kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0532 Bilag 2
Offentligt

Notat

17. januar 2024

J.nr. 2022-15352

Kontor:

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets direktiv om Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BE-

FIT), COM(2023) 532.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 12. september 2023 fremsat forslag til direktiv om Erhverv i Europa: en ramme

for indkomstbeskatning (BEFIT). Regelsættet vil være obligatorisk for store koncerner med en omsætning

på mere end 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) og frivilligt for øvrige koncerner i EU. Den skattepligtige

indkomst vil skulle opgøres efter reglerne i det fremsatte direktivforslag, og beskatningsretten omfordeles

mellem EU-landene efter en fordelingsnøgle. Formålet er at indføre et fælles sæt regler for fastsættelse af

beskatningsgrundlaget for selskaber, som indgår i en koncern, der udarbejder konsolideret regnskab og er

underlagt selskabsbeskatning i et EU-medlemsland. Forslaget skal samtidigt sikre en administrativ lem-

pelse for de omfattede koncerner.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for væsentlige ændringer af den danske selskabsskattelovgivning.

Regeringen er skeptisk over for forslaget i dets nuværende udformning. Forslaget vurderes på det foreløbige

grundlag at få negative statsfinansielle konsekvenser, idet selskabsskattebasen efter forslaget vurderes smal-

lere end den nuværende danske, som ikke vil kunne opretholdes i forhold til de omfattede koncerner. Un-

derskudsudligningen på tværs af lande bevirker, at underskud for koncerner kan udnyttes hurtigere og i

højere grad, hvilket bidrager til omfordeling af provenu mellem de berørte lande, og samlet set et mindrepro-

venu pga. den højere udnyttelse. Omfordelingen af beskatningsgrundlag på historiske værdier kan desuden

være sårbar over for spekulationsmuligheder, hvor koncernen overfører sin mobile aktivitet til EU-med-

lemslande med de laveste selskabsskattesatser. Forslaget vurderes at kunne øge risikoen for skatteundgåelse

og aggressiv skatteplanlægning. Endvidere forventes forslaget i sin nuværende form at medføre betydelige

administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen, hvor særligt den frivillige ordning for koncerner med

en omsætning på under 750 mio. euro vil kunne medføre væsentlige administrative merudgifter. Skattesty-

relsen vil skulle gennemføre komplicerede og ressourcekrævende kontroller som følge af øget risiko for fejl,

skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Der vil sandsynligvis skulle udvikles en ny digital indbe-

retnings- og udvekslingsløsning, hvilket vil medføre væsentlige udgifter og øget pres på den i forvejen pressede

udviklingskapacitet i Skatteforvaltningen. De statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative

konsekvenser er forbundet med betydelig usikkerhed og vil skulle kvantificeres nærmere ifm. det videre

arbejde.

Selskab, Aktionær og

Erhverv [SAE]

Initialer:

JLV

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Der er en stor risiko for, at forslagets mulige positive virkning for erhvervslivet ikke vil stå mål med de

betydelige administrative merudgifter og mulige negative konsekvenser for skatteindtægterne, som forslaget i

sin nuværende form forventes at medføre.

Regeringen finder på den baggrund, at forslaget indeholder elementer, der giver anledning til betydelig be-

kymring, da forslaget vil indebære en smallere og mindre robust selskabsskattebase end den nuværende

danske.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. september 2023 fremsat forslag til direktiv om Erhverv i Eu-

ropa: en ramme for indkomstbeskatning (på engelsk: Business in Europe: Framework for

Income Taxation (BEFIT)). Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i Trak-

taten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således vedtages med

enstemmighed i Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, som kræver høring af Europa-

Parlamentet. Forslaget er den 29. november 2023 offentliggjort i dansk sprogversion.

Dette forslag erstatter Kommissionens forslag om et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB)

og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), som med dette forslag trækkes

tilbage.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at indføre et fælles sæt regler for fastsættelse af beskatningsgrund-

laget for selskaber, som indgår i en koncern, der udarbejder konsolideret regnskab og er

underlagt selskabsbeskatning i et EU-medlemsland. Formålet er et delvist opgør med, at

grænseoverskridende koncerner i dag skal overholde (op til) 27 forskellige nationale skat-

tesystemer, hvilket gør det vanskeligt og dyrt at drive forretning i hele Unionen. Hertil

kommer kompleksiteten af og uoverensstemmelserne i samspillet mellem de forskellige na-

tionale skattesystemer, som skaber ulige vilkår og øger skatteusikkerheden, hvilket har en

negativ indvirkning på det indre markeds virkemåde.

Det bemærkes, at de danske skatteregler afviger betydeligt fra forslaget. De danske regler

sammenholdes med de foreslåede regler i forslaget nedenfor i afsnit

6. Gældende dansk ret.

Anvendelsesområde

–

obligatorisk og valgfri anvendelse

Forslaget har et hybridt anvendelsesområde, idet reglerne i forslaget er obligatoriske for

nogle koncerner, mens det er valgfrit for andre koncerner. Det vil sige, at der med forslaget

ikke er tale om en totalharmonisering af selskabsskattesystemerne i EU, da EU-medlems-

landene fortsat vil kunne vælge at opretholde deres eksisterende nationale selskabsskatte-

regler for de koncerner, for hvilke BEFIT ikke er obligatorisk, og som ikke har valgt at

være omfattet af BEFIT.

Det obligatoriske anvendelsesområde omfatter koncerner, der udarbejder et konsolideret

regnskab, og som har en årlig samlet omsætning på mindst 750 mio. euro i mindst to af de

seneste fire regnskabsår. Undtaget er koncerner, hvis ultimative moderselskab er hjemme-

hørende uden for EU, hvis koncernens omsætning i EU ikke overstiger 5 pct. af

Side 2 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

koncernens samlede omsætning eller et beløb på 50 mio. euro i mindst to af de seneste fire

regnskabsår.

Det frivillige anvendelsesområde omfatter mindre koncerner, der udarbejder et konsolide-

ret regnskab, men som ikke opfylder kravet til den årlige samlede omsætning for at være

omfattet af det obligatoriske anvendelsesområde, jf. ovenstående.

Når en koncern anvender reglerne, omfattes hele BEFIT-koncernen. Det vil sige, at alle

koncernenheder i EU (dvs. selskaber hjemmehørende i EU og faste driftssteder beliggende

i EU), hvor koncernens ultimative moderselskab direkte eller indirekte besidder mindst 75

pct. af ejerrettighederne eller overskudsrettighederne, omfattes af forslagets regler.

Der er ingen sektorer, der udelukkes fra forslagets anvendelsesområde, men der er taget

enkelte sektorspecifikke hensyn i forslaget. Det gælder især for international transport (luft-

fart og shipping) og udvindingsaktiviteter. Eksempelvis indgår rederiindkomst, der er om-

fattet af en tonnageskatteordning, som fx den danske tonnageskatteordning, ikke ved op-

gørelsen af beskatningsgrundlaget.

Opgørelse af det foreløbige skatteresultat

Forslagets kapitel II indeholder regler for opgørelsen af det foreløbige skatteresultat for

hvert enkelt medlem af koncernen.

Opgørelsen af det foreløbige skatteresultat for hver enkelt koncernenhed sker med ud-

gangspunkt i dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i regnskabsåret før eventuelle

konsolideringsjusteringer, som foretages med henblik på at eliminere transaktioner med

andre koncernenheder. Regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med en enkelt

regnskabsstandard for hele koncernen fx den regnskabsstandard, som anvendes af det ul-

timative moderselskab. Regnskabsstandarden skal være accepteret i henhold til EU-retten,

hvilket i praksis betyder, at den skal være enten de nationale almindeligt anerkendte regn-

skabsprincipper (GAAP) i et af medlemslandene eller de internationale regnskabsstandar-

der (IFRS).

Med udgangspunkt i den enkelte koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -

tab foretages flere justeringer i henhold til afsnit 2-4 i forslagets kapitel II.

Følgende poster skal tilbageføres, dvs. de ikke fratrækkes ved opgørelsen af det foreløbige

skatteresultat (ikke udtømmende):

- Låneomkostninger der ikke er fradragsberettiget som følge af rentefradragsbe-

grænsningsreglen i skatteundgåelsesdirektivet, medmindre der er tale om låneom-

kostninger internt i BEFIT-koncernen (artikel 13),

- bøder, strafgebyrer og ulovlige betalinger såsom bestikkelse (artikel 16), og

- selskabsskatter eller ekstraskatter i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 om sikring

af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale

koncerner i Unionen (artikel 17).

Side 3 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Følgende poster medtages ikke ved opgørelsen af det foreløbige skatteresultat, selvom de

indgår i det regnskabsmæssige resultat (ikke udtømmende):

- Udbytte og kapitalgevinster eller -tab på datterselskabsaktier, medmindre de besid-

des med henblik på handel eller af et livsforsikringsselskab (artikel 8-11 og artikel

14),

- overskud eller tab i faste driftssteder, fx filialer, i andre lande (artikel 12), og

- rederiindtægter, der er omfattet af en tonnageskatteordning (artikel 15).

Omkostninger til erhvervelse, opførelse og forbedring af afskrivningsberettigede aktiver

samt subsidier, der er direkte forbundet hermed, indgår heller ikke i indkomstopgørelsen

(artikel 19), da de i stedet afskrives efter reglerne i forslagets afsnit 3.

Forslagets afsnit 3 indeholder et fælles sæt af regler for skattemæssige afskrivninger, hvor

aktiver i udgangspunktet afskrives lineært i overensstemmelse med de principper for af-

skrivning, der er foretaget i koncernens regnskab. Undtaget herfra er dog:

- Materielle anlægsaktiver med en værdi på under 5 000 euro, som kan straksafskri-

ves.

- Fast ejendom, herunder fx industribygninger, afskrives over 28 år.

- Immaterielle aktiver, herunder erhvervet goodwill, som enten afskrives over den

periode, hvori de nyder retsbeskyttelse, eller fem år, hvis denne periode ikke kan

fastsættes.

Forslagets afsnit 4 indeholder tids- og opgørelsesmæssige justeringer af de regnskabsmæs-

sige nettoindtægter eller -tab vedrørende varelager (artikel 29), hensættelser (artikel 30),

uerholdelige fordringer (artikel 31), langfristede kontrakter (artikel 32) og sikringsinstru-

menter (artikel 33).

Forslagets afsnit 5 i Kapitel II indeholder fælles regler i forhold til ind- eller udtræden af en

koncern, herunder selskabsomstrukturering. Dette medfører bl.a., at uudnyttede under-

skud, der er opstået før indtræden i en koncern omfattet af BEFIT, modregnes i den andel

af beskatningsgrundlaget, som tilfalder den relevante koncernenhed i overensstemmelse

med selskabsskattelovgivningen i det medlemsland, hvor koncernenheden er hjemmehø-

rende (artikel 38 sammenholdt med 48). Fusionsskattedirektivet vil fortsat kunne finde an-

vendelse på omstruktureringer.

Opgørelse og fordeling af beskatningsgrundlaget

Kapitel III indeholder reglerne for sammenlægning og fordeling af det beskatningsgrund-

lag, der opgøres på baggrund af de enkelte koncernenheders foreløbige skatteresultater.

Reglerne medfører, at de foreløbige skatteresultater for alle enheder i koncernen "puljes"

på koncernniveau inden for EU, hvorved tab udlignes automatisk på tværs af grænserne

(artikel 42). Har koncernen underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i frem-

tidigt overskud.

Side 4 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Der indeholdes ikke kildeskat på transaktioner såsom udbytte-, rente- og royaltybetalinger

inden for koncernen, så længe den retmæssige ejer af betalingen er medlem af BEFIT-

koncernen (artikel 43).

Det samlede beskatningsgrundlag fordeles til de enkelte koncernenheder i overensstem-

melse med en basisfordelingsprocent (den midlertidige fordelingsnøgle), som fastsættes ud

fra gennemsnittet af de skattepligtige resultater i de foregående tre regnskabsår. Der forde-

les ikke beskatningsgrundlag til en koncernenhed med et foreløbigt negativt resultat. For-

delingsnøglen medfører således, at beskatningsretten til koncernens samlede indkomst for-

deles på baggrund af det enkelte koncernselskabs andel af den samlede skattepligtige ind-

komst i de tre forudgående indkomstår.

Koncerninterne transaktioner kan have afgørende betydning for, hvordan det (samlede)

beskatningsgrundlag fordeles mellem koncernenhederne. Sådanne koncerninterne transak-

tioner skal derfor i skattemæssig henseende fastsættes i overensstemmelse med armslæng-

deprincippet. Der er

–

med henblik på at hindre misbrug

–

indsat en værnsregel, som af-

hænger af, om udgifter eller indtægter ved sådanne koncerninterne transaktioner i et regn-

skabsår stiger med mere end 10 pct. i forhold til gennemsnittet af udgifter eller indtægter i

de tre foregående regnskabsårs koncerninterne transaktioner. I givet fald medregnes den

del af stigningen, der overstiger 10 pct. som udgangspunkt ikke i basisfordelingsprocenten

(artikel 45).

I forbindelse med den i forslaget fastsatte midlertidige fordelingsnøgle er der lagt op til, at

Europa-Kommissionen skal gennemgå denne midlertidige fordelingsnøgle. Kommissionen

skal i den forbindelse undersøge den mulige sammensætning af en alternativ formelbaseret

fordelingsnøgle baseret på faktorer i stedet for at anvende de historiske skattepligtige resul-

tater, som kan træde i stedet for den midlertidige fordelingsnøgle, hvis der kan opnås enig-

hed herom.

I forhold til den ovenfor beskrevne sammenlægning af de foreløbige skatteresultater er der

to undtagelser. Indtægter og udgifter m.v. fra udvindingsaktiviteter (fx kulbrinteudvinding)

udskilles af beskatningsgrundlaget og henføres altid til den koncernenhed, der er beliggende

i det medlemsland, hvor udvindingen finder sted (artikel 46). Indtægter og udgifter m.v. fra

international skibsfart, som ikke er omfattet af en tonnageskatteordning, fra international

lufttransport eller fra skibstransport ad indre vandveje, fordeles heller ikke, hvilket er i

overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 8 i OECD’s modelbeskatningsoverens-

komst, hvorefter sådanne aktiviteter kun beskattes i den stat, hvor den koncernenhed, der

driver den pågældende aktivitet, er beliggende (artikel 47).

Justering af omfordelt beskatningsgrundlag

Efter omfordeling af beskatningsgrundlaget vil enhver koncernenhed have fået en del af

det samlede beskatningsgrundlag tildelt. Koncernenheden foretager yderligere justeringer

af denne del af det tildelte beskatningsgrundlag (artikel 48) (ikke udtømmende oplistning):

Side 5 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Forskellige indtægter og udgifter, der er optjent eller påløbet, før reglerne begyndte

at gælde for koncernenden, men som endnu ikke var indregnet i dets selskabsskat-

tebase i henhold til den tidligere gældende nationale selskabsskattelovgivning.

Gaver og donationer til velgørenhedsorganisationer, for så vidt de er fradragsbe-

rettigede i henhold til den nationale selskabsskattelovgivning i det medlemsland,

hvor koncernenheden er skattemæssigt hjemmehørende.

Lokale skatter og afgifter, for så vidt de er fradragsberettigede i henhold til den

nationale selskabsskattelovgivning i det medlemsland, hvor koncernenheden er

skattemæssigt hjemmehørende.

Øvrige justeringer (både i form af fradrag i og stigninger af det tildelte beskatnings-

grundlag), som medlemslandene måtte fastsætte reglerne for i henhold til nationale

skattepolitiske hensyn.

Distributionsbaserede skattesystemer

Forslaget indeholder også særlige regler i forhold til distributionsbaserede skattesystemer,

som i dag findes i Estland og Letland, som vil gøre det muligt for sådanne koncernenheder

at indgå i en koncern omfattet af BEFIT. I sådanne tilfælde beskattes selskabsindkomsten

ikke årligt, men ved udlodning af overskuddet. Den tildelte del af det samlede beskatnings-

grundlag vil således blive fremført hvert år i forhold til de indtægter, der ikke er blevet

udloddet det pågældende år (artikel 49).

”Trafiklyssystem”

ved transaktioner med forbundne enheder, der ikke er omfattet af BEFIT

Forslagets kapitel IV indeholder regler

om et risikovurderingsværktøj (”trafiklyssystem”)

med benchmarks i forhold til at sikre overholdelse af transfer pricing-reglerne om priser og

vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), for så

vidt angår transaktioner med forbundne koncernenheder, der ikke er omfattet af BEFIT.

Det vil sige koncernenheder, som ikke er beliggende i Unionen, eller som ikke opfylder

tærsklen på 75 pct. ejerskab.

Reglerne er alene et værktøj til vurdering af risikoen ved transaktionerne og finder alene

anvendelse i forhold til aktiviteter, som normalt indebærer lavrisiko. Reglerne finder an-

vendelse på lavrisikoaktiviteter såsom 1) distributionsaktiviteter udført af lavrisikodistribu-

tører og 2) kontraktproducenters produktionsaktiviteter (artikel 50). For at blive omfattet

skal distributøren eller producenten anvende en pålidelig og ensidig metode baseret på

OECD’s retningslinjer for transfer pricing, og de kan under alle omstændigheder ikke

komme i betragtning, hvis de besidder de immaterielle rettigheder eller bærer nogle af de

risici, der er forbundet med aktiviteterne.

Administration: En

”One-Stop-Shop”

”BEFIT-team”

Forslagets kapitel V skitserer den fælles ramme for administration af systemet.

Med forslaget introduceres en

”One-Stop-Shop” på selskabsskatteområdet, som

vil gøre

det muligt for koncerner at henvende sig til en enkelt skattemyndighed i Unionen med

hensyn til indberetningsforpligtelser. Den

”indberettende

koncernenhed”, som i princippet

er det ultimative moderselskab for koncernen, indgiver alene et oplysningsskema for hele

Side 6 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

koncernen til sin egen skattemyndighed (”indberetningsmyndigheden”), som derefter deler

oplysningsskemaet med de øvrige medlemslande, hvor koncernen opererer (artikel 57).

Hvert koncernmedlem indgiver også et individuelt oplysningsskema til deres lokale skatte-

myndighed for at kunne anvende nationalt fastsatte justeringer af deres tildelte del af be-

skatningsgrundlaget (artikel 62). Sammen med oplysningsskemaet for hele koncernen vil

dette gøre det muligt for hver skattemyndighed at fastsætte deres koncernenheders skyldige

skat (artikel 64).

Forslaget indeholder også regler for etablering af et såkaldt ”BEFIT-team” for

hver kon-

cern, der er omfattet af BEFIT, og som samler repræsentanter for hver relevant skattemyn-

dighed fra de medlemslande, hvor koncernen opererer (artikel 60). Medlemmerne af hvert

BEFIT-team kan bl.a. udveksle oplysninger, koordinere og løse problemer (artikel 61).

Kontroller vil forblive på medlemslandsniveau, og det vil være muligt for medlemslandene

at anmode om fælles kontrol. BEFIT-teamet vil også kunne sikre, at de korrektioner, der

følger af kontrollen, foretages i de enkelte lande (artikel 65).

Forslaget sikrer også, at klager over indholdet af oplysningsskemaet for koncernen kan

indbringes for et administrativt organ i det medlemsland, hvor

”indberetningsmyndighe-

den” er beliggende. På samme måde kan klager over de individuelle skatteansættelser ind-

bringes for et administrativt organ i det medlemsland, hvor koncernenheden er skattemæs-

sigt hjemmehørende. Når en sådan klage påvirker det samlede beskatningsgrundlag for

koncernen, kan de nødvendige ændringer foretages på tværs af koncernen gennem en ko-

ordineret proces, der fastlægges af BEFIT-teamet (artikel 66-70).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i

TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører med følgende begrundelse, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet:

»Selskaberne i Europa opererer i stigende grad på tværs af grænserne i det indre marked,

men den nuværende skatteramme i Unionen består af 27 forskellige selskabsskatte-

systemer. Denne mangfoldighed af regler fører til fragmentering og udgør en alvorlig

hindring for forretningsaktiviteten i det indre marked. Grænseoverskridende

virksomheder står faktisk over for høje omkostninger til overholdelse af skattereglerne i

det indre marked, da de skal overholde forskellige retlige rammer. Desuden skaber

forskellene mellem medlemslandene misforhold, der kan føre til dobbelt-ikkebeskatning

eller utilsigtede skattefordele.

Disse problemer er fælles for alle medlemslande og kan ikke løses effektivt gennem

nationale foranstaltninger. Da de i første omgang er resultatet af forskellige

Side 7 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

skattesystemer, vil en ukoordineret national indsats have utilstrækkelig virkning. Selv om

bedre samarbejde også kan være gavnligt, har denne tilgang også primært været bilateral

og er begrænset til navnlig koncerner, der opererer i mere end to medlemslande.

I lyset heraf kan kun et EU-dækkende initiativ med et fælles regelsæt være effektivt.

Denne kompleksitet og konsekvenserne heraf ville blive væsentligt reduceret, hvis der

blev indført et fælles EU-dækkende sæt selskabsskatteregler for koncerner. Mismatch kan

også kun fjernes og ikke kun afhjælpes, når problemet løses ved hjælp af fælles regler.

Foranstaltninger på EU-plan vil have en klar merværdi. For eksempel vil en

sammenlægning af koncernmedlemmers beskatningsgrundlag i en enkelt pulje

kombineret med en enkel metode til fordeling af overskud inden for koncernen udgøre

en metode til fastsættelse af koncerners skatteforpligtelser på en mere objektiv og mindre

bekostelig måde. Medlemslandene kan imidlertid ikke anvende denne metode effektivt på

egen hånd, fordi risikoen for dobbeltbeskatning og tvister fortsat ville bestå, hvis

metoden til overskudsfordeling ikke er ensartet for hele koncernen, og koncernens

allokerbare beskatningsgrundlag ikke beregnes i overensstemmelse med et enkelt regelsæt.

Fælles materielle regler kan også forvaltes ved hjælp af en fælles ramme, som vil have

endelige fordele for selskaber og skattemyndigheder i Unionen. I stedet for at indgive

oplysninger i hvert medlemsland kan en one-stop-shop gøre det muligt for koncerner at

opfylde kravene gennem en enkelt enhed. For skattemyndighederne, som i øjeblikket

ansætter de samme grænseoverskridende virksomheder separat, men hver især kun med

deres egne ressourcer, vil det give mulighed for at udnytte disse ressourcer i fællesskab på

en mere effektiv og målrettet måde. Desuden kan grænseoverskridende spørgsmål kræve

enighed mellem forskellige medlemslande og ofte føre til langvarige tvister eller

procedurer. En fælles administrativ ramme vil således også gøre det muligt for selskaber i

Unionen at opnå en vis grad af sikkerhed på et tidligt tidspunkt på visse områder.

Dette initiativ er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i

TEUF, i betragtning af at målene ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemslandene, og

at en fælles tilgang for alle medlemslande vil have størst chance for at nå de tilsigtede mål.

Proportionalitetsprincippet

De påtænkte foranstaltninger går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde

deres formål, er de derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Forslaget

foreskriver ikke fuld harmonisering af selskabsbeskatningssystemerne, men fastsætter kun

fælles regler for fastsættelse af den skattepligtige indkomst for (store) koncerner i

Unionen. Dette er nødvendigt for at kunne nå initiativets mål, og reglerne er nøje

begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt.

Skatteprocenten og håndhævelsespolitikkerne vil forblive i regi af medlemslandene. De

foreslåede foranstaltninger vedrører kun beskatningsgrundlaget. Mere specifikt vil

forslaget kun indføre regler, hvor dette er nødvendigt for at gøre det muligt for selskaber i

Unionen at beregne deres beskatningsgrundlag i hele Unionen på grundlag af et fælles

regelsæt. Det betyder, at det nye BEFIT-beskatningsgrundlag primært vil være baseret på

eksisterende finansielle regnskabsregler, som allerede er godkendt i henhold til EU-retten,

dvs. enten medlemslandenes almindeligt anerkendte regnskabsprincipper eller de

internationale regnskabsstandarder (IFRS). Forslaget harmoniserer ikke reglerne for

Side 8 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

beskatningsgrundlaget generelt, men kun hvor dette er nødvendigt, og det giver mulighed

for yderligere justeringer efter fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget under

hensyntagen til nationale politiske behov.

For at sikre, at initiativet ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, vil reglerne også være

valgfrie for de fleste selskaber, som fortsat kan anvende de eksisterende regler i

medlemslandene. Det obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til Unionens

undergruppe af store koncerner, der også er omfattet af søjle 2-direktivets

anvendelsesområde, medmindre en stor koncern har hovedsæde uden for Unionen, men

har begrænset aktivitet i det indre marked (væsentlighedstærskel). Denne målrettede

tilgang anvendes for at sikre konsekvens og sammenhæng i Unionen, og fordi de fælles

regler i henhold til dette direktiv navnlig vil være til gavn for disse selskaber. De har

derfor størst sandsynlighed for at have en stærk grænseoverskridende tilstedeværelse, og

de nye regler er så tæt som muligt på linje med tilgangen med to søjler.

Anvendelse af BEFIT-reglerne på en ensartet måde på disse koncerner vil sikre

sammenhæng med søjle 2-direktivet. Det vil gøre det muligt at udnytte samspillet og

holde gennemførelsesomkostningerne på et minimum. Både BEFIT-

beskatningsgrundlaget og søjle 2-minimumsskattesatsen vil blive behandlet på samme

niveau, dvs. på koncernniveau på EU-plan. Processerne kan også tilpasses hinanden. Fx

anvender de begge regnskabet som udgangspunkt, og selskaberne skal anvende de EU-

dækkende skattejusteringer for begge. Dette er derfor et rimeligt skridt fremad med

hensyn til at forenkle vores skatteregler og øge skattesikkerheden i Unionen.

Indførelse af en ny selskabsskatteramme i Unionen vil indebære nogle indledende

tilpasningsomkostninger og administrative byrder. Disse omkostninger skønnes imidlertid

at blive opvejet af besparelser i efterlevelsesomkostningerne samt forenklede

administrative procedurer og på lang sigt en forbedret ressourceallokering fra

selskabernes og skatteforvaltningernes side.

Dette initiativ er følgelig også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.

artikel 5, stk. 3, i TEUF, da dets indhold og form ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt og står i rimeligt forhold til de tilsigtede mål.«

Såfremt der skal indføres en fælles ramme for indkomstbeskatningen af multinationale kon-

cernerne, hvor der er mulighed for grænseoverskridende underskudsoverførsel og one-stop

administration for koncerner, vil det være nødvendigt med fælles EU-regler. Regeringen er

derfor enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionali-

tetsprincippet.

6. Gældende dansk ret

De danske skatteregler afviger betydeligt fra Kommissionens forslag. Reglerne for det dan-

ske selskabsskattegrundlag gennemgås i det følgende og sammenholdes med de foreslåede

regler i BEFIT-forslaget.

Udgangspunktet for indkomstopgørelsen

Side 9 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Det danske selskabsskattegrundlag er baseret på en selvstændig opgørelse af indkomsten

med udgangspunkt i statsskattelovens §§ 4-6. Dette medfører, at alle indtægter som ud-

gangspunkt er skattepligtige, og driftsomkostninger er fradragsberettigede.

Udgifter til etablering af en virksomhed og udgifter til udvidelse af en eksisterende virk-

somhed er derimod som udgangspunkt ikke fradragsberettigede. Der gives dog fradrag for

visse etableringsudgifter (forsknings- og udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8 B

og lønomkostninger efter ligningslovens § 8 N).

Dette er anderledes end BEFIT-forslaget, hvor indkomsten vil skulle baseres på den regn-

skabsmæssige nettoindkomst før eliminering af koncerninterne transaktioner, som det en-

kelte selskab skal opgøre med henblik på det konsoliderede koncernregnskab. Udgifter, der

er opstået som led i selskabets direkte erhvervsinteresse, vil kunne fradrages. Dette udgifts-

begreb vil være bredere end det danske driftsomkostningsbegreb, da det fx vil omfatte om-

kostninger til etablering af virksomheden.

Fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger

I Danmark gives der efter ligningslovens § 8 B fradrag for forsknings- og udviklingsom-

kostninger med 108 pct. (forøges til 110 pct. fra og med 2026). I BEFIT-forslaget er der

ikke adgang til at få fradrag for mere end udgifterne til forskning og udvikling i det forelø-

bige skatteresultat for den enkelte koncernenhed, men sådanne overnormale fradrag vil

kunne opretholdes i det tildelte beskatningsgrundlag.

Afskrivningsregler

Reglerne om afskrivninger fremgår af afskrivningsloven. Afskrivningsreglerne afhænger af

aktivet, der afskrives:

- Driftsmidler, der kan straksafskrives. Dette omfatter bl.a. driftsmidler med en le-

vetid, der ikke overstiger tre år, og driftsmidler, hvor anskaffelsessummen er

32.000 kr. (2023-niveau) eller derunder.

- Driftsmidler og skibe, som afskrives på samlede saldi for den enkelte virksomhed.

Hver virksomhed kan have tre forskellige saldi. Den første saldo omfatter alm.

driftsmidler og skibe, der kan afskrives med 25 pct. af saldoværdien. Den anden

saldo omfatter bl.a. luftfartøjer, rullende jernbanemateriel, borerigge og diverse fa-

ste anlæg, der kan afskrives med 15 pct. af saldoværdien. Den tredje saldo omfatter

infrastrukturanlæg, der kan afskrives med 7 pct. af saldoværdien.

- Bygninger mv., som afskrives enkeltvis med som udgangspunkt indtil 3 pct. årligt

af anskaffelsessummen. Der kan ikke afskrives på fx kontorbygninger.

- Erhvervede immaterielle aktiver, som kan afskrives med indtil 1/7 årligt, medmin-

dre beskyttelsesperioden efter den relevante lovgivning er mindre end 7 år.

Grundlæggende minder afskrivningsreglerne i forslaget om de danske regler. Der er dog

enkelte væsentlige forskelle, som overordnet set medfører, at afskrivningsreglerne i BEFIT-

forslaget må vurderes som værende mindre restriktive end de gældende danske regler:

Side 10 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Grænsen for straksafskrivninger er lidt højere efter BEFIT-forslaget (5.000 euro,

dvs. ca. 37.500 kr.) end efter de danske regler (32.000 kr. (2023-niveau)). Til gen-

gæld reguleres den danske grænse årligt efter personskattelovens § 20.

Kontorbygninger kan ikke afskrives efter de danske regler, mens de efter BEFIT-

forslaget skal afskrives over 28 år.

Erhvervede immaterielle aktiver afskrives efter de danske regler som udgangs-

punkt over 7 år, mens de efter BEFIT-forslaget som udgangspunkt afskrives over

5 år.

Efter danske regler foretages der saldoafskrivninger på driftsmidler, mens drifts-

midler efter BEFIT-forslaget skal afskrives over aktivernes levetid på samme

måde, som de afskrives regnskabsmæssigt.

Efter de danske regler er det frivilligt, om der foretages afskrivninger. Efter BE-

FIT-forslaget er afskrivninger obligatoriske.

Beskatning af avance og udbytte på porteføljeaktier

Avancer og udbytter på noterede aktier er efter danske regler altid skattepligtige, jf. aktie-

avancebeskatningslovens § 6 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Selskaber er der-

imod skattefrie af avancer på unoterede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 4 C, mens alene 70 pct. af udbytterne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 2.

Efter BEFIT-forslaget er alle avancer og udbytter på porteføljeaktier skattepligtige, uanset

om der er tale om noterede eller unoterede aktier. BEFIT-forslaget vil på dette punkt være

en stramning for unoterede aktier i forhold til gældende danske regler.

Beskatning af avance og udbytte på datterselskabsaktier

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er

selskaber skattefrie af avancer og udbytter på datterselskabsaktier, dvs. aktiebesiddelse,

hvor moderselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Det er en betin-

gelse, at datterselskabet er et dansk selskabsbeskattet selskab eller et tilsvarende udenlandsk

selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i hjemlandet, og hjemlandet skal ud-

veksle oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Selskaber er også skattefrie af udbytter og avancer på koncernselskabsaktier, jf. aktieavan-

cebeskatningslovens § 4 B og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. aktiebesiddelser i

selskaber, der indgår i den samme koncern efter reglerne om sambeskatning, se nedenfor.

Efter BEFIT nedsættes indkomsten i form af udbytter og avancer med 95 pct., når et mo-

derselskab på udlodnings-/afhændelsestidspunktet har haft ejerandelen i mere end et år, og

ejerandelen giver ret til mere end 10 pct. af overskuddet, kapitalen, reserverne eller stem-

merettighederne.

Underskud

Efter selskabsskattelovens § 12 er der uendelig fremførsel af underskud. Fremført under-

skud skal som udgangspunkt modregnes i selskabets overskud i efterfølgende indkomstår.

Efter bestemmelsen kan underskud fra tidligere indkomstår fradrages fuldt ud i et

Side 11 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

efterfølgende indkomstår, når underskuddet ikke overstiger et grundbeløb på 9.135.000 kr.

(2023-niveau). Resterende underskud kan alene fradrages i 60 pct. af den del af årets skat-

tepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet.

I BEFIT-forslaget er der ligeledes uendelig fremførsel af underskud, men der er ingen be-

løbsgrænser for anvendelsen. BEFIT vil således være mere lempelig end de gældende dan-

ske regler.

National og international sambeskatning

Efter selskabsskattelovens § 31 sambeskattes danske koncernselskaber og udenlandske

koncernselskabers faste driftssteder beliggende i Danmark. Selskaber anses for at være kon-

cernselskaber, når et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse (dvs. som

udgangspunkt flertallet af stemmerne) i det andet selskab. Sambeskatningen medfører, at

overskudsgivende koncernselskaber kan modregne evt. underskud, der er opstået i andre

koncernselskaber. Efter selskabsskattelovens § 31 A kan koncernen endvidere vælge inter-

national sambeskatning, hvorved det også sker sambeskatning med alle koncernens uden-

landske selskaber. Den internationale sambeskatning vil omfatte udenlandske selskaber in-

den for og uden for EU.

Efter de danske sambeskatningsregler er der tale om en sammenlægning af resultaterne i

de enkelte selskaber. De enkelte selskaber opgør således deres indkomster selvstændigt og

beskattes af deres indkomst (evt. efter anvendelse af underskud opstået i andre selskaber).

Armslængdeprincippet finder anvendelse på transaktioner mellem de sambeskattede sel-

skaber. Underskud fremføres i det enkelte selskab.

De overskudsgivende selskaber, der udnytter underskud opstået i danske selskaber og faste

driftssteder i Danmark, betaler de underskudsgivende selskaber og faste driftssteder for

anvendelsen af underskuddet. Dette sker med henblik på at sikre de interesser, som mino-

ritetsaktionærerne og kreditorerne i underskudsselskabet har i, at underskudsselskabet

kompenseres i forbindelse med afgivelsen af det aktiv, som underskuddet udgør.

Efter BEFIT-forslaget sker der ligeledes en sammenlægning af BEFIT-koncernmedlem-

mernes skattepligtige indkomst, hvorved underskud i et selskab kan anvendes af andre sel-

skaber i koncernen. Koncernen omfatter alle selskaber og faste driftssteder i EU, hvori det

ultimative moderselskab direkte eller indirekte har mindst 75 pct. af ejerrettighederne eller

af rettighederne til overskuddet. Samlet set vil BEFIT-direktivet som følge af den grænse-

overskridende underskudsoverførsel være en lempelse i forhold til danske regler, selvom

direktivet på enkelte punkter indeholder skærpelser.

Kulbrinteindkomst

Kulbrinteskatteloven indeholder særlige regler om opgørelsen og ansættelsen af den skat-

tepligtige selskabsskatteindkomst og kulbrinteskatteindkomst i forbindelse med forunder-

søgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed i Nordsøen.

Disse særlige indkomstopgørelser foretages efter skattelovgivningens almindelige regler

med visse ændringer, der følger af kulbrinteskatteloven.

Side 12 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Der er ingen særlige kulbrinteindkomstregler i BEFIT-forslaget svarende til reglerne i kul-

brinteskatteloven. Selskabsskatteindkomsten vil derfor skulle opgøres efter de almindelige

regler i BEFIT-forslaget. BEFIT-forslaget indeholder dog en bestemmelse, hvorefter med-

lemslandene efter fordelingen af beskatningsgrundlaget kan forhøje eller nedsætte den del

af beskatningsgrundlaget, der er fordelt til beskatning i det enkelte medlemsland. Ifm. det

videre arbejde vil det skulle afklares, hvad denne adgang for medlemslandene betyder ift.

muligheden for at opretholde reglerne i kulbrinteskatteloven.

Der findes derimod en bestemmelse, hvorefter indkomst fra udvinding af fx olie og natur-

gas ikke skal fordeles mellem landene, men skal beskattes der, hvor udvindingen foretages.

Indkomsten fra kulbrinteaktiviteten i den danske del af Nordsøen vil derfor fortsat skulle

fordeles til beskatning i Danmark.

Der gælder i dag en særlig selskabsskattesats for kulbrinteindkomst. Det antages, at der

stadig kan fastsættes en særlig skattesats for kulbrinteindkomst, idet direktivet overlader det

til medlemslandene at fastsætte selskabsskattesatsen.

Den forhøjede indkomstskat for finansielle selskaber

Efter selskabsskattelovens § 17 A gælder der en særlig forhøjet selskabsskat for finansielle

selskaber, hvor den samlede opgjorte årsindkomst skal multipliceres med 26/22. Dette gæl-

der, uanset om årsindkomsten er positiv eller negativ. Det antages, at der stadig kan fast-

sættes en særlig forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber, idet direktivet overlader det

til medlemslandene at fastsætte selskabsskattesatsen.

Tonnageskat

I Danmark gælder en særlig tonnageskatteordning for visse rederiaktiviteter. Dette fremgår

af tonnageskatteloven. Tonnageskatteordningen medfører, at den skattepligtige indkomst

kan opgøres på grundlag af det enkelte skibs nettotonnage.

Indkomst fra aktiviteter, der er omfattet af en tonnageskatteordning, medtages ikke i BE-

FIT.

Andelsbeskatning

Der gælder særlige indkomstskatteregler for kooperative foreninger, som fx andelsforenin-

ger/-selskaber, dvs. foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som afta-

gere, leverandører eller på anden lignende måde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Andelsselskaber kan være indkøbsforeninger, produktions- og salgsforeninger og blandede

foreninger. Andelsselskaber er skattemæssigt omfattet af den såkaldte kooperationsbeskat-

ning, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af andelsselskabets for-

mue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens §§ 14-16.

Side 13 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

BEFIT-forslaget omfatter alene de danske selskaber, der er aktieselskaber eller anpartssel-

skaber samt andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, for så

vidt som deres skattepligtige indkomst bliver beregnet og beskattet efter de almindelige

skatteregler, der gælder for

”aktieselskaber".

Andelsselskaber, der er omfattet af den særlige

kooperationsbeskatning, vil derfor ikke være omfattet af direktivforslaget.

Værnsregler

Ligningslovens § 3 indeholder en generel omgåelsesklausul, der medfører, at der skal ses

bort fra ikke reelle arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller har som et

af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med

skatteretten.

De danske selskabsskatteregler indeholder også en række specifikke værnsregler. Der er fx

regler om beskatning ved flytning af aktiver i selskabsskattelovens §§ 4 A og 8 (exitbeskat-

ning), CFC-beskatning i selskabsskattelovens § 32, rentefradragsbegrænsning i selskabs-

skattelovens §§ 11, 11 B og 11 C og regler mod dobbeltfradrag og forskellige kvalifikationer

(hybride mismatches) i selskabsskattelovens §§ 2 C, 8 C, 8 D og 8 E.

Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv indeholder lignende værnsregler. Vedtages BE-

FIT, vil de værnsregler, der fremgår af skatteundgåelsesdirektivet, finde anvendelse. Skat-

teundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv. Medlemslandene skal derfor som minimum

have værnsregler svarende til værnsreglerne i direktivet.

Den generelle omgåelsesklausul, exitbeskatningsreglerne og reglerne mod dobbeltfradrag

og forskellige kvalifikationer (hybride mismatches) er implementeringer af skatteundgåel-

sesdirektivets regler, hvorfor de i store træk svarer til direktivets regler. Reglerne vil derfor

overordnet set være de samme efter en vedtagelse af BEFIT-forslaget.

Skatteundgåelsesdirektivet indeholder en CFC-beskatningsregel, hvorefter der skal ske be-

skatning af mobile indkomster i lavt beskattede datterselskaber (CFC-beskatning). Reglens

anvendelse er imidlertid stærkt begrænset i forhold til datterselskaber og faste driftssteder

inden for EU/EØS. Den danske CFC-beskatning finder derimod anvendelse uden be-

grænsninger, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller det faste driftssted er

beliggende. Den danske regel finder således også anvendelse i forhold til danske modersel-

skaber med datterselskaber og faste driftssteder i EU-lande.

Den danske selskabslovgivning indeholder tre rentefradragsbegrænsningsregler. Den ene

regel findes i selskabsskattelovens § 11 C og er en implementering af den rentefradragsbe-

grænsningsregel, der fremgår af skatteundgåelsesdirektivet. Reglen medfører, at koncerner

som udgangspunkt alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter, der svarer til 30 pct. af

koncernens danske indkomst før renter, skatter og afskrivninger (EBITDA-reglen). Dan-

mark vil ved en vedtagelse af BEFIT fortsat være forpligtet til at have denne regel.

Den anden regel findes i selskabsskattelovens § 11 B. Den sikrer, at der kun opnås rente-

fradrag, i det omfang renteudgifterne vedrører virksomhedens skattepligtige aktivitet. Der

Side 14 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

kan derfor maksimalt indrømmes fradrag for renter af gæld svarende til investeringer ved-

rørende virksomheden, der ikke allerede er trukket fra i virksomhedens overskud, og som

derfor skal finansieres ved enten låntagning eller indskud af egenkapital (dvs. den skatte-

mæssige værdi af aktiverne). BEFIT-forslaget indeholder ikke en tilsvarende rentefradrags-

begrænsningsregel.

Den tredje regel findes i selskabsskattelovens § 11. Dette er reglen om tynd kapitalisering,

som er en udmøntning af armslængdeprincippet på koncernintern lånefinansiering. BE-

FIT-forslaget indeholder ikke en tilsvarende rentefradragsbegrænsningsregel.

Samlet set vil de værnsregler, der vil eksistere ved en vedtagelse af BEFIT, ikke kunne sikre,

at det nuværende danske selskabsskattegrundlag kan opretholdes. BEFIT-forslaget inde-

holder dog en bestemmelse, hvorefter medlemslandene efter fordelingen af beskatnings-

grundlaget kan forhøje eller nedsætte den del af beskatningsgrundlaget, der er fordelt til

beskatning i det enkelte medlemsland. Det er uklart, hvorvidt denne adgang til at justere

det tildelte beskatningsgrundlag vil give mulighed for at fastholde de eksisterende danske

værnsregler, der ikke er en del af BEFIT-forslaget, således at det nuværende danske sel-

skabsskattegrundlag vil kunne opretholdes. Dette vil skulle afklares ifm. det videre arbejde.

Transfer pricing

Ligningslovens § 2 indeholder transfer pricing-regler, der følger OECD’s transfer pricing-

retningslinjer. Heraf følger, at såkaldte kontrollerede transaktioner skal ske til priser og vil-

kår, som kunne være opnået mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Det bety-

der fx, at hvis ét selskab udfører funktioner for et koncernforbundet selskab, skal der ske

en afregning for den udførte funktion på markedsvilkår. Reglerne om transfer pricing sikrer

dermed, at priser og vilkår ikke kan manipuleres, så der sker en flytning af overskud og

indkomst til lavskattelande.

BEFIT-forslaget indeholder ingen transfer pricing-regler. Dette skyldes, at Kommissionen

samtidigt med dette direktivforslag har fremsat et direktivforslag om transfer pricing, som

vil skulle finder anvendelse sammen med BEFIT-reglerne, herunder på koncerninterne

transaktioner inden for BEFIT-koncerner. Efter transfer pricing-direktivforslaget skal reg-

lerne ligeledes følge OECD’s transfer pricing-retningslinjer

A conto skat

Det danske selskabsskattesystem er baseret på a-contobetalinger i løbet af indkomståret.

BEFIT synes umiddelbart at forudsætte en efterfølgende skattebetaling.

Administration og procedure

Det er Skatteforvaltningen, som i dag er skattemyndighed for alle skattepligtige danske sel-

skaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark. Skatteforvaltningens afgø-

relser kan indbringes for Landsskatteretten

–

og efterfølgende for de danske domstole.

Hvis Skatteministeriet er uenig i Landsskatterettens afgørelser eller domstolenes domme,

kan Skatteministeriet indbringe eller anke sagerne til en højere dansk instans.

Side 15 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

BEFIT medfører, at den primære skattemyndighed vil være den myndighed, hvor EU-

moderselskabet er hjemmehørende, hvor medlemslandene vil skulle samarbejde ved etab-

lering af de såkaldte BEFIT-teams. Klager vedr. koncernoplysningsskemaet vil skulle af-

gøres i det EU-land, hvor EU-moderselskabet er hjemmehørende.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for væsentlige ændringer af den danske sel-

skabsskattelovgivning. Dette gælder meget store dele af selskabsskatteloven samt væsent-

lige dele af fx afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kulbrinteskatteloven og lig-

ningsloven.

Herudover kan ændringerne som følge af BEFIT medføre betydelige afledte ændringer af

den øvrige indkomstbeskatning. Dette gælder fx aktieavancebeskatningen af personer,

fondsbeskatningen og beskatningen af personligt drevne virksomheder.

Vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser forudsætter en omfattende analyse,

der ikke er foretaget på nuværende tidspunkt.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes på det foreløbige grundlag at have negative statsfinansielle konsekvenser,

herunder væsentlige administrative konsekvenser.

Selskabsskattebasen i BEFIT vurderes at være smallere end den nuværende danske. Det

skyldes bl.a., at udgifter til etablering er fradragsberettigede, mindre restriktive afskrivnings-

regler, ingen regler for begrænsning af underskud og herudover mulighed for at udligne på

tværs af lande, mindre restriktive værnsregler (herunder CFC- og rentebegrænsningsregler).

Øget beskatning af selskabernes indtægter fra unoterede porteføljeaktier vil isoleret set

trække i retning af et større grundlag. Samlet vurderes det ikke, at den nuværende selskabs-

skattebase kan opretholdes med BEFIT-regler. Underskudsudligning på tværs af lande be-

virker, at underskud for koncerner kan udnyttes hurtigere og mere fuldt ud, hvilket bidrager

til omfordeling af provenuer mellem de berørte lande, men samlet set et mindreprovenu

pga. mere fuld udnyttelse.

Omfordelingsmekanismen af beskatningsgrundlag på historiske værdier betyder mindre

udsving i landes selskabsskattegrundlag, og at afvigelser fra gennemsnittet i enkelte år i

enkelte lande udlignes delvist på tværs af deltagende lande. Herudover kan der ved omfor-

delingsmekanismen være spekulationsmuligheder ved, at koncernen overfører koncernens

mobile aktiviteter til EU-medlemslande med de laveste selskabsskattesatser, jf. nedenfor.

De økonomiske konsekvenser vil skulle kvantificeres nærmere ifm. det videre arbejde.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at implementeringen af direktivforslaget vil med-

føre væsentlige administrative omkostninger for Skatteforvaltningen, som ikke kan kvanti-

ficeres på nuværende tidspunkt. Omkostningerne vedrører primært kontrol og

Side 16 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

sagsbehandling i Skattestyrelsen og derudover systemudvikling i Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen. Det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-retsakter, der

medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger.

Det vurderes, at omkring 75 danske koncerner, hvor moderselskabet er dansk, vil være

obligatorisk omfattet af ordningen. Det kan dog på nuværende tidspunkt ikke estimeres,

hvor mange koncerner under tærsklen der yderligere forventes at tilslutte sig ordningen

frivilligt. Kontrolopgaven forbundet med den enkelte sag vil være omfattende, da der er

tale om store koncerner, der skal kontrolleres ud fra forskellige regelsæt til opgørelse af den

skattepligtige indkomst. Endvidere kompliceres opgaven af, at der vil behov for kommu-

nikation med udenlandske myndigheder, hvilket vil være meget tidskrævende. Endvidere

vil der være administrative merudgifter i Skattestyrelsen ifm. vejledning, håndtering af BE-

FIT-oplysningsskemaer og indkomstopgørelser, håndtering af regler om transfer pricing,

administration af dataudveksling, deltagelse i BEFIT-teams mv.

Omkostningerne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er baseret på en antagelse om, at

der skal udvikles en digital indberetnings- og udvekslingsløsning. Direktivforslaget beskri-

ver, at de indberettede data skal udveksles, men beskriver dog ikke direkte, at der skal ud-

vikles en digital udvekslingsløsning, eller hvordan den evt. vil skulle fungere. Skatteministe-

riet antager, at der skal udvikles en udvekslingsløsning, og at denne vil indgå i forslaget ifm.

videre konsolidering og forhandling.

Såfremt der skal udvikles en digital indberetnings- og udvekslingsløsning, skal løsningen

være implementeret, så virksomhederne kan indberette skatteoplysninger senest den 1. au-

gust 2029, hvis direktivet skal implementeres rettidigt. Forslaget vil trække væsentlige veks-

ler på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet, hvorfor der er risiko for, at forslaget ikke

vil kunne implementeres rettidigt. It-understøttelsen skal endvidere prioriteres sammen

med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Det bemærkes, at

implementeringen af forslaget foreløbigt vurderes at tage ca. to år.

En fuld implementering af forslaget vil medføre en markant forøgelse af kompleksiteten i

systemunderstøttelsen af et i forvejen komplekst regelsæt. Hel eller delvis systemmæssig

implementering vil dermed øge risici for fejl i beregning og opkrævning af selskabsskat

markant.

Det vurderes således, at forslaget potentielt vil medføre betydelige administrative merud-

gifter, og der er stor risiko for, at forslagets mulige positive konsekvenser, herunder evt.

byrdelettelser for selskaberne, ikke vil stå mål med de merudgifter og negative konsekvenser

for skatteopkrævningen, som forslaget i sin nuværende form forventes at medføre. Om-

kostningerne for Skatteforvaltningen vil skulle konsolideres nærmere ifm. det videre ar-

bejde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

BEFIT-forslaget vil medføre, at multinationale koncerner med aktiviteter i mange EU-

lande fremadrettet vil kunne opgøre deres selskabsskattegrundlag efter en fælles ramme for

Side 17 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for store koncerner. For de fleste koncerner vur-

deres omlægningen at føre til en lempeligere opgørelse af deres skattepligtige indkomst og

dermed en lavere effektiv beskatning. Den lempeligere effektive beskatning vil isoleret set

trække i retning af øgede investeringer, hvilket bl.a. vil styrke produktiviteten og virksom-

hedernes konkurrenceevne.

Det bemærkes dog, at en del af lempelsen består i mindre robuste værnsregler, hvilket vil

gøre det lettere for koncerner at kanalisere overskud fra Danmark til lande med lempeligere

beskatning (profit shifting). Dette betyder, at de positive dynamiske effekter bliver mindre

pr. provenukrone ved indførelse af BEFIT end fx via en nedsættelse af selskabsskattesatsen

i de nuværende danske selskabsskatteregler.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres på det foreliggende grundlag.

De erhvervsadministrative konsekvenser er uklare på nuværende tidspunkt. Multinationale

koncerner med aktiviteter i mange EU-lande vil med BEFIT-forslaget opleve en admini-

strativ lempelse, idet de fremadrettet vil kunne opgøre deres selskabsskattegrundlag efter

et fælles sæt af selskabsskatteregler, som endvidere har udgangspunkt i koncernernes regn-

skaber. Denne administrative lempelse mindskes dog ved, at hvert koncernmedlem fortsat

vil skulle indgive et individuelt oplysningsskema til deres lokale skattemyndighed for at

kunne anvende de nationalt fastsatte justeringer af deres tildelte del af beskatningsgrundla-

get.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De elementer, der medvirker til lempeligere selskabsbeskatning, vil isoleret set tilskynde til

flere investeringer og dermed en højere samfundsøkonomi. Især fjernelse af underskuds-

begrænsningen og muligheden for udligning mellem lande vurderes at tilskynde til et samlet

højere investeringsniveau. Spekulationsmuligheder ved omfordelingsmekanismen kan

modsat føre til flytninger af aktiver mv., der kan føre til et tab for dansk erhvervsliv og

samfundet. Ligeledes vil den del af lempelsen, der består i mindre robuste værnsregler, og

som gør det lettere for virksomheder at kanalisere overskud fra Danmark til lande med

lempeligere beskatning, medvirke til et samfundsøkonomisk tab. De samlede samfunds-

økonomiske konsekvenser forudsætter en omfattende analyse og vil også skulle kvantifice-

res nærmere ifm. det videre arbejde.

8. Høring

Direktivforslaget er i perioden fra den 4. december 2023 til og med den 9. januar 2024

sendt i høring hos følgende organisationer: 3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Rederiforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatte-

forvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Danmarks

Skibskredit, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Off-

shore, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater, Danske Havne,

Danske Rederier, Dansk Vandværker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske

Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Energy Innovation

Side 18 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Cluster, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Dan-

mark, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer,

Green Power Denmark, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Dan-

mark, Justitia. Kapitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,

Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Oxfam IBIS, SEGES

Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og

Vindmølleindustrien.

Der vil blive fremsendt et revideret grund- og nærhedsnotat med resultatet af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det var ikke muligt at opnå enighed om Kommissionens oprindelige CCCTB-forslag fra

2011 eller de to forslag i 2016 om en fælles selskabsskattebase (CCTB) og en konsolideret

base (CCCTB). Det må forventes fortsat at være vanskeligt at opnå enighed om et fælles

selskabsskattesystem i form af forslaget til direktiv om Erhverv i Europa: en ramme for

indkomstbeskatning (BEFIT).

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er skeptisk over for BEFIT-forslaget i dets nuværende udformning. Dette skyl-

des, at forslaget indeholder elementer, der giver anledning til betydelig bekymring.

For det første vurderes den midlertidige fordelingsnøgle at være sårbar over for skatteplan-

lægning. Fordelingsnøglen medfører, at beskatningsretten til koncernens samlede indkomst

fordeles på baggrund af det enkelte koncernselskabs andel af koncernens samlede skatte-

pligtige indkomst i de tre forudgående indkomstår.

Der ses ikke at være noget reelt værn i BEFIT-forslaget eller skatteundgåelsesdirektivet

mod, at koncernen overfører koncernens mobile aktivitet, inklusive formue og (mobile)

aktiver, til EU-medlemslande med de laveste selskabsskattesatser. Sådanne overførsler vil

medføre, at den fremtidige fordeling til disse lande bliver forøget, og at fordelingen til mel-

lem- og højskattelande som Danmark modsvarende bliver mindsket. I det gældende regel-

sæt hindres sådan skatteplanlægning af de danske CFC-beskatningsregler, hvorefter mo-

derselskabet i givet fald beskattes af de mobile indkomster i datterselskaber, uanset hvor

datterselskaberne er hjemmehørende.

Der vil i øvrigt ikke være nogen garanti for, at der senere kan opnås enighed om en endelig

fordelingsmekanisme. Der er derfor risiko for, at den foreløbige fordelingsnøgle kommer

til at eksistere længe efter en vedtagelse af BEFIT-forslaget.

For det andet vil BEFIT-skattebasen være smallere end den nuværende danske selskabs-

skattebase. Danmark har i dag en relativt bred selskabsskattebase sammenlignet med de

fleste andre EU-lande. Regeringen finder, at en relativt bred base kombineret med relativt

lave skattesatser er en mere effektiv måde at skabe et givet provenu end en smal base med

tilsvarende højere skattesatser. Udviklingen i Danmark er i de seneste mange år gået i

Side 19 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

retning af en bredere selskabsskattebase og lavere skattesatser. BEFIT-forslagets relativt

smallere base vil medføre et provenutab for Danmark. Det er et centralt hensyn for Dan-

mark, at forslaget ikke fører til et betydeligt mindreprovenu.

For det tredje vil BEFIT-forslaget kunne øge risikoen for skatteundgåelse. Værnsreglerne i

BEFIT vil svare til de værnsregler, der følger af skatteundgåelsesdirektivet. BEFIT-forsla-

get vurderes derfor ikke i sig selv at bidrage til bekæmpelsen af skatteundgåelse. En vedta-

gelse af forslaget vil tværtimod umiddelbart medføre, at Danmark ikke vil kunne opretholde

de nuværende værnsregler mod aggressiv skatteplanlægning. I det videre arbejde vil det dog

skulle afklares, i hvilket omfang det vil være muligt at opretholde de eksisterende værnsreg-

ler via bestemmelsen om, at medlemslandene ud fra skattepolitiske hensyn kan forhøje det

tildelte beskatningsgrundlag. Det er vigtigt for Danmark, at forslaget bidrager til bekæm-

pelse af skatteundgåelse og ikke øger risikoen for skatteundgåelse. Danmark vil derfor have

fokus rettet imod, at en fælles selskabsskattebase bliver så robust, at mulighederne for uøn-

sket skatteplanlægning minimeres. Dertil kommer, at lukning af skattehuller inden for BE-

FIT-forslagets anvendelsesområde vil skulle ske via direktivforslag fra EU-Kommissionen,

hvilket vil begrænse Danmarks mulighed for egenhændigt, hurtigt og effektivt at lukke skat-

tehuller.

For det fjerde er BEFIT-forslaget ikke koordineret med reglerne i minimumsbeskatnings-

direktivet, som Danmark har implementeret i minimumsbeskatningsloven, som blev ved-

taget 7. december 2023. Grænseoverskridende anvendelse af underskud vil fx kunne udløse

ekstraskat efter minimumsbeskatningsloven, idet skattebetalingen i det medlemsland, hvor

underskuddet anvendes, vil blive mindsket, hvorimod den kvalificerede indkomst efter mi-

nimumsbeskatningsloven ikke mindskes. Dermed mindskes den effektive selskabsskatte-

sats i det land, hvor underskuddet anvendes. Dette kan medføre, at den effektive selskabs-

skattesats bliver mindre end 15 pct, hvorved der kan udløses ekstraskat efter minimums-

beskatningsloven. Det vil være centralt, at der skabes sammenhæng mellem BEFIT-forsla-

get og minimumsbeskatningsreglerne.

Endelig vil BEFIT-forslaget med betydelig usikkerhed medføre betydelige administrative

omkostninger for Skatteforvaltningen. Det store træk på udviklingskapaciteten, såfremt

der skal udvikles en udvekslingsløsning, medfører risiko for, at direktivet ikke kan imple-

menteres rettidigt. Endvidere vil navnlig den frivillige ordning medføre markante udgifter

i Skattestyrelsen til kontrol og sagsbehandling. Derudover vil det medføre øget risiko for

fejl i opkrævning og beregning af selskabsskat, da regelsættet vil blive kompliceret yderli-

gere. Der vurderes, at der vil være stor risiko for, at de betydelige administrative konse-

kvenser ikke vil stå mål med den mulige positive virkning for bl.a. erhvervslivet.

Den mulige positive virkning for erhvervslivet vil først og fremmest bestå i, at BEFIT-

forslaget vil muliggøre grænseoverskridende overførsel af underskud mellem BEFIT-kon-

cernmedlemmer inden for EU. Forslaget kan også medføre administrative lettelser for kon-

cernerne og selskaberne.

Side 20 af 21

kom (2023) 0532 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indkomstbeskatning (BE-FIT)

Desuden vil visse dobbeltbeskatningssituationer formentlig kunne undgås som følge af har-

moniseringen, idet medlemslandene som udgangspunkt får en fælles ramme for opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for store koncerner, der skal anvende reglerne, og for kon-

cerner og selskaber, der vælger at anvende reglerne.

Der er således enkelte positive elementer i BEFIT-forslaget. De positive elementer er dog

mindsket i forhold til CCCTB-forslaget fra 2016, hvor der fx ikke ville være behov for

transfer pricing-regler internt i CCCTB-koncernen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 21 af 21