Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0414 Bilag 2
Offentligt
2781333_0001.png
Den 14. november 2023
FVM 314
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU)
nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv
66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF,
2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om
planteformeringsmateriale)
KOM (2023) 414
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af
planteformeringsmateriale, herunder frø. Forslaget samler og opdaterer den eksisterende
direktivregulering for landbrugsplantearter, grøntsagsplantearter, frugtplantearter, vinplanter og
læggekartofler. Derudover indeholder forslaget en række nye tiltag, herunder krav om vurdering af
bæredygtighed ved afprøvning af nye sorter og udvidet mulighed for autorisation af professionelle
operatører til at udføre officielle aktiviteter. Forslaget indeholder desuden ændrede regler for
bevaringssorter. Med forslaget skabes der bedre sammenhæng med plantesundhedsforordningen og
kontrolforordningen. Forslaget indfører udvidet krav om rapportering til Kommissionen og øvrige
medlemsstater. Forslaget omhandler ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres parallelt i et
selvstændigt forslag. Forslaget omfatter ligeledes ikke regulering af prydplanter, hvor den
eksisterende direktivregulering bibeholdes. Forslaget forventes at have mindre statsfinansielle og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget forventes ikke at påvirke
beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 414 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag om produktion og
markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af
Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF,
2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale).
 kom (2023) 0414 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forordning om planteformeringsmateriale
2781333_0002.png
Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den 12. oktober 2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Formål og indhold
Forslaget samler og opdaterer den eksisterende EU-lovgivning om produktion og markedsføring af
planteformeringsmateriale af landbrugsplanter, grøntsager, frugtplanter, vinplanter og læggekartofler.
Området er i dag direktivreguleret.
Formålet med forslaget er at harmonisere gennemførelsen af lovgivningen, øge effektiviteten samt
fremme innovation. Derudover skal forslaget bidrage til at sikre kvaliteten, diversiteten og
tilgængeligheden af formeringsmateriale, lige markedsvilkår for virksomheder på tværs af EU,
funktionen af det indre marked, bevaring og bæredygtig brug af plantegenetiske ressourcer, bæredygtig
landbrugsproduktion tilpasset nuværende og fremtidige klimaforhold samt fødevaresikkerheden.
Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer om officiel sortsregistrering og certificering af
individuelle partier af planteformeringsmateriale.
Forslaget fastlægger regler for professionelle operatørers produktion og markedsføring i EU af
planteformeringsmateriale af landbrugsafgrøder, grøntsager, frugtplanter, vin og kartofler til
kommercielt brug. Forslaget omfatter ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres i et parallelt
forslag. Forslaget omfatter heller ikke prydplanter, som fastholdes i det nuværende direktiv.
Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale
Forslaget lægger op til i væsentlig grad at videreføre de eksisterende regler og krav til produktion og
markedsføring af planteformeringsmateriale.
Forslaget giver mulighed for, at professionelle operatører, eksempelvis virksomheder, der producerer
frø, frugt- og grøntsagsplanter og læggekartofler, i større omfang end i dag, kan autoriseres til under
officielt tilsyn at udføre en række opgaver i relation til certificering. Den kompetente myndighed skal
udføre opgaven, hvis operatørerne ikke ønsker autorisation. Den kompetente myndighed pålægges at
udføre audits af de autoriserede operatører samt organisere oplæring og eksamination af de autoriserede
operatører. Derudover skal den kompetente myndighed udføre stikprøvevis, risikobaseret efterkontrol
af de opgaver, som operatørerne er autoriseret til.
Med forslaget kræves ved blanding af partier af samme art og sort, at de er fra samme høstår. Det er
fortsat muligt at markedsføre frøblandinger, men de professionelle operatører skal med forslaget
autoriseres til at producere disse blandinger. Blandinger med arter, der ikke er omfattet af forordningen,
foreslås fremover begrænset til bevaring af genetiske ressourcer.
Der foreslås en udvidelse af definitionen af bevaringssorter, som vil medføre ændringer i reglerne for de
omfattede sorter. Bevaringssorter er sorter, der traditionelt er dyrket under specifikke lokale forhold og
er tilpasset disse forhold, og som har en høj grad af genetisk og fænotypisk diversitet.
Forslaget giver mulighed for at markedsføre konventionelt planteformeringsmateriale, der er mere
heterogent end de gængse, moderne plantesorter. Hidtil har det kun været muligt at producere økologisk
heterogent materiale.
2
 kom (2023) 0414 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forordning om planteformeringsmateriale
Der foreslås særlige lempelige regler for markedsføring til slutbrugere til ikke-kommercielle formål.
Genbanker, organisationer og netværk foreslås undtaget fra de generelle krav til produktion og
markedsføring, når der er tale om bevaring af plantegenetiske ressourcer for almennyttige formål (non-
profit). Det foreslås, at landbrugere fremover skal kunne udveksle frø på visse betingelser, når frøet
bruges til dynamisk forvaltning af landmandens eget frø med det formål at bidrage til agro-diversitet.
Forslaget indfører strengere betingelser for medlemsstaternes mulighed for at indføre skærpede,
nationale krav til produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.
Registrering og krav til operatører
For at reducere de administrative byrder for de professionelle operatører kobles kravet om registrering
af operatører op på registreringskravet i plantesundhedsforordningen, så operatører kun skal registreres
én gang, uanset om de er underlagt begge regelsæt. Forslaget stiller desuden et nyt, udvidet krav om, at
operatørerne årligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres forventede produktion.
Sortsregistrering
Nye sorter skal registreres på de nationale og EU’s sortslister for at kunne markedsføres i EU.
Registreringen sker på basis af en teknisk afprøvning af sorten.
Alle arter skal derudover undergå en afprøvning for bæredygtig dyrkning og anvendelse (værdi- og
bæredygtighedsafprøvning). Det har hidtil kun været et krav, at sorter af landbrugsplanter skulle
gennemgå en værdiafprøvning, men kravet udvides nu til også at omfatte andre arter, og kravet udvides
derudover med en vurdering af sorternes bæredygtighed. Det kan f.eks. være resistens/tolerance
relateret til plantesygdomme eller klima og lav-input dyrkningsbetingelser, som er særligt relevant ved
økologisk dyrkning.
Sortsafprøvning skal som udgangspunkt udføres af den kompetente myndighed, men som noget nyt kan
professionelle operatører autoriseres til at udføre værdi- og bæredygtighedsafprøvning under officielt
tilsyn.
Officiel kontrol og dens finansiering
Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol
på planteformeringsområdet, og der indføres stikprøvevis officiel kontrol i relation til certificering.
I medfør af kontrolforordningen vil det blive obligatorisk at opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende
kontroller som følge af operatørers manglende regeloverholdelse. Derudover vil det være frit for
medlemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrollen. I Danmark er officielle kontroller af
planteformeringsmateriale i dag i vid udstrækning gebyrfinansieret.
Anvendelsen af kontrolforordningen betyder, at det fortsat vil være muligt at delegere officielle
kontrolaktiviteter og andre officielle aktiviteter til en tredjepart.
Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne til hvert femte år at afrapportere en lang række oplysninger
til Kommissionen.
Delegation af beføjelser til Kommissionen
Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.
TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der
er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.
3
 kom (2023) 0414 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forordning om planteformeringsmateriale
2781333_0004.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets
Landbrugsudvalg med bidrag fra Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og
reviderer eksisterende EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
De gældende direktiver om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale er
implementeret i dansk lovgivning med lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1050 af 10. juli 2023. Med hjemmel i loven er der udstedt en række bekendtgørelser, der fastsætter de
nærmere regler om og krav forbundet med produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale
samt kontrol heraf og muligheden for autorisation og delegation.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.
En vedtagelse af forslaget vil derfor medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, samt de underliggende bekendtgørelser, for at
fastlægge supplerende regler til forordningerne og fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte
nationale regler til implementering af markedsdirektiverne.
Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet der kun er meget begrænset
bemyndigelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter
og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser er derfor
udelukkende opgjort på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være
videreførelse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at have moderate statsfinansielle konsekvenser, blandt andet i form af de som følge
af forslaget nødvendige tilpasninger af eksisterende praksis og omlægning af ressourcer særligt i forhold
til offentlig kontrol. Konkret forventes statsfinansielle omkostninger i størrelsesordenen 1-10 mio. kr.
for både omstillings- og årlige omkostninger.
En del myndighedsopgaver er i henhold til gældende direktivregulering delegeret til private aktører, der
udfører opgaverne på myndighedens vegne. Forslaget lægger op til at opretholde denne mulighed for
delegation, og det forventes derfor, at disse myndighedsopgaver også fremadrettet delegeres til
tredjepart. Hvis delegation ikke vil være mulig, vil det medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser,
idet de uddelegerede opgaver i så fald vil skulle håndteres af myndigheden.
4
 kom (2023) 0414 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forordning om planteformeringsmateriale
2781333_0005.png
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye krav om
indrapportering til myndigheden, nye muligheder for at søge om autorisation samt administration
forbundet med årlig audit af sådanne autorisationer. Derudover kan virksomheder blive autoriseret til
at udføre en række opgaver i relation til tekniske afprøvninger og certificering. Udførelsen af disse
opgaver vil ligeledes medføre nye administrative byrder for erhvervet.
Det bemærkes i den forbindelse, at alle aktiviteter under den gældende direktivregulering i dag udføres
af myndighederne og er brugerfinansierede. Ved en overgang til flere autorisationer og mere
egenkontrol vil det betyde en lettelse i forhold til de gebyrer og priser, operatørerne betaler i dag, men
dette vil helt eller delvist blive opvejet af de administrative og økonomiske byrder, der pålægges
operatørerne ved selv at skulle udføre aktiviteterne fremadrettet.
Samlet set vurderes forslaget at have administrative omkostninger for erhvervet på under 4 mio. kr.
Forslaget forventes også at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for kontrol,
certificering og sortsregistrering, særligt med fokus på behovet for gebyrer på tværs af de omfattede
sektorer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende
Fødevareudvalgs EU-underudvalg.
Brancheudvalget for Frø finder overordnet forslaget fornuftigt og relativt balanceret. Brancheudvalget
for Frø støtter de væsentlige grundprincipper om sortsafprøvning, sortsregistrering, certificering og
kontrolforanstaltninger. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget om en forordning, og at forslaget
lægger op til forenklinger og gennemsigtighed. Brancheudvalget for Frø peger på, at forslaget skal ses i
sammenhæng med det parallelle forslag om præcisionsforædling. Brancheudvalget for Frø støtter
forslaget om afprøvning af nye sorters bæredygtighed. Brancheudvalget for Frø støtter ligeledes, at
virksomheder kan blive autoriseret til at udføre en række kontrolopgaver. Brancheudvalget for Frø
støtter indsamling af statistik og foreslår, at det sker hvert år i stedet for som foreslået hvert femte år.
Brancheudvalget for Frø er bekymret for, at den nye undtagelse for salg til slutbrugere kan åbne for et
stort og ureguleret marked og dermed underminere frømarkedets troværdighed. Brancheudvalget for
Frø er ligeledes bekymret for de mere lempelige krav til bevaringssorter og til heterogent materiale (uden
mængdebegrænsninger) og peger på, at naturligt heterogene arter som græs og kløver bør undtages fra
denne del af forslaget.
TystofteFonden peger på vigtigheden af med det nye forslag at kunne bevare den danske konstruktion
med delegering af opgaver til Plantenyhedsnævnet og TystofteFonden samt udpegning af opgaver til
TystofteFonden. TystofteFonden finder det vigtigt at sikre en fleksibel og hensigtsmæssig/lean
opgavevaretagelse og kommunikation vedr. registrering af nye sorter, herunder vurdering mht.
bæredygtighed, NGT-registrering, certificeringsopgaven af opformeringsmateriale samt sikring af den
danske netværksmodel og derved undgå unødige dobbeltregistreringer. TystofteFonden finder
sporbarhed yderst vigtigt og foreslår, at dette aspekt nævnes under forslagets formål.
5
 kom (2023) 0414 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forordning om planteformeringsmateriale
2781333_0006.png
Danske Sortsejere ser overordnet positivt på forslaget og finder det afbalanceret og nuanceret. Danske
Sortsejere finder det bekymrende, at flere definitioner ikke er tilstrækkeligt klare og afgrænsende, det
gælder f.eks. bevaringssorter og markedsføring direkte til slutbrugere. Danske Sortsejere peger på
vigtigheden af fortsat at kunne markedsføre sædekorn inden endelig certificering og producere
sortsblandinger af sædekorn inden endelig certificering af komponentpartierne, på grund af den korte
tidsramme mellem høst og såning af vintersæd. Danske Sortsejere savner det tidligere krav om, at
sortsblandinger skal være særligt velegnede til at begrænse udbredelsen af skadegørere. Danske
Sortsejere savner også de hidtidige regler for handel i lukkede systemer.
Danske Sortsejere støtter ikke, at produktion af heterogent materiale udvides til at omfatte konventionel
produktion. Samtidig ønsker Danske Sortsejere, at mængdebegrænsninger bibeholdes for
bevaringssorter og heterogent materiale. Danske Sortsejere støtter heller ikke det nye forslag om
undtagelse fra reglerne for udveksling af frø mellem landmænd og peger på risiko for spredning af
ukrudt og sygdomme.
Danske Sortsejere er tilfreds med det nye krav om afprøvning af sorternes bæredygtighed, men peger på
vigtigheden af at sikre, at det indføres omkostningseffektivt og peger på, at især vurdering af
vandoptagelse og næringsstofudnyttelse kan være dyrt og besværligt. Danske Sortsejere peger også på
vigtigheden af at sikre den danske model for sortsafprøvning og certificering med Plantenyhedsnævnet
og TystofteFonden.
NordGen finder, at forslaget potentielt kan have en negativ effekt på bevaring, distribution og brug af
plantegenetiske ressourcer. NordGen mener, at forslaget skaber usikkerhed omkring genbankers
forvaltning af plantegenetiske ressourcer. NordGen fremhæver, at genbanker er særlige institutioner,
der ikke producerer planteformeringsmateriale til kommercielt brug, men at de markedsfører
planteformeringsmateriale til brug for f.eks. forskning og innovation. Af den årsag finder NordGen, at
genbanker bør undtages fra forordningens anvendelsesområde.
NordGen fremhæver også, at selvom materiale fra genbanker fra tredjelande ikke nødvendigvis
overholder samme kvalitetskrav som krævet i henhold til forslaget, kan det være nødvendigt at
importere materiale. Derfor ønsker NordGen en undtagelsesmulighed vedrørende import.
NordGen påpeger afslutningsvist, at reguleringen af plantegenetiske ressourcer skal være enkel, fordi
der er risiko for, at værdifulde ressourcer ikke udnyttes, hvis barren sættes for højt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til Kommissionens forslag om at forenkle og opdatere reglerne om
produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at reguleringens grundlæggende principper og anvendelsesområde
fastholdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle
markedsføringsled og til brug i det kommercielle have- og jordbrug.
Det er vigtigt for regeringen at fastholde muligheden for at delegere officielle kontrolopgaver og andre
officielle aktiviteter til private aktører.
Reguleringen bør bidrage til EU’s bæredygtighedsmål samt klima- og biodiversitetsmål, herunder
medvirke til at sikre robust sorts- og plantemateriale.
6
 kom (2023) 0414 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forordning om planteformeringsmateriale
2781333_0007.png
Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle jordbrug, dvs. at
dyrkningen af en art skal have et vist volumen for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav
kan opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder.
Regeringen finder det derudover vigtigt, at forslaget giver mulighed for at bevare og udvikle
nicheproduktion, som f.eks. bevaringssorter, almindeligt kendte frugtsorter, økologiske sorter til
økologisk produktion og heterogent materiale, men reguleringen heraf skal være enkel, og ordningerne
skal være fordelagtige og anvendelige. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre, at de foreslåede regler
for heterogent materiale ikke åbner op for snyd, f.eks. i forhold til handel med græsmarksblandinger.
Det er vigtigt for regeringen, at det fortsat er muligt at fastsætte nationale særregler, som kan sikre
særlige interesser i forbindelse med produktion og markedsføring.
Regeringen støtter, at reguleringen undtager materiale, der opbevares og markedsføres af og mellem
genbanker og bevaringsnetværk m.v.
Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,
omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og
myndigheder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
7