middel (som eksempelvis rentebærende bankindskud), samt for at reducere ri-

sici ved substitution fra bankindlån til digital euro.

Side 16 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Regeringen vil arbejde for, at en digital euro skal designes med fokus på at un-

derstøtte innovation på betalingsmarkedet, og at den skal implementeres på en

ikke unødigt byrdefuld måde. Dette indebærer tæt koordinering mellem udvik-

lingen af den digitale euro og arbejdet med at etablere specifikationer for den

europæiske digitale identitetstegnebog i regi af (EU) 2024/1183 vedr. den euro-

pæiske ramme for digital identitet. Regeringen finder det i den forbindelse der-

for meget vigtigt, at rammerne for den digitale euro sikrer sammenhæng med

relevant EU-lovgivning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 8. december 2023, hvor ECOFIN blev forelagt en fremskridtsrapport om

forhandlingerne. Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 7. september 2023.

Side 17 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

Bilag 1: Høringssvar

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger d. 4. august 2023.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra Dan-

marks Nationalbank (Nationalbanken), Finans Danmark (FIDA), Dansk Indu-

stri (DI), Dansk Erhverv (DE) og Vipps MobilePay.

Danmarks Nationalbank

hæfter sig ved, at Danmark allerede har en velfun-

gerende finansiel infrastruktur med effektive betalingsløsninger. Danske bor-

gere kan allerede i dag få adgang til eurokonti og eurobetalinger, såfremt det

ønskes. Derudover vurderer Nationalbanken, at indførelse af digitale central-

penge indebærer både operationelle, økonomiske, juridiske og finansielle risici.

Nationalbanken efterspørger, at forordningen præciserer besøgende i eurolan-

des adgang til og beholdning af den digitale euro, herunder at den relevante be-

stemmelse alene muliggør besøgendes anvendelse af den digitale euro i euro-

området.

Derudover påpeger Nationalbanken, at der er behov for en tydeliggørelse i for-

ordningen af, at der bør tages hensyn til nationale forhold og beskyttelse af EU-

landenes finansielle og monetære stabilitet i en aftale mellem et ikke-eurolands

centralbank og ECB.

Afslutningsvist påpeger Nationalbanken, at der er behov for en tydeliggørelse i

forordningen af, at der ved fastsættelsen af loftet for anvendelse af den digitale

euro i ikke-eurolande bør tages hensyn til nationale forhold og den nationale

centralbanks anbefaling i den henseende.

Finans Danmark

værdsætter, at centralbanker undersøger muligheder og ud-

fordringer ved digitalisering, men stiller sig uforstående over for behovet for en

digital euro. Dette skyldes, at de anser faktorer som effektiv finansiel regulering

og brugervenlige elektroniske betalingsløsninger som tilstrækkelige for at opnå

tillid til private penge. Dertil påpeger FIDA, at den digitale euro vil virke imod

hensigten, da den kræver store investeringer til underliggende infrastruktur fra

private aktører, som ellers kunne have benyttet ressourcerne på at udvikle nye

betalingsløsninger.

I forhold til selve designet af den digitale euro har FIDA tre centrale bekymrin-

ger.

For det første påpeger FIDA, at borgeres indskud i digitale euro vil medføre et

tab af indlån i banker. Det vil betyde, at banker vil skulle reducere deres udlån

eller hente dyrere finansiering. Det kan have negativ påvirkning på økonomisk

vækst gennem hæmmede finansieringsmuligheder. Samtidigt vurderes det at

kunne skabe risici for finansiel ustabilitet, da husholdninger og virksomheder

vil kunne overføre bankindskud til digitale euro i en situation med finansielt

Side 18 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

stress. Derfor efterspørger FIDA et lavt beholdningsloft for borgere. Ligeledes

hæfter FIDA sig positivt ved, at forslaget på nuværende tidspunkt betyder, at

digitale euro ikke er rentebærende, da den digitale euro ikke skal fungere som

værdiopbevaring. Derudover er det nødvendigt med beløbsloft for transaktioner

for at mindske hvidvaskrisici.

For det andet understreger FIDA vigtigheden af, at den digitale euro kan indar-

bejdes i private digitale betalingsløsninger ved, at der indbygges incitament til,

at udbydere udvikler og tilbyder brugervenlige betalingsløsninger til brugere af

en digital euro. FIDA bemærker, at krav om gebyrer kan påvirke dette, ligeledes

at pligt til at distribuere gennem ECB vil kunne udgøre en hindring for dette.

For det tredje bemærker FIDA, at den digitale euro vil kunne have væsentlige

indirekte effekter på Danmark som et ikke-euroland. Her hæfter FIDA sig dog

ved, at digitale euro primært er rettet mod bosiddende i eurolande, og at danske

borgere, der er besøgende i eurolande over længere tid, vil kunne oprette en di-

gital eurokonto hos en betalingstjenesteudbyder i euroområdet. FIDA støtter, at

brug af digitale euro i ikke-eurolande sker under forudsætning af en aftale med

den nationale centralbank og ECB.

Dansk Industri

støtter forslaget og anser det som positivt, at betalingsområ-

det digitaliseres yderligere for danske virksomheder.

DI har dertil en række konkrete bemærkninger. DI støtter muligheden for off-

line-betalinger, der kan fremme anonymitet af hensyn til privatlivsbeskyttelse.

DI understreger nødvendigheden af, at den digitale euro kan indarbejdes i pri-

vate betalingssystemer for at fremme private aktørers innovation. Ift. gebyrer

på den digitale euro understreger DI, at det vil udgøre en omkostning for virk-

somheder, hvorfor en gebyrgrænse og mulighed for at skifte mellem udbydere

støttes og anses som centralt. DI understreger afslutningsvist, at mange danske

virksomheder i praksis vil skulle omstille sig til den digitale euro, hvorfor man

efterspørger, at der indgås en formel aftale om anvendelse af den digitale euro i

Danmark med ECB hurtigst muligt efter en introduktion af en digital euro.

Dansk Erhverv

hilser digitale løsninger velkomment, men påpeger, at der al-

lerede eksisterer effektive og gode digitale betalingsløsninger i Danmark. I

denne sammenhæng påpeger DE, at indførslen af en digital euro skal ske med

opmærksomhed på flere potentielle faldgruber.

DE problematiserer kravet om pligtmæssig accept, og at den enkelte betalings-

modtager ikke selv vil have mulighed for at vurdere, hvilke betalingsmidler man

ønsker at modtage. Såfremt det vil berøre betalingsmodtagere i Danmark, øn-

sker DE, at en digital euro indføres på konkurrencedygtige vilkår. I denne sam-

menhæng ønsker DE, at betalingsgebyrerne overvæltes til forbrugere for at

skabe incitament til, at den mest økonomisk fordelagtige betalingsmetode væl-

ges.

Side 19 af 20

kom (2023) 0369 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om digital euro

DE ønsker også, at gebyrerne for betalingsmodtagerne minimeres ved, at der

etableres en hensigtsmæssig afregningsmodel. Her er det centralt, at en model

er konkurrencedygtig overfor alternative betalingsmetoder.

Vipps MobilePay

udtrykker støtte til forslagets målsætninger, men påpeger,

at der allerede eksisterer veludviklede kommercielle betalingsløsninger i Eu-

ropa. Her argumenterer Vipps MobilePay for, at den digitale euro ikke vil for-

bedre den eksisterende infrastruktur, men derimod underminere nuværende og

fremtidige løsninger ved at skævvride konkurrencevilkår og derigennem be-

grænse innovation på markedet.

Vipps MobilePay har fire mere specifikke bemærkninger:

For det første en bekymring for, at distributions- og inklusionselementerne i

forslaget medfører øgede hvidvaskrisici, da højrisikokunder vil have krav på at

blive inkluderet som kunder. Dette vil også føre til øgede økonomiske byrder for

betalingstjenesteudbydere ifm. kontrol af kundeforhold.

For det andet en kritik af et forbud mod at gemme offline-transaktionsdata, da

manglende indsigt i transaktionsmønstre øger risiko for hvidvask.

For det tredje en bekymring for, at ECB skal fastsætte gebyrgrænser for beta-

lingstjenesteudbydere, da det vil kunne skævvride konkurrencesituationen på

bekostning af mindre og lokale betalingsudbydere.

For det fjerde en bekymring for, at den digitale euro skal distribueres gennem

ECB’s platform frem

for markedsudviklede løsninger som Vipps MobilePay, da

det vil kunne hæmme innovation og udvikling og samtidigt skabe en konkur-

renceforvridende situation.

Side 20 af 20