Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0587 Bilag 1
Offentligt
2777616_0001.png
Den 8. november 2023
FVM 309
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025
og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og
for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU)
2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande
KOM (2023) 587
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse
andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-
bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som
EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2024 og for visse bestande også for
2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget
vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte
bestande.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 587 af 25. oktober 2023 fremsat forslag til Rådets forordning om
fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande
og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår
dybhavsbestande. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og
dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for
2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til
medlemsstaterne på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede
målsætninger. For et stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0002.png
bestande indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Omfanget af
bestande uden forslag til konkrete TAC’er er blevet meget stort som følge af, at UK fra 1. januar 2021 er
blevet en selvstændig kyststat.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse,
som fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2024
(Kommissionens politikerklæring - KOM (2023) 172).
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med
principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik ((EU) 1380/2013) skal være forvaltet
efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens
forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt
bæredygtigt udbytte (F
MSY
2
).
Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det
MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne
fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i
Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i
Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået
på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med
bevaringsbehovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen
anvende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak,
Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes
under hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf.
grundforordningen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i
forvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld
landingsforpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse
undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem de minimis-undtagelser
3
og undtagelser baseret på høj
overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af
TAC for de enkelte bestande.
For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning
følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre
fiskerier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil
Kommissionen, for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder
socioøkonomiske hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå
specifikke TAC’er til bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020-2023 ingen
fangster. TAC for torsk i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår
Kommissionen også for 2024. Kommissionen har for 2024 også foreslået at videreføre de supplerende
foranstaltninger for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af
selektive redskaber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Forslaget
2
3
Den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.
Undtagelse for små fangster af visse arter.
2
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
indeholder endnu ikke en konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en
bestemmelse fra 2023 om, at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et
projekt med elektronisk monitorering i Kattegat.
Forslaget inkluderer også en videreførelse af supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2024 med en række tredjelande for så vidt
angår fiskerimuligheder, herunder Norge, UK og Grønland. Såfremt der indgås aftale om
fiskerimuligheder med Island og Færøerne, vil disse fiskerimuligheder også blive indarbejdet. Der vil
eventuelt endvidere kunne komme konsultationer mellem EU og Island med henblik på at genoptage en
aftale om udveksling af fiskerimuligheder mellem de to parter, som har ligget stille siden 2008. Forslaget
fordeler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for
Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige
Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i
Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR
(Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de
kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.
EU-Norge-UK
De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,
mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de
fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.
EU-Norge
De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i
Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab
en samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de
fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark.
Rejebestanden forvaltes nu efter en årlig rådgivning med et forskudt kvote-år og indgår således ikke i
efterårets konsultationer. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i
Nordsøen så som brisling, sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande
og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk
farvand. Ligeledes skal der aftales adgangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om
fiskerimulighederne for Skagerrak, samt den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige
norske farvande, og visse EU-farvande.
EU-UK
De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af mere end 76 fælles bestande i
Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved
bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden UK blev en selvstændig kyststat fra 1. januar
2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger
betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en
fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden
ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får overført
yderligere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og Samarbejdsaftalen). Der er i Handels- og
Samarbejdsaftalen mellem EU og UK fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2024,
hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.
3
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0004.png
Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2024, er særligt
jomfruhummer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark.
Dertil kommer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i
løbet af året, da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og
sperling.
I forhold til tobis skal det dog bemærkes, at UK og Skotland i 2023 har gennemført høringer om at lukke
for alt tobisfiskeri i henholdsvis engelsk og skotsk farvand. EU har begrænset indflydelse på disse
beslutninger, skønt man fra dansk side presser på for at påvirke de engelske og skotske myndigheder.
Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den
enkelte EU-medlemsstat og UK. Der er truffet beslutning om implementering af denne mulighed.
Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder
frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper
for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.
ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge
og UK), som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen. ICES
angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.
Fælles bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for
2024 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter
Brexit.
Art
Torsk
i
Nordsøen,
Skagerrak,
vest
for
Skotland og
østlige
engelske
kanal (7d)
ICES’ rådgivning for 2024
Rådgivning 22.691 tons for hele området. MSY-rådgivning.
ICES har ændret på rådgivningsområdet, så det nu også
inkluderer området vest for Skotland (6a). ICES rådgiver
individuelt for den nordvestlige bestand (13.529 tons), den
østlige viking-bestand (5.240 tons) og den sydlige bestand
(3.922 tons). Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under
MSY-niveau den sydlige og østlige bestand men over MSY-
niveau for den vestlige bestand. Fiskeridødeligheden (F)
vurderes at være over grænseværdien F
MSY
for alle tre
bestande. Af hensyn til beskyttelsen af den sydlige bestand,
reducerer ICES også rådgivningen for de to andre bestande,
da bestandene blander sig en del af året. Alle tre bestande er
dog i fremgang.
Rådgivning 149.024 tons (+18 pct. i forhold til rådgivning
for 2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret
meget gennem årene og vurderes at være langt over MSY-
niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
TAC i 2023
21.652 tons i Nordsøen,
3.095 tons i Skagerrak og
1.261 tons i østlige engelske
kanal.
Supplerende
tiltag
er
vedtaget i EU og i Danmark
gennemført i en national
torskeplan bl.a. med krav
om
tilstrækkeligt
kvotegrundlag
eller
selektive redskaber.
Dansk andel af
EU’s kvote
39 pct. i Nordsøen og
83 pct. i Skagerrak
Kuller
i
Nordsøen,
Skagerrak
og vest for
Skotland
(6a)
58.402 tons i Nordsøen,
3.589 tons i Skagerrak og
6.507 tons i område 5b og
6a
33 pct. i Nordsøen
og
84 pct. i Skagerrak
Mørksej
i
Nordsøen og
Skagerrak /
Kattegat og
vest
for
Skotland (6)
Rådgivning 73.815 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
53.374 tons i Nordsøen, og
Skagerrak/Kattegat
og
5.538 tons i område 6 mv.
10 pct. i Nordsøen og
Skagerrak/
Kattegat
4
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0005.png
Art
Kulmule
i
Nordsøen
ICES’ rådgivning for 2024
Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for
2023) for den samlede nordlige bestand.
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for
2023) for den samlede nordlige bestand.
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
Rådgivning 128.290 tons (+17 pct. i forhold til rådgivning
for 2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til
rådgivning for 2021 og 2022).
Databegrænset bestand.
Rådgivning 155.015 tons (+3 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 3.675 tons (-60 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for
2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.
MSY-rådgivning. ICES’ rådgivning dækker en række
områder.
Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for
2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.
MSY-tilgang. ICES’ rådgivning dækker en række områder.
Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.
ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for
jomfruhummer i Nordsøen for en række separate
delområder i EU-farvande. TAC fastsættes dog for hele
området samlet. ICES rådgiver efter MSY-tilgan-
gen/forsigtighedsprincippet.
Rådgivning 532.166 tons (+28 pct. i forhold til rådgivning
for 2023) /Heraf bifangst: 9.334 tons (-16 pct. i forhold til
rådgivning for 2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme
rådgivning som for 2023) og 532.166 tons for
Nordsøbestanden (+28 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning.
ICES
rådgiver
separat
for
Nordsøbestanden (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS)
(MSY-rådgivning), men der er en blanding af bestandene i
Skagerrak/Kattegat.
Rådgivning 9.730 tons (+9pct. i forhold til rådgivningen for
2022 og 2023).
Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.
MSY-tilgang.
TAC i 2023
2.883 tons i Nordsøen
Dansk andel af
EU’s kvote
71 pct.
Kulmule
i
Skagerrak/
Kattegat
Hvilling
i
Nordsøen og
østlige
engelske
kanal
Hvilling
i
Skagerrak /
Kattegat
Rødspætte
i Nordsøen
og
Skagerrak
Tunge
Nordsøen
i
2.490
tons
Skagerrak/Kattegat
i
92 pct.
34.294 tons i Nordsøen
28 pct.
676 tons
90 pct.
132.922 tons i Nordsøen,
17.783 tons i Skagerrak
28 pct. i Nordsøen og
79 pct. i Skagerrak
9.152 tons
4 pct.
Lange
Nordsøen
i
2.577 tons i Nordsøen
43 pct.
Lange
i
Skagerrak/K
attegat
Jomfruhu
mmer
i EU-
farvande i
Nordsøen
144 tons
60 pct.
22.073 tons
39 pct.
Sild
Nordsøen
(NSAS)
i
396.556 tons (konsum),
7.716 tons (bifangst)
Variabel andel af
konsumkvoten
og
98 pct. af bifangst-
kvoten
Sild
i
Skagerrak /
Kattegat
23.250 tons (konsum),
6.659 tons (bifangst)
(Kun 969 tons sild må
tages
i
Skagerrak/Kattegat.)
48 pct. af konsum-
kvoten og 85 pct. af
bifangstkvoten
Hestemak
rel
i
Nordsøen og
Kanalen
8.969 tons
54 pct.
5
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0006.png
Art
Hestemak
rel
i de
vestlige
områder
Havgalt
i
det
nordøstlige
Atlanterhav
ICES’ rådgivning for 2024
Rådgivning ingen fangst (samme rådgivning som for 2023).
MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område
end TAC.
Rådgivning 27.349 tons (+20 pct. i forhold til rådgivningen
for 2022 og 2023). Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.
MSY-tilgang.
TAC i 2023
13.157 tons
(Kun til bifangster)
Dansk andel af
EU’s kvote
11 pct.
22.791 tons
26 pct.
Makrel
På baggrund af rådgivningen fra ICES kyststaterne EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne blevet
enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 739.386 tons for 2024, svarende til en reduktion
på 5 pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale
om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.
Blåhvilling
På baggrund af rådgivningen fra ICES i henhold til MSY-princippet er kyststaterne EU, Norge, Island,
Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 1.529.754 tons for 2024. Rådgivningen fra ICES svarer til
en øgning på 12,5 pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige
om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.
Atlanto-skandisk sild
På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet
enige om en TAC på 390.010 tons for 2024 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til et fald på 24
pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en
ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024. EU har i 2023 anmodet
om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild med henvisning til forekomst af atlanto-skandinavisk
sild i EU-farvand.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome
bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2024 samt TAC i 2023 og den danske kvoteandel:
Art
ICES’ rådgivning for 2024
EU-TAC
i
2023 i tons
Kommissi
onens
forslag til
EU-TAC i
2024 i tons
Udestår
Dansk
andel
af
EU´s kvote
Torsk
i Kattegat
Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2023).
Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’
metoder for databegrænsede bestande og bygger på
trends i gydebiomassen, der viser et fald i bestanden og en
lille rekruttering i de senere år. Der rådgives ud fra
forsigtighedsprincippet.
Tunge
Skagerrak/
Kattegat/
Østersøen
i
Jomfruhummer
Rådgivning i intervallet mellem 327 og 436 tons (-13 pct.
i forhold til rådgivning for 2023). Rådgivning i henhold til
EU-forvaltningsplanen. Gydebiomassen (SSB) vurderes
at være under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F)
ligger under Fmsy.
Rådgivning 11.863 tons (-2 pct. i forhold til rådgivning for
97 tons
(Bifangst)
Herudover
mulighed for
30 pct. ekstra
til fartøjer, der
deltager
i
projekt
med
elektronisk
monitorering.
498 tons
62 pct.
Udestår
84 pct.
8.501 tons
Udestår
73 pct.
6
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0007.png
i Skagerrak/Kat-
tegat
Rødspætte
i
Kattegat, Sundet
og Bælthavet
2023).
MSY-rådgivning.
Fiskeridødelighed angives som
fangstrater. Fangstrate under F
MSY
. ICES giver en
landingsrådgivning, der tager højde for undtagelsen fra
landingsforpligtelsen begrundet i høj overlevelse i
intervallet mellem 7.147 og 10.082 tons.
Rådgivning 17.254 tons (+45 pct. i forhold til rådgivning
for 2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger
under F
MSY
. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne
(område 22-23).
1.059 tons
i Kattegat
Udestår
89 pct.
Kommissionen foreslår herudover – som i tidligere år – et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.
Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt
andet en række haj- og rokkearter.
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler
om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender
den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens
bestemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen,
hvilket efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.
Ni pct. artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-
telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,
kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end
ni pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen
har i forslaget – som i 2021 – anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse
pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2023. Det anføres fortsat i forslaget,
at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten
i henhold til ovenfor anførte ni pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige ni pct. af kvoten.
Europæisk ål
ICES fremlægger den 1. november 2023 sin rådgivning for ål. Kommissionen opdaterer dette års
foranstaltninger efter modtagelsen af rådgivningen. Kommissionen foreslår dog allerede nu at præcisere
for 2024, at lukningen i Nordøstatlanten skal dække hovedmigrationsperioden af det respektive
livsstadium i det berørte fiskeriområde. Som en undtagelse kan en medlemsstat tillade fiskeri i op til 30
dage af hovedmigrationsperioden. I det tilfælde, skal den pågældende medlemsstat fastsætte en
supplerende lukkeperiode af en tilsvarende tidsperiode i hovedmigrationsperioden eller subsidiært lige
før eller lige efter. Denne undtagelse fra lukkeperioderne skal i ICES underområde 3 (Skagerrak-
Kattegat og Østersøen) aftales mellem de berørte medlemsstater for at sikre beskyttelse af
ålemigrationen fra Østersøen til Nordsøen. Hvis der ikke foreligger en aftale inden 1. marts 2024 skal
lukkeperioden være fra 1. august 2024 til 31. januar 2025. Kommissionen foreslår fortsat, at alt
rekreativt fiskeri efter ål forbydes.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
7
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med UK. Kommissionen har foreløbigt foreslået
at videreføre de foranstaltninger for havbars, der gælder for 2023, herunder regler for rekreativt fiskeri
efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b). For
det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk pr. dag fra 1.
april til 31. december 2023 og kun fangst og genudsætning (”catch and release”) uden for dette tidsrum
i 2024. Det er ligeledes fortsat forbudt at fange havbars med faststående rekreative redskaber og
beholde disse.
Intern fordeling af makrel
Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om allokeringen af
den andel af EU's makrelkvote, som historisk har været allokeret til Danmark i norske farvande.
Drøftelserne forventes at kunne angå både 2022, 2023 og 2024 samt en fremtidig langsigtet løsning.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke
konsekvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og
faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som
nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af
TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er
ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således
afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover
også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,
og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske
konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen
af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år.
Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være
sådanne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle
konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge
af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det
danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca.
137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca.
132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40
pct. af Danmarks samlede makrelkvote.
8
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0009.png
I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand
forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver
erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af
hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskeriet.
I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales
adgang til norske farvande fra årets begyndelse.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og
fiskepleje).
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) lægger vægt på, at fastlæggelse af
fiskerimuligheder skal medvirke til at sikre et bæredygtigt fiskerierhverv. DFPO kan dog ikke genkende,
at Kommissionens forslag vil have ”en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, da
forslaget tager højde for bestandssituationen i de berørte bestande”. Dels fordi man med dette udsagn
forudsætter eksistensen af et uspecificeret beskyttelsesniveau, og dels fordi det ligger underforstået i
udsagnet, at alle arter har behov for øget beskyttelse, hvilket ifølge DFPO langt fra er i overensstemmelse
med de biologiske forhold. Mange arter er ifølge DFPO i god tilstand, og ifølge den biologiske rådgivning
går det frem for de fleste. Der er derfor ifølge DFPO næppe behov for at øge beskyttelsesniveauet.
DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen om
fiskerimuligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få
Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som
konsekvens heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt,
at både Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad
kan tage højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et
bæredygtigt grundlag – også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det
ifølge DFPO er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra
myndighedernes side kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder.
DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af
fiskerimulighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel
risiko for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvens, at man ikke
kan nå at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang.
DFPO anfører, at det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den
diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. Konkret
betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en
reduktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også
tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets
mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning.
DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter,
og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de
usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række
forskellige faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i
forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande
9
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri
alene.
DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det
i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen
foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen.
Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på
0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle
farvande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke
bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande.
DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at
fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i
enkeltartskvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for
Skagerrak og Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar,
slethvar, rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og
grundigt forarbejde. Det bør ifølge DFPO overvejes om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig
for disse arter, der alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og
jomfruhummer.
Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke
DFPO ønsker at bemærke følgende:
DFPO anfører, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan
genkendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af
bestanden, som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at
ål ikke forekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for
at sikre, at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden.
DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed
for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel
fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som
går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister
deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab.
DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september,
oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt
et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere
udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde,
er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en
evaluering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført.
DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en
positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge
DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den
sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større
end grænseværdien B-lim.
DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev
indført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være
10
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0011.png
mindre end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør
bestemmelserne i artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national
plan for torskefiskeri i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de
lukkeperioder, der fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk,
fortsat bør være gældende.
DFPO foreslår, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet,som er identificeret for
små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under
paragraf 1: ”By
way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to
use a 90 mm diamond mesh trawl”.
Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at
Kommissionen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år
fleksibilitet på arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge
DFPO angiveligt for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den
forbindelse gerne fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig
del af den fælles fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt,
at fleksibiliteten opretholdes.
DFPO hilser introduktionen af flerårskvoter velkommen. Med henvisning til den mildt sagt ret ustabile
biologiske rådgivning og en kvotefastsættelse, der alt for ofte bliver vedtaget på basis af politiske
ambitioner, snarere end på basis af den observerede udvikling i bestandene, anfører DFPO, at det et
værktøj, der kun bør anvendes med nogen forsigtighed og efter dialog med erhvervet.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at foreningens fiskeriinteresser ikke på
nuværende tidspunkt indgår i Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024, da
den pelagiske sektor primært er afhængig af de aftaler, som EU indgår med Norge og UK og i
kyststatsregi. I det lys har DPPO således følgende generelle prioriteter i forhold til fiskerimuligheder for
2024:
Der er behov for en stærk EU-indsats imod andre kyststaters voldsomme og uberettigede ensidige
fastsættelse af kvoter og deraf følgende overfiskning af den samlede TAC. Der bør gives højeste prioritet
til at nå til enighed om fordelingsprincipper for makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild baseret på
ægte og oprigtigt historisk fiskeri og interesser i modsætning til et forsimplet princip om
zonetilhørsforhold. DPPO kan støtte ICES’ rådgivning og forslag til TAC’er for de pelagiske arter for
2024:
makrel (-5 pct., 739 386 ton)
blåhvilling (+12,5 pct., 1.529.754 tons),
atlanto-skandisk sild (-24 pct., 390.010 tons)
sild i Nordsøen (+28,3 pct., 532.166 tons)
hestemakrel i Nordsøen (+8,5 pct., 9.730 tons)
For vestlig hestemakrel bør der ifølge DPPO fastsættes en foreløbig TAC i lyset af det kommende
benchmark og undersøge alternativer til en nulfangst-TAC under hensyntagen til fiskeriets overlevelse
på langt sigt. Den bilaterale aftale mellem EU og Norge for 2024 bør ifølge DPPO indeholde et stærkt
reduceret bidrag af blåhvilling fra EU og give EU fuld adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norske
farvande.
11
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
DPPO mener, at det er sandsynligt, at ICES' rådgivning ville have været en forhøjelse af TAC'en for
makrel, hvis det ikke havde været for den nuværende overskridelse af TAC'en som følge af overdrevne,
uberettigede ensidige kvoter fastsat af andre kyststater. DPPO opfordrer derfor Kommissionen og Rådet
om på det kraftigste at fordømme parter i kyststater, der fastsætter overdrevne, uberettigede ensidige
kvoter, og til straks at træffe foranstaltninger mod denne praksis ved at gøre brug af de instrumenter, de
har til rådighed, såsom udvalgte handelsforanstaltninger. DPPO anfører, at fastsættelse af ensidige
kvoter er uacceptable og i strid med de igangværende bestræbelser på at nå til enighed om en
fordelingsordning mellem alle involverede kyststater. De synes også at være i strid med FN's
havretskonvention og navnlig aftalen om fælles bestande fra 1995, og det bør fastslås, om dette kan
betegnes som IUU-fiskeri. DPPO anfører ligeledes, at det lige nu kun er EU og UK, der holder fast i
kvoter baseret på de hidtidige fordelingsprincipper. Der er desværre fortsat ikke udsigt til en aftale om
fordelingen af makrel af Nordsøen mellem de involverede kyststater. Forhåbningerne om en bindende
aftale for 2024 kan ikke længere lade sig gøre, da der er aftalt møder frem til foråret 2024, hvilket ikke
tjener nogen til ære og gør mere skade end gavn i forhold til omverdenens syn på fiskeriet efter makrel
i Nordatlanten.
I forhold til EU’s interne opdeling af makrelkvoten i Nordsøen, anbefaler DPPO, at man sletter den
særlige bestemmelse i TAC/kvote-forordningen, som begrænser fiskeriet i 4b og 4c. Baggrunden for
denne anbefaling er at ICES, efter arbejdsgruppen WKEVALMAC 12-17 juni 2023, ikke længere vurderer
at det giver mening at tale om makrel underkomponenter, deriblandt en Nordsøkomponent. ICES’s
vurdering er således, at i genetisk forstand er der alene tale om én samlet makrel bestand. Der er derfor,
ingen videnskabelig basis for at sondre mellem makrel i den nordlige, centrale og sydlige del af
Nordsøen.
Endeligt anbefaler DPPO, igen med udspring i konklusionerne fra WKEVALMAC, at man opererer med
samme mindstemål i alle farvandsområder, nemlig 20 cm, i stedet for som nu et mindstemål for
Nordsøen på 30 cm. I den sammenhæng anfører DPPO, at det er værd at bemærke, at der i de tekniske
regler (forordning 2019/1241), bilag V, del A om bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for
Nordsøen, opereres med to mindstemål for makrel – både 30 cm og 20 cm. Noget kunne således tyde
på, at man i forbindelse med arbejdet med de tekniske regler har besluttet sig for et mindstemål på 20
cm, men glemt at slette det oprindelige mindstemål for Nordsøen på 30 cm. Den fejl bør efter DPPO’s
mening rettes, alternativt bør man tillade at bruge 20 cm i stedet for 30 cm i den praktiske anvendelse
af forordningen.
DPPO noterer med tilfredshed ICES’ rådgivning for blåhvilling og er glad for at se, at gydebiomassen
som forudsagt forbliver på nogle af de højeste niveauer nogensinde, og at den stærke rekruttering i 2021
og 2022 fortsat har positiv effekt på bestandsudviklingen. DPPO bemærker desuden, at forhandlingerne
om en fordelingsmekaniske fortsætter, men desværre helt frem til marts 2024. DPPO finder, at der skal
lægges pres på Kommissionen, så fordelingen afspejler EU's reelle og traditionelle interesse og resultater
som den største aktør inden for dette fiskeri siden dets oprindelige udvikling, idet der også tages hensyn
til, at dets historiske fangster er blevet hæmmet af kvoter og adgang, som Norge har fået gennem den
årlige bilaterale aftale mellem EU og Norge. Hvis man ikke kan nå til enighed om en
fordelingsmekaniske, er der efter DPPO’s opfattelse kun et reelt alternativ, nemlig at videreføre en fælles
andel mellem EU og UK på 41,42 pct. af TAC'en, som efterfølgende fordeles i henhold til Brexit-aftalen.
Som det er tilfældet med makrel, bør zonetilhørsforhold ikke være det kriterium, som en fordeling skal
baseres på.
DPPO ser med bekymring på den seneste nedgang i ICES' rådgivning for atlanto-skandinavisk sild, idet
yderligere -24 pct. (390 010 ton) følger efter sidste års -15 pct. Ligesom det er tilfældet med makrel, er
en overskridelse af fiskerimulighederne blandt de kyststater, der har en andel af kvoten på ca. 40 pct.
12
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0013.png
den største trussel, og de ansvarlige kyststater bør aktivt presses til at ændre adfærd. De igangværende
forhandlinger om en fordelingsnøgle mellem de involverede kyststater er vigtige, og som det er tilfælde
med både makrel og blåhvilling, bør zonetilhørsforhold ikke være det bærende princip for en fordeling
af bestanden, men bør baseres på historisk fiskeri.
Efter DPPO’s opfattelse er det fortsat meget vigtigt, at ICES og de forvaltende kyststater undersøger
metoder, der gør det muligt at fastsætte mere stabile TAC'er for Nordsø sild. De sidste tre år har der
været en biologisk rådgivning, der er gået fra +45 pct. ned til -22 pct. og op igen til +28 pct. DPPO
opfordrer derfor EU, UK og Norge til at samarbejde om en langsigtet forvaltningsstrategi, der tager
hensyn til alle forhold, der påvirker bestandsudviklingen, også dem, der vedrører klimaet, økosystemet
og andre økonomiske aktiviteter i de områder, hvor silden lever. Drøftelserne om forvaltningsstrategien
bør således gå forud for en norsk/britisk debat om flådesegmenter. For udvalgte dele af EU-flåden er
den nuværende struktur af A, B-, C- og D-flåder svarende til kombinationer af områder og målrettet
fiskeri eller bifangst afgørende for en omhyggelig forvaltning af bestanden.
DPPO noterer med stor bekymring, at ICES for andet år i træk anbefaler en 0-TAC for vestlig
hestemakrel. TAC'en for 2023 er kun en lille bifangst-TAC, og et fortsat forbud mod et målrettet fiskeri
vil ikke blot bringe dette fiskeris fremtid i fare, men også påvirke økonomien i det samlede fiskeri på de
fiskepladser, hvor hestemakrellen opholder sig. DPPO anfører, at tvivl om, hvordan den nuværende
vurderingsmodel fungerer, har ført til en benchmark procedure for bestandene af hestemakrel i Vest-,
Syd- og i Nordsøen fra første halvdel af 2024. På europæisk niveau, har erhvervet gentagne gange
opfordret til at fremskynde denne øvelse, og det bør påbegyndes så hurtigt som muligt. I lyset af det
kommende benchmark og dets mulige konsekvenser for bestandsvurderingen opfordrer DPPO til, at der
fastsættes en foreløbig TAC, og at forvaltningsparterne enes om muligheden for at revidere TAC'en efter
benchmarket. Hvis parterne beslutter at fastsætte endnu en TAC for bifangster, er ifølge DPPO
nødvendigt, at Kommissionen og Rådet sørger for koordinering og harmonisering af dens
gennemførelse. I 2023 førte bifangst-TAC'en for denne bestand til uforudsete praktiske problemer i
medlemsstaternes gennemførelse, hvilket bragte princippet om level-playing field i fare.
I forhold til udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og Norge (balancen) anfører DPPO, at EU
betaler store mængder af blåhvilling for at få adgang til at fiske demersale arter i norsk farvand. DPPO
anerkender, at blåhvilling har været en vigtig ”valuta” i forhandlingerne om udveksling af
fiskerimuligheder, men ser med stigende bekymring på, at den pelagiske sektor ikke drager fordel af
denne udveksling, samtidig med, at Norge får adgang til at fiske en stor mængde blåhvilling i EU-
farvand. DPPO appellerer derfor til, at EU betaler med så lidt blåhvilling som muligt i forhold til
balancen for 2024 og søge andre muligheder. Det kan bl.a. gøres ved at øge EU’s mængder i aftalen
mellem EU og Grønland. Desuden bør balancens samlede størrelse overvejes nøje i lyset af ICES'
rådgivning for de relevante bestande. Endelig bør EU's adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norsk
farvand genoprettes til 100 pct. af kvoten.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) fastholder, at fiskerimuligheder
for ål er et anliggende for medlemsstaterne og skal følge EU's ålereguleringsplan fra 2007. FSK-PO
anfører, at forvaltningen af ålen hører ikke til i de årlige TAC/kvoteforhandlinger, hvor det danske
saltvandsfiskeri rammes proportionelt hårdt og desuden ikke adresserer de væsentlige presfaktorer på
ålens langsigtede bestandsforbedringer. Såfremt en lukkeperiode ikke kan undgås, vil FSK-PO opfordre
til at EHFAF-regelsættet tilpasses, således at rammerne for ophugning også kan gives til ålefiskere.
Dette vil give mulighed for, at de danske ålefiskere, der ikke længere har et lønsomt fiskeri, kan forlade
fiskeriet med værdighed og uden for store økonomiske tab.
13
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0014.png
Danmarks Naturfredningsforening (DN) minder om, at Danmark ifølge EU’s fælles fiskeripolitik er
forpligtet til at genoprette fiskebestandene og sikre, at bestandene udnyttes på bæredygtige niveauer.
DN mener, at kvoterne bør holde sig under de grænser, som ICES anbefaler i forhold til en bæredygtig
udnyttelse, samt at kvoter skal følge forsigtighedsprincippet for at sikre bæredygtige fangstkvoter. DN
anfører, at ifølge den fælles fiskeripolitik skal fiskebestande derudover forvaltes efter en
økosystembaseret tilgang med henblik på at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine
økosystem minimeres, og at det skal tilstræbes til at sikre, at fiskeri ikke nedbryder havmiljøet. Under
en økosystembaseret fiskeriforvaltning skal der efter DN’s mening, også tages hensyn til samspillet
mellem de forskellige bestande i økosystemet, og beskytte den svageste bestand i det blandede fiskeri.
DN anfører, at EU desværre endnu ikke har formået at opnå målet i den fælles fiskeripolitik om at sikre
at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, senest inden udgangen af 2020 for alle
bestande.
DN ønsker også at fremhæve, at ulovligt udsmid af fisk stadigvæk er et meget udbredt problem i
Nordsøen og truer bestande ved at øge fiskeridødeligheden. Dette viser ifølge DN også ICES rådgivning,
som f.eks. fremhæver, at 30 pct. af alle torskefangster i Nordsøen i 2022 blev smidt ud igen. DN
opfordrer regeringen til at arbejde for, at der på EU-niveau sættes tiltag for at sikre et fuldt dokumenteret
fiskeri (f. eks. ved at bifangst kvoter er betinget af, at medlemsstaterne indfører et fuldt dokumenteret
fiskeri med kamera overvågning), og at Danmark på hjemmefronten udvider elektronisk
monitorering med kamera til alle demersale fiskefartøjer som fisker i Nordsøen og Skagerrak.
DN hilser velkommen, at Kommissionen for de fleste TACs foreslår at følge ICES rådgivning om
maksimalt bæredygtigt udbytte. DN bakker op om Kommissionens forslag om at udelukke år-til-år
fleksibilitet for bestande hvor bestandens biomasse er under grænseværdien B-lim, eller hvor ICES
rådgiver om en nul fangst/lukning af det direkte fiskeri.
DN ønsker at fremhæve, at Kommissionens forslag ikke følger ICES rådgivning om ål, som anbefaler en
nulfangst. Kommissionens forslag er dermed ifølge DN ikke i tråd med målsætningen i EU’s fælles
fiskeripoliti om, at den fælles fiskeripolitik skal forvaltes efter en forsigtighedstilgang og målet om
maksimalt bæredygtigt udbytte. DN anbefaler, at man bør være langt mere ambitiøst end
Kommissionens forslag og følge ICES rådgivning om lukning af alt fiskeri (kommercielt og rekreativt)
efter ål i alle habitater og i alle livsstadier (dvs. både fiskeri efter glasål, gulål og blankål) og i både fersk-
og saltvand fra 1. januar 2024 og indtil bestanden er genoprettet. Danmark bør ifølge DN ikke bakke op
om Kommissionens forslag om at indføre mulighed for at fiske ål i 30 dage i ålens migrationsperiode.
Derudover mener DN, at Danmark bør i gangsætte en national proces for at sikre ålens vandring både i
fersk- og saltvand, samt at genoprette ålens levesteder. Derudover bør Danmark ifølge DN indføre et
totalforbud mod rekreativt fiskeri i ferskvand fra 1. januar 2024. Endvidere bør Danmark ophøre med sit
genudsætningsprogram for ålen, da ICES ikke mener, at der er dokumentation for, at dette tiltag gavner
bestandens genopretning.
DN støtter Kommissionen i sit forslag for videreførelse af de eksisterende tiltag for torsk i Kattegat,
blandt andet en lukning af det målrettede fiskeri og krav om mere selektive redskaber og fuldt
dokumenteret fiskeri. DN mener, at alle fartøjer, ikke kun danske, bør være fuldt dokumenteret og
dermed udstyret med elektronisk monitering. Derfor mener DN, at Danmark på EU-niveau bør arbejde
for, at en bifangst kvote for torsk skal være betinget af, at fartøjernes fangster er fuldt dokumenterede
og med kameraovervågning. DN anbefaler, at Danmark viderefører kameraprojektet i Kattegat og
henviser til den seneste rapport fra Fiskeristyrelsen, som konkluderer, at elektronisk monitorering kan
dokumentere fangst på fiskefartøjer og dermed fungerer som et effektivt kontrolredskab i forhold til
overholdelsen af landingsforpligtigelsen.
14
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
2777616_0015.png
DN mener, at Danmark bør arbejde for at kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak følger den tilgang
som ICES rådgiver om, nemlig at beskytte den svageste delbestand (southern substock). Dette
indebærer anvendelse af en fælles fiskeridødelighedsreduktion på tværs af alle delbestandene. DN ønsker
at fremhæve, at ifølge ICES ligger fiskeridødeligheden på torsk over grænseværdien FMSY, og at torsken
er dermed overfisket. Desuden ønsker DN at fremhæve, at det ikke kun er for den ene delbestand
(southern substock), at biomassen ikke er på sunde niveauer. Også viking substock’s biomasse er under
de grænseværdier, som anses at være ”sunde”. Ifølge ICES, er viking substock under MSY B-trigger. DN
anfører, at ICES vurderer, at bestandens biomasse er mellem B-pa og B-lim og dermed ikke kan anses
at være på sunde niveauer. DN mener, at Danmark bør bakke Kommissionen op i, at de supplerende
tiltag for beskyttelsen af torsk i Nordsøen/Skagerrak bør videreføres.
Kvoten for jomfruhummer bør ifølge DN derfor fastsættes på et niveau, som ikke risikerer at føre til en
højere bifangst af torsk.
DN hilser velkommen, at Kommissionen forslår en TAC på FMSY-lower værdien for rødspætte i
Kattegat, Sundet og Bælthavet for at reducere fiskeridødelighed af torsk, som fanges som bifangst i det
demersale rødspættefiskeri.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) og Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) forholder sig alene til ål. Det
påpeges, at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende
virkning fra de medlemsstater, som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette
er dokumenteret både af international forskning og af dansk forskning. Ifølge DAFF og DFF vil det
bedste, hurtigste og mest nødvendige tiltag fra Kommissionen derfor være at få de medlemsstater, der
endnu ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår
også af Kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019. Der henvises til, at Kommissionen
ligeledes konkluderer følgende i evalueringen:
”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det
menneskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og
økonomisk støtte”.
Tilsvarende fastslår DTU Aqua at
”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille
indvirkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”
DAFF og DFF bemærker videre, at ålehandlingsplanen virker, også underbygges af, at der rapporteres
om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Denne
tendens er fortsat i 2022 og endnu tydeligere i 2023. Dette underbygges yderligere af den netop
offentliggjorte nøglefiskerrapport. Ifølge DAFF og DFF er det vigtigt, at man følger den linje som
Kommissionens evaluering tilsiger fremfor at forvente noget ”quick fix”. Et sådant er ikke muligt, da
ålen har en generations cyklus omring 15 år hvilket ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion.
DAFF og DFF finder, at der er tale om et misbrug af kvoteordningen til at indføre rent politisk
motiverede tiltag for en art der i øvrigt ikke er omfattet af TAC kvote systemet.
Ifølge DAFF og DFF vil det være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's
regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med
yderligere restriktioner. Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i
ophjælpning at ålebestanden dels ved monitorering – nøglefiskere – og dels ved assistance til udsætning.
DAFF og DFF finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri
for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Den
foreslåede lukkeperiode for erhvervet vil reelt være en lukning af det danske ålefiskeri.
DAFF og DFF henviser til, at ålefiskeriet i Danmark og øvrige østersølande er levende kulturarv. Den
levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv.
Ålefiskeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Fortsat lukning af det rekreative ålefiskeri vil i vidt omfang
15
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
lukke fritidsfiskeriet. Dette vil få store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i
dag alene anvendes af fritidsfiskere. Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan
nævnes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 pct. Det har medført at den århundreder
gamle ålefiskerkultur på Blekinges øst- og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år.
DAFF og DFF påpeger, at forslaget om forlængede lukkeperioder er målrettet alene de medlemsstater,
hvor ålefiskeriet foregår i saltvand (EU farvande), men vil ikke begrænse ålefangsterne i de
medlemsstater, hvor ålefiskeriet foregår i ferskvand, inddæmmede områder og flodmundinger.
Forslaget rammer således netop de lande som har implementeret ålehandlingsplanen. DAFF og DFF
noterer sig, at Kommissionens forslag ikke er ledsaget af nogen faglig begrundelse. DAFF og DFF finder
derfor, at forslaget ikke bør gennemføres.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri.
Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den
fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.
Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og
UK samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og UK om
fiskerimulighederne i 2024 afsluttes rettidigt i 2023, så der er klarhed om kvoterne fra årets start, og
fiskeriet i norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2024. Regeringen finder i den sammenhæng,
at det er vigtigt, at aftalerne bliver afbalancerede, herunder at reel adgang til britisk farvand opretholdes.
Hvis alle aftaler ikke er på plads rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige
fiskerimuligheder.
Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af
fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild. Specifikt for makrel er regeringens udgangspunkt
fortsat på linje med forhandlingsoplægget på intern fordeling af makrel for 2022, herunder også i
forhold til en langsigtet løsning.
Ved fordeling af nye fiskerimuligheder finder regeringen det ligeledes meget vigtigt, at danske
fiskeriinteresser varetages bedst muligt.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som
indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er
vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav
om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i
Kattegat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen
for, at der i lighed med 2023 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som
alene kan anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved kvotefastsættelsen tages
hensyn til bestandssituationen for delbestandene i en grundlæggende ny rådgivning.
16
 kom (2023) 0587 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak 2024
Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for
bestandssituationen.
Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om
én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,
alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-
niveau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at
foranstaltninger til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om
genopretning af bestanden af europæisk ål.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af
særlige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til, at der for bestande
med bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader fortsat fiskeri på andre bestande, og opretholdelse
af relativ stabilitet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt til Folketingets Europaudvalg.
For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg
til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september
2022. For så vidt angår sagen om intern fordeling af makrel for 2023 har sagen være forelagt for
Folketingets Europaudvalg som led i forslag om fiskerimuligheder for 2023 til forhandlingsoplæg forud
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 1. december 2023.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
17