kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0533 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. marts 2024

Formueretskontoret

Mads Kleis Frederiksen

2023-03392

3198774

SAMLENOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af 25. ok-

tober 2023. Ændringer er markeret med en streg i margen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2023) 533

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. september 2023 forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i han-

delstransaktioner.

Forslaget har til formål at bekæmpe forsinket betaling i handelstransaktio-

ner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og derved

fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og mellemstore virk-

somheders, konkurrenceevne. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget er på en række punkter en videreførelse af reguleringen i det gæl-

dende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU), men forslaget in-

deholder samtidig en række væsentlige ændringer. Med forslaget lægges der

bl.a. op til at indføre en maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage i han-

delstransaktioner mellem virksomheder og mellem offentlige myndigheder

og virksomheder, hvor den offentlige myndighed er debitor, ligesom der

også lægges op til en maksimal varighed af godkendelses- eller kontrolpro-

cedurer på 30 kalenderdage for debitors modtagelse af varerne eller

Side 1/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

tjenesteydelserne. Endvidere lægges der i forslaget op til at pålægge med-

lemsstaterne en række forpligtelser relateret til håndhævelse af forordnin-

gen og til at fremme alternativ tvistbilæggelse af betalingstvister i handels-

transaktioner samt til at sikre, at uddannelse i kreditstyring og finansiel for-

ståelse er tilgængelig for små og mellemstore virksomheder.

Regeringen er positiv over for intentionerne bag forslaget om at fremme en

kultur for rettidig betaling i handelstransaktioner. Regeringen finder det i

den forbindelse vigtigt, at de i forslaget fremsatte initiativer er proportio-

nale i forhold til de udfordringer, der er i forhold til det gældende regelsæt,

og dermed ikke går videre, end hvad der er nødvendigt.

For så vidt angår den del af forslaget, der drejer sig om at fastsætte en

ufravigelig maksimal betalingsfrist, er det regeringens holdning, at kortere

betalingsfrister bør fremmes via frivillige brancheaftaler eller standardkon-

trakter frem for ved at indføre ufravigelige maksimale betalingsfrister. Der

kan stilles spørgsmål ved, om en sådan begrænsning af aftalefriheden og

forhandlingsrummet mellem erhvervsdrivende generelt er et proportionalt

indgreb. En ufravigelig maksimal betalingsfrist tager ikke højde for, at be-

talingsfrist i praksis er et relevant forhandlingstema på samme måde som

eksempelvis pris og leveringssted, og at længden af en hensigtsmæssig og

passende betalingsfrist kan variere efter branche og forsyningskæde.

Regeringen er kritisk over for den foreslåede ordning med at etablere en

offentlig administrativ tilsyns- og klagemyndighed som et alternativ til det

nuværende system, hvor man som udgangspunkt løser civilretlige tvister

mellem professionelle parter ved forlig eller ved domstolene. Der er ikke i

Kommissionens forslag redegjort for behovet for at etablere en sådan ad-

ministrativ myndighed, og regeringen finder det på den baggrund tvivlsomt,

om en sådan ordning er proportional med de væsentlige omkostninger for

det offentlige, der vil være forbundet med at oprette og drive en sådan ad-

ministrativ tilsyns- og klagemyndighed.

Regeringen bakker op om, at der er fokus på udbredelse af digitale redska-

ber, som kan mindske byrder hos virksomheder og myndigheder ved hånd-

tering af betalinger samt hos håndhævelsesmyndigheder. For så vidt angår

forslagets initiativer vedrørende sanktioner, tilstræbes det, at direktivet ud-

formes sådan, at det kan implementeres med respekt for de nationale rets-

systemer.

Side 2/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da det valgte instrument i nærværende forslag er en forordning, der

skal erstatte det gældende direktiv om forsinket betaling (direktiv

2011/7/EU), således at dette ophæves. Der vil derfor være behov for at æn-

dre renteloven, hvori det nævnte direktiv (2011/7/EU) er implementeret.

Forslaget skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, bl.a. pga.

de krav forslaget stiller til myndighedernes håndhævelse. Forslaget forven-

tes desuden at kunne medføre administrative konsekvenser for dansk er-

hvervsliv, bl.a. idet nogle virksomheder vil skulle opdatere standardvilkå-

rene i deres fakturaer. Samtidig vil virksomheder, specielt små og mellem-

store virksomheder, dog kunne opleve at skulle bruge færre årlige ressour-

cer på inddrivelse af forsinkede betalinger.

Flere medlemsstater er overvejende kritiske over for Kommissionens oprin-

delige forslag, hvorfor det forventes revideret frem mod vedtagelse af Rå-

dets generelle indstilling. Regeringen deler kritikpunkterne, men er indstil-

let på at støtte et revideret forslag, hvis regeringens prioriteter imødekom-

mes i tilstrækkelig grad.

2. Baggrund

Den 14. september 2022 bebudede kommissionsformand Ursula von der

Leyen i sin tale om den Europæiske Unions tilstand en revision af direktivet

om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU). I sin tale fremhævede hun, at

det ”simpelthen ikke er retfærdigt, at 1 ud 4 konkurser skyldes, at fakturaer

ikke bliver betalt til tiden. For millioner af familievirksomheder vil [revisi-

onen af direktivet om forsinkede betalinger] være en livline i en svær

tid.”

Det nugældende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU), der

afløste direktiv 2000/35/EF, fastsætter et fælles sæt regler, der har til formål

at bekæmpe forsinket betaling i handelstransaktioner mellem virksomheder

og mellem offentlige myndigheder og virksomheder gennem fastsættelse af

maksimale betalingsfrister, forhøjelse af rentesatser og kompensation for

inddrivelsesomkostninger. Visionen bag direktivet er at fremme en ”afgø-

rende ændring i retning af en kultur med hurtig betaling” i EU’s erhvervs-

miljø, jf. direktivets betragtning nr. 12.

Kommissionen har i forslaget til forordningen oplyst, at der forinden frem-

sættelsen er foretaget en høring af en bred vifte af interessenter over revisi-

onen af direktivet, og at næsten alle de hørte interessentgrupper gav udtryk

Side 3/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

for deres støtte til en revision af direktivet, mens visse interessenter imidler-

tid påpegede, at strengere regler er i strid med det manøvrerum, europæiske

virksomheder almindeligvis har. Høringen viste endvidere, at der sjældent

betales renter og kompensation for forsinket betaling.

Som led i interessenthøringen har Kommissionen bl.a. foretaget en offentlig

høring, hvor 59 pct. af respondenterne vurderede, at det gældende direktiv

har bidraget positivt eller meget positivt til at fremme rettidige betalinger i

handelstransaktioner. Respondenterne identificerede som væsentlige

årsager til forsinket betaling det forhold, at små virksomheder er nødsaget

til at acceptere større virksomheders betingelser, at forsinket betaling er en

ond cirkel og en form for finanisering, som ikke koster debitor noget, at der

mangler penge til at betale leverandørerne, samt at eksisterende regler ikke

håndhæves i tilstrækkelig grad. Ifølge rapporten har de fleste af de

responderende virksomheder oplevet forsinket betaling. 10,7 pct. af

respondenterne har svaret, at de oplever forsinket betaling det meste af tiden,

42,9 pct. har svaret, at de oplever det ofte eller meget ofte, mens 28,6 pct.

har svaret, at de oplever det sjældent eller meget sjældent.

Om baggrunden for forslaget har Kommissionen anført i sit forslag,

at EU’s

nuværende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU) mangler

tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger og passende afskrækkende

foranstaltninger, ligesom direktivets håndhævelses- og klagemekanismer

anses for utilstrækkelige. Revisionen af direktivet om forsinket betaling

afhjælper ifølge forslaget disse mangler med det formål at forbedre

betalingsdisciplinen for alle berørte aktører (offentlige myndigheder, store

virksomheder samt små og mellemstore virksomheder) og beskytte

virksomhederne mod de negative virkninger af betalingsforsinkelser i

handelstransaktioner ved at fastsætte regler, der fremmer fair og rettidig

betaling i handelstransaktioner.

Revisionen af direktivet om forsinket betaling indgår i Kommissionens

arbejdsprogram for 2023 under målet

”Et

Europa klar til den digitale

tidsalder”.

Forslaget er en del af SME Relief Package, der også indeholder et forslag til

et direktiv

om skatteforenkling for SMV’er.

Forslaget er oversendt til Rådet den 28. september 2023 i dansk sprogver-

sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal

Side 4/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at bekæmpe forsinket betaling i

handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked

og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og

mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, jf. forslagets betragtning 31.

Forslaget indebærer både indførelse af nye regler samt ændring af gældende

regler.

Med henblik på at forhindre forsinket betaling i handelstransaktioner lægges

der med forslaget bl.a. op til, at betalingsfristen ikke må overstige 30

kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af en faktura eller en

tilsvarende betalingsanmodning, forudsat at debitor har modtaget sine varer

eller tjenesteydelser. Denne periode vil gælde både for transaktioner mellem

virksomheder og mellem offentlige myndigheder og virksomheder, hvor

den offentlige myndighed er debitor. Der lægges endvidere op til, at

varigheden af en godkendelses- eller kontrolprocedure ikke må overstige 30

kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af varerne eller

tjenesteydelserne (artikel 3). Endvidere lægges der i forslaget op til, at

medlemsstaterne skal gøre uddannelse i kreditstyring og finansiel forståelse

tilgængelig for små og mellemstore virksomheder (artikel 17). Der lægges

tillige op til at indføre dokumentation for betaling af direkte

underentreprenører i forbindelse med visse offentlige kontrakter (artikel 4).

Med henblik på at styrke klagemekanismerne, sikre rimelige

betalingsbetingelser og styrke virksomhederne lægges der i forslaget op til,

at medlemsstaterne skal udpege organer, der er ansvarlige for at håndhæve

loven, og som bl.a. har beføjelse til at indlede og gennemføre undersøgelser

på eget initiativ eller på grundlag af en klage fra fordringshaver (artikel 13-

15). Endvidere lægges der op til, at medlemsstaterne skal fremme alternativ

tvistbilæggelse af betalingstvister i handelstransaktioner (artikel 16).

Endelig lægges der op til, at EU's medlemsstater skal sikre, at der findes

egnede og effektive midler til at bringe ugyldige kontraktvilkår og ugyldig

praksis til ophør (artikel 9).

Forslagets artikler præsenteres nærmere i det følgende.

Side 5/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

Artikel 1 om anvendelsesområdet svarer til det gældende direktivs

anvendelsesområde.

Artikel 2 om definitioner bibeholder de fleste af det gældende direktivs

definitioner, men der tilføjes nye definitioner af "godkendelses- eller

kontrolprocedure", "debitor" og "kreditor".

Artikel 3 om betalingsfrister begrænser betalingsfristen og varigheden af

godkendelses- eller kontrolproceduren til højst 30 dage, og henvisningen til

begrebet klart urimelig praksis og klart urimelige vilkår fjernes.

Undtagelserne i det nuværende direktiv for en maksimal betalingsfrist på 60

dage for sundhedsydelser og offentlige myndigheder, der udfører

økonomiske aktiviteter, udgår.

Samtidig fremgår det af artikel 3, at bestemmelserne i denne forordning ikke

berører kortere frister, som måtte være fastsat i national ret.

Artikel 4 om betalinger til underleverandører i forbindelse med offentlige

udbud er en ny bestemmelse, der skal understøtte, at betalinger sendes ned

gennem forsyningskæden ved at kræve, at hovedentreprenøren skal

dokumentere, at direkte underleverandører er blevet betalt.

Artikel 5 om morarenter er en ny bestemmelse, hvor det præciseres, at der

automatisk skal betales morarenter, uden at det er nødvendigt at sende en

rykkerskrivelse, når de nødvendige betingelser er opfyldt. Det følger

endvidere af artiklen, at debitor skal give fordringshaver alle de oplysninger,

der er nødvendige for at sikre, at en fordringshavers faktura kan accepteres.

Med denne nye artikel 5 præciseres det også, at der påløber morarenter,

indtil hovedstolen er betalt.

Artikel 6 om morarentesats er en ny bestemmelse. Ved denne artikel

harmoniseres morarentesatsen. I det gældende direktiv (direktiv 2011/7/EU)

er morarenten omtalt i definitionsbestemmelsen.

Artikel 7 om betalingsplaner afspejler indholdet i artikel 5 i det gældende

direktiv.

Artikel 8 om kompensation for omkostninger ved inddrivelse svarer til

artikel 6 i det gældende direktiv. Den faste kompensation hæves fra 40 euro

Side 6/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

til 50 euro og bringes hermed i overensstemmelse med inflationen. Det

bliver som noget nyt præciseret, at dette faste beløb skal betales for hver

enkelt transaktion, der betales for sent.

Artikel 9 om ugyldige kontraktvilkår og ugyldig praksis erstatter artikel 7 i

det nuværende direktiv. Bestemmelsen fjerner begrebet "klart urimelig" og

opstiller en liste over former for praksis, der er ugyldige i henhold til

forordningen.

Artikel 10 om ejendomsforbehold svarer til artikel 9 i det nuværende

direktiv.

Artikel 11 om gennemsigtighed svarer til artikel 8 i det nuværende direktiv.

Artikel 12 om inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav svarer til artikel 10

i det nuværende direktiv.

Artikel 13 om håndhævende myndigheder er en ny bestemmelse. Den

fastsætter, at der en forpligtelse for medlemsstaterne til at udpege nationale

myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve forordningen, og som skal

samarbejde med Kommissionen og med andre relevante nationale

håndhævelsesmyndigheder.

Artikel 14 om håndhævende myndigheders beføjelser er en ny bestemmelse,

der indeholder en liste over de beføjelser, som de håndhævende

myndigheder skal have for at sikre, at forordningen håndhæves.

Artikel 15 om klager og fortrolighed er en ny bestemmelse. Den fastsætter

betingelserne for, at fordringshaver og sammenslutninger af fordringshavere

kan klage over forsinkede betalinger. Den fastsætter endvidere de

håndhævende myndigheders forpligtelser i forbindelse med klager.

Artikel 16 om alternativ tvistbilæggelse er en ny bestemmelse, der skal

fremme frivillig anvendelse af effektive og uafhængige alternative

tvistbilæggelsesmekanismer med henblik på en hurtigere bilæggelse af

tvister mellem fordringshavere og debitorer uden at skade deres

forretningsforhold.

Artikel 17 om digitale værktøjer, kreditstyring og uddannelse i finansiel

forståelse er en ny bestemmelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre

Side 7/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

anvendelsen af digitale værktøjer til håndhævelse af forordningen og

fremme af kreditstyringsværktøjer og uddannelse i finansiel forståelse for

små og mellemstore virksomheder med henblik på at reducere forsinket

betaling.

Artikel 18 om rapportering svarer til artikel 11 i det gældende direktiv og

fastslår, at Kommissionen skal aflægge rapport om gennemførelsen af

forordningen 4 år efter dens ikrafttræden.

Artikel 19 om ophævelse fastslår, at direktiv 2011/7/EU ophæves, og

henviser til, at det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne

forordning.

Artikel 20 omhandler ikrafttræden og anvendelsesdato.

Der forventes at være indholdsmæssige ændringer af Kommissionens

forslag frem mod vedtagelse af Rådets generelle indstilling, navnlig for så

vidt angår karakteren af betalingsfristen i artikel 3 og den administrative

tilyns- og klagemyndighed i artikel 13-15.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure,

jf. TEUF artikel 294, medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse,

men i udkastet til betænkning (dok. nr. 2023/0323) giver Parlamentet udtryk

for en overordnet positiv tilgang til forslaget. Parlamentet anfører, at

overgangen fra et direktiv til en forordning er afgørende for at bevare

SMV’ernes

økonomiske dynamik og dermed det europæiske indre marked.

Parlamentet anfører derudover, at indførelse af standardiserede

betalingskrav, som f.eks. en 30-dages periode, som Kommissionen har

anbefalet for at skabe konsekvens i betalingspraksis, opretholder

integriteten af de finansielle transaktioner og

SMV’ernes

operationelle

levedygtighed.

Forslaget behandles i Udvalget om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse. Europa-Parlamentets retsudvalg og udvalget om

Industri, Forskning og Energi har valgt ikke at afgive udtalelse.

Foreløbigt forventes forslaget behandlet på plenarmøde den 22. april 2024.

5. Nærhedsprincippet

Side 8/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

Kommissionen har i forslaget anført, at forsinkede betalinger påvirker alle

medlemsstater, og at gennemførelse af 27 nationale løsninger sandsynligvis

vil føre til mangel på ensartede regler, fragmentering af det indre marked og

højere omkostninger for virksomheder, der handler på tværs af grænserne.

Kommissionen peger endvidere på, at det fører til konkurrenceforvridning,

hvis der gælder væsentligt forskellige regler for henholdsvis

transaktioner på hjemmemarkedet og transaktioner på tværs af grænserne.

EU's indsats er ifølge Kommissionen berettiget, fordi forsinket betaling

påvirker alle handelstransaktioner i forbindelse med offentlige udbud og

mellem virksomheder, uanset deres størrelse. Kommissionen anfører

endvidere, at da der er tale om en revision af eksisterende EU-lovgivning

for at styrke bestemmelserne i denne, kan det kun gøres på EU-niveau.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens holdning, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU) er i

dansk ret implementeret i lov om renter og andre forhold ved forsinket be-

taling (renteloven). Direktivet er gennemført ved ændring af lov nr.

1244 af 18. december 2012 om ændring af lov om renter ved forsinket be-

taling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler (gen-

nemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstrans-

aktioner og ændring af rentesatsen i visse formueretlige love).

Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område, jf. ren-

telovens § 1. Loven indeholder bl.a. regler for, hvornår og med hvilken ren-

tesats en fordringshaver kan opkræve renter hos en debitor i tilfælde af for-

sinket betaling.

Den lovbestemte morarente, som fordringshaver kan opkræve efter forfalds-

dagen, fastsættes til en årlig rente svarende til den fastsatte rentesats med et

tillæg på 8 pct., jf. rentelovens § 5, stk. 1. Referencesatsen følger den offi-

cielle udlånsrente fastsat af Nationalbanken.

Fordringshavers ret til rente for forsinket betaling kan ikke udelukkes ved

aftale, handelsbrug eller anden sædvane, jf. rentelovens § 1, stk. 4, 1. pkt.

Endvidere kan fordringshavers ret til at kræve rente efter rentelovens § 5

(morarente) ikke udelukkes ved handelsbrug eller anden sædvane, jf. rente-

lovens § 1, stk. 4, 2. pkt.

Side 9/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

Rentelovens § 3 indeholder bestemmelser om, hvornår rente skal betales fra.

Det følger bl.a., at rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat

i forvejen, jf. rentelovens § 3, stk. 1, og at rente i andre tilfælde skal betales,

når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller

fremsat anmodning om betaling, jf. rentelovens § 3, stk. 2, 1. pkt.

Fordringshaver har endvidere ret til at kræve et fast kompensationsbeløb i

tilfælde af forsinket betaling (gælder ikke i forbrugerforhold), og fordrings-

havers ret til at kræve kompensation kan ikke udelukkes ved aftale eller ved

handelsbrug eller anden sædvane, jf. rentelovens § 9 a.

Hvad angår betalingsfristen i handelsforhold følger det af rentelovens § 3 a,

stk. 1, 1. pkt., at den aftalte betalingsfrist ikke kan være mere end 30 dage

regnet fra det tidspunkt, hvor fordringshaver har anmodet om betaling. Dette

gælder dog ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en længere

betalingsfrist, og betalingsfristen ikke er urimelig over for debitor, jf. rente-

lovens § 3 a, stk. 1, 2. pkt.

Hvis skyldner er en offentlig myndighed, kan den aftalte betalingsfrist imid-

lertid ikke være mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, da fordringshaver

har afsendt eller fremsat anmodning om betaling, jf. rentelovens § 3 b.

Justitsministeren kan dog efter forhandling med erhvervsministeren fast-

sætte regler om, at betalingsfristen i visse tilfælde kan være op til 60 dage

for offentlige myndigheder, der udfører en række bestemte aktiviteter, jf.

rentelovens § 3 b, stk. 2. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Hvad angår godkendelses- eller kontrolprocedurer, hvorved varens eller tje-

nesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, må varighe-

den af denne procedure ikke overskride 30 dage efter varens eller tjeneste-

ydelsens modtagelse, jf. rentelovens § 3 d, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder dog

ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en længere godkendel-

ses- eller kontrolprocedure og en sådan procedure ikke er urimelig over for

fordringshaver, jf. rentelovens § 3 d, stk. 1, 2. pkt.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling (direktiv

2011/7/EU) er på samme måde som dets forgænger (direktiv 2000/35/EF)

et minimumsharmoniseringsdirektiv, hvilket indebærer at medlemsstaterne

Side 10/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

kan fastsætte eller opretholde nationale bestemmelser, der giver fordrings-

haver en videre beskyttelse end efter direktivets bestemmelser.

Det valgte instrument i nærværende forslag er en forordning, der skal

erstatte det gældende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU),

således at dette ophæves. Den nye forordning vil dermed også omfatte de

bestemmelser i direktivet om forsinket betaling, som ikke berøres af

revisionen. I forhold til valget af en forordning som instrument har

Kommissionen peget på behovet for at håndtere det grænseoverskridende

aspekt af forsinket betaling.

Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig, samt at den

er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at de bestemmelser i rente-

loven, der implementerer direktiv (2011/7/EU), efter omstændighederne vil

skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den ende-

lige retsakt.

Det følger endvidere af forslaget, at forordningen fastsætter forpligtelser

vedrørende håndhævelsesorganer, tvistbilæggelsesordninger, kreditstyring,

uddannelse i finansiel forståelse og urimelig kontraktpraksis, som det vil

være op til medlemsstaterne at supplere med fastsættelse af regler i deres

nationale lovgivning.

Forslaget fastlægger endvidere, at det kun skal være muligt at fastsætte en

procedure for kontrol eller godkendelse i en kontrakt, når muligheden for at

lave denne procedure for kontrol er fastsat i national ret, og at sådanne

procedurer kun kan fastsættes, hvis det er strengt nødvendigt på grund af

varernes eller tjenesteydelsernes særlige karakter. Forslaget berører endvi-

dere ikke kortere frister, som kan være fastsat i national lovgivning, og som

er gunstigere for fordringshaver.

Det følger desuden af forslaget, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om

sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil kunne medføre statsfinansielle konsekvenser i form af merud-

gifter forbundet med de krav, som forslaget stiller til myndighedernes

Side 11/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

håndhævelse, herunder etableringen af en offentlig administrativ tilsyns- og

klagemyndighed. Ligeledes kan der være udgifter forbundet med kravet om,

medlemsstaterne

skal

fremme

frivillig

anvendelse

tvistbilæggelsesordninger og sikre, at der er adgang til uddannelse i

kreditstyring og finansiel forståelse for små og mellemstore virksomheder,

herunder i brugen af digitale værktøjer til rettidig betaling.

Dertil kan forslaget medføre væsentlige økonomiske omkostninger for

danske apoteker, som potentielt kan øge de statsfinansielle omkostninger til

apotekernes distribution af lægemidler, der dækkes gennem den årlige af-

talte bruttoavanceramme.

Forslagets økonomiske konsekvenser er ikke afdækket på nuværende tids-

punkt, idet forslaget i dens nuværende form har et stort flertal af EU-landene

imod sig, hvorfor indholdet forventes at ændre sig væsentligt, inden der kan

opnås generel indstilling. De økonomiske konsekvenser vil blive afdækket,

så snart forslaget foreligger i en version, hvor der er den fornødne klarhed

om indholdet, og som der forventes at kunne samles et flertal om.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme jf. bud-

getvejledningens bestemmelse herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningen kan medføre nogle indirekte konsekvenser for danske virk-

somheder. Konsekvenserne relaterer sig bl.a. til begrænsningen af betalings-

fristen til højst 30 dage og den forhøjede kompensation. Dette betyder, at

virksomheder, specielt små og mellemstore, vil kunne opleve at skulle bruge

færre årlige ressourcer på inddrivelse af forsinkede betalinger. Omvendt vil

virksomheder på samme måde skulle afholde større udgifter ved forsinket

betaling end efter det nuværende direktiv.

Fremme af alternative tvistbilæggelsesmekanismer til bilæggelse af tvister

mellem debitorer og fordringshavere kan ligeledes medføre nogle erhvervs-

økonomiske lettelser, hvis virksomhederne herved kan sparre omkostninger

til retssager.

Administrative konsekvenser

Nogle virksomheder vil opleve en omstillingsomkostning ved at skulle

opdatere standardvilkårene i deres fakturaer. Omkostningen herved vil

Side 12/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

variere efter virksomhedstype. Der er stadig usikkerhed om, hvor stor en

andel af virksomhederne der vil blive omfattet i Danmark.

Derudover kan private hovedentreprenører med offentlige bygge- og

anlægskontrakter blive pålagt en administrativ byrde i forbindelse med

fremvisning af dokumentation for betaling af underleverandører. Det er på

nuværende tidspunkt vanskeligt at klarlægge antallet af private

hovedentreprenører med offentlige bygge- og anlægskontrakter, som

ligeledes benytter sig af underleverandører.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet med forslaget er at bekæmpe forsinket betaling i

handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked

og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og

mellemstore virksomheders, konkurrenceevne.

Andre konsekvenser

På nuværende tidspunkt er det ikke forventningen, at forslaget vil have

andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politi-

mæssigt og retligt samarbejde og udvalget for konkurrence, vækst og for-

brugerspørgsmål i perioden 18. september til 2. oktober 2023. Det bemær-

kes, at specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde fik forlænget

fristen for afgivelse af høringssvar til den 4. oktober 2023. Der er modtaget

høringssvar fra KL, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer F.m.b.A.,

Dansk Erhverv, Danmarks Apotekerforening, Finans Danmark, Finans og

Leasing, Mærkevareleverandørerne (mldk.), SMVdanmark og Danske Re-

derier.

Betalingsfrister (artikel 3)

Dansk Industri støtter ikke forslaget om at indføre en betalingsfrist på 30

dage i transaktioner mellem virksomheder og mener, at det er afgørende, at

forslaget bliver blødt op, så kontraktfriheden mellem virksomheder fasthol-

des i videst muligt omfang.

Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. mener, at en maksimal betalingsfrist på 30

dage er for restriktiv og påpeger, at landmænd og små og mellemstore

Side 13/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

fødevareproducenter nogle gange kan have begrænset adgang til finansie-

ring, og at det derfor er afgørende, at der tages højde for dette. Det påpeges

endvidere, at der ofte er behov for længere betalingsfrister på grund af pro-

duktionscyklussen og godkendelsesprocedurer.

Dansk Erhverv er bekymret over forslaget om at indføre en maksimal beta-

lingsfrist på 30 dage og anser det for en alvorlig indgriben i europæiske

virksomheders mulighed for frit at aftale de vilkår, der passer bedst til deres

sektor, forretningsmodel og behov.

Finans og Leasing er grundlæggende imod forslaget om at indføre en mak-

simal betalingsfrist på 30 dage og mener, at tilgangen med frivilligt kodeks

for betalingsfrister er at foretrække frem for en begrænsning af aftalefrihe-

den.

Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at en ufravigelig beta-

lingsfrist på 30 dage vil være særdeles indgribende i de samhandelsbetin-

gelser, som eksisterer mellem de mange danske apoteker og de to store læ-

gemiddelgrossister på det danske lægemiddelmarked, og at derfor skal ar-

bejdes for, at der fortsat sikres mulighed for en længere betalingsfrist end

30 dage. Alternativt opfordres der til, at der fra dansk side arbejdes for en

indfasningsperiode på ikke under fem år med henblik på at sikre, at forslaget

ikke får uønskede negative konsekvenser for borgernes adgang til apoteker.

Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det ifølge Dansk Apote-

kerforening medføre væsentlige omkostninger for mange apoteker og kon-

kurser kan ikke udelukkes.

Mærkevareleverandørerne (mldk.) foretrækker frivillige aftaler og branche-

kodeks, men er åbne for, at man i forordningen, om nødvendigt, kan arbejde

med en mere differentieret model for maksimale betalingsbetingelser af-

hængig af sektorer eller typer af produkter.

SMVdanmark vurderer, at forslaget om en lovbestemt maksimal betalings-

frist på 30 dage er i SMV’ernes interesse og derved også dansk erhvervslivs

interesse.

Danske Rederier bemærker, at betalingsfrister er et væsentligt kommercielt

forhandlingsparameter, hvilket ikke bør reguleres, ligesom der kan være

langtidskontrakter, hvor en længere betalingsfrist end 30 dage er

Side 14/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

nødvendigt. Det foreslås derfor, at der i forslaget indsættes en mulighed for

parterne til selv at aftale en anden frist.

Betalinger til underleverandører i forbindelse med offentlige udbud (artikel

KL gør opmærksom på, at forslagets krav om kontrol med, at betalingen til

hovedentreprenøren er blevet overført til direkte underentreprenører i for-

bindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter vil indebære admini-

strative omkostninger i kommunerne, og at det bør overvejes, hvordan kra-

vet kan udformes, så det giver så få administrative omkostninger som mu-

ligt.

Morarenter (artikel 5)

Dansk Erhverv støtter automatisk tilskrivning af renter.

Kompensation (artikel 8)

Dansk Erhverv støtter forhøjelsen af kompensationsbeløbet for omkostnin-

ger ved inddrivelse samt præciseringen af, at kompensationsgebyret skal be-

tales pr. handelstransaktion, der betales for sent.

Håndhævelse (artikel 13-15)

Danske Rederier henstiller, at det nationale set-up ikke bliver unødigt kom-

plekst og formalistisk.

Dansk Industri mener, at forslaget indfører række magtbeføjelser til de na-

tionale myndigheder, som er vidtgående og unødvendige.

Alternativ tvistbilæggelse (artikel 16)

Dansk Erhverv støtter forslagets opfordring til, at medlemsstaterne etablerer

en alternativ tvistbilæggelsesordning, med henblik på at bevare det kontrakt-

lige forhold mellem debitor og kreditor.

Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. mener, at det er positivt at fremme alter-

native tvistbilæggelsesordninger, men at det er vigtigt at sikre, at disse me-

kanismer er omkostningseffektive, især for de mindre aktører i landbrugs-

og fødevaresektoren.

Digitale værktøjer, kreditstyring og uddannelse i finansiel forståelse (artikel

17)

Side 15/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. mener, at det vil være gavnligt for små og

mellemstore virksomheder med brug af digitale værktøjer, kreditstyrings-

værktøjer og uddannelse i finansiel forståelse og mener, at det bør fremmes

aktivt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemsstater har under de igangværende forhandlinger udtrykt stærk

skepsis over for særligt Kommissionens forslag om en ufravigelig og mak-

simal 30 dages betalingsfrist samt etablering af en offentlig administrativ

tilsyns- og klagemyndighed som alternativ til domstolssystemet. Derudover

har en stor andel af medlemsstaterne givet udtryk for en præference for, at

forslagets instrument bør være et direktiv frem for som foreslået en forord-

ning af hensyn til at sikre en vis fleksibilitet i den enkelte medlemsstats im-

plementeringsvalg.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på Kommissionens mål om at fremme en kultur for

rettidig betaling i handelstransaktioner. Regeringen finder det i den forbin-

delse vigtigt, at de i forslaget fremsatte initiativer er proportionale i forhold

til de udfordringer, der er i forhold til det gældende regelsæt, og dermed ikke

går videre, end hvad der er nødvendigt.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om at fastsætte en ufravigelig og

maksimal betalingsfrist på 30 dage er det regeringens holdning, at kortere

betalingsfrister bør fremmes via frivillige brancheaftaler eller standardkon-

trakter frem for bindende maksimale betalingsfrister. Som en konsekvens

heraf mener regeringen ikke, at begrænsninger af erhvervsdrivendes aftale-

frihed er den rette vej at gå.

Regeringen er positiv over for, at der er ikke er lagt op til at hæve procent-

pointsatsen, som morarentesatsen fastsættes på baggrund af. På den måde

vil der ikke være risiko for, at der skabes ubalance mellem renteniveauet på

forordningens område og renteniveauet på andre områder, herunder forbru-

gerområdet.

Regeringen stiller sig kritisk over for, om der er behov for at etablere en

administrativ tilsyns- og klagemyndighed, og om en sådan ordning vil have

en tilstrækkelig merværdi til at opveje de forventede væsentlige omkostnin-

ger for det offentlige til oprettelse og drift heraf. Det vil derfor være centralt

Side 16/17

kom (2023) 0533 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

for regeringen at få afdækket de økonomiske konsekvenser af forslaget i

dansk kontekst inden endelig vedtagelse.

Regeringen bakker op om et fokus på udbredelse af digitale redskaber, som

kan mindske byrder hos virksomheder og myndigheder ved håndtering af

betalinger samt hos håndhævelsesmyndigheder. Der er et stort potentiale i

at forenkle betalingsprocesser for både virksomheder og myndigheder ved

anvendelse af standardiseret e-fakturering.

For så vidt angår forslagets initiativer vedrørende sanktioner arbejdes der

for, at forslaget udformes sådan, at disse regler kan gennemføres med re-

spekt for det danske retssystem.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 20. marts 2023 orienteret om det dan-

ske høringssvar til Kommissionens offentlige høring i forbindelse med re-

visionen af direktivet om forsinket betaling (Late Payments), jf. EUU 2022-

23 (2. samling) Alm. del

–

bilag 322.

Der var herefter den 1. december 2023 tidlig orientering af udvalget om for-

slaget samt orientering den 1. marts 2024 om politisk drøftelse på konkur-

renceevnerådsmødet den 7. marts 2024.

Side 17/17