Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0402 Bilag 2
Offentligt
2778692_0001.png
8. november 2023
SAMLENOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske
statistikker (Com (2023) 402 final)
Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat fremsendt til
Folketingets Europaudvalg den 6. september 2023 er markeret
med en streg i marginen.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte 10. juli 2023 ovennævnte forslag til
forordning. Den danske version af forslaget blev modtaget i
Danmarks Faste Repræsentation ved EU 10. juli 2023.
Forslaget reviderer basislovgivningen for europæiske statistikker
med det formål at modernisere det juridiske grundlag for
produktion af europæisk statistik samt sikre en større kapacitet
til at imødekomme nye brugerbehov under hensyntagen til
virksomhedernes
svarbyrde
og
statistikmyndighedernes
produktionsomkostninger.
Regeringen støtter intentionerne i forslaget og finder det vigtigt på
udvalgte områder at modernisere det juridiske grundlag for
produktion af europæisk statistik samt at sikre en større
kapacitet
til
at
til
imødekomme
nye
brugerbehov
svarbyrde
under
og
hensyntagen
virksomhedernes
statistikmyndighedernes produktionsomkostninger. Regeringen
1
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
2778692_0002.png
finder det vigtigt at minimere unødvendige omkostninger og
administrative byrder for både myndigheder, borgere og
virksomheder, med henblik på at opnå forordningens formål mest
omkostningseffektivt og hensigtsmæssigt.
Forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I
konsekvensanalysen, der ledsager forordningsforslaget, skønnes
det, at de årlige nationale meromkostninger i medlemsstaterne på
længere sigt vil beløbe sig til ca. 4 mia. kr., hvoraf den danske
andel (2 pct.) udgør ca. 81 mio. kr. Blandt andet kan
bestemmelserne om obligatorisk udveksling af ikke-identificerbare
data
samt
bestemmelserne
om
krisehåndtering
være
udgiftsdrivende.
Sagen
forelægges
Folketingets
Europaudvalg
til
forhandlingsoplæg.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 10. juli 2023 ovennævnte forslag til
forordning. Den danske version af forslaget blev modtaget i
Danmarks Faste Repræsentation ved EU 10. juli 2023. Forslagets
retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af
fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en
forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold
til traktatens artikel 294.
3. Formål og indhold
Formålet er at revidere den eksisterende forordning om
Europæiske Statistikker, så det juridiske grundlag for produktion
af europæisk statistik moderniseres, og en større kapacitet
sikres til at imødekomme nye brugerbehov under hensyntagen til
virksomhedernes
svarbyrde
og
statistikmyndighedernes
produktionsomkostninger.
Dette foreslås tilgodeset ved at tilrette den eksisterende
lovgivning på følgende områder:
2
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
1. I lyset af de seneste års kriser (Covid-19, migration,
krigen i Ukraine mv.) foreslås indføjet en mekanisme for
krisehåndtering med henblik på at sikre en statistisk
belysning af kriser, der kan lægges til grund for en
europæisk
krise-respons
og
evidens-baseret
beslutningstagen i krisesituationer.
2. Den digitale transformation åbner for udnyttelse af nye
datakilder, der giver mulighed for at nedbringe byrder
for erhvervslivet, belyse nye udviklingstendenser i
samfundet
og
effektivisere
statistikproduktionen.
Forslaget åbner derfor for, at statistikmyndigheder på
sigt får mulighed for at indhente og anvende ’data i
privat besiddelse’ (fx scannerdata, kort-transaktioner,
’’el-måler’-data)
i
relation
til
sektorspecifik
EU-
regulering. Disse data indsamles alene til statistisk
brug, hvorved data ikke vil kunne anvendes til
administrative formål, kontrolformål mv. Anvendelsen
af data vil ske i et lukket system og under skyldig
hensyntagen til GDPR og privatlivets fred samt med
sigte på at sikre ensartede vilkår for virksomheder og
institutioner.
Forslaget
og
er
en
revision
ikke
i
af
sig
en
selv
rammeforordning
indebærer
indsamling af data. Forslaget lægger op til, at nye
datakilder kan benyttes, når der skal indsamles data,
der
er
omfattet
af
Kommissionens
statistiske
arbejdsprogram.
3. Der lægges op til at udbygge og præcisere de
muligheder,
der
allerede
i
dag
er
indeholdt
i
forordningen om europæiske statistikker med hensyn til
udnyttelsen af registerdata (administrative registre),
med det formål at sikre en hurtigere og mere effektiv
statistikproduktion.
4. Der lægges op til at udbygge det juridiske grundlag
vedrørende
obligatorisk
udveksling
af
ikke-
identificerbare data - på såvel nationalt som europæisk
3
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
2778692_0004.png
niveau - til produktion af europæiske statistikker med
det formål at sikre en hurtigere og mere effektiv
statistikproduktion.
5. Endelig åbner forordningsforslaget for, at de nationale
statistikmyndigheder og Eurostat får mulighed for at
påtage sig en mere central, faciliterende rolle i
henholdsvis
det
nationale
og
europæiske
data-
økosystem. ved at medlemslandene kan gøre brug af de
nationale statistik myndigheders kompetencer med
henblik på at varetage funktioner som fastsat i de
nationale datastyringsrammer med det formål at
fremme dataintegration og –interoperabilitet (som fx
anført i Data Governance Act).
Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft i
løbet af 2024.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens
artikel 294 vedr. proceduren om almindelig lovgivning. Der
foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Økonomi- og Valutaudvalget i Europa-Parlamentet har stillet i
udsigt, at de vil stemme om udvalgets rapport ultimo november
2023, hvorefter trilogen kan påbegyndes.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig
for at sikre sammenhæng, sammenlignelighed og kvalitet af den
europæiske statistik på tværs af EU’s medlemsstater med særlig
henvisning til de ændrede produktionsbetingelser i lyset af den
digitale transformation og behovet for krisehåndtering.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med
nærhedsprincippet,
eftersom
udarbejdelsen
af
sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en fælles
4
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
2778692_0005.png
lovgivningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister,
krav til kilde- og metodedokumentation m.v.
6. Gældende dansk ret
Forordningsforslaget ændrer forordning (EF) nr. 223/2009 om
europæiske statistikker.
Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks
Statistik.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget
forudses
ikke
at
have
umiddelbare
nationale
lovgivningsmæssige konsekvenser. På sigt må det dog anses for
hensigtsmæssigt at få udmøntet adgangen til at benytte ’data i
privat besiddelse’ til statistiske formål i Lov om Danmarks
Statistik.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser:
Forslaget kan medføre væsentlige
statsfinansielle konsekvenser. I Kommissionens oprindelige
konsekvensanalyse,
der
ledsagede
forordningsforslaget,
skønnedes det, at de årlige nationale meromkostninger i
medlemsstaterne på længere sigt vil beløbe sig til ca. 4 mia. kr.,
hvoraf den danske andel (2 pct.) udgør ca. 81 mio. kr. Blandt
andet kan bestemmelserne om obligatorisk udveksling af ikke-
identificerbare data samt bestemmelserne om krisehåndtering
være udgiftsdrivende.
I forslagets nuværende form er bestemmelserne om obligatorisk
udveksling af ikke-identificerbare data blevet ændret, så der kun
skal udveksles foreliggende statistiske oplysninger, ligesom det er
præciseret, at bestemmelserne om krisehåndtering sker på frivillig
basis. Herved vurderes forslagets udgiftsdrivende elementer at
være begrænset betydeligt.
5
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
2778692_0006.png
Her vil de statsfinansielle konsekvenser, som er direkte medført
af forslaget, navnlig kunne tilskrives det danske EU-bidrag.
Finansieringen af gennemførelsen af forslaget i dets nuværende
form, udgør årligt ca. 81 mio. kr. i EU-budgettet. Den danske
finansieringsandel udgør ca. 2 pct. heraf, hvilket svarer til ca. 1,5
mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der
medfører
herom.
statslige
merudgifter,
skal
afholdes
inden
for
eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser
Samfunds-
og
erhvervsøkonomiske
konsekvenser
:
I
konsekvensanalysen, der ledsager forordningsforslaget, skønnes
det, at de årlige nationale meromkostninger for dataindehavere på
længere sigt vil kunne beløbe sig til ca. 1,49 mia. kr., hvoraf den
danske andel (2 pct.) udgør ca. 30 mio. kr. Tilsvarende vurderes
forslagets fordele i form af reducerede indberetningsbyrder mv. at
udgøre 4,3 mia. kr., hvoraf den danske andel (2 pct.) udgør ca. 90
mio. kr. Den samlede nettogevinst på 2,8 mia. kr. på EU-niveau
skønnes med andre ord give en samfundsmæssig nettogevinst på
ca. 60 mio. kr. i Danmark. Forslaget kan medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet i form af indberetninger af ’data i
privat besiddelse’.
Andre konsekvenser
En
vedtagelse
af
forslaget
skønnes
ikke
at
berøre
beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring med frist for bemærkninger den 11.
august 2023 til følgende interessenter:
Danmarks Nationalbank
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
De Økonomiske Råd
6
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
2778692_0007.png
Dansk Industri (DI)
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Finans Danmark
Forsikring & Pension (F&P)
Landbrug & Fødevarer
Der er indkommer høringssvar fra F&P og Landbrug og Fødevarer.
Generelle bemærkninger
F&P
støtter det overordnede formål i forordningsforslaget, ikke
mindst
hvad
angår
krisehåndtering.
Desuden
værdsættes
intentionen om at styrke den digitale dataindsamling, der vil
bidrage til at mindske byrder for private virksomheder.
Landbrug
&
Fødevarer
støtter
moderniseringen
og
effektiviseringen af den europæiske statistikproduktion. Landbrug
& Fødevarer udtrykker dog, trods de skønnede nettogevinster for
europæisk
og
dansk
erhvervsliv,
bekymring
for
forordningsforslagets brede hjemmel mht. at få adgang til ’data i
privat besiddelse’. I den forbindelse fremhæves det, at det i
forordningen bør præciseres, hvilke betingelser og kriterier, der
lægges til grund for, at der kan anmodes om adgang til ’data i privat
besiddelse’. Ligeledes betones det, at der bør sikres tilstrækkelig
beskyttelse af data, samt at disse alene kan benyttes til statistiske
formål. Herudover ser Landbrug & Fødevarer gerne, at det i
rammeforordningen præciseres, hvilke områder og datatyper samt
hvilke private dataleverandører forordningen er rettet imod.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I forhandlingerne i Rådet er der opnået generel enighed om en
række ændringer i forslaget. Blandt andet har man præciseret,
at bestemmelserne om krisehåndtering sker på frivillig basis, at
aktiveringen af krisemekanismen sker i henhold til Rådets
kriseaktiverings procedure (EU’s integrerede ordninger for politisk
kriserespons (EU, 2018/1993)), og at udmøntningen af den
7
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
2778692_0008.png
statistiske belysning af krisen sker i tæt samråd med de
nationale statistikbureauer. Ligeledes har man ændret kravet om
obligatorisk udveksling af ikke-identificerbare data, så der kun
skal
udveksles
foreliggende
statistiske
oplysninger
efter
anmodning fra andre statistik-myndigheder i det Europæiske
Statistik System, hvilket vil mindske ressourcebelastningen
markant. Endelig er der sikret en klarere arbejdsdeling mellem
Eurostat og de nationale statistikmyndigheder mht. indhentningen
af ’data i privat besiddelse’, og der tages højde for at forordningen
ikke
underminerer
national
lovgivning,
hvor
beføjelserne
vedrørende ’data i privat besiddelse’ er mere vidtrækkende end
EU-lovgivning. Princippet om fri adgang til data til statistisk brug
er opretholdt, men der åbnes mulighed for, at der kan ske en
kompensation for den afledte datahåndtering vedr. ’data i
privatbesiddelse’.
Fra dansk perspektiv har Rådets tekst
bevæget sig i den rigtige retning.
Blandt de væsentligste udeståender i forhandlingerne er, at en
mindre gruppe lande ikke mener, at der med forslaget skal åbnes
for kompensation til virksomheder – også hvad angår den afledte
datahåndtering. Vi er fra dansk side ligeledes betænkelige ved at
bryde med national praksis om ikke at yde
kompensation til virksomheder, da det potentielt kan skabe
unødvendig præcedens. I forslagets nuværende form er det ikke
længere obligatorisk at yde kompensation, hvilket Danmark
støtter. Endelig ønsker enkelte lande, at forordningsforslaget
reflekterer GDPR’s generelle fritagelse for håndteringen af
statistiske data, hvilket vi fra dansk side ikke ser som et problem
Det vurderes dog ikke, at disse udeståender vil have
nævneværdig indflydelse på medlemsstaternes tilslutning til
rådets fælles holdning.
10. Regeringens generelle holdning
8
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
Regeringen støtter intentionerne i forslaget og finder det vigtigt på
udvalgte områder at modernisere det juridiske grundlag for
produktion af europæisk statistik samt at sikre en større
kapacitet
til
at
til
finder
imødekomme
nye
brugerbehov
svarbyrde
under
og
hensyntagen
Regeringen
virksomhedernes
det
vigtigt
at
statistikmyndighedernes produktionsomkostninger.
minimere
unødvendige
omkostninger og administrative byrder for både myndigheder,
borgere og virksomheder, med henblik på at opnå forordningens
formål mest omkostningseffektivt og hensigtsmæssigt.
Regeringen ser det som en naturlig udvikling, at en moderniseret
lovgivning åbner for en balanceret udnyttelse af ’data i privat
besiddelse’ til statistisk brug og vil arbejde for at sikre
proportionalitet for så vidt angår både retvisende statistik og
korrekt håndtering af disse data samt en præcisering af
databehov fortsat skal ske gennem sektorlovgivning. Adgangen
til nye datakilder er central for at reducere svarbyrden, for at øge
kvaliteten og effektiviteten i statistikproduktionen og for at
kunne belyse nye samfundsfænomener.
Regeringen hilser det også velkomment, at der åbnes for, at de
centrale statistikmyndigheder kan udnytte deres kendskab til
datahåndtering, datafortrolighed mv. til at påtage sig en central
rolle i faciliteringen af et datadrevet samfund.
Derimod ser regeringen ikke det store behov for at introducere en
væsentligt udbygget procedure for krisehåndtering med henblik på
at sikre en statistisk belysning af kriser samt for at udbygge og
præcisere det juridiske grundlag for henholdsvis udnyttelsen af
registerdata og udvekslingen af data. Regeringen finder, at det
juridiske grundlag herfor allerede er indeholdt i den eksisterende
Forordning om europæiske statistikker
samt
Forordning om
harmoniserede regler for fair adgang til og anvendelse af data
(Dataforordningen)
digitaliseringslovgivning.
og
kommende
europæisk
9
 kom (2023) 0402 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordningsforslag om europæiske statistikker
2778692_0010.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets
Europaudvalg d. 6. september 2023. Folketingets Europavalg er
desuden blevet orienteret om udviklingen af sagen den 10.
november 2023.
10