kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0445 Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

31. oktober 2023

2021-3628

Indhold

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

Direktiv om ændring af Rådets Direktiv 96/53/EF om fastsættelse

af de største tilladte dimensioner i national og international trafik

og største tilladte vægte i international trafik for visse vejkøretøjer i

brug i Fællesskabet

Generel indstilling

KOM (2023) 445 ............................................................................. 2

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 2/15

Europa-Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentet og Rådets Direktiv om ændring

af Rådets Direktiv 96/53/EF om fastsættelse

af de største tilladte dimensioner i national

og international trafik og største tilladte

vægte i international trafik for visse vejkøre-

tøjer i brug i Fællesskabet

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

KOM (2023) 445

1. Resumé

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 11. juli

2023 fremsat forslag til ændring af Rådets Direktiv 96/53/EF om

største tilladte vægte og dimensioner i national og international

trafik.

Den danske sprogversion er oversendt den 12. september 2023.

Forslaget omfatter nye krav til vægte og dimensioner for tunge

køretøjer, der kører på tværs af EU-landene. Det primære formål

med revisionen er at optimere godstransporten på det indre mar-

ked, at fremme tunge nulemissionskøretøjer med henblik på at re-

ducere CO2-udledning samt understøtte brug af intermodale en-

heder (standardiserede fragtenheder, som anvendes på flere for-

skellige transportformer, fx lastbil og tog). Endelig har forslaget

til formål at sikre en mere ensartet og effektiv håndhævelse af

vægt- og dimensionskrav blandt medlemslandene.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige og statsfinan-

sielle konsekvenser.

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget. Regeringen

finder, at en revision af reglerne om største tilladte vægte og di-

mensioner for tunge køretøjer er samfundsgavnlige. Større og

tungere lastbiler kan køre med mere gods, som alt andet lige kan

betyde, at den samme mængde gods kan transporteres på færre

lastbiler. Det kan stimulere det indre marked for godstransport til

gavn for dansk erhvervsliv, ligesom det

–

med bl.a. ambitionen

om at fremme nulemissionskøretøjer

–

kan reducere CO

-udled-

ningen fra vejtransporten og bidrage til at fremme den grønne

omstilling. Mere gods på lastbilerne og færre lastbiler kan desu-

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 3/15

den bidrage til afhjælpe problemet med chaufførmangel. Regerin-

gen bakker også op om ambitionen om at styrke og ensarte hånd-

hævelsen på tværs af medlemsstaterne, så der slås ned på de ak-

tører i branchen, som ikke overholder reglerne.

Regeringen så dog gerne, at revisionens ambitionsniveau blev

hævet i forhold til den grønne omstilling, f.eks. ved at tillade hø-

jere vægtgrænser for nulemissionslastbiler.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 4. de-

cember 2023 med henblik på generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 445 den 11. juli 2023 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets Direktiv 96/53/EF

(herefter vægt- og dimensionsdirekti-

vet),

der beskriver de maksimale tilladte vægte og dimensioner for

udvalgte vejgående køretøjer.

Den danske sprogversion for forslaget om revision af vægt- og di-

mensionsdirektivet blev oversendt den 12. september 2023.

Vejtransportsektoren er afgørende for at lette handel og mobilitet,

forbinde virksomheder og kunder i hele EU og fremme økonomisk

vækst og beskæftigelse. Vægt- og dimensionsdirektivet blev oprin-

deligt udformet med henblik på at sikre fri bevægelighed for varer

og fair konkurrence i det indre marked, forbedre trafiksikkerheden

og forebygge skader på vejinfrastrukturen. I de seneste ændringer

af direktivet, som blev vedtaget i 2015 og 2019, blev der sat et nyt

fokus på miljøaspekterne i transportsektoren med det formål at re-

ducere energiforbruget og drivhusgasemissionerne. Dog har en

evaluering i 2022 af det nuværende direktiv vist, at det ikke er til-

strækkeligt med hensyn til at sikre lige konkurrencevilkår og un-

derstøtte reduceringen af CO2-udledningen.

Netop reducering af CO2-udledningen er centralt i det nye direktiv.

Som baggrund for forslaget, oplyser Kommissionen, at vejtransport

spiller en central rolle i godstransportsystemet med mere end 3/4

af de varer (77,4 pct.), der transporteres i EU over land. Det er

imidlertid en kilde til adskillige socioøkonomiske og miljømæssige

virkninger, herunder drivhusgasemissioner, luft- og støjforurening,

trængsel, risici for trafiksikkerheden og slid på vejinfrastrukturen.

Tunge køretøjer såsom lastbiler og busser tegner sig for 28 pct. af

drivhusgasemissionerne i vejtransport (6 pct. af EU's samlede

emissioner) og er en væsentlig kilde til nitrogenoxidemissioner (34

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 4/15

pct. af vejtransportens nitrogenoxidemissioner i 2020). De er også

en kilde til andre luftforurenende stoffer såsom partikulært materi-

ale.

Med udgangspunkt i disse udfordringer har Kommissionen foreta-

get en konsekvensanalyse i 2023, som viste, at der med tre politi-

ske løsningsmodeller er store besparelser at hente i forbindelse

med revisionen af vægt- og dimensionsdirektivet. De tre politiske

løsningsmodeller tager alle fat på de identificerede problemer og

årsagerne bag, og de bidrager hver især til at nå specifikke og vig-

tige mål, men med forskellige niveauer af effektivitet og virkning.

Kommissionens foretrukne løsningsmodel er model B, da den vur-

deres at være mest effektiv og virkningsfuld. Forslaget er desuden

en del af Kommissionens samlede fragtstrategi, som har til formål

at gøre transport af fragt mere grønt i EU.

3. Formål og Indhold

Kommissionens forslag har overordnet til formål, at:

1. fremme udbredelse af tunge nulemissionskøretøjer,

2. Afhjælpe fragmentering af markedet for længere og tungere

køretøjer og

3. sikre effektiv og konsekvent håndhævelse.

Forslaget søger med andre ord at fjerne hindringer og skabe stær-

kere incitamenter for udbredelsen af nulemissionsteknologier og

energibesparende udstyr i sektoren for tunge køretøjer. Dertil skal

forslaget yderligere lette kombineret transport, tydeliggøre reg-

lerne for anvendelse af længere og/eller tungere køretøjer i grænse-

overskridende transport og gøre håndhævelsen effektiv og virk-

ningsfuld.

Økonomiske og klimamæssige konsekvenser

Kommissionen oplyser, at forslaget forventes at generere op til

597,49 mia. DKK (80,2 mia. EUR) i besparelser på tværs af hele

EU. Derudover anslås det, at der med forslagets ændringer vil være

en akkumuleret reduktion i CO

-udledningen på 27,8 millioner ton

i 2025-2030, svarende til 1,2 pct. af CO

-udledningen fra den sam-

lede godstransport i Europa, dvs. inkl. den fra skib, fly og tog.

Nye grænseværdier for vægte og dimensioner

I forslagets bilag 1 foreslås nye grænseværdier for henholdsvis

vægte og dimensioner for tunge køretøjer. Der er foretaget ændrin-

ger i værdierne inden for både maksimale vægte, maksimale højder

samt akseltryk.

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 5/15

Af centrale ændringer i revisionen er forhøjelsen af den maksimale

vægtgrænse for nulemissionskøretøjer fra 42 ton til 44 ton uanset

vægten for nulemissionsteknologien (artikel 10 b). Med andre ord

kan den vægtforøgelse give branchen mulighed for at få mere og

mere gods med per køretøj, efterhånden som nulemissionsteknolo-

gien bliver gjort lettere og mindre. Endvidere giver

forslaget mulig-

hed for øget totalvægt for 5-akslede lastbiler med +8 tons, hvilket

giver mulighed for en totalvægt på max 4o tons.

Grænseoverskridende transport

Af forslaget følger endvidere, at det - for at skabe juridisk klarhed

om brugen af køretøjer, der overstiger den vægt og de dimensioner,

der er fastsat i direktivet

–

præciseres i et nyt stk. 1, litra c), at der i

tilfælde, hvor medlemsstaterne gør brug af nationale undtagelser,

ikke i udgangspunktet gives ret til grænseoverskridende transport

med tungere og/eller længere køretøjer mellem nabolande, som ac-

cepterer samme fravigelser.

Intermodal transport

Forslaget fremmer yderligere intermodal transport, herunder også

med nulemissionskøretøjer, ved at klassificere lastbiler, sættevogne

og påhængsvogne som intermodale lasteenheder på samme måde

som containere. Intermodale vogntog har i dag muligheden for at

transportere 2 tons mere end vogntog, der ikke indgår i en inter-

modal sammenhæng. Med forslaget kan disse vogntog nu også

drage fordel af den samme ekstra vægt på op til 4 ton ved anven-

delsen af nulemissionskøretøjer, der transporterer containere eller

veksellad (Bilag 1, punkt 2.2).

Det følger endvidere af forslaget, at bestemmelserne i vægt- og di-

mensionsdirektivet skal supplere Rådets direktiv 92/106/EØF om

indførelse af fælles for visse former for kombineret godstransport

mellem medlemsstaterne for så vidt angår fremme og støtte af

væksten i intermodal transport. Definitionen af intermodal trans-

port i vægt- og dimensionsdirektivet tilpasses således terminolo-

gien i direktivet om kombineret transport for at gøre det muligt for

lastbiler, påhængsvogne og sættevogne, der anvendes i intermodal

transport, at drage fordel af de samme ekstra vægttillæg som for

vejkøretøjer, der transporterer containere eller veksellad, og som

anvendes i intermodal containertransport. Et sådant vægtincita-

ment ventes at tilskynde vejtransportvirksomhederne til også at

deltage i intermodal transport uden container.

”One-stop-shop” –

Adgang til særtransport og modul-

vogntogsregler

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 6/15

Revisionen indeholder også bestemmelser om større harmonise-

ring af administrative krav i forbindelse med udstedelse af tilladel-

ser til transport af udelelig last med køretøjer, der overskrider de

pågældende vægt- og dimensionsgrænser på det område (særtrans-

port).

Herunder etableringen af en slags ”one-stop-shop” med op-

lysninger om nationale bestemmelser og adgang til anvendelse af

standartansøgningsskema (artikel 4 a, stk. 1).

Håndhævelsestiltag

I forslaget er der lagt op til nye krav om konkrete håndhævelsestil-

tag i form af øget kontrol og overvågning. Der foreslås foranstalt-

ninger, der gør håndhævelsen mere målrettet og effektiv ved an-

vendelse af vejningsmekanismer, som for eksempel WIM (Weigh

In Motion). På den måde kan medlemsstaterne forbedre deres

overblik over de tunge køretøjer, der overskrider de maksimale

grænseværdier angivet i vægt- og dimensionsdirektivet.

Anvendelse af modulvogntog

I henhold til forslaget kan medlemsstaterne tillade anvendelse af

modulvogntog på deres område i national og international trafik

under forudsætning af information til medlemslandene herom, se

straks nedenfor. Et medlemsland må således ikke i international

transport afvise et modulvogntog fra en anden medlemsstat, forud-

sat at disse ikke overstiger de største vægt- og dimensionsgrænser,

der er fastsat for europæiske modulsystemer i den nationale trans-

port. Det vil betyde, at grænseoverskridende transport med modul-

vogntog ikke længere forudsætte bilaterale aftaler, men vil følge di-

rekte af direktivet.

I forslaget pålægges medlemsstaterne at

arbejde på et nationalt in-

formations- og kommunikationssystem oprettet af hver medlems-

stat med fokus på at hjælpe vejoperatørerne på tværs af EU med

den nødvendige information på de europæiske modulsystemer.

Desuden udvides mulighederne for, at medlemsstaterne kan op-

rette forsøgsordninger med henblik på at teste nye teknologier,

herunder europæiske modulsystemer med en maksimal forsøgspe-

riode på fem år.

Af Transportministeriets nedenstående oversigt fremgår de væ-

sentligste elementer i direktivforslaget vedr. bl.a. øgede vægt,

længde og højde for de forskellige typer tunge køretøjer sammen-

holdt med det gældende direktiv.

Når forslaget er implementeret, skal de faktiske virkninger

overvåges og sammenlignes med målene og de forventede

virkninger som først præsenteret af Kommissionen. Det reviderede

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 7/15

direktiv vil løbende blive evalueret hvert andet år af

Kommissionen, med input fra medlemsstaterne.

Oversigt over væsentlige tiltag i Kommissionens forslag

til revision kan findes i nedenstående skema

Kommissionens forslag (nyt direktiv)

1. Øget vogntogslængde

for nulemissionskøretø-

jer

2. Øget vægt for lav- og

nulemissionslastbiler og

busser

3. Øget drivakseltryk for

nulemissionslastbiler og

busser

4. Øget totalvægt for 5-

akslede lastbiler

5. Højere totalvægte

Mulighed for + 8 tons (total 40 tons) for 5-akslede

lastbiler

Frem til 31.12.2034 gives medlemsstaterne mulig-

hed for at hæve den tilladte vægtgrænse til 44 ton

(46 ton for intermodale transporter) i internatio-

nale transporter fsva. køretøjer, der kører på fossile

brændstoffer

6. Modulvogntog

Adgangen til anvendelse af modulvogntog (EMS)

præciseres

–

både nationalt og grænseoverskri-

dende, herunder særligt adgangen til grænseover-

skridende transport

Det er ikke entydigt, hvorvidt

modulvogntog (EMS) kan an-

vendes grænseoverskridende,

særligt ikke uden at der indgået

en bilateral aftale

7. Intermodal transport

Der tilføjes en række lempelser og præciseringer

med henblik på at fremme intermodal transport.

Herunder mulighed for anvendelse af andre trans-

porttyper end containere til intermodal transport

8. Øget højde for inter-

modal transport

For køretøjer eller vogntog, som i intermodal

transport transporterer en eller flere containere

med en standard udvendig højde på 9'6" (high

cm)

9. Lettere ansøgnings-

processer og elektroni-

ske fragtdokumenter

Krav om nationale informationssystemer til at lette Nye forslag, som ikke findes i

ansøgningsprocedurer om anvendelse af EMS.

Krav om højere grad af elektroniske fragtdokumen-

ter ifm. intermodale transporter

det gældende direktiv

Definitionen af intermodal

transport og en række henvis-

ninger vanskeliggør i visse til-

fælde intermodal transport.

Håndteres pt. nationalt med

konkrete tilladelser som sær-

transporter for at sikre en rute,

32 ton for lastbiler med 4 eller

flere aksler.

Nyt forslag, som ikke findes i

det gældende direktiv

Mulighed for op til 2 tons for lavemissionskøretøjer Gældende direktiv giver mulig-

og -vogntog og op til 4 tons for nulemissionskøre-

tøjer og -vogntog

Største drivakseltryk hæves fra 11,5 ton til 12,5 ton

for nulemissionskøretøjer

hed for op til 1 respektive 2 ton

ekstra vægt

Gældende direktiv begrænser

drivakseltryk til 11,5 tons

Gældende direktiv

Mulighed for op til 90 cm ekstra længde for køretø- Nyt forslag, som ikke findes i

jer og vogntog drevet af nulemissionsteknologi

det gældende direktiv

cube-containere), øges største højde til 4,3 m (+ 30 hvor højden er mulig

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 8/15

10. Øget vogntogslængde

for autotransportere

Der indføres øget vogntogslængde for autotrans-

2 meter)

Nyt forslag, som ikke findes i

porter-vogntog i grænseoverskridende transport (+ det gældende direktiv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF art. 294) medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen lægger vægt på, at formålet med revisionen af di-

rektivet er at

fjerne udfordringer og øge incentimenterne for

brugen af nul-emissionsteknologi og energibesparende

opbygninger inden for sektoren for tunge køretøjer. Derudover

lægger Kommissionen vægt på, at ændringerne også har til formål

at tydeliggøre reglerne for tværgående godstransport mellem

medlemsstaterne, da der på nuværende tidspunkt findes en lang

række divergerende, og enkelte uklare, nationale regelsæt på tværs

af medlemsstaterne, hvilket er vanskeligt at håndhæve. Resultatet

af disse mangler betyder samlet set en større begrænsning af

varernes frie bevægelighed og en generel harmonisering af

godstransporten i EU. Derfor vurderer Kommissionen, at nærheds-

princippet er overholdt.

Forslaget relaterer sig ikke til danske regler om vægt og dimensio-

ner for større køretøjer, men om merværdien ved at fastsætte fæl-

les EU-standarder for tunge køretøjers vægt og dimensioner i

grænseoverskridende transport. En koordineret EU-indsats vil

kunne formindske risikoen for markedsfragmentering, konkurren-

ceforvridning og diskriminerende praksis, hvilket medlemsstaterne

hver for sig nationalt kan have vanskeligt ved at håndtere.

Regeringen er på denne baggrund enig i, at

forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

I Danmark findes der regler for køretøjers vægte og dimensioner i

flere bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af færdselsloven.

Det drejer sig i det væsentlige om:

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 9/15

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailforskrifter

for køretøjers indretning og udstyr.

Denne regulerer de tekniske

krav til køretøjerne.

Bekendtgørelse nr. 1497 af 1. december 2016 om køretøjers største

bredde, længde, vægt og akseltryk.

Denne regulerer køretøjers

vægte og dimensioner. I bekendtgørelsen indgår kun typegod-

kendte køretøjer, både EU-typegodkendte og national individuelt

godkendte køretøjer.

Bekendtgørelse nr. 635 af 31. maj 2023 om særtransport.

Denne

regulerer særtransport af udeleligt gods, som nødvendiggør over-

skridelse af en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelse om

køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk.

Bekendtgørelse nr. 1076 af 7. november 2008 om køretøjer i for-

søg med modulvogntog.

Denne regulerer modulvogntog, hvor de

enkelte køretøjer opfylder gældende bestemmelser om længde,

men hvor den samlede vogntogslængde overskrider 18,75 m.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om revision af vægt– og dimensionsdirektivet vil have di-

rekte indvirkning på dansk ret, idet de ændrede vægte og dimensi-

oner i direktivet vil medføre, at der skal ændres i flere forskellige

danske regelsæt.

Derudover vil forslaget om revision af vægt– og dimensionsdirekti-

vet have direkte indvirkning på dansk ret for så vidt angår direkti-

vets krav om kontrol og overvågning af godstransporten. I forlæn-

gelse heraf vil der blive et behov for at udarbejde straffebestemmel-

ser om blandt andet bøderammen for overtrædelse af de maksi-

male vægte og dimensioner.

Slutteligt vil revisionen af vægt- og dimensionsdirektivet have ind-

virkning på dansk ret, hvis man ønsker en national forsøgsordning

i en begrænset periode, som inkorporerer nye teknologier eller nye

koncepter. Her ville der skulle skabes hjemmel i færdselsloven,

men også laves en ny specifik bekendtgørelse for den pågældende

forsøgsordning.

Med forslaget skal der foretages

ændringer i følgende regelsæt:

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 10/15

•

Færdselsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar

2023.

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailfor-

skrifter for køretøjers indretning og udstyr

Bekendtgørelse nr. 1497 af 1. december 2016 om køretøjers

største bredde, længde, vægt og akseltryk

Bekendtgørelse nr. 635 af 31. maj 2023 om særtransport

Bekendtgørelse nr. 1076 af 7. november 2008 om køretø-

jer i forsøg med modulvogntog

Omfanget af ændringerne i gældende dansk ret skal undersøges

nærmere.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have negative statsfinansielle konsekvenser

for Danmark, herunder administrative.

De statsfinansielle konsekvenser i relation til vejslid m.v. ved kør-

sel med større og tungere køretøjer i henhold til forslaget, afventer

en nærmere undersøgelse af Vejdirektoratet inden endelig stilling-

tagen. Det vurderes foreløbigt, at der vil være tale om betydelige

konsekvenser. Særligt vurderes det, at forhøjelse af drivakseltryk-

ket med 1 ton vil medføre betydelige konsekvenser for vejsliddet på

såvel det statslige som kommunale vejnet. Yderligere vil generelt

højere og tungere køretøjer i intermodal transport udgøre en stor

udfordring for infrastrukturen, som enten skal løses ved omfat-

tende ombygninger eller skiltning og etablering af omkørselsruter.

Herudover skønnes forslaget at få statsfinansielle konsekvenser i

forbindelse med overvågning af tunge køretøjer. Det skal undersø-

ges, hvilke systemer, såsom weigh-in-motion-systemer (WIM), der

er aktive i den danske vognpark, og som er omfattet af direktivet.

Kontrollen og udgifter hertil er afhængige af kravene til intensite-

ten af overvågningen. Der vil således være implementeringsom-

kostninger samt administrative omkostninger for de udvalgte myn-

digheder, der skal varetage denne kontrol og overvågning. En nær-

mere vurdering og skøn for statsfinansielle konsekvenser vil skulle

konsolideres yderligere inden endelig stillingtagen

Forslaget vil kunne medføre et mindre provenu fra energiafgifter

og køretøjsrelaterede afgifter. Størrelsen heraf afventer en nær-

mere undersøgelse i Skatteministeriet.

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 11/15

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-

akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-

lingsramme, jf. Budgetvejledningens bestemmelser herom.

De statsfinansielle konsekvenser vil blive analyseret nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de samlede

samfundsøkonomiske konsekvenser. Det skønnes umiddelbart, at

forslaget vil medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser

samt have en positiv effekt i form af CO

-reduktioner. Modsat vil

forslaget medføre statsfinansielle omkostninger. De samlede effek-

ter vil blive analyseret nærmere.

Det antages, at der med forslaget må forventes at være positive

konsekvenser i forhold til blandt andet udfordringerne med chauf-

førmangel på tværs af medlemsstaterne. Dette skyldes den gene-

relle stigning i mængden af gods, der kan medbringes ved samme

antal lastbiler. Dette vil endvidere alt andet lige sænke omkostnin-

ger ved transport til gavn for virksomheder og forbrugere.

Effektiviseringerne ved forslaget forventes at medføre færre lastbi-

ler på vejene og dermed en bedre trafikafvikling med de positive ef-

fekter for samfundsøkonomien, som det indebærer.

Derudover forventer Kommissionen, at forslaget vil medføre en ak-

kumuleret reduktion i CO

-udledningen på 27,8 millioner ton i EU

i 2025-2030, svarende til 1,2 pct. af CO

-udledningen fra den sam-

lede godstransport i Europa.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes generelt at medføre positive erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser for de danske virksomheder. Med øget tilladt to-

talvægt samt større dimensioner og forenklet adgang til anvendelse

af modulvogntog i grænseoverskridende transport, skønnes er-

hvervslivet blandt andet at opleve forbedrede omsætningsmulighe-

der, idet den enkelte lastbil under visse forhold kan transportere

mere gods.

Det vurderes at 'One-Stop-Shop' vil medføre administrative bespa-

relser for nogle danske transportvirksomheder, særligt når det om-

handler særtransport på tværs af grænser indenfor EU. De admini-

strative besparelser findes i lettere administration i forbindelse

med ansøgninger af tilladelser til særtransport, hvor de nationale

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 12/15

vægt- og/eller dimensioner overskrides. Derudover er der admini-

strative besparelser ved enklere adgang til information om forplig-

tigelser i forbindelse med særtransport.

For så vidt angår forslaget om ikke i udgangspunktet at give ret til

grænseoverskridende transport med tungere og/eller længere kø-

retøjer mellem nabolande, som accepterer samme nationale fravi-

gelser vil det, såfremt forslaget vedtages, kunne få negative konse-

kvenser for erhvervslivet. Dette gælder særligt for virksomheder,

der opererer grænseoverskridende i Norden, hvor der er mangeårig

tradition for at acceptere grænseoverskridende transport med kø-

retøjer, der overholder nationale undtagelser i de respektive lande.

Derudover er der med forslaget sat en række nye krav i forhold til

de administrative processer, herunder en generel harmonisering og

forenkling af ansøgningsprocesserne relateret til transport af ude-

lelig last (særtransport), bl.a. gennem anvendelse af en standardi-

seret digital ansøgning og nem adgang til oplysninger om nationale

regelsæt. Tiltag som skal lette administrative byrder, handel og

mobilitet i Vejtransportsektoren, til gavn for erhvervslivet.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forslaget ovenstående

kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt. Disse afhænger af,

hvordan forslaget vil blive implementeret i de enkelte medlemssta-

ter, da det særligt er ved transport på tværs af grænser i EU, at de

administrative besparelser findes.

Der tegner sig dog et billede af, at forslaget skaber grundlag for væ-

sentlige administrative besparelser for danske virksomheder.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive analyseret nær-

mere.

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget om ændring af Rådets Direktiv 96/53/EF vil få positive

konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

De europæiske modulsystemer er blandt andet med til at sikre, at

der med forslaget opnås forbedret trafiksikkerhed og beskyttelse af

infrastrukturen, grundet at disse køretøjer alene anvendes på

’eg-

nede’ dele af vejnettet. Derudover har Kommissionens krav om ef-

fektiv og konsekvent håndhævelse af reglerne samt etablering af

overvågningssystemer direkte positiv indvirkning på de nuværende

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 13/15

risici for trafiksikkerheden, i forhold til begrænsning af de køretø-

jer, der ulovligt overskrider de gældende maksimale vægte og di-

mensioner i dag.

8. Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalget for

transport den 19. juli 2023. Frist for fremsendelse af høringssvar

var den 6. september 2023. Da den danske sprogversion blev mod-

taget, blev der sendt en supplerende høring den 12. september med

frist den 19. september.

Transportministeriet modtog i den forbindelse høringssvar fra Rå-

det for Grøn Omstilling, DTL Danske Vognmænd, DI Transport,

Dansk Erhverv og De Danske Bilimportører. Der henvises til

Grund- og nærhedsnotatet af 10. oktober 2023, hvor høringssva-

rene indgår.

9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger

Medlemsstaterne har generelt taget positivt imod forslaget. En

række medlemsstater har dog haft fokus på konkurrencesituation i

relation til jernbanegodstransport. Derudover har flere medlems-

stater udfordringer med infrastrukturen og risikoen for øget vejs-

lid, fra eksempelvis øget drivakseltryk.

I kontekst heraf har nogle lande har ønsket at fastholde det aktu-

elle tilladte drivakseltryk og i stedet øge totalvægten ved anven-

delse af køretøjer og vogntog med flere aksler, som er mere skån-

somme for infrastrukturen.

Endvidere har nogle lande fremført ønske om fortsat at kunne

håndtere transport af høje intermodale transporter såsom high-

cube-containere fx via tilladelser, så kørslen foregår på en på for-

hånd godkendt rute.

De nordiske lande vil arbejde for at fastholde muligheden for at til-

lade grænseoverskridende godstransport med andre køretøjer og

vogntog end modulvogntog (EMS), der går ud over grænserne i di-

rektivets bilag.

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 14/15

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til forslagets vision om at for-

bedre godstransporten på det indre marked, herunder at gøre

godstransporten grønnere.

Regeringen er således positivt indstillet

over for initiativer, der kan styrke det indre markeds funktions-

måde, da det indre marked har en afgørende betydning for vækst

og velfærd i EU.

Det er fortsat den danske position, at større køretøjer

•

giver mere fleksibilitet til at afvikle godstransport for bran-

chen

•

reducerer CO2-udledninger

•

afhjælper problemer med chaufførmangel

Regeringen så dog gerne, revisionens ambitionsniveau i forhold til

den grønne omstilling blev hævet fx ved at tillade højere vægtgræn-

ser for nulemissionslastbiler.

I forhold til

forslaget om ikke i udgangspunktet at give ret til græn-

seoverskridende transport med tungere og/eller længere køretøjer

mellem nabolande, som accepterer samme fravigelser, finder

rege-

ringen det centralt at fastholde den gældende retstilstand, hvoref-

ter transport over de nordiske grænser, der går ud over direktivets

bestemmelser, forbliver mulige efter revisionen. En begrænsning af

den nuværende ordning vil kræve markant flere køretøjer for at

løse transportopgaverne. Dertil vil det øge CO2-udledningen, være

kontraproduktivt i forhold til at afhjælpe chaufførmangel og med-

føre væsentligt øgede omkostninger for transporterhvervet.

Regeringen noterer sig, at direktivet ikke umiddelbart vurderes at

kollidere med de grænser i det regelsæt vedrørende vægte og di-

mensioner,

som gælder for nationale transporter, herunder de ”11

tiltag” der er implementeret i forbindelse med indførelse af vejaf-

giften pr. 1. januar 2025, for så vidt angår den nationale transport.

Regeringen bakker endvidere op om Kommissionens målsætning

om at styrke kontrollen og håndhævelsen af vægt- og dimensions-

reglerne, herunder også de kontrol- og håndhævelsestiltag, som fo-

reslås.

Regeringen vil have fokus på, at Kommissionens beføjelser kun ud-

vides der, hvor det giver europæisk merværdi.

kom (2023) 0445 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af vægt- og dimensionsdirektivet

Side 15/15

Endelig noterer regeringen sig, at de tre hovedelementer, som Dan-

mark har fokuseret på, er medtaget i forslaget. Disse hovedelemen-

ter er

1) bedre mulighed for grænseoverskridende kørsel med mo-

dulvogntog i EU,

2) længere køretøjer og vogntog drevet af nulemission eller al-

ternative brændstoffer samt

3) øget vægt for fem-akslede køretøjer.

Regeringen ser frem til at analysere forslaget nærmere, herunder

de statsfinansielle konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-

paudvalg

Der blev den 10. oktober 2023 oversendt et grund- og nærhedsno-

tat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.