Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0596 Bilag 1
Offentligt
2782045_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
13. november 2023
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om udskydelse af
fristerne for vedtagelse af standarder for
bæredygtighedsrapportering for visse sektorer og for visse
tredjelandsvirksomheder (KOM(2023) 596)
Nyt notat
1. Resumé
EU-direktivet for virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)
blev vedtaget i december 2022. Ifølge direktivet skal Kommissionen via
delegerede retsakter fastsætte de konkrete bæredygtighedsstandarder, som
virksomhederne skal rapportere efter. Kommissionen vedtog den 31. juli
2023 den første retsakt, der dækker over en række generelle standarder,
som bredt gælder for de omfattede virksomheder. Ifølge direktivet skal
Kommissionen derudover og senest den 30. juni 2024 fremsætte tre
yderligere retsakter, der omfatter standarder for visse sektorer, visse
tredjelandsvirksomheder samt SMV’er.
Kommissionen har den 17. oktober 2023 fremsat et forslag til en afgørelse,
der udskyder fristerne for vedtagelsen standarderne for visse sektorer samt
tredjelandsvirksomheder. Forslaget dækker en toårig udskydelse af fristerne,
så retsakterne senest skal være vedtaget den 30. juni 2026. Forslaget blev
modtaget i dansk sprogversion den 19. oktober 2023 og skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i EU.
Formålet med forslaget er at lette de administrative byrder forbundet med
rapporteringskravene. En udskydelse af fristerne vil medføre, at
Kommissionen får mere tid til at udarbejde og gennemtænke
rapporteringsforpligtigelserne, så de ikke pålægger virksomhederne unødige
byrder, og at virksomhederne gives rimelig tid til at omstille sig de nye krav.
Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret og beskyttelsesniveauet i
Danmark. Forslaget vil ikke i sig selv medføre statsfinansielle konsekvenser.
Implementeringen af CSRD vil medføre ekstraordinært store byrder for
dansk erhvervsliv. En udskydelse af særligt de sektorspecifikke standarder
vil kunne have en positiv effekt på dette.
 kom (2023) 0596 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udskydelse af fristerne for vedtagelse af standarder for bæredygtighedsrapportering for visse sektorer og for visse tredjelandsvirksomheder
2782045_0002.png
Med udgangspunkt i det allerede fastlagte forhandlingsoplæg for
bæredygtighedsstandarderne kan regeringen støtte Kommissionens
forslag. Det vurderes, at forslaget understøtter regeringens holdning om,
at standarderne skal være proportionale og implementerbare for
virksomhederne i praksis, så de omfattede virksomheder ikke pålægges
unødigt store byrder.
2. Baggrund
EU-direktivet for virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) blev
vedtaget i december 2022. Ifølge direktivet skal Kommissionen via
delegerede retsakter fastsætte de konkrete bæredygtighedsstandarder, som
virksomhederne skal rapportere efter. Kommissionen vedtog den 31. juli
2023 den første retsakt, der dækker en række generelle standarder, som bredt
gælder for de omfattede virksomheder. Ifølge direktivet skal Kommissionen
derudover og senest den 30. juni 2024 fremsætte tre yderligere retsakter, der
omfatter standarder for visse sektorer, visse tredje-landsvirksomheder med
forretningsaktiviteter i EU samt SMV’er.
Kommissionen har den 17. oktober 2023 fremsat et forslag til en afgørelse,
der udskyder fristerne for vedtagelsen standarderne for visse sektorer samt
tredjelandsvirksomheder. Forslaget dækker en toårig udskydelse af fristerne,
så retsakterne senest skal være vedtaget den 30. juni 2026.
Forslaget kommer som led i Kommissionens overordnede ambition om at
nedbringe virksomheders rapporteringskrav fra EU-lovgivning med 25 pct.
Det fremgår derudover af CSRD-direktivet, at standarderne for
bæredygtighedsrapportering bør være forholdsmæssige og ikke pålægge de
omfattede virksomheder unødvendige byrder. Derudover skal
standarderne tage hensyn til de eksisterende standarder og rammer for
bæredygtighedsrapportering og -regnskabsaflæggelse, hvor det er relevant.
Regeringen forelagde Folketingets Europaudvalg en samlet sag vedrørende
bæredygtighedsstandarderne den 17. maj 2023, hvor der blev indhentet
forhandlingsoplæg.
3. Formål og indhold
Forslaget lægger op til at udskyde vedtagelsen af standarderne for visse
sektorer og tredjelandsvirksomheder med to år, så senest skal vedtages af
Kommission senest den 30. juni 2026.
For de sektorspecifikke standarder vil det betyde, at de omfattede
virksomheder vil være underlagt disse rapporteringskrav, når
Kommissionen har vedtaget disse senest den 30. juni 2026. For
standarderne for tredjelandsvirksomheder gælder, at rapporteringskravene
først vil finde anvendelse for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028.
2
 kom (2023) 0596 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udskydelse af fristerne for vedtagelse af standarder for bæredygtighedsrapportering for visse sektorer og for visse tredjelandsvirksomheder
2782045_0003.png
Formålet med fristudskydelsen er at reducere virksomhedernes
administrative byrder, jf. Kommissionens fastsatte 25 pct.-målsætning.
Udskydelsen skal give virksomhederne en tilstrækkelig omstillingsperiode
og tid til at fokusere på gennemførelsen af de generelle rapporteringskrav,
der allerede er vedtaget under CSRD. Samtidig skal udskydelsen give
virksomhederne mere tid til at forberede sig på de yderligere krav, der vil
blive indført med disse standarder. Desuden skal udskydelsen sikre, at
European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), får den
nødvendige tid til at udvikle effektive sektorspecifikke standarder, så
overlappende og unødvendige rapporteringskrav undgås. EFRAG er en
privat organisation, som yder teknisk bistand til Kommissionen ved
udarbejdelsen af bæredygtighedsstandarderne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget til afgørelsen skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens
forslag.
5. Nærhedsprincippet
Fristerne for at vedtage sektorspecifikke standarder og standarder for
tredjelande angående virksomhedernes bæredygtighedsrapportering følger af
regnskabsdirektivets artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit og artikel 40b. Heraf
fremgår det, at det er Kommissionens opgave at vedtage disse standarder,
hvorfor udsættelse af fristerne ikke kræver gennemførelse på national plan.
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
De største danske virksomheder skal i dag i årsrapportens ledelsesberetning
redegøre for, om de har en politik for samfundsansvar, og hvad den i givet
fald går ud på. Der er i dansk ret således ikke standarder for, hvordan
virksomheders skal udarbejde deres bæredygtighedsrapportering.
I dag er store virksomheder, omfattet af regnskabsklasse C, og alle
virksomheder i regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige
aktieselskaber uanset disses størrelse) omfattet af årsregnskabslovens krav
om redegørelse for samfundsansvar, som implementerer direktivet for ikke-
finansiel rapportering (2014/95/EU).
De omfattede virksomheder skal efter følg-eller-forklar princippet redegøre
for deres politikker for samfundsansvar inden for følgende forhold:
Miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere
klimapåvirkningen
ved
virksomhedens
aktivitet,
sociale-
og
personaleforhold samt forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder
og bekæmpelse af korruption og bestikkelse.
3
 kom (2023) 0596 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udskydelse af fristerne for vedtagelse af standarder for bæredygtighedsrapportering for visse sektorer og for visse tredjelandsvirksomheder
2782045_0004.png
Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om de væsentligste risici
forbundet med forholdene samt oplysninger om ikke-finansielle
nøgleresultatindikatorer,
som
er
relevante
for
specifikke
forretningsaktiviteter. For hvert område, hvor virksomheden har en politik,
skal der bl.a. gives oplysninger om indholdet af politikken for
samfundsansvar. Derudover skal der oplyses om processer for nødvendig
omhu (due diligence), hvis virksomheden anvender sådanne processer.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil ikke i sig selv medføre statsfinansielle konsekvenser, men
den generelle implementering af CSRD vil medføre statsfinansielle
konsekvenser for 20-40 mio. kr. årligt til blandt andet kontrol, vejledning
og tilsyn.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme,
jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Implementeringen af CSRD vil medføre ekstraordinært store byrder for dansk
erhvervsliv. En udskydelse af særligt de sektorspecifikke standarder vil kunne
have en positiv effekt på dette, da virksomhederne herigennem får mere tid til
at omstille sig de allerede eksisterende krav samt forberede sig på kommende
krav. Derudover kan en udskydelse være med til at sikre tilstrækkelig tid til,
at kommende krav gennemarbejdes, så de bliver effektive og ikke skabe
unødige administrative byrder for virksomhederne.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
negativt.
8. Høring
Kommissionens forslag til afgørelse har den 24. oktober 2023 været sendt i
høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål
med frist den 31. oktober 2023. Der er modtaget høringssvar fra Landbrug og
Fødevarer, FSR – Danske Revisorer, Dansk Erhverv, Dansk Industri og
Finans Danmark.
Landbrug og Fødevarer
støtter op om Kommissionens forslag men
understreger behovet for først og fremmest at fokusere på de generelle
4
 kom (2023) 0596 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udskydelse af fristerne for vedtagelse af standarder for bæredygtighedsrapportering for visse sektorer og for visse tredjelandsvirksomheder
2782045_0005.png
standarder. Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at rejse et
ønske over for Kommissionen om at sikre, at relevante sektorer inddrages
i arbejdet med de sektorspecifikke standarder.
Finans Danmark
pointerer, at de berørte virksomheder tilsvarende skal
have udskudt fristen for, hvornår de skal afgive rapporteringer efter de
sektorspecifikke standarder, så implementeringsperioden ikke forkortes.
Samtidig opfordrer Finans Danmark til, at der sikres sammenhæng ift. den
øvrige bæredygtighedsregulering af den finansielle sektor (jf. SFRD, CRR
Pillar 3, mv).
Dansk Erhverv (DE)
forholder sig i høringssvaret ikke til de mere
sektorspecifikke hensyn, men derimod alene til den foreslåede udskydelse
bredt set. DE lægger til grund, at dette vil medføre, at afrapporteringskravet
vil have samme forskydning for alle virksomheder. DE mener, at dette bør
gælde, uanset hvornår virksomhedens rapporteringsforpligtelse træder i
kraft og. I forhold til de CSRD-omfattede SMV’er, der skal rapportere
første gang fra regnskabsåret 2026, som ligeledes bør have 2 år til at
implementere de sektor-specifikke standarder i det omfang standarderne
bliver gældende for virksomhederne.
Dansk Industri
(DI) kan støtte forslaget og finder det samtidig vigtigt, at
der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at understøtte implementeringen
af de ikke-sektorspecifikke standarder, der træder i kraft fra regnskabsåret
2024. DI finder det vigtigt, at EFRAG på den korte bane får mulighed for
at fokusere ressourcerne på at understøtte vejledningen af de ikke-
sektorspecifikke standarder. DI ønsker også, at virksomhederne tilsvarende
får udskudt fristen for, hvornår de skal afgive rapporteringer iht. de
sektorspecifikke
standarder,
så
implementeringsperioden
for
virksomhederne ikke forkortes, samt at udskydelsen også reflekteres i
følgelovgivningen for den finansielle sektor i det omfang deres
rapporteringskrav afhænger af sektorspecifikke informationer. DI ser
gerne, at lempelserne vedrørende indfasning af de nye rapporteringskrav
gøres permanente i stedet for en indfasning til 2026, så virksomheder, som
fremadrettet skal rapportere for første gang, også kan benytte
indfasningsbestemmelserne. Desuden bemærker DI, at der kan være et
behov for særlige indfasningsbestemmelser for især børsnoterede SMV’er,
da de først omfattes af rapporteringskravet fra regnskabsåret 2026 og bør
derfor have en særskilt indfasning for de supplerende rapporteringskrav i
sektorstandarderne i det omfang, de er omfattet.
FSR – Danske Revisorer (FSR)
støtter overordnet set forslaget, men gør
opmærksom på, at den udsatte frist kan føre til, at store virksomheder og
børsnoterede SMV’er risikerer at få mindre tid i perioden fra de
sektorspecifikke
standarders
vedtagelse
til
tidspunktet
for
virksomhedernes rapporteringsforpligtigelse.
5
 kom (2023) 0596 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udskydelse af fristerne for vedtagelse af standarder for bæredygtighedsrapportering for visse sektorer og for visse tredjelandsvirksomheder
2782045_0006.png
FSR opfordrer til, at Kommissionen hurtigst muligt pålægges at
offentliggøre en oversigt over de ESRS-sektorer, som virksomhederne skal
opdele deres omsætning efter, så byrderne reduceres og datakvaliteten
fremmes.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre
landes holdninger til forslaget. I lyset af det generelle fokus på tværs af
medlemsstater på at reducere de administrative byrder for virksomheder
forventes dog opbakning til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens forslag om en udskydelse af
standarderne for visse sektorer og tredjelandsvirksomheder, da det
vurderes, at forslaget falder inden for regeringens forhandlingsoplæg fra
maj 2023.
Af regeringens forhandlingsoplæg fremgår, at regeringen støtter en
ambitiøs tilgang til bæredygtighedsstandardisering, der vil understøtte
overgangen til en mere bæredygtig økonomi, men at regeringen samtidig
finder det vigtigt, at de konkrete rapporteringskrav kan administreres af
virksomhederne i praksis, og at byrderne for virksomhederne står mål med
gevinsterne for den bæredygtige omstilling.
Det vurderes, at Kommissionens forslag om særligt udskydelsen af de
sektorspecifikke standarder vil kunne nedbringe de administrative byrder
ved at give virksomhederne mere tid til at omstille sig eksisterende og
kommende rapporteringskrav. Derudover kan en udskydelse skabe
tilstrækkelig tid til, at de kommende standarder gennemarbejdes, så de
bliver effektive og ikke skal påfører virksomheder unødige administrative
byrder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Regeringen forelagde Folketingets Europaudvalg en samlet sag vedrørende
bæredygtighedsstandarderne den 17. maj 2023, hvor der blev indhentet
forhandlingsoplæg. Folketinget blev orienteret om vedtagelsen af det første
sæt af bæredygtighedsstandarderne den 16. august 2023.
6