Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0447 Bilag 2
Offentligt
2828372_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
21. februar 2024
Energisager
Dagsorden
1
.
Forslag til Det Europæiske Atomenergifællesskabs og den Europæi-
ske Unions udtræden af energichartertraktaten, KOM(2023) 446 og
KOM(2023) 447
-
Orientering
Side
2
Side 1/6
kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten
2828372_0002.png
1. Forslag om den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifæl-
lesskabs udtræden af energichartertraktaten
KOM(2023) 446 og KOM(2023) 447
Revideret notat af grund- og nærhedsnotatet. Ændringer er markeret med streg i
margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 7. juli 2023 fremsat forslag til afgørelse om at trække
den Europæiske Union (EU) ud af energichartertraktaten samt fremlagt en henstilling
til Rådets afgørelse om at godkende det Europæiske Atomenergifællesskabs (Eura-
tom) udtræden. Energichartertraktaten er en multilateral handels- og investeringsaf-
tale, der finder anvendelse i energisektoren. Euratom og EU tiltrådte energicharter-
traktaten i 1998.
Forslaget kommer i forlængelse af, at moderniseringen af særligt traktatens bestem-
melser om investeringsbeskyttelse og beskyttelse af investeringer i fossile brænds-
ler, som har pågået siden 2018, ikke forventes at blive vedtaget. Kommissionen frem-
hæver til begrundelse for forslaget, at den nuværende, ikke-moderniserede traktat
ikke er i overensstemmelse med
EU’s energi-
og klimamål samt EU's investerings-
politik og -lovgivning, herunder navnlig princippet om EU-rettens autonomi. I tillæg
fremhæver Kommissionen også, at da der ikke findes et alternativ, bør EU og Eura-
tom udtræde af traktaten. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller væsentlige
økonomiske konsekvenser for Danmark.
Det er regeringens generelle holdning, at Danmark bør støtte, at EU og Euratom
udtræder af energichartertraktaten, hvilket ydermere er en konsekvens af, at rege-
ringen i indeværende folketingssamling ønsker at sikre Folketingets samtykke til, at
Danmark udtræder af energichartertraktaten.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 7. juli 2023 fremsat forslag til Rådets afgørelse om
Unionens udtræden af energichartertraktaten, KOM(2023) 447, samt en henstilling
til Rådets afgørelse om godkendelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs
(Euratoms) udtræden af energichartertraktaten, KOM(2023) 446, jf. artikel 47, stk. 1,
i samme traktat. Forslagene er samme dag sendt til Rådet i dansk sprogversion.
Rådet vedtager med kvalificeret flertal forslaget om Unionens udtræden efter Eu-
ropa-Parlamentets godkendelse i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v).
Rådet vedtager med kvalificeret flertal forslaget om Euratoms udtræden i henhold til
traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskabs artikel 101, stk. 2.
Energichartertraktaten er en multilateral handels- og investeringsaftale, der finder
anvendelse i energisektoren. Traktaten blev undertegnet af EU i 1994 og trådte i kraft
Side 2/6
kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten
2828372_0003.png
i 1998. I dag er 49 stater samt EU og Euratom kontraherende part i traktaten. EU-
landene, inkl. Danmark, udgør 23 af medlemmerne, mens de øvrige medlemmer pri-
mært består af centralasiatiske og østeuropæiske lande, men også lande som Ja-
pan, Schweiz, Tyrkiet og UK.
Der er ikke foretaget nogen væsentlig ajourføring af energichartertraktaten siden
1990'erne, og traktaten er blevet stadigt mere forældet. Som følge heraf blev der på
EU’s initiativ
indledt en moderniseringsproces i november 2018. Moderniseringen
skulle hovedsagelig vedrøre bestemmelserne om investeringsbeskyttelse. Efter øn-
ske fra EU indgik også spørgsmålet om at fjerne beskyttelsen af investeringer i fos-
sile brændsler for at bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med Parisaf-
talen. Efter 15 multilaterale forhandlingsrunder, der fandt sted mellem juli 2019 og
juni 2022, blev der opnået principiel enighed om et moderniseret traktatudkast på
energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 i Bruxelles. Hen-
sigten var, at moderniseringen skulle vedtages på energikonferencens 33. møde den
22. november 2022.
Med henblik på vedtagelse af den moderniserede tekst forelagde Kommissionen den
5. oktober 2022 forslag til to afgørelser i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF og
artikel 101 i Euratomtraktaten for at fastlægge den holdning, der skulle indtages på
EU's (KOM(2022) 521) og Euratoms (KOM(2022) 522) vegne på energicharterkon-
ferencens 33. møde. Samtidig fremlagde Kommissionen en meddelelse, hvori den
fremhævede behovet for at fjerne den risiko for konflikt mellem EU-retten og energi-
chartertraktaten, som er blevet påpeget af EU-Domstolen. Ifølge EU-Domstolen kan
energichartertraktatens bestemmelser om investeringsbeskyttelse ikke finde anven-
delse i interne EU-sager, hvilket dog er blevet fortolket anderledes af visse voldgift-
tribunaler. I de forslag, der blev forelagt Rådet, blev det foreslået, at EU og Euratom
skulle støtte vedtagelsen af moderniseringen på energicharterkonferencens 33.
møde. Disse forslag blev imidlertid ikke vedtaget af Rådet, da der var et blokerende
mindretal.
Samtidig vurderede Kommissionen, at det ikke ville være muligt at opnå enighed i
den bredere ECT-medlemskreds om et mere ambitiøst forhandlingsresultat. Som
følge heraf blev moderniseringen
på EU’s foranledning
taget af dagsordenen for
energicharterkonferencens 33. møde, og moderniseringen af energichartertraktaten
blev udskudt på ubestemt tid. I mellemtiden finder den nuværende, ikke-modernise-
rede traktat fortsat anvendelse i EU, Euratom og alle de medlemsstater, der er parter
til energichartertraktaten.
3. Formål og indhold
Der er ifølge Kommissionen ingen juridisk og/eller institutionel mulighed for at få ved-
taget en modernisering af energichartertraktaten, som alle ECT-parter kan støtte op
om. Kommissionen har bl.a. henvist til, at der ikke er et kvalificeret flertal i Rådet for
at støtte en mindre ambitiøs modernisering. En ambitiøs modernisering er ifølge
Kommissionen en forudsætning for, at EU og Euratom kan forblive part i traktaten.
Side 3/6
kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten
2828372_0004.png
Samtidig bør EU ifølge Kommissionen ikke forblive kontraherende part til den ikke-
moderniserede energichartertraktat, da den ikke er i overensstemmelse
med EU’s
energi-
og klimamål samt EU’s investeringspolitik og
-lovgivning.
Kommissionen har derfor i forslaget foreslået, at EU og Euratom udtræder af energi-
chartertraktaten i henhold til artikel 47, stk. 1, i samme traktat. Dette vil gøre det
muligt for Kommissionen at give skriftlig meddelelse til depositaren for energichar-
tertraktaten (Republikken Portugal) om EU’s og Euratoms udtræden af traktaten i
henhold til artikel 47, stk. 1.
Det fremgår af forslaget, at EU’s og Euratom’s udtræden vil træde
i kraft ét år efter
datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen.
Energichartertraktatens vil dog fortsat finde anvendelse i en periode på 20 år efter
datoen for EU’s og Euratoms udtrædelse i henhold til artikel 47, stk. 3 (den såkaldte
solnedgangsklausul). Det fremgår af forslaget, at solnedgangsklausulen ikke vil have
virkning for sager internt i EU, men at der vil være en risiko for, at internationale
voldgifttribunaler alligevel vil lade solnedgangsklausulen finde anvendelse i interne
EU-sager i modstrid med EU-retten. Kommissionen er af den opfattelse, at det mest
hensigtsmæssige svar på dette er at vedtage et instrument mellem medlemssta-
terne, EU og Euratom om fortolkningen af traktaten og anvendelsen af dens bestem-
melser i henhold til Wienerkonventionen. Kommissionen lægger derfor op til at fort-
sætte igangværende forhandlinger om teksten til en sådan aftale, som, når de er
afsluttet, vil blive behandlet i et separat forslag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 218, stk. 6a, litra v), godkende for-
slaget
til afgørelse om EU’s udtræden af energichartertraktaten.
Parlamentet har ikke
udtalt sig endnu.
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forhold til henstillingen om Euroatoms udtræ-
den.
Europa-Parlamentet har tidligere udtrykt kritik af energichartertraktaten og erklæret,
at det ikke støtter moderniseringen af traktaten. Det har derfor opfordret EU, Euratom
og medlemsstaterne til at organisere en koordineret udtræden af traktaten.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet finder ikke anvendelse på de områder, hvor EU har enekompe-
tence, herunder den fælles handelspolitik som omfatter handels- og investeringsaf-
taler.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Side 4/6
kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten
2828372_0005.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for dansk lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Klimapolitiske hensyn
Energichartertraktaten vurderes ikke at være i overensstemmelse med Parisaftalens
temperaturmålsætninger.
Handels- og investeringspolitiske hensyn
Investeringsbeskyttelse vurderes grundlæggende at bidrage til at sikre stabile ram-
mevilkår for udenlandske investeringer, herunder for danske virksomheder.
EU’s ud-
træden af energichartertraktaten vurderes dog ikke at have en væsentligt negativ
indvirkning på beskyttelsesniveauet for udenlandske investeringer, da der findes an-
dre redskaber, som kan bidrage til beskyttelsen af investorer, bl.a. bilaterale investe-
ringsbeskyttelsesaftaler og regler om ekspropriation.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Handelspolitik samt Specialudval-
get for Klima, Energi og Forsyningspolitik. Der er modtaget svar fra Dansk Industri,
og Dansk Erhverv.
Dansk Industri (DI) finder investeringsbeskyttelsesaftaler vigtige for globale, danske
virksomheder i forhold til at sikre deres investeringer med uretmæssig ekspropriation,
overtagelse mv. Det er heldigvis sjældent, at danske virksomheder har behov for at
kunne håndhæve deres rettigheder via investeringsaftaler, men Ruslands aktuelle
ekspropriationslignende tiltag overfor udenlandske virksomheder
herunder også
danske virksomheder
tjener som en illustrativ reminder på, hvorfor det kan være
nyttigt med investeringsbeskyttelsesaftaler som et last-ressort for virksomhederne i
forhold til at sikre deres rettigheder. Derfor finder DI det også beklageligt, at Danmark
agter at udtræde af energichartertraktaten, som netop kan være med til at give dan-
ske energiselskaber en beskyttelse for deres omfattende globale investeringer inden
for grøn energi. Af samme årsag finder DI det beklageligt, at EU påtænker at udtræde
af energichartertraktaten. DI refererer til deres tidligere fremsendte høringssvar fra
oktober sidste år i forbindelse med Rådsbeslutning vedr. modernisering af energi-
chartertraktaten. DI’s betragtninger omkring nytten af energichartertraktaten, herun-
der den moderniserede udgave er således fortsat gældende.
Dansk Erhverv bakkede op om forslaget og er enig med Kommissionen i, at det ikke
er en mulighed for EU at forblive i den nuværende (ikke-moderniserede energichar-
tertraktat), idet den hverken er i overensstemmelse med EU's investeringspolitik og
Side 5/6
kom (2023) 0447 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til EURATOMS og Den Europæiske Unions udtræden af energichartertraktaten
2828372_0006.png
-lovgivning eller med EU's energi- og klimapolitik. Endvidere vurderer Dansk Erhverv,
at en dansk opbakning til EU’s udtræden af energichartertraktaten falder i naturlig
forlængelse af, at regeringen allerede i april 2023 annoncerede, at man agter at Dan-
mark udtræder af energichartertraktat. Dansk Erhverv påpeger samtidig, at det er
vigtigt, at der arbejdes videre med at realisere de bedst mulige rammer for den
grønne omstilling. Derfor skal Danmark forsat arbejde for, at der både nationalt og
globalt opstilles rammer, der sikrer, at investorer trygt kan lægge deres penge i
grønne energiprojekter. Endelig opfordrer Dansk Erhverv til, at regeringen arbejder
for en koordineret udtræden blandt EU og EU-landene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de medlemslande, som allerede er udtrådt (Italien, Tyskland, Frank-
rig og Polen) eller har meldt deres udtrædelse (Nederlandene, Spanien og Slove-
nien) af energichartertraktaten vil være positive over for forslaget. Der kan modsat
forventes at være en større gruppe af medlemslande, der er kritiske/forbeholdne over
for forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er af den opfattelse, at EU og Euroatom bør udtræde af energicharter-
traktaten, da den i sin nuværende form ikke er hensigtsmæssig ift. arbejdet med at
indfri EU’s
klima- og energimål, samtidig med at investeringsbeskyttelsen vurderes
at være af begrænset betydning.
Regeringen er desuden enig med Kommissionen i, at det ikke er realistisk at få mo-
derniseret energichartertraktaten i den retning, som EU ønsker.
Den danske holdning følger desuden den beslutning, som regeringen har truffet i
forhold til Danmarks deltagelse i energichartertraktaten. Regeringen har således
fremlagt beslutningsforslag i Folketinget om, at Danmark bør udtræde af energichar-
tertraktaten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og
nærhedsnotat er oversendt den 31. januar 2024.
Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at ind-
lede forhandlinger om moderniseringen af energichartertraktaten, KOM(2019) 231,
blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6 juni 2019. Grund- og
nærhedsnotat om forslaget til rådsbeslutning om modernisering af Energichartertrak-
taten, KOM(2022)521, blev oversendt Folketingets Europaudvalg den 7. november
2022.
Side 6/6