kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0416 Bilag 3
Offentligt

Den 8. marts 2024

MIM 35-24

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jordbundsovervåg-

ning og jordbundsmodstandsdygtighed

- Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. juni med henblik på

vedtagelse af generel indstilling.

KOM (2023) 416

side

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om jordbunds-

overvågning og jordbundsmodstandsdygtighed

KOM (2023) 416

Revideret version af samlenotat af den 5. december 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 5. juli 2023 offentliggjort forslag til direktiv for jordbundsovervågning og

jordbundsmodstandsdygtighed, der medvirker til udmøntningen af den Europæiske Grønne Pagt, særligt

jord-til-bord

strategien, EU’s jordbundsstrategi for

2030 og biodiversitetsstrategien.

Formålet med forslaget er overordnet at overvåge og fastlægge status for jordbundssundheden af EU’s

jordøkosystemer, således at der arbejdes hen imod det ikke-bindende mål om, at alle jorde er i en sund til-

stand i 2050 og forvaltes bæredygtigt. Kommissionen vurderer, at 60-70 pct. af jordbundene i EU er i

usund tilstand. Sunde jorde er en forudsætning for at opnå EU’s overordnede målsætninger om reduktion

af drivhusgasemissioner og kulstofbinding i jorder, klimatilpasning, biodiversitet og fortsat fødevarepro-

duktion. Der lægges i forslaget særligt vægt på overvågning, vurdering, indberetning af jordbundens til-

stand samt bæredygtig jordforvaltning, som vil kunne understøtte gennemførsel af EU’s Grønne Pagt og

øvrige EU-tiltag såsom LULUCF-forordningen og den fælles landbrugspolitik (CAP). Forslaget lægger op

til en trinvis tilgang til, at samtlige jorder i EU skal være i sund tilstand i 2050, men fastlægger på nuvæ-

rende tidspunkt ikke bindende delmål eller krav om genoprettelse.

Der foreslås en række tiltag, som kan inddeles under fire overskrifter: 1) Fælles definition af jordbundens

sundhedstilstand inkl. indikatorer og grænseværdier, 2) Overvågningsramme for jordbundens sundhed og

arealinddragelse og vurdering af jordbundens sundhed, inkl. certificeringsramme for sund jordbund, 3)

Principper for bæredygtig jordforvaltning og arealinddragelse, 4) Krav om kortlægning, registrering og

risikobaseret vurdering af jordforureninger mhp. genoprettelse. Det foreslås, at medlemsstaterne på bag-

grund af overvågningsindsatsen skal opgøre status for jordbundens sundhedstilstand fire år efter ikraft-

trædelse og indberette denne status fem år efter ikrafttrædelse af direktivet. Der lægges endvidere op til, at

direktivet efter seks år skal evalueres ift. opfyldelse af dets mål og behovet for at indføre mere specifikke

krav til at sikre genopretning af jordsundheden og opnåelse af 2050-målet. Forslaget vurderes at have

statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes at have en positiv påvirkning på beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU. Regeringen hilser forslaget velkommen og støtter overordnet målsætningen om at over-

våge jordbundens sundhedstilstand i EU og en risikobaseret tilgang på jordforureningsområdet. Regerin-

gen vil arbejde for, at der etableres en ensartet tilgang til indsamling af data.

Regeringen vil desuden arbejde for at byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et minimum.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af en

generel indstilling.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2023) 416 af den 5. juli 2023 fremsat forslag til direktiv om jord-

bundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (lov om jordbundsovervågning).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget følger op på EU’s 8. miljøhandlingsprogram, der pålægger Kommissionen

at fremsætte et lovgiv-

ningsmæssigt forslag om jordbundssundhed senest i 2023 og er tæt forbundet til de øvrige EU-politikker og

strategier, der udspringer af den

Europæiske Grønne Pagt.

Forslaget udmønter EU’s

Jordbundsstrategi

frem til 2030

(fra 2021) og skal ses i sammenhæng med

Jord til bord-strategien

EU-biodiversitetsstrate-

gien

(begge fra 2020). Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med EU’s

Soil Observatory

og EU’s

Soil

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Deal for Europe.

Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens pakke om

Bæredygtig anvendelse af

naturressourcer,

der også inkluderer forslag om genmodificeringsteknikker og reduktion af tekstil- og føde-

vareaffald. Derudover er formålet, at overvågnings- og forvaltningsindsatsen i forslaget vil understøtte mål-

sætningen om at reducere kulstofemissioner fra arealanvendelse i den reviderede

Forordning om arealan-

vendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF),

målet om genopretning af økosystemer i for-

slaget om

Forordning om naturgenopretning

samt forslaget om en

EU-certificeringsramme for kulstoffjer-

nelse.

Forslaget skal ses i lyset af, at den Europæiske Revisionsret i en særberetning fra den 10. juli 2023 har udtalt

kritik af EU’s jordbunds- og husdyrgødningsforvaltning og EU’s manglende engagement og uambitiøse stan-

darder for at forbedre jordtilstanden.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af en ge-

nerel indstilling.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er overordnet at overvåge og fastlægge status for sundheden og modstandsdygtighe-

den af EU’s

jordøkosystemer, således at

der arbejdes hen imod det ikke-bindende mål om, at alle jorde er i en

sund tilstand i 2050 og forvaltes bæredygtigt. Samtidig skal jordforurening fra punktkilder reduceres til et

niveau, der ikke længere er skadeligt for miljøet og menneskers sundhed. Ift. dette langsigtede mål lægger

forslaget i sin nuværende form konkret op til en overvågningsramme, hvorefter jordtilstanden og arealind-

dragelse af natur- og landbrugsarealer til fx industri- eller bebyggelsesarealer inden for EU skal vurderes og

indberettes til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur. I sin nuværende form, fastlægger forslaget

ikke konkrete krav eller delmål til at opnå sund tilstand i 2050. Der lægges dog op til, at direktivet skal evalu-

eres efter seks år for at vurdere fremskridtene hen imod direktivets mål om sunde jorde i 2050 og med hen-

blik på at vurdere behovet for at fastsætte mere specifikke krav. I forbindelse med en potentiel revision af di-

rektivet, lægges op til en trinvis gennemførsel af bæredygtig jordforvaltningspraksis på baggrund af resulta-

terne af jordbundsvurderingerne, der skal gennemføres på alle forvaltede jorde.

Kommissionen anfører, at jord rummer en meget stor del af jordens biologiske mangfoldighed og udgør en

afgørende ressource for EU og resten af verden. Kommissionen anfører samtidig, at sund jord er et centralt

instrument ift. løsningen af en række af de store aktuelle udfordringer ift. drivhusgasreduktioner, klimatil-

pasning, biodiversitet, cirkulær økonomi, arealforbrug, fødevareforsyningssikkerhed, næringsstofforvaltning

og kulstofforvaltning. Kommissionen anfører, at det hidtil har været en udfordring at sikre jordbunden det

samme beskyttelsesniveau som luft-, vand- og havmiljø og give jordbundens biodiversitet samme opmærk-

somhed som den øvrige biodiversitet. Kommissionens forslag skal derfor sikre en kortlægning af status for

jordsundheden, så der på sigt kan ske ambitiøse og nødvendige ændringer i EU’s forvaltning af

jord.

Kommissionen anslår, at 60-70 procent af jordbunde i EU i dag er i dårlig tilstand og under kontinuerlig for-

værring. Det vurderes at have årlige omkostninger på 370 mia. kr. for medlemsstaterne og være en destabili-

serende faktor for fødevareforsyningssikkerheden, biodiversiteten samt menneskers sundhed i EU mv. Jord-

tilstanden er samtidig knyttet til klimaforandringer, da sunde jorde har evne til bedre at lagre CO

og kan

mindske effekterne af klimarelaterede vejrfænomener såsom tørke, oversvømmelser og skovbrande.

Forslaget er bygget op omkring følgende hovedelementer:

- En fælles definition af jordbundens sundhedstilstand.

- En ramme for overvågning og indberetning på området.

- Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning.

- Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger fra punktkilder mhp.

genopretning.

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Bestemmelser om direktivets gennemførsel (information til offentligheden, adgang til klage og domstols-

prøvelse samt sanktioner).

Fælles definition af jordbundens sundhedstilstand

Forslaget definerer jordbundens sundhedstilstand som dens fysiske, kemiske og biologiske evne til at fungere

som et vitalt levende system og levere økosystemtjenester. Forslaget fastlægger en række parametre, indika-

torer og grænseværdier, som sundhedstilstanden skal vurderes ud fra: På EU-niveau (A) fastlægger Kommis-

sionen grænseværdier for fire parametre: salinitetsgrad, erosion, tab af organisk kulstof samt pakning af un-

derjorden. På nationalt niveau (B) er det op til medlemsstaterne at fastlægge grænseværdier for tre para-

metre: fosforoverskud, jordforurening og reduktion i vandholdeevne. Hertil kommer en række indikatorer

uden fastlagte kriterier eller grænseværdier (C) for kvælstofoverskud, biodiversitet, forsuring og pakning af

øverste jordlag. Der opstilles også indikatorer for såkaldt arealinddragelse og befæstede arealer (D), som

henviser til den jordforringelsesproces, hvor natur- og landbrugsarealer bliver inddraget til fx industri- eller

bebyggelsesarealer. Hvis der ikke er angivet grænseværdier (C-D), skal jordbundstilstanden vurderes ud fra,

om der er et kritisk tab af økosystemtjenester. I vurderingen (A-D) undtages atypiske jorder (fx naturligt salt-

holdige jorde) for udvalgte indikatorer og i et vist omfang angivet fleksibilitet for medlemslandene til at til-

passe sig lokale forhold herfor.

Ramme for overvågning og indberetning af jordbundens sundhedstilstand

Medlemsstaterne skal inden for fire år etablere et overvågningssystem for jordbundens sundhedstilstand,

som skal baseres på og forholde sig til ovenstående parametre, indikatorer, grænseværdier og definitioner

(A-D), herunder således også udviklingen i arealinddragelsen og befæstede arealer. Inden for fem år skal

medlemslandene endvidere foretage en vurdering af tilstanden, som skal indberettes til Kommissionen og

Det Europæiske Miljøagentur.

Det er et krav, at medlemslandene skal etablere såkaldte jorddistrikter inden for deres respektive territorier

og udpege en relevant forvaltningsmyndighed for hvert distrikt. Antallet af jorddistrikter skal mindst fastlæg-

ges på NUTS1-niveau, og der er derfor et formelt krav om at etablere mindst ét jorddistrikt i Danmark. For-

slaget indeholder herudover en række parametre, som medlemsstaterne skal forsøge at tage hensyn til ved

inddeling i jorddistrikter. Dette skal gennemføres inden for to år efter direktivets ikrafttrædelse. Forslaget

fastlægger foretrukne metoder til jordovervågning, herunder omfang og usikkerhed ved jordprøvetagning.

Det følger, at prøveudtagning skal være repræsentativ og maksimalt må have en statistisk fejlmargen på fem

procent. Medlemsstaterne skal som minimum foretage målinger hvert femte år.

Jordbundens sundhedstilstand skal vurderes ud fra, om den overholder fastlagte grænseværdier for syv para-

metre (A, B). I vurderingen af, hvorvidt en jordbund er sund eller usund, indgår ikke de øvrige fire indikato-

rer (C), som er uden grænseværdier.

Indikatorerne for arealinddragelse og befæstede arealer skal måles på årlig basis, og vil ikke indgå i den sam-

lede vurdering af jordbundssundhed.

Kommissionen vil bistå medlemslandene med f.eks. jordprøvedata fra LUCAS-programmet samt fjernmålin-

ger fra Copernicus-programmet. Kommissionens indsamlede jordprøvedata må udgøre op til 20% af den ind-

berettede datamængde. Kommissionen forpligter sig desuden til at facilitere en digital portal, hvor data om

jordbundens tilstand indberettes af medlemsstaterne, og som vil være offentligt tilgængelig for borgere og

myndigheder. Der lægges op til, at Kommissionen kan opdatere de relevante målemetoder via delegerede

retsakter.

Kommissionen lægger i forslaget op til at, at medlemsstaterne skal etablere et certificeringssystem, hvor jord-

ejere og -forvaltere frivilligt kan belønnes for at sikre jordbundens sundhedstilstand. Medlemsstaterne skal

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

understøtte dette tiltag, som er komplementært

med EU’s forslag til en

certificeringsramme for kulstoffjer-

nelse

samt forskning via Horizon Europe’s mission

A Soil Deal for Europe.

Kommissionen bemyndiges til at

harmonisere formatet via gennemførelsesretsakter.

Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning og arealinddragelse

Medlemsstaterne forpligtes til at fastlægge bæredygtig forvaltningspraksis på baggrund af bæredygtige for-

valtningsprincipper fire år efter direktivets ikrafttrædelse. Der er i det nuværende forslag ikke bindende krav

eller delmål for genopretning. Medlemsstaterne har fleksibilitet til at definere disse praksisser i henhold til

nationale forhold og i overensstemmelse med gældende EU-regulering.

Eksempler på bæredygtig jordforvaltning er brug af efterafgrøder, ingen eller minimal jordbearbejdning, af-

grødediversificering, reduktion i pesticider og gødning og beskyttelse af kulstofrige jorder. Forslaget præsen-

terer også forvaltningsmetoder, som bør undgås, fx afbrænding af stubmarker og overdreven brug af gød-

ning. Dette skal bl.a. skabe synergi til de strategiske CAP-planer for 2023-2027, som inkluderer lignende for-

valtningsteknikker i sine normer for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Der lægges op til, at Kom-

missionen kan opdatere principperne i forhold til den videnskabelige udvikling via delegerede retsakter.

Forslaget forpligter endvidere medlemsstaterne til at sikre nem adgang til upartisk og uafhængig rådgivning

og kapacitetsopbygning i bæredygtig jordforvaltning. Medlemsstaterne skal endvidere fremme viden om for-

dele ved bæredygtig jordforvaltning på mellemlang og lang sigt, understøtte forskning og implementering af

holistiske jordbrugsteknikker samt kortlægge finansieringsmuligheder til dette.

Medlemsstater skal følge en række principper i tilfælde af arealinddragelse, hvor natur- og landbrugsarealer

bliver omlagt til f.eks. bebyggelse og infrastruktur, som forværrer jordbundens evne til at levere økosystem-

ydelser. Ifølge principperne skal medlemsstaterne enten undgå, minimere eller kompensere den negative ef-

fekt til jordbundens evne til at levere økosystemydelser, inkl. fødevareproduktion.

Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger mhp. genopretning

Forslaget indebærer krav om kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde i EU.

Medlemsstaterne skal inden for syv år systematisk og aktivt identificere og undersøge potentielle jordforure-

ninger og herefter foretage en risikobaseret vurdering af disse. Medlemsstaterne skal tage risikoreducerende

tiltag (fx oprensning eller inddæmning) i tilfælde, hvor de vurderer, at der er ikke-acceptabel risiko forbundet

med jordforureningen. Dette skal følge princippet om, at forureneren betaler. Relevante risikoreducerende

teknikker og forvaltningsfaser er oplistet i bilag til direktivforslaget, og Kommissionen bemyndiges til at op-

datere disse fsva. den teknologiske udvikling via delegerede retsakter.

Kommissionen definerer jordforurening som punktkildeforurening forårsaget af miljøfarlige forurenende

stoffer. Medlemsstaterne skal fastlægge om en jordforurening udgør en risiko for menneskers sundhed og

miljø, ud fra lokalitetsspecifikke parametre. Medlemsstaterne skal registrere samtlige jordforureninger i et

digitalt og offentligt tilgængeligt register for at sikre gennemsigtighed. Kommissionen fastlægger formatet for

registeret via en gennemførelsesretsakt.

Øvrige bestemmelser

Forslaget indebærer bestemmelser om direktivets gennemførsel (information til offentligheden, adgang til

klage og domstolsprøvelse samt sanktioner). Medlemsstaterne skal bl.a. indberette data og information om

en række parametre efter fastlagte tidsfrister til Kommission, som samtidig skal gøres offentligt tilgængeligt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Miljøudvalg med indgivelse af holdning fra landbrugsudvalget.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag vedrører jordbundens sundhedstilstand på EU-niveau. Kommissionen fremfører

med forslaget den vurdering, at medlemslandene hidtil ikke har været i stand til at sikre jordbundens sund-

hedstilstand på nationalt niveau, hvilket har ført til forskellige beskyttelsesniveauer for miljø og sundhed i

EU samt ulige konkurrencevilkår for erhvervet, herunder jordbruget på det fælles indre marked. Kommissio-

nen bemærker, at årsagerne til og effekterne af jordforringelse er tiltagende og overskrider nationale græn-

ser. Endvidere, at usunde jordbunde bl.a. kan medvirke til at øge effekterne af klimaforandringer, såsom

tørke og oversvømmelser samt medføre tab af biodiversitet. Samtidig har jordbundsforringelse en direkte

indvirkning på fødevareforsyningssikkerheden og de grænseoverskridende fødevaremarkeder i EU.

Kommissionen finder at en indsats på EU-plan er berettiget, da formålet med forslaget er at sikre opfyldelse

af EU’s egne og internationale forpligtelser relateret til klimaforandringer, biodiversitetstab

og mål om nul-

forurening og dertil skabe lige konkurrencevilkår for medlemsstaterne.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan kan være berettiget, og det

vurderes derfor på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke en samlet jordlov i Danmark. De temaer, som behandles i forslaget, har snitflader til reguleringen

i en række forskellige love, herunder bl.a.

Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Råstofloven,

Jordforureningsloven, Planloven, Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreduce-

rende tiltag, Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Husdyrbrugloven.

Forslaget indeholder et selvstændigt kapitel om jordforurening på lokaliteter, som vil supplere eksisterende

danske regler om jordforurening i

Jordforureningsloven

og tilhørende bekendtgørelser, som hidtil ikke har

været underlagt EU-regulering.

Der tages forbehold for, at det kan være nødvendigt med justering af gældende regler for at overholde det en-

delige direktiv.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for miljø-, natur-, erhverv- og landbrugsområdet samt

potentielt for klima-, energi- og forsyningsområdet. Bl.a. vil det kræve lov- eller bekendtgørelsesændringer

for, at myndighederne kan tage jordprøver for samtlige indikatorer på privatejede arealer. Afhængigt af over-

vågningsreglerne og ambitionsniveauet for bæredygtig jordforvaltning vil der også skulle foretages ændringer

af eksisterende lovgivning ift. jordforvaltning. Der kan også være behov for ændring i

Bekendtgørelse om

indberetning og registrering af jordforureningsdata

for at sikre overensstemmelse med forslagets krav til

registrering.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at indebære statsfinansielle konsekvenser ved etablering af en overvågningsramme af jord-

bundssundhed, udarbejdelse af principper for bæredygtig jordforvaltning, kortlægning af arealinddragelse og

befæstede arealer samt etablering af certificeringsramme for sund jordbund mhp. frivillig certificering.

Jordbundsovervågningsindsatsen skønnes at medføre en etableringsomkostning i 2026 på ca. 4,8 mio. kr.

Samtidig skønnes derefter årlige, løbende omkostninger til drift, løn og analyseudgifter på ca. 5,3 mio. kr.

Vurderingen er baseret på minimumskravene i direktivforslaget, men vil variere med omfanget af jordprøve-

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

tagning i det endelige forslag. Omkostningerne til en årlig kortlægning af arealinddragelse og befæstede area-

ler vil bestå i udgifter til indkøb og analyse af luft- eller satellitbilleder hos hhv. Miljøstyrelsen og Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følger af EU-retsakter, skal afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsrammer jf. budgetvejledningen.

Forslaget om en certificeringsordning for jordbundssundhed kan have statsfinansielle og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. De administrative konsekvenser fsva. implementeringen af direktivet vil som minimum

udgøres af udgifter til at etablere en mekanisme for certificeringsrammen samt udgifter til kvalitetssikring af

lokationsspecifikke grænseværdier for sund jord ved relevante forskningsinstitutioner. Desuden vil der for-

mentligt være udgifter forbundet med dataindsamling og datavalidering. Det er uvist, i hvilken grad private

aktører kan bidrage til udviklingen og driften af certificeringssystemet. Forslaget lægger umiddelbart op til

en høj grad af fleksibilitet for medlemsstaternes nationale implementering.

Der kan yderligere være behov for ændringer til den eksisterende jordforvaltning, som kan have statsfinan-

sielle og erhvervsøkonomiske omkostninger. Dette afhænger dog af, hvordan direktivet implementeres. Dette

indebærer eksempelvis udgifter forbundet til forskningsbaseret myndighedsbetjening, beskrivelse af princip-

per for bæredygtig jordforvaltning, landbrugsfaglig bistand ifm. etablering af certificeringsmekanisme og

ekstern konsulentbistand.

I forslaget er det op til medlemsstaterne at opsætte et system, der udpeger og foretager en risikovurdering af

potentielt forurenede arealer. Oplysninger om forurenede og potentielt forurenende arealer skal registreres,

så der er tilgængelighed for offentligheden. Tidshorisonten for at kortlægge forurenede arealer er foreslået til

at være syv år fra direktivets ikrafttrædelse, og fire år når det gælder etablering af register. Danmark har i

mange årtier haft tradition for kortlægning af forurenede arealer, en opgave der varetages af regionerne. Der

vil derfor ikke været behov for at etablere et helt nyt system, når der er tale om jordforurening fra punktkil-

der, idet de danske regler allerede i dag er baseret på et velfungerende system med kortlægning, registrering

og risikovurdering af forurenede arealer.

Der kan dog være omkostninger forbundet med harmonisering af registre, som kan medføre omkostninger

for regionerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om etablering af en certificeringsramme for sund jordbund kan medføre erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for private aktører, som frivilligt vælger at deltage i certificeringsordningen, koblet til ansøgning

om certificering og re-certificering, implementering og sikring af certificeringskrav.

Der kan yderligere være behov for ændringer til den eksisterende jordforvaltning, som kan have erhvervsøko-

nomiske omkostninger. Dette afhænger dog af, hvordan direktivet implementeres.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske gevinster vurderes umiddelbart positive, idet forslaget sigter mod at styrke grund-

laget for folkesundhed, fødevareforsyningssikkerhed og beskyttelse af drikkevandsressourcer.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, herunder for miljø, fødeva-

reforsyningssikkerhed, sundhed, CO

-lagring og biodiversitet. Etablering af et omfattende moniteringssy-

stem for jordbundssundhed vil sikre, at medlemsstaterne kan tage evidensbaserede beslutninger for at be-

skytte miljø, klima, biodiversitet, folkesundhed mv. i tide og dermed forebygge videre jordbundsforringelse

og afledte effekter heraf.

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Et forbedret datagrundlag vedr. bl.a. landbrugssektorens miljø-, klima- og sundhedsskadelige aftryk vil

kunne bidrage til systematisk viden om jordbundens sundhed, hvilket er en forudsætning for at sikre bedre

og mere effektiv regulering i fremtiden. Forpligtelserne til at overvåge kulstofindhold i jordbunden kan desu-

den bidrage til at indfri overvågningsforpligtelser i naturgenopretningsforordningen og kan potentielt under-

støtte fremtidige danske indsatser for at øge kulstofindholdet i jordbunde. Direktivet kan derudover bidrage

til bedre dataindsamling til brug for udviklingen af metodologier under forordningen om en EU-certifice-

ringsramme for kulstoffjernelse. En målrettet indsats om at overvåge indhold af næringsstoffer i jordbunde

vil ligeledes sikre et bedre vidensgrundlag for kvælstofindsatsen og understøtte forpligtelser i henhold til bl.a.

vandrammedirektivet (nationale vandområdeplaner m.v.). Kortlægning af arealinddragelse og befæstede are-

aler kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag, når der foretages investeringer i klimatilpasning, vandfor-

valtning og anlægsarbejder.

En harmoniseret, risikobaseret tilgang til forurenede grunde på tværs af EU vil sikre, at der tages hånd om

historiske jordforureninger, der er til risiko for drikkevand, overfladevand og folkesundhed for EU-borgere.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 9. august 2023.

Dansk Industri (DI) finder, med henvisning til danske forhold fsva. natur, topografi og befolkningstæthed

samt gældende dansk lovgivning ikke, at behovet for en europæisk lovgivning af en karakter som der lægges

op til i forslaget er til stede. DI vurderer ikke, at der er en væsentlig grænseoverskridende sammenhæng i de

udfordringer, som Kommissionen tager udgangspunkt i, som har betydning for det indre markeds miljø- og

lovgivning.

DANVA ser generelt positivt på forslaget. DANVA finder det meget positivt, at forslaget inkluderer oplæg til

at sikre beskyttelsen af blandt andet grundvand og vandkredsløbet generelt. Dog mener man, at direktivet

bør inkludere konkrete tiltag, der styrker beskyttelse af grundvand m.m., fx ved en udvidelse af principperne

for jordforvaltning, der specifikt er rettet mod beskyttelse af vandressourcer. I forhold til kriterierne for jord

af god kvalitet som indeholdt i forslagets bilag I opfordrer DANVA til, at den øvrige lovgivning vedrørende

håndtering af spildevandsslam tilpasses, så spildevandsselskaberne får bedre muligheder for at indføre andre

metoder og teknologier til slamhåndtering end udspredning. Endeligt mener DANVA, at det er meget posi-

tivt, at direktivforslaget lægger op til anvendelse af forureneren-betaler-princippet, når det kommer til for-

valtning af forurenede områder.

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder, at spørgsmål omkring jordsundhed kun i meget begrænset grad, hvis

overhovedet, kan siges at være grænseoverskridende. En helt overordnet kommentar til udkastet til jordmo-

niteringsdirektivet er derfor, at man bør forholde sig til, om der i det hele taget er et behov for EU-regulering

på området. Sekundært er det afgørende at forholde sig skarpt til hvilke områder, der eventuelt kunne have

et grænseoverskridende element (jord der transporteres via vand eller luft) og nøjes med at inkludere disse i

direktivet. I forhold til forslagets oplæg til moniteringsprogram hvad angår landbrugsdrift og -jord anbefaler

L&F, at man forholder sig til hvilke komponenter af moniteringsprogrammet, der i en dansk kontekst over-

hovedet er relevant. L&F erklærer sig uenig i forslagets vurdering af niveauet i Danmark for tab af nærings-

stoffer og overskud af næringsstoffer i jorden. L&F finder i forlængelse heraf, at der kunne tilføjes en national

vurdering af væsentligheden i de enkelte elementer i forslaget til moniteringsprogram således, at hvert enkelt

land ikke behøver implementere hele programmet men kun de relevante dele. I forhold til jordforurening

stiller L&F sig tvivlende overfor, om det er nødvendigt at EU regulerer jordforurening, da det ikke er grænse-

overskridende forurening. Jordforurening kan efter L&F’s opfattelse reguleres fuldt tilstrækkeligt på natio-

nalt niveau. L&F lægger vægt på, at der i forslagets kapitel om forurenede grunde ikke stilles krav udover,

hvad der allerede er gældende i dansk lovgivning samt at det sikres, at virksomhederne ikke pålægges ekstra

administrative og økonomiske byrder, som følge af EU’s forslag om at regulere

jordforurening.

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 5. september 2023.

Danske Regioner er overordnet positive over for den tilgang, der beskrives til forslaget. Danske Regioner

bakker op etablering af en fælleseuropæisk ramme for håndtering af forurenet jord ligesom man finder det

positivt, at forslaget har fokus på tilgængelighed af information til offentligheden. I forhold til forslagets op-

læg til etablering af et monitoreringsnetværk for udpegede jorddistrikter samt at monitoreringen skal for-

holde sig til en række parametre (descriptors), finder Danske Regioner, at det er uklart hvordan informatio-

nen skal bruges til at beskrive tilstanden af jord i et givent jorddistrikt. Dette da man finder, at både naturlige

baggrundsniveauer og diffuse forureninger for hvert stof har sin egen geografi, der ifølge Danske Regioner

næppe kommer til at have noget geografisk sammenfald med jorddistrikter eller med de øvrige deskriptorers

geografi. Danske Regioner mener, at direktivet bør basere sig på de erfaringer man igennem længere tid har

gjort sig i mange europæiske lande og har følgende anbefalinger til det videre arbejde: Direktivet bør basere

sig på en egnet-til-brug tilgang af jord og arealer; arealanvendelsen bør være en grundlæggende parameter i

risikovurderingen; risikohåndtering af forurenede grunde bør ske under iagttagelse af princippet om en bæ-

redygtig indsats; beskyttelseshensynet bør balanceres med hensynet til en cirkulær økonomi, herunder gen-

anvendelse af jord, og at direktivet bør anvise en metode for at håndtere fladekilder såvel forurening fra dif-

fuse kilder. Med henvisning til forskellige forhold og forudsætninger på tværs af EU finder Danske Regioner

det positivt, at der lægges op til, at tidsfrister, metoder og risikoniveauer, fastsættes af medlemsstaterne. Med

henvisning til delegerede beføjelser vedr. fastsættelse af mulige afværgemetoder, risikovurderinger, og hvad

der skal fremgå af jordforureningsregistret, finder Danske Regioner, at det er vigtigt, at regionerne inddrages

direkte i dette arbejde. Med henvisning til at det i forslaget anføres, at tilstedeværelsen af visse igangværende

aktiviteter er tilstrækkelig grund til at en lokalitet kortlægges som potentielt forurenet, finder Danske Regio-

ner, at moderne installationer under miljøtilsyn burde være tilstrækkeligt kontrolleret til ikke at blive kort-

lagt alene pga. aktiviteten. Desuden mener Danske Regioner, med henvisning til forslagets oplæg til at alle

grunde kortlagt som potentielt forurenede skal undersøges, at der i stedet bør henvises til den risikobaserede

tilgang, så kun de grunde undersøges, hvor et reelt behov kan begrunde det. Endelig bemærker Danske Regi-

oner, at hvis der i EU vedtages et jorddirektiv, så anbefaler Danske Regioner, at regeringen benytter lejlighe-

den til et serviceeftersyn af den danske jordforureningslov.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 5. december 2023.

Dansk Skovforening finder i lighed med regeringens holdning, at en overordnet målsætning, om at styrke

jordbundens sundhedstilstand i EU og derigennem sikre centrale hensyn om fødevareforsyningssikkerhed,

biodiversitet, folkesundhed og modstandsdygtighed imod klimaforandringer, er positivt. Samt at overvågnin-

gen skal ske på en omkostningseffektiv måde, og at byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et mi-

nimum. Dansk Skovforening finder, at der i forhold til forslaget er behov for mere fleksibilitet for at tage hen-

syn til de forskelligartede jordbund- og miljøforhold i medlemsstaterne. Man finder, at medlemsstaterne selv

bør bestemme, hvilke indikatorer der bedst beskriver nationale karakteristika for jordbundssundhed. Direk-

tivets tilgang bør være resultatbaseret og ikke fokusere på de forvaltningsmetoder, der er opført i bilag III.

Metoderne til at nå målet om jordbundssundhed bør være fleksible. Dansk Skovforening finder, at ”one out,

all out”-princippet

skal erstattes med en mere fleksibel tilgang. Vurdering af jordbundens sundhed skal være

et resultat af en kumulativ beregning af jordbundens sociale, økonomiske og miljømæssige funktion. Dansk

Skovforening sætter spørgsmålstegn ved ”one out, all out”-princippet,

da man finder, at det vurderer jord-

bundens sundhed meget snævert og ikke adresserer tendenser og forbedringer over tid. Dansk Skovforening

finder, at forslaget om etablering af en certificeringsramme for sund jordbund bør udgå. Dette, da man fin-

der, producenter og forbrugere vil drukne i certificeringer, hvis alle delelementer af jordbrug skal certificeres

enkeltvis. Dertil finder Dansk Skovforening, at en certificeringsramme for sund jordbund næppe vil give en

merværdi for forbrugerne eller for samfundet som helhed, eller for den sags skyld være en omkostningseffek-

tiv måde at sikre genopretning på. Med hensyn til dataindsamling fremhæver Dansk Skovforening, at slutan-

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

vendelsen og omfanget skal være klart. Dataene må ikke afsløre private oplysninger om lodsejere, og fortolk-

ningen af dataene skal være baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige ekspertise. Der bør ikke være

nogen forpligtelser til dataindsamling for lodsejerne.

Dansk Skovforening sætter spørgsmålstegn ved, om der er behov for en gennemgang inden for 6 år og opfor-

drer til, at revisionen af et kommende direktiv udskydes til 15 år, samt at omfanget af revisionen indsnævres.

Endvidere finder Dansk Skovforening ikke, at der er behov for delegerede retsakter, da man ikke mener, at

disse understøtter implementering af lovgivning så tæt på lodsejeren som muligt. Endelig fremhæver Dansk

Skovforening vigtigheden af, at respektere subsidiaritetsprincipperne og sikre proportionalitet, særligt med

henvisning til skovjordbund.

Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at de erhvervsmæssige konsekvenser ved forslaget skal belyses, herun-

der især de økonomiske udgifter. Man finder, at det er overordentlig vigtigt, at erhvervet ikke belastes af nye

udgifter til jordprøver, administration mv. L&F mener, at eventuelle merudgifter ved forslaget bør betales af

staten eller EU. Endvidere mener L&F, at afrapportering af resultater af overvågning af jordbundens sund-

hed bør gennemføres i regi af eksisterende rapporter f.eks. NOVANA. Endelig henstiller L&F til, at et teknisk

indhold i jordbunden af et givent mineral ikke nødvendigvis skal resultere i, at en jordbund klassificeres som

usund.

Danmark Naturfredningsforening (DN) støtter generelt op om forslaget og regeringens holdning, om end

man gerne havde set et forslag til skarpere mål for genopretning af jordbundssundhed. Man finder, at der bør

opstilles grænser for ophobning af stoffer i jordbunden, særligt fosfor.

Danske Regioner fremhæver, at man med forslaget savner en bredere tilgang til jordforurening, der, udover

punktkilder, også adresserer diffus forurening fra fx fladekilder.

Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 5. marts 2024.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at principperne for bæredygtig jordforvaltning bør være gæl-

dende krav og ikke blot vejledende. Ligeledes bør implementering af bæredygtig jordforvaltning være obliga-

torisk og baseret på frivillighed.

Dansk Skovforening understreger deres tidligere fremførte holdning om, at seks år er for tidligt at gennem-

føre en evaluering af direktivet mhp. at vurdere fremskridt henimod målet om sunde jorder i 2050

–

dette

særligt i forhold til skov (skovjorder), da man her ikke har hyppig omdrift og arbejder med længere cyklusser.

Dansk Skovforening finder, at etablering af en certificeringsordning skal være frivillig, da man ikke oplever

en efterspørgsel fra hverken producenter eller forbrugere for en specifik mærkning relateret til jordsundhed.

Landbrug & Fødevarer støttede op om Dansk Skovforenings synspunkt om frivillighed ift. certificeringsme-

kanisme og understregede, at man ikke finder, at der er p.t. er tilstrækkeligt vidensgrundlag til at gennemføre

en certificeringsordning.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt budt forslaget velkommen og støttet op om en fælles overvågningsramme for

jordbundssundheden. Det vurderes, at der generelt er opbakning til at mindske byrderne for myndighederne

og øge fleksibiliteten i forslaget. Der er dog fortsat uenighed om graden af fleksibilitet i overvågningssyste-

met, bæredygtig jordforvaltning samt kravene til at indføre principper for arealinddragelse. Enkelte lande

har yderligere mere generelt udfordret behovet for EU-regulering på området, særligt i relation til principper

om arealinddragelse. I forhandlingerne er der endvidere fortsat ønske om klarhed omkring en række krav i

forslaget.

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkommen og støtter overordnet målsætningen om at overvåge og styrke jord-

bundens sundhedstilstand i EU og Danmark, som er under pres fra grænseoverskridende udfordringer så-

som klimaforandringer, biodiversitetskrise og fødevareforsyningsusikkerhed.

I forlængelse heraf ønsker regeringen mulighed for fleksibilitet ift. overvågningsindsatsen, herunder bl.a.

mulighed for at undtage områder med naturligt høje baggrundsværdier for tungmetaller mv. fra vurdering af

jordbundens sundhedstilstand.

Et forbedret datagrundlag vedr. bl.a. landbrugssektorens miljø-, klima- og sundhedsskadelige aftryk vil

kunne bidrage til systematisk viden om jordbundens sundhed, hvilket er en forudsætning for at sikre bedre

og mere effektiv regulering i fremtiden. Forpligtelserne til at overvåge kulstofindhold i jordbunden kan desu-

den bidrage til at indfri overvågningsforpligtelser i naturgenopretningsforordningen og kan potentielt under-

støtte fremtidige danske indsatser for at øge kulstofindholdet i jordbunde samt bidrage til bedre dataindsam-

ling til brug for udviklingen af metodologier under forordningen om en EU-certificeringsramme for kulstof-

fjernelse. En målrettet indsats om at overvåge indhold af næringsstoffer i jordbunde vil ligeledes sikre et

bedre vidensgrundlag for kvælstofindsatsen og understøtte forpligtelser i henhold til bl.a. vandrammedirekti-

vet (nationale vandområdeplaner m.v.). Kortlægning af arealinddragelse og befæstede arealer kan bidrage til

et bedre beslutningsgrundlag, når der foretages investeringer i klimatilpasning, vandforvaltning og anlægsar-

bejder. Regeringen støtter en mere ensartet tilgang til overvågningsindsatsen for at sikre et sammenligneligt

datagrundlag på tværs af EU.

Regeringen finder det centralt, at de administrative og erhvervsmæssige byrder holdes på et minimum bl.a.

ved at arbejde for, at deadlines for overvågning forlænges, og at de oplistede principper for bæredygtige jord-

forvaltning gøres vejledende. Regeringen vil også arbejde for at sikre, at overvågningsindsatsen og dataind-

samling harmoniseres med eksisterende krav og forpligtelser, herunder LULUCF-forordningen. Regeringen

vil desuden arbejde for, at kravet om at etablere en mekanisme for certificering af jordbundssundhed bliver

frivillig for medlemsstaterne, idet det vurderes, at efterspørgslen efter en sådan ordning i Danmark ikke vil

afveje de potentielle omkostninger hertil.

Regeringen støtter en risikobaseret tilgang til forurenede og potentielt forurenede grunde i EU, som er på

linje med den danske tilgang til jordforureningsområdet, og som vil sikre, at der tages hånd om historiske

jordforureninger, der er til risiko for drikkevand, overfladevand og folkesundhed for EU-borgere.

Regeringen finder det centralt, at målsætninger og krav til forurenede og potentielt forurenede grunde kun

dækker forurening fra punktkilder og ikke diffus forurening fra slam, gødning, transport eller andre fladekil-

der.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om principper for modvirkning af arealinddragelse, finder regerin-

gen det centralt, at aktiviteter med væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder udbygning af VE, ikke be-

røres af yderligere forpligtelser, der kobler sig til hertil.

Regeringen støtter forslagets fleksibilitet i forhold til at definere praksisser i forhold til bæredygtig jordfor-

valtning i henhold til nationale forhold og i overensstemmelse med gældende EU-regulering. I forlængelse

heraf hilser regeringen det ligeledes velkomment, at forslaget ikke indeholder bindende krav til eller delmål

for genopretning.

Det er vigtigt for regeringen, at der i direktivet foretages en præcis afgrænsning af anvendelsesområdet for de

delegerede retsakter.

kom (2023) 0416 - Bilag 3: Samlenotat vedr. jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Regeringen arbejder for, at forslagets elementer om overvågningsindsatser bliver komplementære med over-

vågningsindsatser i andre direktiver og forordninger.

Regeringen finder det centralt, at den styrkede overvågningsindsats ikke indebærer, at information, der vil

kompromittere militær sikkerhed, videregives eller offentliggøres.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2023 forud for rådsmøde (miljø)

den 18. december 2023.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 7. september 2023 forud for rådsmøde (land-

brug) den 18. september 2023.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.