kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0532 Bilag 3
Offentligt

Notat

9. februar 2024

J.nr. 2022-15352

Kontor:

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets direktiv om Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BE-

FIT), COM(2023) 532.

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat af 17. januar 2024 er

markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 12. september 2023 fremsat forslag til direktiv om Erhverv i Europa: en ramme

for indkomstbeskatning (BEFIT). Regelsættet vil være obligatorisk for store koncerner med en omsætning

på mere end 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) og frivilligt for øvrige koncerner i EU. Den skattepligtige

indkomst vil skulle opgøres efter reglerne i det fremsatte direktivforslag, og beskatningsretten omfordeles

mellem EU-landene efter en fordelingsnøgle. Formålet er at indføre et fælles sæt regler for fastsættelse af

beskatningsgrundlaget for selskaber, som indgår i en koncern, der udarbejder konsolideret regnskab og er

underlagt selskabsbeskatning i et EU-medlemsland. Forslaget skal samtidigt sikre en administrativ lem-

pelse for de omfattede koncerner.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for væsentlige ændringer af den danske selskabsskattelovgiv-

ning.

Regeringen er skeptisk over for forslaget i dets nuværende udformning. Forslaget vurderes på det foreløbige

grundlag at få negative statsfinansielle konsekvenser, idet selskabsskattebasen efter forslaget vurderes

smallere end den nuværende danske, som ikke vil kunne opretholdes i forhold til de omfattede koncerner.

Underskudsudligningen på tværs af lande bevirker, at underskud for koncerner kan udnyttes hurtigere og

i højere grad, hvilket bidrager til omfordeling af provenu mellem de berørte lande, og samlet set et mindre-

provenu pga. den højere udnyttelse. Omfordelingen af beskatningsgrundlag på historiske værdier kan des-

uden være sårbar over for spekulationsmuligheder, hvor koncernen overfører sin mobile aktivitet til EU-

medlemslande med de laveste selskabsskattesatser. Forslaget vurderes at kunne øge risikoen for skatte-

undgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Endvidere forventes forslaget i sin nuværende form at medføre

betydelige administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen, hvor særligt den frivillige ordning for kon-

cerner med en omsætning på under 750 mio. euro vil kunne medføre væsentlige administrative merudgif-

ter. Skattestyrelsen vil skulle gennemføre komplicerede og ressourcekrævende kontroller som følge af øget

risiko for fejl, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Der vil sandsynligvis skulle udvikles en ny

digital indberetnings- og udvekslingsløsning, hvilket vil medføre væsentlige udgifter og øget pres på den i

forvejen pressede udviklingskapacitet i Skatteforvaltningen. De statsfinansielle, samfundsøkonomiske og

administrative konsekvenser er forbundet med betydelig usikkerhed og vil skulle kvantificeres nærmere

ifm. det videre arbejde.

Selskab, Aktionær og

Erhverv [SAE]

Initialer:

JLV

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Der er en stor risiko for, at forslagets mulige positive virkning for erhvervslivet ikke vil stå mål med de

betydelige administrative merudgifter og mulige negative konsekvenser for skatteindtægterne, som forslaget

i sin nuværende form forventes at medføre.

Regeringen finder på den baggrund, at forslaget indeholder elementer, der giver anledning til betydelig be-

kymring, da forslaget vil indebære en smallere og mindre robust selskabsskattebase end den nuværende

danske.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. september 2023 fremsat forslag til direktiv om Erhverv i Eu-

ropa: en ramme for indkomstbeskatning (på engelsk: Business in Europe: Framework for

Income Taxation (BEFIT)). Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således vedtages

med enstemmighed i Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, som kræver høring af

Europa-Parlamentet. Forslaget er den 29. november 2023 offentliggjort i dansk sprogver-

sion.

Dette forslag erstatter Kommissionens forslag om et fælles selskabsskattegrundlag

(CCTB) og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), som med dette forslag

trækkes tilbage.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at indføre et fælles sæt regler for fastsættelse af beskatningsgrund-

laget for selskaber, som indgår i en koncern, der udarbejder konsolideret regnskab og er

underlagt selskabsbeskatning i et EU-medlemsland. Formålet er et delvist opgør med, at

grænseoverskridende koncerner i dag skal overholde (op til) 27 forskellige nationale skat-

tesystemer, hvilket gør det vanskeligt og dyrt at drive forretning i hele Unionen. Hertil

kommer kompleksiteten af og uoverensstemmelserne i samspillet mellem de forskellige

nationale skattesystemer, som skaber ulige vilkår og øger skatteusikkerheden, hvilket har

en negativ indvirkning på det indre markeds virkemåde.

Det bemærkes, at de danske skatteregler afviger betydeligt fra forslaget. De danske regler

sammenholdes med de foreslåede regler i forslaget nedenfor i afsnit

6. Gældende dansk ret.

Anvendelsesområde

–

obligatorisk og valgfri anvendelse

Forslaget har et hybridt anvendelsesområde, idet reglerne i forslaget er obligatoriske for

nogle koncerner, mens det er valgfrit for andre koncerner. Det vil sige, at der med forsla-

get ikke er tale om en totalharmonisering af selskabsskattesystemerne i EU, da EU-med-

lemslandene fortsat vil kunne vælge at opretholde deres eksisterende nationale selskabs-

skatteregler for de koncerner, for hvilke BEFIT ikke er obligatorisk, og som ikke har

valgt at være omfattet af BEFIT.

Det obligatoriske anvendelsesområde omfatter koncerner, der udarbejder et konsolideret

regnskab, og som har en årlig samlet omsætning på mindst 750 mio. euro i mindst to af

Side 2 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

de seneste fire regnskabsår. Undtaget er koncerner, hvis ultimative moderselskab er hjem-

mehørende uden for EU, hvis koncernens omsætning i EU ikke overstiger 5 pct. af kon-

cernens samlede omsætning eller et beløb på 50 mio. euro i mindst to af de seneste fire

regnskabsår.

Det frivillige anvendelsesområde omfatter mindre koncerner, der udarbejder et konsoli-

deret regnskab, men som ikke opfylder kravet til den årlige samlede omsætning for at

være omfattet af det obligatoriske anvendelsesområde, jf. ovenstående.

Når en koncern anvender reglerne, omfattes hele BEFIT-koncernen. Det vil sige, at alle

koncernenheder i EU (dvs. selskaber hjemmehørende i EU og faste driftssteder belig-

gende i EU), hvor koncernens ultimative moderselskab direkte eller indirekte besidder

mindst 75 pct. af ejerrettighederne eller overskudsrettighederne, omfattes af forslagets

regler.

Der er ingen sektorer, der udelukkes fra forslagets anvendelsesområde, men der er taget

enkelte sektorspecifikke hensyn i forslaget. Det gælder især for international transport

(luftfart og shipping) og udvindingsaktiviteter. Eksempelvis indgår rederiindkomst, der er

omfattet af en tonnageskatteordning, som fx den danske tonnageskatteordning, ikke ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Opgørelse af det foreløbige skatteresultat

Forslagets kapitel II indeholder regler for opgørelsen af det foreløbige skatteresultat for

hvert enkelt medlem af koncernen.

Opgørelsen af det foreløbige skatteresultat for hver enkelt koncernenhed sker med ud-

gangspunkt i dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i regnskabsåret før eventu-

elle konsolideringsjusteringer, som foretages med henblik på at eliminere transaktioner

med andre koncernenheder. Regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med en en-

kelt regnskabsstandard for hele koncernen fx den regnskabsstandard, som anvendes af

det ultimative moderselskab. Regnskabsstandarden skal være accepteret i henhold til EU-

retten, hvilket i praksis betyder, at den skal være enten de nationale almindeligt aner-

kendte regnskabsprincipper (GAAP) i et af medlemslandene eller de internationale regn-

skabsstandarder (IFRS).

Med udgangspunkt i den enkelte koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -

tab foretages flere justeringer i henhold til afsnit 2-4 i forslagets kapitel II.

Følgende poster skal tilbageføres, dvs. de ikke fratrækkes ved opgørelsen af det foreløbige

skatteresultat (ikke udtømmende):

- Låneomkostninger der ikke er fradragsberettiget som følge af rentefradragsbe-

grænsningsreglen i skatteundgåelsesdirektivet, medmindre der er tale om låneom-

kostninger internt i BEFIT-koncernen (artikel 13),

- bøder, strafgebyrer og ulovlige betalinger såsom bestikkelse (artikel 16), og

Side 3 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

selskabsskatter eller ekstraskatter i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 om sik-

ring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nati-

onale koncerner i Unionen (artikel 17).

Følgende poster medtages ikke ved opgørelsen af det foreløbige skatteresultat, selvom de

indgår i det regnskabsmæssige resultat (ikke udtømmende):

- Udbytte og kapitalgevinster eller -tab på datterselskabsaktier, medmindre de be-

siddes med henblik på handel eller af et livsforsikringsselskab (artikel 8-11 og ar-

tikel 14),

- overskud eller tab i faste driftssteder, fx filialer, i andre lande (artikel 12), og

- rederiindtægter, der er omfattet af en tonnageskatteordning (artikel 15).

Omkostninger til erhvervelse, opførelse og forbedring af afskrivningsberettigede aktiver

samt subsidier, der er direkte forbundet hermed, indgår heller ikke i indkomstopgørelsen

(artikel 19), da de i stedet afskrives efter reglerne i forslagets afsnit 3.

Forslagets afsnit 3 indeholder et fælles sæt af regler for skattemæssige afskrivninger, hvor

aktiver i udgangspunktet afskrives lineært i overensstemmelse med de principper for af-

skrivning, der er foretaget i koncernens regnskab. Undtaget herfra er dog:

- Materielle anlægsaktiver med en værdi på under 5 000 euro, som kan straksafskri-

ves.

- Fast ejendom, herunder fx industribygninger, afskrives over 28 år.

- Immaterielle aktiver, herunder erhvervet goodwill, som enten afskrives over den

periode, hvori de nyder retsbeskyttelse, eller fem år, hvis denne periode ikke kan

fastsættes.

Forslagets afsnit 4 indeholder tids- og opgørelsesmæssige justeringer af de regnskabsmæs-

sige nettoindtægter eller -tab vedrørende varelager (artikel 29), hensættelser (artikel 30),

uerholdelige fordringer (artikel 31), langfristede kontrakter (artikel 32) og sikringsinstru-

menter (artikel 33).

Forslagets afsnit 5 i Kapitel II indeholder fælles regler i forhold til ind- eller udtræden af

en koncern, herunder selskabsomstrukturering. Dette medfører bl.a., at uudnyttede un-

derskud, der er opstået før indtræden i en koncern omfattet af BEFIT, modregnes i den

andel af beskatningsgrundlaget, som tilfalder den relevante koncernenhed i overensstem-

melse med selskabsskattelovgivningen i det medlemsland, hvor koncernenheden er hjem-

mehørende (artikel 38 sammenholdt med 48). Fusionsskattedirektivet vil fortsat kunne

finde anvendelse på omstruktureringer.

Opgørelse og fordeling af beskatningsgrundlaget

Kapitel III indeholder reglerne for sammenlægning og fordeling af det beskatningsgrund-

lag, der opgøres på baggrund af de enkelte koncernenheders foreløbige skatteresultater.

Reglerne medfører, at de foreløbige skatteresultater for alle enheder i koncernen "puljes"

på koncernniveau inden for EU, hvorved tab udlignes automatisk på tværs af grænserne

Side 4 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

(artikel 42). Har koncernen underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i

fremtidigt overskud.

Der indeholdes ikke kildeskat på transaktioner såsom udbytte-, rente- og royaltybetalinger

inden for koncernen, så længe den retmæssige ejer af betalingen er medlem af BEFIT-

koncernen (artikel 43).

Det samlede beskatningsgrundlag fordeles til de enkelte koncernenheder i overensstem-

melse med en basisfordelingsprocent (den midlertidige fordelingsnøgle), som fastsættes

ud fra gennemsnittet af de skattepligtige resultater i de foregående tre regnskabsår. Der

fordeles ikke beskatningsgrundlag til en koncernenhed med et foreløbigt negativt resultat.

Fordelingsnøglen medfører således, at beskatningsretten til koncernens samlede indkomst

fordeles på baggrund af det enkelte koncernselskabs andel af den samlede skattepligtige

indkomst i de tre forudgående indkomstår.

Koncerninterne transaktioner kan have afgørende betydning for, hvordan det (samlede)

beskatningsgrundlag fordeles mellem koncernenhederne. Sådanne koncerninterne trans-

aktioner skal derfor i skattemæssig henseende fastsættes i overensstemmelse med arms-

længdeprincippet. Der er

–

med henblik på at hindre misbrug

–

indsat en værnsregel, som

afhænger af, om udgifter eller indtægter ved sådanne koncerninterne transaktioner i et

regnskabsår stiger med mere end 10 pct. i forhold til gennemsnittet af udgifter eller ind-

tægter i de tre foregående regnskabsårs koncerninterne transaktioner. I givet fald medreg-

nes den del af stigningen, der overstiger 10 pct. som udgangspunkt ikke i basisfordelings-

procenten (artikel 45).

I forbindelse med den i forslaget fastsatte midlertidige fordelingsnøgle er der lagt op til, at

Europa-Kommissionen skal gennemgå denne midlertidige fordelingsnøgle. Kommissio-

nen skal i den forbindelse undersøge den mulige sammensætning af en alternativ formel-

baseret fordelingsnøgle baseret på faktorer i stedet for at anvende de historiske skatteplig-

tige resultater, som kan træde i stedet for den midlertidige fordelingsnøgle, hvis der kan

opnås enighed herom.

I forhold til den ovenfor beskrevne sammenlægning af de foreløbige skatteresultater er

der to undtagelser. Indtægter og udgifter m.v. fra udvindingsaktiviteter (fx kulbrinteud-

vinding) udskilles af beskatningsgrundlaget og henføres altid til den koncernenhed, der er

beliggende i det medlemsland, hvor udvindingen finder sted (artikel 46). Indtægter og ud-

gifter m.v. fra international skibsfart, som ikke er omfattet af en tonnageskatteordning, fra

international lufttransport eller fra skibstransport ad indre vandveje, fordeles heller ikke,

hvilket er i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 8 i OECD’s modelbeskat-

ningsoverenskomst, hvorefter sådanne aktiviteter kun beskattes i den stat, hvor den kon-

cernenhed, der driver den pågældende aktivitet, er beliggende (artikel 47).

Side 5 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Justering af omfordelt beskatningsgrundlag

Efter omfordeling af beskatningsgrundlaget vil enhver koncernenhed have fået en del af

det samlede beskatningsgrundlag tildelt. Koncernenheden foretager yderligere justeringer

af denne del af det tildelte beskatningsgrundlag (artikel 48) (ikke udtømmende oplistning):

- Forskellige indtægter og udgifter, der er optjent eller påløbet, før reglerne be-

gyndte at gælde for koncernenden, men som endnu ikke var indregnet i dets sel-

skabsskattebase i henhold til den tidligere gældende nationale selskabsskattelov-

givning.

- Gaver og donationer til velgørenhedsorganisationer, for så vidt de er fradragsbe-

rettigede i henhold til den nationale selskabsskattelovgivning i det medlemsland,

hvor koncernenheden er skattemæssigt hjemmehørende.

- Lokale skatter og afgifter, for så vidt de er fradragsberettigede i henhold til den

nationale selskabsskattelovgivning i det medlemsland, hvor koncernenheden er

skattemæssigt hjemmehørende.

- Øvrige justeringer (både i form af fradrag i og stigninger af det tildelte beskat-

ningsgrundlag), som medlemslandene måtte fastsætte reglerne for i henhold til

nationale skattepolitiske hensyn.

Distributionsbaserede skattesystemer

Forslaget indeholder også særlige regler i forhold til distributionsbaserede skattesystemer,

som i dag findes i Estland og Letland, som vil gøre det muligt for sådanne koncernenhe-

der at indgå i en koncern omfattet af BEFIT. I sådanne tilfælde beskattes selskabsind-

komsten ikke årligt, men ved udlodning af overskuddet. Den tildelte del af det samlede

beskatningsgrundlag vil således blive fremført hvert år i forhold til de indtægter, der ikke

er blevet udloddet det pågældende år (artikel 49).

”Trafiklyssystem”

ved transaktioner med forbundne enheder, der ikke er omfattet af BEFIT

Forslagets kapitel

IV indeholder regler om et risikovurderingsværktøj (”trafiklyssystem”)

med benchmarks i forhold til at sikre overholdelse af transfer pricing-reglerne om priser

og vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), for

så vidt angår transaktioner med forbundne koncernenheder, der ikke er omfattet af BE-

FIT. Det vil sige koncernenheder, som ikke er beliggende i Unionen, eller som ikke opfyl-

der tærsklen på 75 pct. ejerskab.

Reglerne er alene et værktøj til vurdering af risikoen ved transaktionerne og finder alene

anvendelse i forhold til aktiviteter, som normalt indebærer lavrisiko. Reglerne finder an-

vendelse på lavrisikoaktiviteter såsom 1) distributionsaktiviteter udført af lavrisikodistri-

butører og 2) kontraktproducenters produktionsaktiviteter (artikel 50). For at blive omfat-

tet skal distributøren eller producenten anvende en pålidelig og ensidig metode baseret på

OECD’s retningslinjer for transfer pricing, og de kan under alle omstændigheder ikke

komme i betragtning, hvis de besidder de immaterielle rettigheder eller bærer nogle af de

risici, der er forbundet med aktiviteterne.

Administration: En

”One-Stop-Shop”

”BEFIT-team”

Forslagets kapitel V skitserer den fælles ramme for administration af systemet.

Side 6 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Med forslaget introduceres en

”One-Stop-Shop” på selskabsskatteområdet, som

vil gøre

det muligt for koncerner at henvende sig til en enkelt skattemyndighed i Unionen med

hensyn til indberetningsforpligtelser. Den

”indberettende

koncernenhed”, som i princip-

pet er det ultimative moderselskab for koncernen, indgiver alene et oplysningsskema for

hele koncernen til sin egen skattemyndighed (”indberetningsmyndigheden”), som derefter

deler oplysningsskemaet med de øvrige medlemslande, hvor koncernen opererer (artikel

57).

Hvert koncernmedlem indgiver også et individuelt oplysningsskema til deres lokale skat-

temyndighed for at kunne anvende nationalt fastsatte justeringer af deres tildelte del af

beskatningsgrundlaget (artikel 62). Sammen med oplysningsskemaet for hele koncernen

vil dette gøre det muligt for hver skattemyndighed at fastsætte deres koncernenheders

skyldige skat (artikel 64).

Forslaget indeholder også regler

for etablering af et såkaldt ”BEFIT-team” for

hver kon-

cern, der er omfattet af BEFIT, og som samler repræsentanter for hver relevant skatte-

myndighed fra de medlemslande, hvor koncernen opererer (artikel 60). Medlemmerne af

hvert BEFIT-team kan bl.a. udveksle oplysninger, koordinere og løse problemer (artikel

61). Kontroller vil forblive på medlemslandsniveau, og det vil være muligt for medlems-

landene at anmode om fælles kontrol. BEFIT-teamet vil også kunne sikre, at de korrekti-

oner, der følger af kontrollen, foretages i de enkelte lande (artikel 65).

Forslaget sikrer også, at klager over indholdet af oplysningsskemaet for koncernen kan

indbringes for et administrativt organ i det medlemsland, hvor

”indberetningsmyndighe-

den” er beliggende. På samme måde kan klager over de individuelle skatteansættelser ind-

bringes for et administrativt organ i det medlemsland, hvor koncernenheden er skatte-

mæssigt hjemmehørende. Når en sådan klage påvirker det samlede beskatningsgrundlag

for koncernen, kan de nødvendige ændringer foretages på tværs af koncernen gennem en

koordineret proces, der fastlægges af BEFIT-teamet (artikel 66-70).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i

TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører med følgende begrundelse, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet:

»Selskaberne i Europa opererer i stigende grad på tværs af grænserne i det indre marked,

men den nuværende skatteramme i Unionen består af 27 forskellige selskabsskatte-

systemer. Denne mangfoldighed af regler fører til fragmentering og udgør en alvorlig

hindring for forretningsaktiviteten i det indre marked. Grænseoverskridende

virksomheder står faktisk over for høje omkostninger til overholdelse af skattereglerne i

Side 7 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

det indre marked, da de skal overholde forskellige retlige rammer. Desuden skaber

forskellene mellem medlemslandene misforhold, der kan føre til dobbelt-ikkebeskatning

eller utilsigtede skattefordele.

Disse problemer er fælles for alle medlemslande og kan ikke løses effektivt gennem

nationale foranstaltninger. Da de i første omgang er resultatet af forskellige

skattesystemer, vil en ukoordineret national indsats have utilstrækkelig virkning. Selv om

bedre samarbejde også kan være gavnligt, har denne tilgang også primært været bilateral

og er begrænset til navnlig koncerner, der opererer i mere end to medlemslande.

I lyset heraf kan kun et EU-dækkende initiativ med et fælles regelsæt være effektivt.

Denne kompleksitet og konsekvenserne heraf ville blive væsentligt reduceret, hvis der

blev indført et fælles EU-dækkende sæt selskabsskatteregler for koncerner. Mismatch kan

også kun fjernes og ikke kun afhjælpes, når problemet løses ved hjælp af fælles regler.

Foranstaltninger på EU-plan vil have en klar merværdi. For eksempel vil en

sammenlægning af koncernmedlemmers beskatningsgrundlag i en enkelt pulje

kombineret med en enkel metode til fordeling af overskud inden for koncernen udgøre

en metode til fastsættelse af koncerners skatteforpligtelser på en mere objektiv og mindre

bekostelig måde. Medlemslandene kan imidlertid ikke anvende denne metode effektivt på

egen hånd, fordi risikoen for dobbeltbeskatning og tvister fortsat ville bestå, hvis

metoden til overskudsfordeling ikke er ensartet for hele koncernen, og koncernens

allokerbare beskatningsgrundlag ikke beregnes i overensstemmelse med et enkelt regelsæt.

Fælles materielle regler kan også forvaltes ved hjælp af en fælles ramme, som vil have

endelige fordele for selskaber og skattemyndigheder i Unionen. I stedet for at indgive

oplysninger i hvert medlemsland kan en one-stop-shop gøre det muligt for koncerner at

opfylde kravene gennem en enkelt enhed. For skattemyndighederne, som i øjeblikket

ansætter de samme grænseoverskridende virksomheder separat, men hver især kun med

deres egne ressourcer, vil det give mulighed for at udnytte disse ressourcer i fællesskab på

en mere effektiv og målrettet måde. Desuden kan grænseoverskridende spørgsmål kræve

enighed mellem forskellige medlemslande og ofte føre til langvarige tvister eller

procedurer. En fælles administrativ ramme vil således også gøre det muligt for selskaber i

Unionen at opnå en vis grad af sikkerhed på et tidligt tidspunkt på visse områder.

Dette initiativ er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i

TEUF, i betragtning af at målene ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemslandene, og

at en fælles tilgang for alle medlemslande vil have størst chance for at nå de tilsigtede mål.

Proportionalitetsprincippet

De påtænkte foranstaltninger går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde

deres formål, er de derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Forslaget

foreskriver ikke fuld harmonisering af selskabsbeskatningssystemerne, men fastsætter kun

fælles regler for fastsættelse af den skattepligtige indkomst for (store) koncerner i

Unionen. Dette er nødvendigt for at kunne nå initiativets mål, og reglerne er nøje

begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt.

Skatteprocenten og håndhævelsespolitikkerne vil forblive i regi af medlemslandene. De

foreslåede foranstaltninger vedrører kun beskatningsgrundlaget. Mere specifikt vil

Side 8 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

forslaget kun indføre regler, hvor dette er nødvendigt for at gøre det muligt for selskaber i

Unionen at beregne deres beskatningsgrundlag i hele Unionen på grundlag af et fælles

regelsæt. Det betyder, at det nye BEFIT-beskatningsgrundlag primært vil være baseret på

eksisterende finansielle regnskabsregler, som allerede er godkendt i henhold til EU-retten,

dvs. enten medlemslandenes almindeligt anerkendte regnskabsprincipper eller de

internationale regnskabsstandarder (IFRS). Forslaget harmoniserer ikke reglerne for

beskatningsgrundlaget generelt, men kun hvor dette er nødvendigt, og det giver mulighed

for yderligere justeringer efter fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget under

hensyntagen til nationale politiske behov.

For at sikre, at initiativet ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, vil reglerne også være

valgfrie for de fleste selskaber, som fortsat kan anvende de eksisterende regler i

medlemslandene. Det obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til Unionens

undergruppe af store koncerner, der også er omfattet af søjle 2-direktivets

anvendelsesområde, medmindre en stor koncern har hovedsæde uden for Unionen, men

har begrænset aktivitet i det indre marked (væsentlighedstærskel). Denne målrettede

tilgang anvendes for at sikre konsekvens og sammenhæng i Unionen, og fordi de fælles

regler i henhold til dette direktiv navnlig vil være til gavn for disse selskaber. De har

derfor størst sandsynlighed for at have en stærk grænseoverskridende tilstedeværelse, og

de nye regler er så tæt som muligt på linje med tilgangen med to søjler.

Anvendelse af BEFIT-reglerne på en ensartet måde på disse koncerner vil sikre

sammenhæng med søjle 2-direktivet. Det vil gøre det muligt at udnytte samspillet og

holde gennemførelsesomkostningerne på et minimum. Både BEFIT-

beskatningsgrundlaget og søjle 2-minimumsskattesatsen vil blive behandlet på samme

niveau, dvs. på koncernniveau på EU-plan. Processerne kan også tilpasses hinanden. Fx

anvender de begge regnskabet som udgangspunkt, og selskaberne skal anvende de EU-

dækkende skattejusteringer for begge. Dette er derfor et rimeligt skridt fremad med

hensyn til at forenkle vores skatteregler og øge skattesikkerheden i Unionen.

Indførelse af en ny selskabsskatteramme i Unionen vil indebære nogle indledende

tilpasningsomkostninger og administrative byrder. Disse omkostninger skønnes imidlertid

at blive opvejet af besparelser i efterlevelsesomkostningerne samt forenklede

administrative procedurer og på lang sigt en forbedret ressourceallokering fra

selskabernes og skatteforvaltningernes side.

Dette initiativ er følgelig også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.

artikel 5, stk. 3, i TEUF, da dets indhold og form ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt og står i rimeligt forhold til de tilsigtede mål.«

Såfremt der skal indføres en fælles ramme for indkomstbeskatningen af multinationale

koncernerne, hvor der er mulighed for grænseoverskridende underskudsoverførsel og

one-stop administration for koncerner, vil det være nødvendigt med fælles EU-regler. Re-

geringen er derfor enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet.

Side 9 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

6. Gældende dansk ret

De danske skatteregler afviger betydeligt fra Kommissionens forslag. Reglerne for det

danske selskabsskattegrundlag gennemgås i det følgende og sammenholdes med de fore-

slåede regler i BEFIT-forslaget.

Udgangspunktet for indkomstopgørelsen

Det danske selskabsskattegrundlag er baseret på en selvstændig opgørelse af indkomsten

med udgangspunkt i statsskattelovens §§ 4-6. Dette medfører, at alle indtægter som ud-

gangspunkt er skattepligtige, og driftsomkostninger er fradragsberettigede.

Udgifter til etablering af en virksomhed og udgifter til udvidelse af en eksisterende virk-

somhed er derimod som udgangspunkt ikke fradragsberettigede. Der gives dog fradrag

for visse etableringsudgifter (forsknings- og udviklingsomkostninger efter ligningslovens

§ 8 B og lønomkostninger efter ligningslovens § 8 N).

Dette er anderledes end BEFIT-forslaget, hvor indkomsten vil skulle baseres på den

regnskabsmæssige nettoindkomst før eliminering af koncerninterne transaktioner, som

det enkelte selskab skal opgøre med henblik på det konsoliderede koncernregnskab. Ud-

gifter, der er opstået som led i selskabets direkte erhvervsinteresse, vil kunne fradrages.

Dette udgiftsbegreb vil være bredere end det danske driftsomkostningsbegreb, da det fx

vil omfatte omkostninger til etablering af virksomheden.

Fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger

I Danmark gives der efter ligningslovens § 8 B fradrag for forsknings- og udviklingsom-

kostninger med 108 pct. (forøges til 110 pct. fra og med 2026). I BEFIT-forslaget er der

ikke adgang til at få fradrag for mere end udgifterne til forskning og udvikling i det forelø-

bige skatteresultat for den enkelte koncernenhed, men sådanne overnormale fradrag vil

kunne opretholdes i det tildelte beskatningsgrundlag.

Afskrivningsregler

Reglerne om afskrivninger fremgår af afskrivningsloven. Afskrivningsreglerne afhænger af

aktivet, der afskrives:

- Driftsmidler, der kan straksafskrives. Dette omfatter bl.a. driftsmidler med en le-

vetid, der ikke overstiger tre år, og driftsmidler, hvor anskaffelsessummen er

32.000 kr. (2023-niveau) eller derunder.

- Driftsmidler og skibe, som afskrives på samlede saldi for den enkelte virksom-

hed. Hver virksomhed kan have tre forskellige saldi. Den første saldo omfatter

alm. driftsmidler og skibe, der kan afskrives med 25 pct. af saldoværdien. Den

anden saldo omfatter bl.a. luftfartøjer, rullende jernbanemateriel, borerigge og di-

verse faste anlæg, der kan afskrives med 15 pct. af saldoværdien. Den tredje saldo

omfatter infrastrukturanlæg, der kan afskrives med 7 pct. af saldoværdien.

- Bygninger mv., som afskrives enkeltvis med som udgangspunkt indtil 3 pct. årligt

af anskaffelsessummen. Der kan ikke afskrives på fx kontorbygninger.

- Erhvervede immaterielle aktiver, som kan afskrives med indtil 1/7 årligt, med-

mindre beskyttelsesperioden efter den relevante lovgivning er mindre end 7 år.

Side 10 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Erhvervede patentrettigheder og knowhow samt licens- og brugsrettigheder i til-

knytning hertil kan dog afskrives fuldt ud i det år, hvor udgifterne afholdes.

Grundlæggende minder afskrivningsreglerne i forslaget om de danske regler. Der er dog

enkelte væsentlige forskelle, som overordnet set medfører, at afskrivningsreglerne i BE-

FIT-forslaget må vurderes som værende mindre restriktive end de gældende danske reg-

ler, idet de dog indeholder en stramning i forhold til erhvervede patentrettigheder og

knowhow:

Grænsen for straksafskrivninger er lidt højere efter BEFIT-forslaget (5.000 euro,

dvs. ca. 37.500 kr.) end efter de danske regler (32.000 kr. (2023-niveau)). Til gen-

gæld reguleres den danske grænse årligt efter personskattelovens § 20.

Kontorbygninger kan ikke afskrives efter de danske regler, mens de efter BEFIT-

forslaget skal afskrives over 28 år.

Erhvervede immaterielle aktiver afskrives efter de danske regler som udgangs-

punkt over 7 år, idet patentrettigheder og knowhow dog kan straksafskrives,

mens de efter BEFIT-forslaget som udgangspunkt afskrives over den periode,

hvori de nyder retlig beskyttelse, eller, såfremt denne periode ikke kan bestem-

mes, 5 år.

Efter danske regler foretages der saldoafskrivninger på driftsmidler, mens drifts-

midler efter BEFIT-forslaget skal afskrives over aktivernes levetid på samme

måde, som de afskrives regnskabsmæssigt.

Efter de danske regler er det frivilligt, om der foretages afskrivninger. Efter BE-

FIT-forslaget er afskrivninger obligatoriske.

Beskatning af avance og udbytte på porteføljeaktier

Avancer og udbytter på noterede aktier er efter danske regler altid skattepligtige, jf. aktie-

avancebeskatningslovens § 6 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Selskaber er der-

imod skattefrie af avancer på unoterede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 4 C, mens alene 70 pct. af udbytterne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 2.

Efter BEFIT-forslaget er alle avancer og udbytter på porteføljeaktier skattepligtige, uanset

om der er tale om noterede eller unoterede aktier. BEFIT-forslaget vil på dette punkt

være en stramning for unoterede aktier i forhold til gældende danske regler.

Beskatning af avance og udbytte på datterselskabsaktier

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er

selskaber skattefrie af avancer og udbytter på datterselskabsaktier, dvs. aktiebesiddelse,

hvor moderselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Det er en be-

tingelse, at datterselskabet er et dansk selskabsbeskattet selskab eller et tilsvarende uden-

landsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i hjemlandet, og hjemlandet

skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Selskaber er også skattefrie af udbytter og avancer på koncernselskabsaktier, jf. aktieavan-

cebeskatningslovens § 4 B og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. aktiebesiddelser

i selskaber, der indgår i den samme koncern efter reglerne om sambeskatning, se neden-

for.

Side 11 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Efter BEFIT nedsættes indkomsten i form af udbytter og avancer med 95 pct., når et mo-

derselskab på udlodnings-/afhændelsestidspunktet har haft ejerandelen i mere end et år,

og ejerandelen giver ret til mere end 10 pct. af overskuddet, kapitalen, reserverne eller

stemmerettighederne.

Underskud

Efter selskabsskattelovens § 12 er der uendelig fremførsel af underskud. Fremført under-

skud skal som udgangspunkt modregnes i selskabets overskud i efterfølgende indkomstår.

Efter bestemmelsen kan underskud fra tidligere indkomstår fradrages fuldt ud i et efter-

følgende indkomstår, når underskuddet ikke overstiger et grundbeløb på 9.135.000 kr.

(2023-niveau). Resterende underskud kan alene fradrages i 60 pct. af den del af årets skat-

tepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet.

I BEFIT-forslaget er der ligeledes uendelig fremførsel af underskud, men der er ingen be-

løbsgrænser for anvendelsen. BEFIT vil således være mere lempelig end de gældende

danske regler.

National og international sambeskatning

Efter selskabsskattelovens § 31 sambeskattes danske koncernselskaber og udenlandske

koncernselskabers faste driftssteder beliggende i Danmark. Selskaber anses for at være

koncernselskaber, når et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse (dvs.

som udgangspunkt flertallet af stemmerne) i det andet selskab. Sambeskatningen medfø-

rer, at overskudsgivende koncernselskaber kan modregne evt. underskud, der er opstået i

andre koncernselskaber. Efter selskabsskattelovens § 31 A kan koncernen endvidere

vælge international sambeskatning, hvorved det også sker sambeskatning med alle kon-

cernens udenlandske selskaber. Den internationale sambeskatning vil omfatte udenland-

ske selskaber inden for og uden for EU.

Efter de danske sambeskatningsregler er der tale om en sammenlægning af resultaterne i

de enkelte selskaber. De enkelte selskaber opgør således deres indkomster selvstændigt og

beskattes af deres indkomst (evt. efter anvendelse af underskud opstået i andre selskaber).

Armslængdeprincippet finder anvendelse på transaktioner mellem de sambeskattede sel-

skaber. Underskud fremføres i det enkelte selskab.

De overskudsgivende selskaber, der udnytter underskud opstået i danske selskaber og fa-

ste driftssteder i Danmark, betaler de underskudsgivende selskaber og faste driftssteder

for anvendelsen af underskuddet. Dette sker med henblik på at sikre de interesser, som

minoritetsaktionærerne og kreditorerne i underskudsselskabet har i, at underskudsselska-

bet kompenseres i forbindelse med afgivelsen af det aktiv, som underskuddet udgør.

Efter BEFIT-forslaget sker der ligeledes en sammenlægning af BEFIT-koncernmedlem-

mernes skattepligtige indkomst, hvorved underskud i et selskab kan anvendes af andre

selskaber i koncernen. Koncernen omfatter alle selskaber og faste driftssteder i EU, hvori

det ultimative moderselskab direkte eller indirekte har mindst 75 pct. af ejerrettighederne

Side 12 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

eller af rettighederne til overskuddet. Samlet set vil BEFIT-direktivet som følge af den

grænseoverskridende underskudsoverførsel være en lempelse i forhold til danske regler,

selvom direktivet på enkelte punkter indeholder skærpelser.

Kulbrinteindkomst

Kulbrinteskatteloven indeholder særlige regler om opgørelsen og ansættelsen af den skat-

tepligtige selskabsskatteindkomst og kulbrinteskatteindkomst i forbindelse med forunder-

søgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed i Nord-

søen. Disse særlige indkomstopgørelser foretages efter skattelovgivningens almindelige

regler med visse ændringer, der følger af kulbrinteskatteloven.

Der er ingen særlige kulbrinteindkomstregler i BEFIT-forslaget svarende til reglerne i kul-

brinteskatteloven. Selskabsskatteindkomsten vil derfor skulle opgøres efter de almindelige

regler i BEFIT-forslaget. BEFIT-forslaget indeholder dog en bestemmelse, hvorefter

medlemslandene efter fordelingen af beskatningsgrundlaget kan forhøje eller nedsætte

den del af beskatningsgrundlaget, der er fordelt til beskatning i det enkelte medlemsland.

Ifm. det videre arbejde vil det skulle afklares, hvad denne adgang for medlemslandene be-

tyder ift. muligheden for at opretholde reglerne i kulbrinteskatteloven.

Der findes derimod en bestemmelse, hvorefter indkomst fra udvinding af fx olie og na-

turgas ikke skal fordeles mellem landene, men skal beskattes der, hvor udvindingen fore-

tages. Indkomsten fra kulbrinteaktiviteten i den danske del af Nordsøen vil derfor fortsat

skulle fordeles til beskatning i Danmark.

Der gælder i dag en særlig selskabsskattesats for kulbrinteindkomst. Det antages, at der

stadig kan fastsættes en særlig skattesats for kulbrinteindkomst, idet direktivet overlader

det til medlemslandene at fastsætte selskabsskattesatsen.

Den forhøjede indkomstskat for finansielle selskaber

Efter selskabsskattelovens § 17 A gælder der en særlig forhøjet selskabsskat for finansielle

selskaber, hvor den samlede opgjorte årsindkomst skal multipliceres med 26/22. Dette

gælder, uanset om årsindkomsten er positiv eller negativ. Det antages, at der stadig kan

fastsættes en særlig forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber, idet direktivet overlader

det til medlemslandene at fastsætte selskabsskattesatsen.

Tonnageskat

I Danmark gælder en særlig tonnageskatteordning for visse rederiaktiviteter. Dette frem-

går af tonnageskatteloven. Tonnageskatteordningen medfører, at den skattepligtige ind-

komst kan opgøres på grundlag af det enkelte skibs nettotonnage.

Indkomst fra aktiviteter, der er omfattet af en tonnageskatteordning, medtages ikke i BE-

FIT.

Side 13 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Andelsbeskatning

Der gælder særlige indkomstskatteregler for kooperative foreninger, som fx andelsfor-

eninger/-selskaber, dvs. foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fæl-

les erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som af-

tagere, leverandører eller på anden lignende måde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

Andelsselskaber kan være indkøbsforeninger, produktions- og salgsforeninger og blan-

dede foreninger. Andelsselskaber er skattemæssigt omfattet af den såkaldte kooperations-

beskatning, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af andelsselska-

bets formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens §§ 14-16.

BEFIT-forslaget omfatter alene de danske selskaber, der er aktieselskaber eller anpartssel-

skaber samt andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, for så

vidt som deres skattepligtige indkomst bliver beregnet og beskattet efter de almindelige

skatteregler, der gælder for

”aktieselskaber”.

Andelsselskaber, der er omfattet af den sær-

lige kooperationsbeskatning, vil derfor ikke være omfattet af direktivforslaget.

Værnsregler

Ligningslovens § 3 indeholder en generel omgåelsesklausul, der medfører, at der skal ses

bort fra ikke reelle arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller har som

et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med

skatteretten.

De danske selskabsskatteregler indeholder også en række specifikke værnsregler. Der er fx

regler om beskatning ved flytning af aktiver i selskabsskattelovens §§ 4 A og 8 (exitbeskat-

ning), CFC-beskatning i selskabsskattelovens § 32, rentefradragsbegrænsning i selskabs-

skattelovens §§ 11, 11 B og 11 C og regler mod dobbeltfradrag og forskellige kvalifikatio-

ner (hybride mismatches) i selskabsskattelovens §§ 2 C, 8 C, 8 D og 8 E.

Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv indeholder lignende værnsregler. Vedtages BE-

FIT, vil de værnsregler, der fremgår af skatteundgåelsesdirektivet, finde anvendelse. Skat-

teundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv. Medlemslandene skal derfor som mini-

mum have værnsregler svarende til værnsreglerne i direktivet.

Den generelle omgåelsesklausul, exitbeskatningsreglerne og reglerne mod dobbeltfradrag

og forskellige kvalifikationer (hybride mismatches) er implementeringer af skatteundgåel-

sesdirektivets regler, hvorfor de i store træk svarer til direktivets regler. Reglerne vil derfor

overordnet set være de samme efter en vedtagelse af BEFIT-forslaget.

Skatteundgåelsesdirektivet indeholder en CFC-beskatningsregel, hvorefter der skal ske be-

skatning af mobile indkomster i lavt beskattede datterselskaber (CFC-beskatning). Reg-

lens anvendelse er imidlertid stærkt begrænset i forhold til datterselskaber og faste drifts-

steder inden for EU/EØS. Den danske CFC-beskatning finder derimod anvendelse uden

begrænsninger, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller det faste driftssted er

Side 14 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

beliggende. Den danske regel finder således også anvendelse i forhold til danske moder-

selskaber med datterselskaber og faste driftssteder i EU-lande.

Den danske selskabslovgivning indeholder tre rentefradragsbegrænsningsregler. Den ene

regel findes i selskabsskattelovens § 11 C og er en implementering af den rentefradragsbe-

grænsningsregel, der fremgår af skatteundgåelsesdirektivet. Reglen medfører, at koncerner

som udgangspunkt alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter, der svarer til 30 pct. af

koncernens danske indkomst før renter, skatter og afskrivninger (EBITDA-reglen). Dan-

mark vil ved en vedtagelse af BEFIT fortsat være forpligtet til at have denne regel.

Den anden regel findes i selskabsskattelovens § 11 B. Den sikrer, at der kun opnås rente-

fradrag, i det omfang renteudgifterne vedrører virksomhedens skattepligtige aktivitet. Der

kan derfor maksimalt indrømmes fradrag for renter af gæld svarende til investeringer ved-

rørende virksomheden, der ikke allerede er trukket fra i virksomhedens overskud, og som

derfor skal finansieres ved enten låntagning eller indskud af egenkapital (dvs. den skatte-

mæssige værdi af aktiverne). BEFIT-forslaget indeholder ikke en tilsvarende rentefra-

dragsbegrænsningsregel.

Den tredje regel findes i selskabsskattelovens § 11. Dette er reglen om tynd kapitalisering,

som er en udmøntning af armslængdeprincippet på koncernintern lånefinansiering. BE-

FIT-forslaget indeholder ikke en tilsvarende rentefradragsbegrænsningsregel.

Samlet set vil de værnsregler, der vil eksistere ved en vedtagelse af BEFIT, ikke kunne

sikre, at det nuværende danske selskabsskattegrundlag kan opretholdes. BEFIT-forslaget

indeholder dog en bestemmelse, hvorefter medlemslandene efter fordelingen af beskat-

ningsgrundlaget kan forhøje eller nedsætte den del af beskatningsgrundlaget, der er for-

delt til beskatning i det enkelte medlemsland. Det er uklart, hvorvidt denne adgang til at

justere det tildelte beskatningsgrundlag vil give mulighed for at fastholde de eksisterende

danske værnsregler, der ikke er en del af BEFIT-forslaget, således at det nuværende dan-

ske selskabsskattegrundlag vil kunne opretholdes. Dette vil skulle afklares ifm. det videre

arbejde.

Transfer pricing

Ligningslovens § 2 indeholder transfer pricing-regler, der følger OECD’s transfer pricing-

retningslinjer. Heraf følger, at såkaldte kontrollerede transaktioner skal ske til priser og

vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Det

betyder fx, at hvis ét selskab udfører funktioner for et koncernforbundet selskab, skal der

ske en afregning for den udførte funktion på markedsvilkår. Reglerne om transfer pricing

sikrer dermed, at priser og vilkår ikke kan manipuleres, så der sker en flytning af overskud

og indkomst til lavskattelande.

BEFIT-forslaget indeholder ingen transfer pricing-regler. Dette skyldes, at Kommissio-

nen samtidigt med dette direktivforslag har fremsat et direktivforslag om transfer pricing,

som vil skulle finder anvendelse sammen med BEFIT-reglerne, herunder på

Side 15 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

koncerninterne transaktioner inden for BEFIT-koncerner. Efter transfer pricing-direktiv-

forslaget skal reglerne ligeledes følge OECD’s transfer pricing-retningslinjer

A conto skat

Det danske selskabsskattesystem er baseret på a-contobetalinger i løbet af indkomståret.

BEFIT synes umiddelbart at forudsætte en efterfølgende skattebetaling.

Administration og procedure

Det er Skatteforvaltningen, som i dag er skattemyndighed for alle skattepligtige danske

selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark. Skatteforvaltningens af-

gørelser kan indbringes for Landsskatteretten

–

og efterfølgende for de danske domstole.

Hvis Skatteministeriet er uenig i Landsskatterettens afgørelser eller domstolenes domme,

kan Skatteministeriet indbringe eller anke sagerne til en højere dansk instans.

BEFIT medfører, at den primære skattemyndighed vil være den myndighed, hvor EU-

moderselskabet er hjemmehørende, hvor medlemslandene vil skulle samarbejde ved etab-

lering af de såkaldte BEFIT-teams. Klager vedr. koncernoplysningsskemaet vil skulle af-

gøres i det EU-land, hvor EU-moderselskabet er hjemmehørende.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for væsentlige ændringer af den danske sel-

skabsskattelovgivning. Dette gælder meget store dele af selskabsskatteloven samt væsent-

lige dele af fx afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kulbrinteskatteloven og lig-

ningsloven.

Herudover kan ændringerne som følge af BEFIT medføre betydelige afledte ændringer af

den øvrige indkomstbeskatning. Dette gælder fx aktieavancebeskatningen af personer,

fondsbeskatningen og beskatningen af personligt drevne virksomheder.

Vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser forudsætter en omfattende analyse,

der ikke er foretaget på nuværende tidspunkt.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes på det foreløbige grundlag at have negative statsfinansielle konsekven-

ser, herunder væsentlige administrative konsekvenser.

Selskabsskattebasen i BEFIT vurderes at være smallere end den nuværende danske. Det

skyldes bl.a., at udgifter til etablering er fradragsberettigede, mindre restriktive afskriv-

ningsregler, ingen regler for begrænsning af underskud og herudover mulighed for at ud-

ligne på tværs af lande, mindre restriktive værnsregler (herunder CFC- og rentebegræns-

ningsregler). Øget beskatning af selskabernes indtægter fra unoterede porteføljeaktier vil

isoleret set trække i retning af et større grundlag. Samlet vurderes det ikke, at den nuvæ-

rende selskabsskattebase kan opretholdes med BEFIT-regler. Underskudsudligning på

tværs af lande bevirker, at underskud for koncerner kan udnyttes hurtigere og mere fuldt

Side 16 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

ud, hvilket bidrager til omfordeling af provenuer mellem de berørte lande, men samlet set

et mindreprovenu pga. mere fuld udnyttelse.

Omfordelingsmekanismen af beskatningsgrundlag på historiske værdier betyder mindre

udsving i landes selskabsskattegrundlag, og at afvigelser fra gennemsnittet i enkelte år i

enkelte lande udlignes delvist på tværs af deltagende lande. Herudover kan der ved om-

fordelingsmekanismen være spekulationsmuligheder ved, at koncernen overfører koncer-

nens mobile aktiviteter til EU-medlemslande med de laveste selskabsskattesatser, jf. ne-

denfor.

De økonomiske konsekvenser vil skulle kvantificeres nærmere ifm. det videre arbejde.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at implementeringen af direktivforslaget vil med-

føre væsentlige administrative omkostninger for Skatteforvaltningen, som ikke kan kvan-

tificeres på nuværende tidspunkt. Omkostningerne vedrører primært kontrol og sagsbe-

handling i Skattestyrelsen og derudover systemudvikling i Udviklings- og Forenklingssty-

relsen. Det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-retsakter, der med-

fører statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger.

Det vurderes, at omkring 75 danske koncerner, hvor moderselskabet er dansk, vil være

obligatorisk omfattet af ordningen. Det kan dog på nuværende tidspunkt ikke estimeres,

hvor mange koncerner under tærsklen der yderligere forventes at tilslutte sig ordningen

frivilligt. Kontrolopgaven forbundet med den enkelte sag vil være omfattende, da der er

tale om store koncerner, der skal kontrolleres ud fra forskellige regelsæt til opgørelse af

den skattepligtige indkomst. Endvidere kompliceres opgaven af, at der vil behov for kom-

munikation med udenlandske myndigheder, hvilket vil være meget tidskrævende. Endvi-

dere vil der være administrative merudgifter i Skattestyrelsen ifm. vejledning, håndtering

af BEFIT-oplysningsskemaer og indkomstopgørelser, håndtering af regler om transfer

pricing, administration af dataudveksling, deltagelse i BEFIT-teams mv.

Omkostningerne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er baseret på en antagelse om, at

der skal udvikles en digital indberetnings- og udvekslingsløsning. Direktivforslaget beskri-

ver, at de indberettede data skal udveksles, men beskriver dog ikke direkte, at der skal ud-

vikles en digital udvekslingsløsning, eller hvordan den evt. vil skulle fungere. Skattemini-

steriet antager, at der skal udvikles en udvekslingsløsning, og at denne vil indgå i forslaget

ifm. videre konsolidering og forhandling.

Såfremt der skal udvikles en digital indberetnings- og udvekslingsløsning, skal løsningen

være implementeret, så virksomhederne kan indberette skatteoplysninger senest den 1.

august 2029, hvis direktivet skal implementeres rettidigt. Forslaget vil trække væsentlige

veksler på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet, hvorfor der er risiko for, at forsla-

get ikke vil kunne implementeres rettidigt. It-understøttelsen skal endvidere prioriteres

sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Det be-

mærkes, at implementeringen af forslaget foreløbigt vurderes at tage ca. to år.

Side 17 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

En fuld implementering af forslaget vil medføre en markant forøgelse af kompleksiteten i

systemunderstøttelsen af et i forvejen komplekst regelsæt. Hel eller delvis systemmæssig

implementering vil dermed øge risici for fejl i beregning og opkrævning af selskabsskat

markant.

Det vurderes således, at forslaget potentielt vil medføre betydelige administrative merud-

gifter, og der er stor risiko for, at forslagets mulige positive konsekvenser, herunder evt.

byrdelettelser for selskaberne, ikke vil stå mål med de merudgifter og negative konsekven-

ser for skatteopkrævningen, som forslaget i sin nuværende form forventes at medføre.

Omkostningerne for Skatteforvaltningen vil skulle konsolideres nærmere ifm. det videre

arbejde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

BEFIT-forslaget vil medføre, at multinationale koncerner med aktiviteter i mange EU-

lande fremadrettet vil kunne opgøre deres selskabsskattegrundlag efter en fælles ramme

for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for store koncerner. For de fleste koncerner

vurderes omlægningen at føre til en lempeligere opgørelse af deres skattepligtige ind-

komst og dermed en lavere effektiv beskatning. Den lempeligere effektive beskatning vil

isoleret set trække i retning af øgede investeringer, hvilket bl.a. vil styrke produktiviteten

og virksomhedernes konkurrenceevne.

Det bemærkes dog, at en del af lempelsen består i mindre robuste værnsregler, hvilket vil

gøre det lettere for koncerner at kanalisere overskud fra Danmark til lande med lempeli-

gere beskatning (profit shifting). Dette betyder, at de positive dynamiske effekter bliver

mindre pr. provenukrone ved indførelse af BEFIT end fx via en nedsættelse af selskabs-

skattesatsen i de nuværende danske selskabsskatteregler.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres på det foreliggende grund-

lag.

Erhvervsstyrelsen (Område for Bedre Regulering, OBR) vurderer, at direktivforslaget

medfører administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

De administrative konsekvenser består i, at det foreslås, at BEFIT skal erstatte den nuvæ-

rende selskabsskattelov. De administrative konsekvenser består i forskellen mellem infor-

mationsforpligtelser under nuværende regler og omfanget af flere eller færre indberet-

ningspligter som følge af BEFIT. Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, hvordan de

konkrete artikler i Kommissions forslag skal udmøntes, og hvorvidt der vil være tale om

lettelser eller byrder i en dansk kontekst.

OBR vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbindelse

med en eventuel senere udmøntning af indholdet.

Side 18 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De elementer, der medvirker til lempeligere selskabsbeskatning, vil isoleret set tilskynde til

flere investeringer og dermed en højere samfundsøkonomi. Især fjernelse af underskuds-

begrænsningen og muligheden for udligning mellem lande vurderes at tilskynde til et sam-

let højere investeringsniveau. Spekulationsmuligheder ved omfordelingsmekanismen kan

modsat føre til flytninger af aktiver mv., der kan føre til et tab for dansk erhvervsliv og

samfundet. Ligeledes vil den del af lempelsen, der består i mindre robuste værnsregler, og

som gør det lettere for virksomheder at kanalisere overskud fra Danmark til lande med

lempeligere beskatning, medvirke til et samfundsøkonomisk tab. De samlede samfunds-

økonomiske konsekvenser forudsætter en omfattende analyse og vil også skulle kvantifi-

ceres nærmere ifm. det videre arbejde.

8. Høring

Direktivforslaget er i perioden fra den 4. december 2023 til og med den 9. januar 2024

sendt i høring hos følgende organisationer: 3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Rederiforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skat-

teforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dan-

marks Skibskredit, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal,

Dansk Offshore, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater, Dan-

ske Havne, Danske Rederier, Dansk Vandværker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet,

Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark,

Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), Fi-

nans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Plat-

formsøkonomi i Danmark, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Green Power Denmark, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark,

Investering Danmark, Justitia. Kapitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden,

Oxfam IBIS, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skat-

tefaglig Forening og Vindmølleindustrien.

Dansk Erhverv, Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer, Landbrug & Fødevarer og

Landsskatteretten har i forbindelse med høringen sendt bemærkninger. Høringssvarene er

resumeret i det følgende. Det bemærkes dog, at særlig Landbrug & Fødevarers hørings-

svar indeholder flere konkrete spørgsmål om fortolkning og forståelse af BEFIT-forsla-

gets bestemmelser, som Skatteministeriet vil inddrage i det videre arbejde med forslaget.

Dansk Erhverv, Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer og Landbrug & Fødevarer ser

positivt på BEFIT-forslaget og dets sigte mod at forenkle og reducere administrative byr-

der for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter i EU. Med BEFIT-forslaget

harmoniseres opgørelsen af skattebasen delvist på tværs af EU, idet virksomheder, der

opererer i EU, skal forholde sig til 27 landes forskellige selskabsskattesystemer, og at det

er en alvorlig hindring mod det indre markeds funktionalitet. Succeskriteriet for BEFIT-

forslaget bør være en reel forenkling og reduktion af de administrative byrder, uden at der

tilføjes yderligere lag af kompleksitet for virksomhederne.

Side 19 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Dansk Erhverv bemærker, at BEFIT-forslaget klogt lægger sig op ad flere af de eksiste-

rende direktiver og vil fastholde muligheden for at drive national skattepolitik inden for

den omfordelte del af skattegrundlaget. FSR

–

danske revisorer bemærker dog, at der af

den grund ikke er tale om fuld harmonisering på selskabsskatteområdet, og at skatteregler

med nationale skattepolitiske hensyn kan modvirke formålet med BEFIT-forslaget. Land-

brug & Fødevarer bemærker, at BEFIT-forslaget er ukonkret med meget usikkerhed til

følge, hvilket vil gøre det endnu mere vanskeligt at navigere i skatteregler på tværs af EU,

end hvad der gælder i dag, og for at BEFIT-forslaget ikke skal blive en ekstra administra-

tiv byrde, skal det lykkes at blive enige om et fælles regelsæt, hvor hvert enkelt medlems-

land ikke samtidig kan køre videre med egne skatteregler.

Dansk Erhverv bemærker, at BEFIT-forslaget har en tæt sammenhæng til arbejdet i

OECD, som bl.a. er implementeret med minimumsbeskatningsloven, hvilket viser en hel-

hedsorienteret tilgang til en effektiv og sammenhængende beskatning på tværs af græn-

serne i EU. Dansk Erhverv, FSR

–

danske revisorer og Landbrug & Fødevarer bemærker

dog alle, at BEFIT-forslaget ikke er uden udfordringer ift. minimumsbeskatningsloven,

hvilket kan have både økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne.

Dansk Erhverv er tilfredse med, at det bliver obligatorisk for store koncerner med en

omsætning på mere end 750 mio. EUR, mens det er valgfrit for mindre koncerner, så

disse også kan drage fordel af de administrative lettelser og omkostningsbesparelser ved

BEFIT-forslaget. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at andelsselskaber omfattes af BE-

FIT-forslaget på lige vilkår med aktie- og andelsselskaber, da det ellers vil stille andelssel-

skaber i en administrativt dårligere situation.

Dansk Erhverv fremhæver, at BEFIT-forslaget indeholder en dårligere afskrivningsprofil

for immaterielle rettigheder, hvilket kan have negative konsekvenser for danske virksom-

heders evne til at konkurrere, især når det kommer til at tiltrække investeringer og opkøbe

virksomheder. Afskrivningsprofilen for immaterielle rettigheder og dets potentielle konse-

kvenser for danske og europæiske virksomheders konkurrencedygtighed bør derfor over-

vejes generelt. Implementering af BEFIT-forslaget bør følges op med forbedrede beskat-

ningsregler, så Danmark ikke mister konkurrencefordele på skatteområdet i forhold til an-

dre lande, da dette bl.a. kan gå udover fremtidige investeringer. En balance mellem ønsket

om harmonisering af skattegrundlaget og sikringen af danske virksomheders internatio-

nale konkurrenceevne er afgørende at bevare.

FSR - danske revisorer og Landbrug & Fødevarer bemærker, at risikovurderingsværktøjet

(”trafiklyssystemet”) med benchmarks

i forhold til at sikre overholdelse af transfer pri-

cing-reglerne om priser og vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige parter

(armslængdeprincippet), er for enkelt og uklart på flere punkter. Det tager ikke hensyn til

udvikling i lokale markeder, lokal anvendelse af ny IP mv. og kan sammen med det for-

hold, at skattemyndighederne skal nå til enighed om indkomstopgørelse og fordeling, føre

til tunge og uigennemsigtige processer for virksomhederne. Et mere fleksibelt og nuance-

ret trafiklyssystem bør overvejes for at skabe mere klarhed omkring reglerne herom.

Side 20 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

Landsskatteretten bemærker, at der i BEFIT-forslaget er uklarhed i relation til, hvordan

klagemyndighederne i Danmark

–

ikke mindst Landsskatteretten

–

skal rubriceres i for-

hold til enten administrativ eller judiciel prøvelse. Dette bør præciseres i direktivet for at

sikre ensartet tilgang på tværs af EU-landene. Derudover er klage- og indbringelsesfri-

sterne under BEFIT-forslaget kortere end de tilsvarende gældende danske, og det bør af-

klares, om der er tale om en harmonisering af fristerne eller blot er tale om minimumsfri-

ster.

Landsskatteretten henleder også opmærksomheden på referencen til

”Kompetent Myn-

dighed” i BEFIT-forslaget,

idet dette i en dansk kontekst har afgørende betydning i for-

hold til klage- og prøvelsesadgang. Det synes ifølge Landsskatteretten ikke at være hen-

sigtsmæssigt eller tilsigtet, hvis der ikke skulle være mulighed for prøvelse af BEFIT-an-

sættelse ved klagemyndighederne i Danmark.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at fristen for at indsende BEFIT-oplysningsskema er

fire måneder, hvilket er kortere end den gældende frist på seks måneder i Danmark, og

væsentligt kortere end i andre EU-lande, hvor den kan være op til et år. Fristen bør som

minimum være seks måneder.

FSR

–

danske revisorer bemærker, at implementeringen af BEFIT-forslaget bør udskydes,

så EU-landene har større erfaring med implementeringen af arbejdet fra OECD med spor

1 og 2 (sidstnævnte er implementeret med minimumsbeskatningsloven), særligt når udfal-

det af spor 1 ikke kendes, og at det langt fra er alle lande, som har implementeret spor 2.

Set i lyset af erfaringerne fra implementeringen af minimumsbeskatningsloven, som af-

fødte massiv kritik ift. kompleksitet, dataomfang og administrative byrder, bør de admini-

strative byrder konkretiseres nærmere. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der for dem

at se er flere steder i den danske skattelovgivning, hvor det er usikkert eller uklart, om

BEFIT-forslaget direkte ændrer herpå, eller om ændringer vil være nødvendige som en

følge af BEFIT-forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det var ikke muligt at opnå enighed om Kommissionens oprindelige CCCTB-forslag fra

2011 eller de to forslag i 2016 om en fælles selskabsskattebase (CCTB) og en konsolideret

base (CCCTB). Det må forventes fortsat at være vanskeligt at opnå enighed om et fælles

selskabsskattesystem i form af forslaget til direktiv om Erhverv i Europa: en ramme for

indkomstbeskatning (BEFIT).

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er skeptisk over for BEFIT-forslaget i dets nuværende udformning. Dette

skyldes, at forslaget indeholder elementer, der giver anledning til betydelig bekymring.

For det første vurderes den midlertidige fordelingsnøgle at være sårbar over for skatte-

planlægning. Fordelingsnøglen medfører, at beskatningsretten til koncernens samlede

Side 21 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

indkomst fordeles på baggrund af det enkelte koncernselskabs andel af koncernens sam-

lede skattepligtige indkomst i de tre forudgående indkomstår.

Der ses ikke at være noget reelt værn i BEFIT-forslaget eller skatteundgåelsesdirektivet

mod, at koncernen overfører koncernens mobile aktivitet, inklusive formue og (mobile)

aktiver, til EU-medlemslande med de laveste selskabsskattesatser. Sådanne overførsler vil

medføre, at den fremtidige fordeling til disse lande bliver forøget, og at fordelingen til

mellem- og højskattelande som Danmark modsvarende bliver mindsket. I det gældende

regelsæt hindres sådan skatteplanlægning af de danske CFC-beskatningsregler, hvorefter

moderselskabet i givet fald beskattes af de mobile indkomster i datterselskaber, uanset

hvor datterselskaberne er hjemmehørende.

Der vil i øvrigt ikke være nogen garanti for, at der senere kan opnås enighed om en ende-

lig fordelingsmekanisme. Der er derfor risiko for, at den foreløbige fordelingsnøgle kom-

mer til at eksistere længe efter en vedtagelse af BEFIT-forslaget.

For det andet vil BEFIT-skattebasen være smallere end den nuværende danske selskabs-

skattebase. Danmark har i dag en relativt bred selskabsskattebase sammenlignet med de

fleste andre EU-lande. Regeringen finder, at en relativt bred base kombineret med relativt

lave skattesatser er en mere effektiv måde at skabe et givet provenu end en smal base med

tilsvarende højere skattesatser. Udviklingen i Danmark er i de seneste mange år gået i ret-

ning af en bredere selskabsskattebase og lavere skattesatser. BEFIT-forslagets relativt

smallere base vil medføre et provenutab for Danmark. Det er et centralt hensyn for Dan-

mark, at forslaget ikke fører til et betydeligt mindreprovenu.

For det tredje vil BEFIT-forslaget kunne øge risikoen for skatteundgåelse. Værnsreglerne

i BEFIT vil svare til de værnsregler, der følger af skatteundgåelsesdirektivet. BEFIT-for-

slaget vurderes derfor ikke i sig selv at bidrage til bekæmpelsen af skatteundgåelse. En

vedtagelse af forslaget vil tværtimod umiddelbart medføre, at Danmark ikke vil kunne op-

retholde de nuværende værnsregler mod aggressiv skatteplanlægning. I det videre arbejde

vil det dog skulle afklares, i hvilket omfang det vil være muligt at opretholde de eksiste-

rende værnsregler via bestemmelsen om, at medlemslandene ud fra skattepolitiske hensyn

kan forhøje det tildelte beskatningsgrundlag. Det er vigtigt for Danmark, at forslaget bi-

drager til bekæmpelse af skatteundgåelse og ikke øger risikoen for skatteundgåelse. Dan-

mark vil derfor have fokus rettet imod, at en fælles selskabsskattebase bliver så robust, at

mulighederne for uønsket skatteplanlægning minimeres. Dertil kommer, at lukning af

skattehuller inden for BEFIT-forslagets anvendelsesområde vil skulle ske via direktivfor-

slag fra EU-Kommissionen, hvilket vil begrænse Danmarks mulighed for egenhændigt,

hurtigt og effektivt at lukke skattehuller.

For det fjerde er BEFIT-forslaget ikke koordineret med reglerne i minimumsbeskatnings-

direktivet, som Danmark har implementeret i minimumsbeskatningsloven, som blev ved-

taget 7. december 2023. Grænseoverskridende anvendelse af underskud vil fx kunne ud-

løse ekstraskat efter minimumsbeskatningsloven, idet skattebetalingen i det medlemsland,

hvor underskuddet anvendes, vil blive mindsket, hvorimod den kvalificerede indkomst

Side 22 af 23

kom (2023) 0532 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat om en ramme for indkomstbeskatning (BE-FIT)

efter minimumsbeskatningsloven ikke mindskes. Dermed mindskes den effektive sel-

skabsskattesats i det land, hvor underskuddet anvendes. Dette kan medføre, at den effek-

tive selskabsskattesats bliver mindre end 15 pct, hvorved der kan udløses ekstraskat efter

minimumsbeskatningsloven. Det vil være centralt, at der skabes sammenhæng mellem

BEFIT-forslaget og minimumsbeskatningsreglerne.

Endelig vil BEFIT-forslaget med betydelig usikkerhed medføre betydelige administrative

omkostninger for Skatteforvaltningen. Det store træk på udviklingskapaciteten, såfremt

der skal udvikles en udvekslingsløsning, medfører risiko for, at direktivet ikke kan imple-

menteres rettidigt. Endvidere vil navnlig den frivillige ordning medføre markante udgifter

i Skattestyrelsen til kontrol og sagsbehandling. Derudover vil det medføre øget risiko for

fejl i opkrævning og beregning af selskabsskat, da regelsættet vil blive kompliceret yderli-

gere. Der vurderes, at der vil være stor risiko for, at de betydelige administrative konse-

kvenser ikke vil stå mål med den mulige positive virkning for bl.a. erhvervslivet.

Den mulige positive virkning for erhvervslivet vil først og fremmest bestå i, at BEFIT-

forslaget vil muliggøre grænseoverskridende overførsel af underskud mellem BEFIT-kon-

cernmedlemmer inden for EU. Forslaget kan også medføre administrative lettelser for

koncernerne og selskaberne.

Desuden vil visse dobbeltbeskatningssituationer formentlig kunne undgås som følge af

harmoniseringen, idet medlemslandene som udgangspunkt får en fælles ramme for opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst for store koncerner, der skal anvende reglerne, og

for koncerner og selskaber, der vælger at anvende reglerne.

Der er således enkelte positive elementer i BEFIT-forslaget. De positive elementer er dog

mindsket i forhold til CCCTB-forslaget fra 2016, hvor der fx ikke ville være behov for

transfer pricing-regler internt i CCCTB-koncernen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 23 af 23