Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0647 Bilag 1
Offentligt
2791976_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
1. december 2023
2023 - 13115
amakla
EU-Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv
2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på
forbrugerområdet og om ændring af direktiv (EU) 2015/2302, (EU)
2019/2161 og (EU) 2020/1828, KOM (2023) 649.
EU-Kommissionens forslag til forordning om ophævelse af forordning
(EU) nr. 542/2013 og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og
(EU) 2018/1724 for så vidt angår nedlæggelsen af den europæiske
OTB-platform, KOM (2023) 647.
Nyt notat.
1.
Resume
EU-Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 to forslag. Det ene
er et forslag til ændring af direktiv om alternativ tvistbilæggelse på
forbrugerområdet (”ATB”). Det andet er et forslag til forordning om
ophævelse
af
forordning
for
den
europæiske
online
tvistbilæggelsesplatform (”OTB”).
Alternativ tvistbilæggelse indebærer at løse tvister på en anden måde end
ved at gå rettens vej f.eks. gennem Forbrugerklagenævnet, det finansielle
ankenævn eller pakkerejsenævnet. Formålet med forslagene er bl.a. at
tilpasse rammen for alternative tvistbilæggelse til de digitale markeder, at
øge brugen af alternativ tvistbilæggelse i grænseoverskridende tvister samt
at forenkle procedurerne for alle aktørerne. Det vil bl.a. betyde at
forbrugerbeskyttelsen styrkes både inden for og uden for det indre marked,
samt at der vil være færre oplysningsforpligtelser for erhvervsdrivende,
hvilket vil reducere omkostninger for erhvervsdrivende. Dette opnås bl.a.
gennem nedlæggelse af den online platform for tvistbilæggelse. Det har vist
sig, at platformen ikke har bidraget til behandling af tvister mellem
forbrugere og online erhvervsdrivende på tilfredsstillende vis. Derfor
lægges der op til at nedlægge platformen.
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
2/12
En vedtagelse af direktivforslaget om alternativ tvistbilæggelse vil medføre
lovgivningsmæssige konsekvenser. Forordningsforslaget om ophævelse af
OTB-forordningen vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslagene forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle
konsekvenser, men forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske
besparelser.
Regeringen støtter generelt forslagene, idet de opretholder og forbedrer
det nuværende forbrugerklagesystem og styrker forbrugerbeskyttelsen.
Regeringen hilser desuden reduktionen af de administrative byrder for
erhvervslivet velkomment.
De to forslag komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet
samlet.
2.
Baggrund
Tvister bliver mere og mere komplekse i takt med den digitale udvikling,
eksempelvis grundet stigende brug onlinehandel. Alternativ tvistbilæggelse
er en hurtigere, nemmere og billigere måde at løser tvister på, end ved at
gå rettens vej for forbrugere og erhvervsdrivende, idet en neutral tredjepart
i form af et tvistbilæggelsesorgan fungere som mægler. Det kunne fx være
Forbrugerklagenævnet, det finansielle ankenævn eller pakkerejsenævnet.
De oprindelige regler om alternativ tvistbilæggelse har været afgørende for
at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i det indre marked. Det skyldes,
at de eksisterende regler stiller krav om, at der i alle medlemsstater skal
være ATB-instanser, som skal sikre en hurtig, økonomisk overkommelig
og retfærdig tvistbilæggelse på tværs af alle sektorer.
For at understøtte den digitale udvikling på området præsenterede
Kommissionen derfor den 17. oktober 2023 to forslag i form af ændring af
direktiv om alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet (ATB-
direktivet) og forslag til forordning om ophævelse af forordning (EU) nr.
542/2013 om onlinetvistbilæggelse (OTB-forordningen) og om ændring af
forordning (EU) 2017/2394 og (EU) 2018/1724 for så vidt angår
nedlæggelsen af den europæiske OTB-platform.
Begge forslag er resultat af en længere række evalueringer, høringer af
interessenter og konsekvensanalyser.
De to forslag komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet
samlet.
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
2791976_0003.png
3/12
3.
Formål og indhold
Forslaget om ATB blev har til formål at udvide, forenkle og forbedre
anvendelsen af alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet. Målet er at
give alle forbrugere og erhvervsdrivende bedre adgang til
omkostningseffektiv tvistbilæggelse af høj kvalitet, samtidig med at
reglerne er tilpasset de digitale markeder. Forslaget har også til formål at
minimere rapporteringskravene for virksomheder og ATB-instanser.
Forslaget om ophævelse af OTB-forordningen vil medføre at OTB-
platformen nedlægges. Det oprindelige formål med OTB-platformen var at
give forbrugeres og erhvervsdrivendes bedre og forenklede adgang til
tvistbilæggelse gennem en platform tilpasset de digitale markeder. Der er
kun i gennemsnit behandlet 200 sager via platformen om året i hele EU.
Udgifterne til at opretholde platformen står derfor ikke mål med udbyttet
ved platformen. I stedet vil der blive introduceret nye brugervenlige
digitale værktøjer i ATB-direktivet, hvor forbrugerne kan få relevant
information om deres klagemuligheder, hvilket særligt vil være gavnligt i
situationer hvor en tvist går på tværs af grænser.
Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 og 169 i Traktat om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Gennemgang af forslaget til direktiv om ATB
Udvidelse af ATB-direktivets anvendelsesområde
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet til at omfatte frivillige ATB-
procedurer indledt mod erhvervsdrivende uden for EU, der sælger varer
eller tjenesteydelser til forbrugere, der er bosiddende i EU.
Anvendelsesområdet foreslås også udvidet til tvister i faser forud for
aftaleindgåelsen. Her har forbrugeren også rettigheder, og det uanset om
forbrugeren i sidste ende indgår en aftale eller ej. Således vil reglerne bl.a.
omfatte tvister om vildledende reklame, manglende, uklare eller
vildledende oplysninger, urimelige kontraktvilkår eller garantirettigheder.
Ændring af definitioner i ATB-direktivet
Det foreslås, at definitionerne af ”nationale tvister” og
”grænseoverskridende tvister” ændres til at omfatte alle tvister vedrørende
vigtige forbrugerrettigheder, herunder sager hvor den erhvervsdrivende er
etableret uden for EU.
Adgang til ATB-instanser og ATB-procedurer
Det foreslås, at erhvervsdrivende, der er etableret uden for EU, på frivillig
basis også kan deltage i ATB-procedurer inden for EU. I forlængelse heraf
foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til at oprette ATB-instanser, der
kan behandle tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende uden for EU.
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
4/12
Det foreslås også, at der skal tages højde for beskyttelse af forbrugere med
begrænsede digitale færdigheder. Det sker bl.a. ved at have mulighed for at
sende og få adgang til dokumenter i et ikke-digitalt format efter anmodning.
Det foreslås også, at ATB-instansers muligheder for at sammenlægge
sammenlignelige sager mod samme erhvervsdrivende styrkes. Derudover
foreslås det, at ATB-instanser ikke bør indføre uforholdsmæssige regler
for, hvordan forbrugerne skal kontakte den erhvervsdrivende, før de kan
indlede en sag.
Det foreslås desuden, at der indføres en svarpligt for erhvervsdrivende til
forespørgsler fra en ATB-instans inden for 20 arbejdsdage. Her skal den
erhvervsdrivende svare på, om den pågældende ønsker at indgå i ATB-
proceduren for den pågældende klage. Dette forventes at tilskynde
erhvervsdrivende til at deltage mere i ATB.
Gennemsigtighed
Det foreslås, at ATB-instansers administrative byrder og omkostninger
effektiviseres og lettes. Det forslås, at de disse skal afrapportere om deres
virksomhed hvert andet år frem for hvert år. Det foreslås også, at ATB-
instanser ikke længere skal aflægge rapport om samarbejde inden for
netværk af ATB-instanser.
Erhvervsdrivendendes oplysningsforpligtelser
Det nuværende ATB-direktiv pålægger erhvervsdrivende at oplyse
forbrugerne om mulighederne for at anvende ATB. Det foreslås, at denne
oplysningsforpligtelse fjernes, hvilket vil reducere byrderne for de
erhvervsdrivende. Det vil samtidig forbedre forbrugerbeskyttelse, idet
Kommissionens analyse viser, at disse oplysninger afskrækker forbrugerne
fra at vælge en ATB-procedure.
Forbrugerbistand
Det foreslås, at der oprettes nationale ATB-kontaktpunkter til at bistå
forbrugerne i forbindelse med deres grænseoverskridende køb i EU.
Kommissionen fremhæver muligheden for, at ATB-kontaktpunkterne kan
være en del af de eksisterende europæiske forbrugercentre. ATB-
kontaktpunkterne skal fremme brugen af ATB og bistå forbrugere og
erhvervsdrivende i ATB-procedurer. Det kan eksempelvis gælde hjælp
med henvisning til ATB-instanser, forklaring af forskellige procedurer,
bistå med indgivelse af klage mv.
Tvistbilæggelsesinstansers oplysningsforpligtelser
ATB-instanser skal i dag oplyse myndighederne om effektiviteten af
instansens arbejde. Det foreslås at fjerne den forpligtelse. Det vil mindske
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
5/12
de administrative byrder for ATB-instanserne, som så eksempelvis vil
kunne behandle flere tvister i stedet.
De kompetente myndigheders og Kommissionens rolle
Det foreslås, at Kommissionen skal udvikle og vedligeholde brugervenlige,
interaktive værktøjer til at forbedre vejledningen af forbrugerne.
Værktøjerne skal indeholde oplysninger, som i dag fremgår på den online
platform til tvistbilæggelse. Værktøjerne skal give forbrugerne nemmere
mulighed for finde oplysninger om f.eks. hvilken ATB-instans, der er den
rette at gå til samt om andre klagemekanismer.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
5.
Nærhedsprincippet
Det overordnede mål med direktivforslaget er at give alle forbrugere og
erhvervsdrivende bedre adgang til omkostningseffektiv tvistbilæggelse af
høj kvalitet, der er tilpasset de digitale markeder. Kommissionen anfører,
at ved at forenkle ATB og gøre ATB mere omkostningseffektiv i
forbindelse med tvistbilæggelse i sager, der går på tværs af grænser og ved
at fremme sammenlægningen af sager, der ligner hinanden, vil direktivet
bidrage til at øge effektiviteten af tvistbilæggelse.
Kommissionen anerkender, at en række faktorer herunder blandt andet
komplekse procedurer og gældende national ret gør det vanskeligt for
medlemsstaterne at anvende grænseoverskridende ATB på tilstrækkelig vis
og derved sikre og opretholde forbrugerbeskyttelsen. Dertil anerkender
Kommissionen, at medlemsstaterne ikke er i stand til i tilstrækkelig grad at
løse vanskelighederne på egen hånd, idet de er resultatet af den hidtil EU-
retlige forbrugerlovgivning.
For at sikre et konsekvent højt forbrugerbeskyttelsesniveau, større
forbrugertillid til ATB og mere netværkssamarbejde og udveksling af best
practice på EU-plan samt en reduktion rapporteringskravene, er der derfor
behov for en indsats på EU-plan. Uden en indsats på EU-plan vil de
nationale interventioner sandsynligvis skabe huller i håndhævelsen og
forvridning af det indre marked. En sådan indsats forventes dermed at
medføre udveksling af praksis om anvendelse af digitale værktøjer til at
gøre ATB mere omkostningseffektiv og konsekvent og derudover
eksempelvis at skabe sagsbehandlingsprocedurer og sektorspecifik ATB
medlemsstaterne imellem. Derudover forventes indsatsen at sikre
retssikkerhed og sammenhæng i rapporteringen med henblik på
datasammenlignelighed i forbindelse med evalueringen af ATB på tværs af
medlemsstaterne.
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
2791976_0006.png
6/12
Det overordnede mål med etableringen af OTB-platformen var at sikre, at
der var sikkerhed for tilstrækkelige private eller offentlige digitale
værktøjer til at bistå onlineforhandlere med at kontakte ATB-instanser.
Med forordningsforslaget om ophævelse af OTB-platformen anerkender
EU-Kommissionen, at formålet med platformen har vist sig irrelevant
grundet den hurtige udvikling af onlineklagebehandlingssystemer på
digitale markedspladser, som i sig selv hurtigt blev en del af de vigtigste
tvistbilæggelseskanaler for SMV’er, der driver virksomhed online.
Regeringen er enig i EU-Kommissionens vurderinger og finder, at
forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
I Danmark er de eksisterende regler om alternativ tvistbilæggelse reguleret
i forbrugerklageloven, lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ
tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslagene vil medføre behov for lovændringer, herunder
ændringer af lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med
forbrugerklager (forbrugerklageloven), hvor der bl.a. vil skulle foretages
ændringer i lovens anvendelsesområde og definitioner samt ændres i regler
vedrørende erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser.
Forordningsforslaget om OTB vil ikke medføre behov for lovændringer, da
forordningen havde direkte virkning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til direktiv om ATB forventes ikke at medføre væsentlige
statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vil blive analyseret nærmere med
henblik på at kortlægge de statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget til ophævelse af forordning om OTB forventes ikke at medføre
statsfinansielle konsekvenser.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens
bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
2791976_0007.png
7/12
Forslaget til direktiv om ATB kan generelt have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter
udveksling af oplysninger på tværs af medlemsstaterne om bedste praksis
for at anvende digitale værktøjer til at gøre ATB mere omkostningseffektiv
og konsekvent, sagsbehandlingsprocedurer, sektorspecifik ATB mv. samt
håndtering af grænseoverskridende forbrugertvister.
Derudover kan forslagene generelt have positive konkurrencemæssige
konsekvenser for virksomhederne, idet der vil være tale om byrdelettelser.
For så vidt angår forbrugerne, forventes forslagene at medføre en samlet
fordel i form af en reduktion af tab.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Baseret på Kommissionens konsekvensanalyse af forslagene, forventes det,
at forslagene kan medføre væsentlige erhvervsøkonomiske besparelser på
634 millioner euro årligt på EU-plan. Besparelserne skyldes lettelsen af
oplysningskrav
og
nedlæggelsen
af
OTB-platformen,
idet
onlineerhvervsdrivende, hvoraf de fleste er SMV’er, blandt andet ikke
længere skal have en e-mailadresse til ODR-korrespondance længere.
Forslaget til direktiv om ATB forventes dog også at medføre løbende
omkostninger for erhvervsdrivende og ATB-instanser på knap 39 millioner
euro årligt på EU-plan. Omkostningerne går på, at virksomhederne
pålægges en svarpligt, at ATB-instanserne kan forvente et større antal
tvister samt tilpasning af ATB-platformene.
En endelig vurdering, og eventuel kvantificering, af forslagets administrative
konsekvenser vil finde sted, når forslaget implementeres i dansk lov.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget om ATB ventes at ændre på beskyttelsesniveauet, idet både
erhvervsdrivende og forbrugere vil få flere grundlæggende rettigheder
gennem fremme af lige vilkår og reducering af forbrugernes tab.
Forslaget til ophævelse af OTB forordningen nødvendiggør hensyntagen
til rettigheder i relation til personoplysninger og sikring af imødegåelse af
risiko for brud på datasikkerheden, idet alle personoplysninger slettes ved
OTB-platformens nedlæggelse.
8.
Høring
EU-Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 2013/11/EU
om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet
og om ændring af direktiv (EU) 2015/2302, (EU) 2019/2161 og (EU)
2020/1828
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
2791976_0008.png
8/12
Direktivforslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for
Konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for
bemærkninger den 3. november 2023.
Der er indkommet hørringssvar fra Dansk Erhverv, Forsikring og Pension
samt Forbrugerrådet Tænk, som er sammenfattet nedenfor.
Dansk Erhverv bakker op om EU-Kommissionens ønske om et
velfungerende system for ATB og finder, at tilgangen med
minimumsharmonisering er hensigtsmæssig, idet Danmark har etableret et
velfungerende forbrugerklagesystem med Forbrugerklagenævnet, en
række
private
ankenævn
og
en
supplerende
forbrugerombudsmandsinstitution.
Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt at udvide ATB-direktivets
anvendelsesområde til også at omfatte tvister vedrørende faser forud for
aftaleindgåelsen. Dertil bemærker Dansk Erhverv, at sådanne typer af
tvister bør håndteres af Forbrugerombudsmanden eller andre
tilsynsmyndigheder, som ikke er ATB-myndigheder, da forslagets
vedtagelse ellers vil medføre en markant stigning i antallet af sager ved
ATB-instanser og –myndigheder, som vil resultere i en længere
sagsbehandlingstid til skade for forbrugere og erhvervsdrivende. Dansk
Erhverv gør i denne forbindelse regeringen opmærksom på et eventuelt
behov for yderligere allokering af ressourcer til de danske ATB-instanser.
Dansk Erhverv kan derfor ikke støtte den foreslåede udvidelse af
anvendelsesområdet.
Dansk Erhverv bakker op om, at ATB-direktivet skal give mulighed for, at
virksomheder uden for EU frivilligt kan acceptere, at sager mod dem kan
håndteres ved ATB-instanser inden for EU, idet Dansk Erhverv bakker op
om, at erhvervsdrivende uden for EU underlægges de samme regler, som
erhvervsdrivende inden for EU gør. Dansk Erhverv er dog kritisk over for
denne mulighed, idet Dansk Erhverv finder en række udfordringer i forhold
til at forbrugerne kan få tvangsfuldbyrdet en eventuel afgørelse, hvilket kan
have den konsekvens, at ATB-instanser inden for EU anvender ressourcer
på at behandle tvister uden sikkerhed for, at forbrugeren faktisk kan få
inddrevet sit tilgodehavende.
Dansk Erhverv bemærker, at mange EU-forbrugere foretager køb hos
erhvervsdrivende uden for EU via handelsplatforme og online
markedspladser. Dansk Erhverv finder, at forbrugerne skal have mulighed
for at kunne indbringe en sag mod den pågældende
handelsplatform/markedsplads (eller dennes juridiske repræsentant) frem
for direkte mod den pågældende bagvedliggende erhvervsdrivende, som
anvender platformen, hvad end denne erhvervsdrivende er etableret inden
for eller uden for EU.
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
2791976_0009.png
9/12
Forbrugerrådet Tænk bakker generelt op om EU-Kommissionens ønske om
at forbedre forbrugerbeskyttelsen – både i forbrugerkøb inden for og uden
for EU. Dertil støtter Forbrugerrådet Tænk forslagets elementer vedrørende
beskyttelse af forbrugere med begrænsede digitale færdigheder og sikring
af disse forbrugeres adgang til ikke-digital kommunikation med ATB-
instanserne samt sikring af prøvelsesretten af automatiserede procedurer.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler regeringen, at der ved implementeringen
lægges vægt på krav til brugervenlige systemer og letforståelig
forbrugerinformation, også skriftligt. Endvidere støtter Forbrugerrådet
Tænk forslagets formål om at øge og forbedre netværkssamarbejde og
udveksling af bedst praksis på EU-plan. Dertil bemærker Forbrugerrådet
Tænk, at der bør lægges vægt på ATB-kontaktpunkternes rolle og
opretholdelse af forbrugernes muligheder for at danne sig et overblik over
klagemulighederne.
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at udvide ATB-direktivet til også
at omfatte tvister vedrørende faser forud for aftaleindgåelsen, herunder om
vildledende markedsføring eller tvister om lovbestemte rettigheder såsom
beskyttelse mod geoblokering, idet Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det
nuværende ATB-direktivs snævre anvendelsesområde har resulteret i, at
behandling af sådanne tvister ved danske ATB-instanser afvises.
Forbrugerrådet Tænk bakker op om indførelsen af en svarpligt for
erhvervsdrivende til at besvare en forespørgsel fra en ATB-instans, uanset
om de har til hensigt at deltage i den foreslåede ATB-procedure mod dem
eller ej. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at forslaget herom ikke vil have
væsentlig indvirkninger for ATB-procedurerne i Danmark, men derimod
vil bidrage til forbedringer af andre medlemsstaters ATB-procedurer,
hvorfor forslaget støttes.
Forbrugerrådet Tænk finder det uhensigtsmæssigt at ophæve
erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelse over for forbrugerne om,
hvorvidt de agter at anvende en ATB-procedure eller ej. Forbrugerrådet
Tænk er kritisk heroverfor på baggrund af risikoen for, at forbrugernes
overblik over klagemulighederne forringes med forringelse af
forbrugerbeskyttelsen til følge.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det i overensstemmelse med ATB-
direktivets hovedformål om at sikre, at der bl.a. er adgang til økonomisk
overkommelig tvistbilæggelse ved ATB-instanserne, bør sikres, at det ikke
alene fastholdes, men også indskærpes, at forbrugerne skal have mulighed
for at indgive en klage gratis eller for et klagegebyr af symbolsk størrelse.
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
2791976_0010.png
10/12
Forsikring og Pension anfører, at det særligt er to bestemmelser, som giver
anledning til bekymring i forslagets artikel 1 (ændringer til direktiv
2013/11 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på
forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og
direktiv 2009/22/EF). Det drejer sig om den foreslåede ændring af artikel
2, stk. 1 (anvendelsesområdet). Det fremgår af beskrivelsen af forslaget, at
klageadgang gælder “irrespective of whether the consumer ultimately
concludes a contract”. Lægges dette til grund, vil ændringen reelt betyder,
at en forbruger kan klage til et ADR-organ over forhold, som i dag henhører
under Forbrugerombudsmandens og/eller Finantilsynets ansvarsområde.
Der er risiko for, at ADRorganerne kommer til at behandle klager, uden at
der er eller har været en aftale eller et konkret tilbud mellem klageren og
det indklagede selskab. Dette kan forøge antallet af sager og give ADR-
organerne en mere offentligretlig rolle, som i dag ligger og som også
fremover bør ligge hos de nævnte offentlige myndigheder. Det kan være
problematisk, hvis Ankenævnet for Forsikring (AFF) skal modtage klager
over et selskabs markedsføring, forsikringsvilkår eller lignende, uden at
forbrugeren, der klager, har en aftale med eller et økonomisk krav mod
selskabet.
Forsikring og Pension pointerer, at AFF’s vedtægter i dag tager højde for
denne problemstilling. AFF kan inddrage et selskabs markedsføring,
kontraktsvilkår og lignende i behandlingen af en økonomisk tvist, og AFF
kan også inddrage offentligretlige regler (herunder god skik) i en afgørelse
af en sådan obligationsretlig tvist, men det forudsætter, at klageren har
indgået en aftale med det indklagede selskab og at klageren fremsætter et
økonomisk krav. Alternativt skal parterne være uenige om, hvorvidt en
aftale er indgået. Det bør sikres, at ADR-organerne fortsat kun er forpligtet
til at behandle klager over erhvervsdrivende, som forbrugeren har indgået
en aftale med, så det sikres, at ADR-organerne ikke bliver pålagt at udføre
opgaver, der i dag er henlagt til offentlige myndigheder som eksempelvis
Forbrugerombudsmanden eller Finanstilsynet. Det bør sikres, at ADR-
organerne ikke kommer til at fungere som disciplinære klageinstanser.
Forsikring og Pension fremhæver desuden, at den foreslåede ændring af
artikel 5 (adgang til ATB-instanser og ATB-procedurer) og i den
forbindelse de foreslåede definitioner af ”domestic disputes” og ”cross
border disputes” i artikel 4 ADR-organerne udfører en vigtig opgave i
tvistløsningen. ADR-organerne finansieres på forskellig måde, men det
generelle kendetegn (i hvert fald i Danmark) er, at de erhvervsdrivende i
høj grad finansierer tvistløsningsorganerne. I Danmark kan ADR-
organerne løse tvister over erhvervsdrivende, der er etableret i visse andre
lande – typisk i EU eller i EØS – hvis tvisten har større tilknytning til
Danmark end til det land, hvor den erhvervsdrivende er etableret
(etableringslandet).
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
2791976_0011.png
11/12
Forsikring og Pension anfører endvidere, at det ikke er hensigtsmæssigt, at
ADR-organerne skal pålægges en egentlig pligt til også at løse tvister
mellem en europæisk forbruger og en erhvervsdrivende fra et tredjeland,
idet dette kan føre til en fririder problematik, hvor europæiske
virksomheder må/skal betale for, at virksomheder fra tredjelande får løst
deres konflikter gratis af europæiske ADR-organer. Samtidig kan det lægge
en unødig byrde på ADR-organerne, hvis de skal behandle tvister, der kan
involvere sprog, lovgivning og forretningspraksis, som ikke harmonerer
med de EU-retlige standarder/traditioner. Det bør sikres, at ADR-
organerne har frihed til at beslutte, om de ønsker at behandle klager over
erhvervsdrivende, der opererer fra tredjelande (dvs. uden for EU/EØS).
EU-Kommissionens forslag til forordning om ophævelse af forordning
(EU) nr. 542/2013 og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og (EU)
2018/1724 for så vidt angår nedlæggelsen af den europæiske OTB-platform
Forordningsforslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for
Konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for
bemærkninger den 3. november 2023.
Der er indkommet hørringssvar fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet
Tænk, som sammenfattes nedenfor.
Dansk Erhverv støtter EU-Kommissionens forslag om at ophæve OTB-
forordningen og dermed nedlægge OTB-platformen.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at på baggrund af løbende indsamlet data
fra ankenævnssekretariaterne i Danmark, er der indikatorer for, at OTB-
platformen ikke tjener formålet med at smidiggøre processen omkring
tvister ved grænseoverskridende onlinehandel. Dertil bemærker
Forbrugerrådet Tænk, at data viser, at OTB-platformen modtager meget få
sager.
Forbrugerrådet Tænk gør regeringen opmærksom på, at nedlæggelse af
OTB-platformen gør det nødvendigt at binde ATB-systemerne sammen på
en anden måde, hvor ATB-kontaktcentrene bør have en større rolle. I den
forbindelse finder Forbrugerrådet Tænk det vigtigt, at der fortsat vil kunne
findes en samlet oversigt over alle ankenævnene, så forbrugerne fortsat kan
gennemskue mulighederne for tvistbilæggelse og navigere i klagesystemet.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til alle
medlemsstaternes holdninger til forslagene.
KOM (2023) 0647 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse.pdf
12/12
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag samt formålet med
forslagene om at opretholde og styrke den nuværende ATB-ramme.
Regeringen mener, at forslaget om ATB vil styrke forbrugernes rettigheder
og forbrugerbeskyttelsen i EU.
Regeringen hilser de foreslåede reduktioner af oplysningsforpligtigelser for
erhvervsdrivende og ATB instanser velkomment, idet det vil betyde færre
administrative byrder. Regeringen mener generelt, at ATB procedurerne
skal være effektive og administrativt velfungerende.
Regeringen finder det vigtigt, at det eksisterende offentlige
forbrugerklagesystem kan bevares så vidt muligt i forbindelse med
udvidelsen af anvendelsesområdet. Det skyldes, at der i vidt omfang er tale
om områder, der i dag ligger inden for Forbrugerombudsmandens eller
andre offentlige myndigheders ressort.
Regeringen finder det positivt, at forslaget til ATB forventes at skabe større
opmærksomhed blandt forbrugere og erhvervsdrivende om adgangen til
tvistbilæggelse. Det vil konkret betyde en større opmærksomhed på
adgangen til private klage- og ankenævn i Danmark, hvilket vil understøtte
retfærdige markeder, forbrugerbeskyttelse og lige vilkår for erhvervslivet.
I forlængelse heraf finder regeringen det meget vigtigt, at
onlinemarkedspladser og brancheorganisationer på tilsvarende måde som
ATB-instanser, skal have den nødvendige ekspertise og være uafhængige,
samt opfylde nogle grundlæggende sagsbehandlingsprincipper til sikring af
forbrugernes retssikkerhed. Hertil finder regeringen det også vigtigt, at det
sikres, at forbrugerne ikke fratages muligheden for at danne sig et overblik
over deres adgang til retshåndhævelse.
Regeringen støtter desuden forslaget til ophævelse forordningen om OTB,
som vil indebære nedlæggelse af OTB-platformen, idet OTB-platformen
ikke har virket efter hensigten. I den forbindelse finder regeringen det
vigtigt, at ATB-initiativer er proportionale, effektive og hensigtsmæssige.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.