Den 18. april 2024
MIM 54-24
SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om revision af
affaldsrammedirektivet (2008/98/EF)
KOM (2023) 420
Revideret version af samlenotat af den 7. marts 2024. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
Resumé
Europa-Kommissionen (KOM) har den 5. juli 2023 fremlagt forslag til revision af affaldsrammedirektivet.
Forslaget indebærer nationale reduktionsmål for madaffald, herunder madspild, samt krav om national
indførsel af et udvidet producentansvar for tekstiler. Forslaget forventes at medføre lavere
affaldsmængder, et reduceret miljø- og klimaaftryk, herunder reducerede CO
2
-udledninger. Forslaget
forventes at medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning og der forventes statsfinansielle
konsekvenser i forbindelse med blandt andet indfrielse af reduktionsmål og indførelse af udvidet
producentansvar for tekstiler. Endvidere forventes erhvervsøkonomiske konsekvenser blandt andet i form
af administrative omkostninger. Samfundsøkonomisk forventes samlet en positiv effekt af forslaget og
forslaget forventes i væsentlig grad at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet.
Regeringen byder forslaget om en revision af affaldsrammedirektivet velkomment og bakker op om
omstillingen til en cirkulær økonomi i både fødevare- og tekstilsektoren. Regeringen forholder sig positivt
til
KOM’s
forslag til kvantitative affaldsreduktionsmål for madaffald og arbejder for at fastholde
ambitionsniveauet. Regeringen bakker op om at introducere harmoniserede EU-regler for udvidet
producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj.
Sagen forventes på rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af generel indstilling.
Baggrund
KOM har den 5. juli 2023 fremlagt forslag til revision af affaldsrammedirektivet. Forslaget omfatter bl.a.
reduktionsmål for madaffald, herunder madspild, og krav om indførsel af et udvidet producentansvar for
tekstiler.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret
flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er modtaget
i dansk sprogudgave den 27. september 2023.
Forslaget forventes på rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af generel indstilling.
Formål og indhold
Forslaget er et element i Den europæiske Grønne Pagt og EU’s Handlingsplan for
cirkulær økonomi, der bl.a.
sætter fokus på behovet for at fremskynde den grønne omstilling af fødevaresektoren og tekstilsektoren.
Reduktionsmål for madaffald indgår desuden i EU’s jord til bord-strategi
fra 2020, som bl.a. lægger vægt på,