kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0447 Bilag 2
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

21. februar 2024

Energisager

Dagsorden

Forslag til Det Europæiske Atomenergifællesskabs og den Europæi-

ske Unions udtræden af energichartertraktaten, KOM(2023) 446 og

KOM(2023) 447

Orientering

Side

Side 1/6

kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten

1. Forslag om den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifæl-

lesskabs udtræden af energichartertraktaten

KOM(2023) 446 og KOM(2023) 447

Revideret notat af grund- og nærhedsnotatet. Ændringer er markeret med streg i

margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 7. juli 2023 fremsat forslag til afgørelse om at trække

den Europæiske Union (EU) ud af energichartertraktaten samt fremlagt en henstilling

til Rådets afgørelse om at godkende det Europæiske Atomenergifællesskabs (Eura-

tom) udtræden. Energichartertraktaten er en multilateral handels- og investeringsaf-

tale, der finder anvendelse i energisektoren. Euratom og EU tiltrådte energicharter-

traktaten i 1998.

Forslaget kommer i forlængelse af, at moderniseringen af særligt traktatens bestem-

melser om investeringsbeskyttelse og beskyttelse af investeringer i fossile brænds-

ler, som har pågået siden 2018, ikke forventes at blive vedtaget. Kommissionen frem-

hæver til begrundelse for forslaget, at den nuværende, ikke-moderniserede traktat

ikke er i overensstemmelse med

EU’s energi-

og klimamål samt EU's investerings-

politik og -lovgivning, herunder navnlig princippet om EU-rettens autonomi. I tillæg

fremhæver Kommissionen også, at da der ikke findes et alternativ, bør EU og Eura-

tom udtræde af traktaten. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller væsentlige

økonomiske konsekvenser for Danmark.

Det er regeringens generelle holdning, at Danmark bør støtte, at EU og Euratom

udtræder af energichartertraktaten, hvilket ydermere er en konsekvens af, at rege-

ringen i indeværende folketingssamling ønsker at sikre Folketingets samtykke til, at

Danmark udtræder af energichartertraktaten.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 7. juli 2023 fremsat forslag til Rådets afgørelse om

Unionens udtræden af energichartertraktaten, KOM(2023) 447, samt en henstilling

til Rådets afgørelse om godkendelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs

(Euratoms) udtræden af energichartertraktaten, KOM(2023) 446, jf. artikel 47, stk. 1,

i samme traktat. Forslagene er samme dag sendt til Rådet i dansk sprogversion.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal forslaget om Unionens udtræden efter Eu-

ropa-Parlamentets godkendelse i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v).

Rådet vedtager med kvalificeret flertal forslaget om Euratoms udtræden i henhold til

traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskabs artikel 101, stk. 2.

Energichartertraktaten er en multilateral handels- og investeringsaftale, der finder

anvendelse i energisektoren. Traktaten blev undertegnet af EU i 1994 og trådte i kraft

Side 2/6

kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten

i 1998. I dag er 49 stater samt EU og Euratom kontraherende part i traktaten. EU-

landene, inkl. Danmark, udgør 23 af medlemmerne, mens de øvrige medlemmer pri-

mært består af centralasiatiske og østeuropæiske lande, men også lande som Ja-

pan, Schweiz, Tyrkiet og UK.

Der er ikke foretaget nogen væsentlig ajourføring af energichartertraktaten siden

1990'erne, og traktaten er blevet stadigt mere forældet. Som følge heraf blev der på

EU’s initiativ

indledt en moderniseringsproces i november 2018. Moderniseringen

skulle hovedsagelig vedrøre bestemmelserne om investeringsbeskyttelse. Efter øn-

ske fra EU indgik også spørgsmålet om at fjerne beskyttelsen af investeringer i fos-

sile brændsler for at bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med Parisaf-

talen. Efter 15 multilaterale forhandlingsrunder, der fandt sted mellem juli 2019 og

juni 2022, blev der opnået principiel enighed om et moderniseret traktatudkast på

energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 i Bruxelles. Hen-

sigten var, at moderniseringen skulle vedtages på energikonferencens 33. møde den

22. november 2022.

Med henblik på vedtagelse af den moderniserede tekst forelagde Kommissionen den

5. oktober 2022 forslag til to afgørelser i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF og

artikel 101 i Euratomtraktaten for at fastlægge den holdning, der skulle indtages på

EU's (KOM(2022) 521) og Euratoms (KOM(2022) 522) vegne på energicharterkon-

ferencens 33. møde. Samtidig fremlagde Kommissionen en meddelelse, hvori den

fremhævede behovet for at fjerne den risiko for konflikt mellem EU-retten og energi-

chartertraktaten, som er blevet påpeget af EU-Domstolen. Ifølge EU-Domstolen kan

energichartertraktatens bestemmelser om investeringsbeskyttelse ikke finde anven-

delse i interne EU-sager, hvilket dog er blevet fortolket anderledes af visse voldgift-

tribunaler. I de forslag, der blev forelagt Rådet, blev det foreslået, at EU og Euratom

skulle støtte vedtagelsen af moderniseringen på energicharterkonferencens 33.

møde. Disse forslag blev imidlertid ikke vedtaget af Rådet, da der var et blokerende

mindretal.

Samtidig vurderede Kommissionen, at det ikke ville være muligt at opnå enighed i

den bredere ECT-medlemskreds om et mere ambitiøst forhandlingsresultat. Som

følge heraf blev moderniseringen

på EU’s foranledning

taget af dagsordenen for

energicharterkonferencens 33. møde, og moderniseringen af energichartertraktaten

blev udskudt på ubestemt tid. I mellemtiden finder den nuværende, ikke-modernise-

rede traktat fortsat anvendelse i EU, Euratom og alle de medlemsstater, der er parter

til energichartertraktaten.

3. Formål og indhold

Der er ifølge Kommissionen ingen juridisk og/eller institutionel mulighed for at få ved-

taget en modernisering af energichartertraktaten, som alle ECT-parter kan støtte op

om. Kommissionen har bl.a. henvist til, at der ikke er et kvalificeret flertal i Rådet for

at støtte en mindre ambitiøs modernisering. En ambitiøs modernisering er ifølge

Kommissionen en forudsætning for, at EU og Euratom kan forblive part i traktaten.

Side 3/6

kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten

Samtidig bør EU ifølge Kommissionen ikke forblive kontraherende part til den ikke-

moderniserede energichartertraktat, da den ikke er i overensstemmelse

med EU’s

energi-

og klimamål samt EU’s investeringspolitik og

-lovgivning.

Kommissionen har derfor i forslaget foreslået, at EU og Euratom udtræder af energi-

chartertraktaten i henhold til artikel 47, stk. 1, i samme traktat. Dette vil gøre det

muligt for Kommissionen at give skriftlig meddelelse til depositaren for energichar-

tertraktaten (Republikken Portugal) om EU’s og Euratoms udtræden af traktaten i

henhold til artikel 47, stk. 1.

Det fremgår af forslaget, at EU’s og Euratom’s udtræden vil træde

i kraft ét år efter

datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen.

Energichartertraktatens vil dog fortsat finde anvendelse i en periode på 20 år efter

datoen for EU’s og Euratoms udtrædelse i henhold til artikel 47, stk. 3 (den såkaldte

solnedgangsklausul). Det fremgår af forslaget, at solnedgangsklausulen ikke vil have

virkning for sager internt i EU, men at der vil være en risiko for, at internationale

voldgifttribunaler alligevel vil lade solnedgangsklausulen finde anvendelse i interne

EU-sager i modstrid med EU-retten. Kommissionen er af den opfattelse, at det mest

hensigtsmæssige svar på dette er at vedtage et instrument mellem medlemssta-

terne, EU og Euratom om fortolkningen af traktaten og anvendelsen af dens bestem-

melser i henhold til Wienerkonventionen. Kommissionen lægger derfor op til at fort-

sætte igangværende forhandlinger om teksten til en sådan aftale, som, når de er

afsluttet, vil blive behandlet i et separat forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 218, stk. 6a, litra v), godkende for-

slaget

til afgørelse om EU’s udtræden af energichartertraktaten.

Parlamentet har ikke

udtalt sig endnu.

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forhold til henstillingen om Euroatoms udtræ-

den.

Europa-Parlamentet har tidligere udtrykt kritik af energichartertraktaten og erklæret,

at det ikke støtter moderniseringen af traktaten. Det har derfor opfordret EU, Euratom

og medlemsstaterne til at organisere en koordineret udtræden af traktaten.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder ikke anvendelse på de områder, hvor EU har enekompe-

tence, herunder den fælles handelspolitik som omfatter handels- og investeringsaf-

taler.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 4/6

kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Klimapolitiske hensyn

Energichartertraktaten vurderes ikke at være i overensstemmelse med Parisaftalens

temperaturmålsætninger.

Handels- og investeringspolitiske hensyn

Investeringsbeskyttelse vurderes grundlæggende at bidrage til at sikre stabile ram-

mevilkår for udenlandske investeringer, herunder for danske virksomheder.

EU’s ud-

træden af energichartertraktaten vurderes dog ikke at have en væsentligt negativ

indvirkning på beskyttelsesniveauet for udenlandske investeringer, da der findes an-

dre redskaber, som kan bidrage til beskyttelsen af investorer, bl.a. bilaterale investe-

ringsbeskyttelsesaftaler og regler om ekspropriation.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Handelspolitik samt Specialudval-

get for Klima, Energi og Forsyningspolitik. Der er modtaget svar fra Dansk Industri,

og Dansk Erhverv.

Dansk Industri (DI) finder investeringsbeskyttelsesaftaler vigtige for globale, danske

virksomheder i forhold til at sikre deres investeringer med uretmæssig ekspropriation,

overtagelse mv. Det er heldigvis sjældent, at danske virksomheder har behov for at

kunne håndhæve deres rettigheder via investeringsaftaler, men Ruslands aktuelle

ekspropriationslignende tiltag overfor udenlandske virksomheder

–

herunder også

danske virksomheder

–

tjener som en illustrativ reminder på, hvorfor det kan være

nyttigt med investeringsbeskyttelsesaftaler som et last-ressort for virksomhederne i

forhold til at sikre deres rettigheder. Derfor finder DI det også beklageligt, at Danmark

agter at udtræde af energichartertraktaten, som netop kan være med til at give dan-

ske energiselskaber en beskyttelse for deres omfattende globale investeringer inden

for grøn energi. Af samme årsag finder DI det beklageligt, at EU påtænker at udtræde

af energichartertraktaten. DI refererer til deres tidligere fremsendte høringssvar fra

oktober sidste år i forbindelse med Rådsbeslutning vedr. modernisering af energi-

chartertraktaten. DI’s betragtninger omkring nytten af energichartertraktaten, herun-

der den moderniserede udgave er således fortsat gældende.

Dansk Erhverv bakkede op om forslaget og er enig med Kommissionen i, at det ikke

er en mulighed for EU at forblive i den nuværende (ikke-moderniserede energichar-

tertraktat), idet den hverken er i overensstemmelse med EU's investeringspolitik og

Side 5/6

kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten

-lovgivning eller med EU's energi- og klimapolitik. Endvidere vurderer Dansk Erhverv,

at en dansk opbakning til EU’s udtræden af energichartertraktaten falder i naturlig

forlængelse af, at regeringen allerede i april 2023 annoncerede, at man agter at Dan-

mark udtræder af energichartertraktat. Dansk Erhverv påpeger samtidig, at det er

vigtigt, at der arbejdes videre med at realisere de bedst mulige rammer for den

grønne omstilling. Derfor skal Danmark forsat arbejde for, at der både nationalt og

globalt opstilles rammer, der sikrer, at investorer trygt kan lægge deres penge i

grønne energiprojekter. Endelig opfordrer Dansk Erhverv til, at regeringen arbejder

for en koordineret udtræden blandt EU og EU-landene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de medlemslande, som allerede er udtrådt (Italien, Tyskland, Frank-

rig og Polen) eller har meldt deres udtrædelse (Nederlandene, Spanien og Slove-

nien) af energichartertraktaten vil være positive over for forslaget. Der kan modsat

forventes at være en større gruppe af medlemslande, der er kritiske/forbeholdne over

for forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er af den opfattelse, at EU og Euroatom bør udtræde af energicharter-

traktaten, da den i sin nuværende form ikke er hensigtsmæssig ift. arbejdet med at

indfri EU’s

klima- og energimål, samtidig med at investeringsbeskyttelsen vurderes

at være af begrænset betydning.

Regeringen er desuden enig med Kommissionen i, at det ikke er realistisk at få mo-

derniseret energichartertraktaten i den retning, som EU ønsker.

Den danske holdning følger desuden den beslutning, som regeringen har truffet i

forhold til Danmarks deltagelse i energichartertraktaten. Regeringen har således

fremlagt beslutningsforslag i Folketinget om, at Danmark bør udtræde af energichar-

tertraktaten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat er oversendt den 31. januar 2024.

Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at ind-

lede forhandlinger om moderniseringen af energichartertraktaten, KOM(2019) 231,

blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6 juni 2019. Grund- og

nærhedsnotat om forslaget til rådsbeslutning om modernisering af Energichartertrak-

taten, KOM(2022)521, blev oversendt Folketingets Europaudvalg den 7. november

2022.

Side 6/6