Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0660 Bilag 2
Offentligt
2786759_0001.png
23. november 2023
Samlenotat vedrørende forslag til ændring af forordning om
finansielle benchmarks
KOM(2023) 660
Materialet
er
udarbejdet
Erhvervsministeriet
af
Økonomiministeriet
og
2
 kom (2023) 0660 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om finansielle benchmarks
2786759_0002.png
Side 2 af 8
Forslag til ændring af forordning om finansielle
benchmarks
KOM(2023) 660
1. Resume
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit forslag til revision af
benchmarkforordningen (BMR). Et finansielt benchmark er et indeks, der
bruges som reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.
Formålet med forslaget er at lette de administrative byrder for
administratorer af mindre og ikke-væsentlige benchmarks og derved i sidste
ende mindske omkostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.
Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredjelande også omfattes af
reglerne.
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag. Regeringen støtter
formålet om at reducere byrderne for benchmarkadministratorer og brugere
og samtidig sikre, at de største og vigtigste benchmarks fortsat er omfattet
BMR.
Sagen er ikke på ECOFIN 8. december 2023, men der kan muligvis opnås
enighed i Rådet i løbet af december 2023. Der er endnu ikke fremlagt et
kompromisforslag. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med
Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag om ændring af
benchmarkforordningen (BMR). BMR har til formål at gøre finansielle
benchmarks mere robuste og øge investorernes tillid til benchmarks.
Et benchmark er et indeks i form af et tal, som offentliggøres regelmæssigt og
bruges som reference til at fastlægge betalinger iht. lånekontrakter, fastlægge
værdien af finansielle instrumenter eller måle en investeringsfonds resultater.
Et benchmark kan fx være prisen på et udvalg af aktier i et aktieindeks, eller
prisen på en råvare som olie. Når et indeks anvendes som referencepris for et
finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, udgør det et benchmark.
De mest anvendte benchmarks er rentebenchmarks, som er baseret på renter
på fx lån mellem banker. Rentebenchmarks bruges bredt af både husholdninger
og finansielle såvel som ikke-finansielle virksomheder. Referencerenterne
CIBOR og CITA-renten er eksempler på danske rentebenchmarks.
1
De danske
CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er villig til
at udlåne danske kroner til uden sikkerhedsstillelse for en nærmere defineret periode (fra 1 uge
og op til 12 måneder) til en anden bank med høj kreditværdighed. CITA (Copenhagen Interbank
1
 kom (2023) 0660 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om finansielle benchmarks
2786759_0003.png
Side 3 af 8
referencerenter benyttes eksempelvis til at bestemme renten på mange kunders
boliglån, der fx kan være fastsat til CIBOR plus et fast tillæg på 0,5 pct.-point.
Ud over referencerenterne findes der mange andre typer af benchmarks, bl.a.
aktieindeks, råvareindeks eller valutaindeks.
Benchmarks leveres af benchmarkadministratorer, der indsamler inputdata (fx
fra banker eller børser) og bearbejder dem til et benchmark. Et eksempel på en
administrator af et benchmark er Danish Financial Benchmark Facility ApS
(DFBF), som er godkendt af Finanstilsynet og administrerer bl.a. CIBOR og
CITA.
BMR stiller bl.a. krav til administratorer af benchmarks om passende
governance og gennemsigtighed af metodologi og krav til de banker, børser
m.v., der leverer data til brug for beregning af et benchmark. BMR regulerer
også brugen af benchmarks, herunder at finansielle virksomheder underlagt
tilsyn i EU-landene kun må benytte benchmarks fra administratorer med
tilladelse.
Administratorer etableret indenfor EU, der ønsker at udbyde benchmarks i EU
under BMR, skal have en tilladelse fra de nationale kompetente myndigheder i
administratorens hjemland. Administratorer etableret
udenfor EU
skal også
have en tilladelse til at udbyde benchmarks i EU.
BMR inddeler benchmarks i tre kategorier på baggrund af størrelsen og
vigtigheden. De tre kategorier er kritiske, væsentlige og ikke-væsentlige
benchmarks, hvor der er flest krav til administratorer af kritiske benchmarks.
Der er aktuelt ingen danske kritiske benchmarks, men det vurderes, at det
danske CIBOR overstiger en tærskel på 50 mia. euro for at være et væsentligt
benchmark. Også CITA-renten spiller en stor rolle i dansk økonomi, herunder i
forbrugerlånekontrakter. Derudover findes der en række andre benchmarks
udbudt af danske benchmarkadministratorer, som generelt bruges mindre og
hovedsageligt af professionelle aktører.
Kravene i BMR til administratorer indenfor og udenfor EU er generelt ens. I
praksis har reglerne for administratorer fra tredjelande ikke været
implementeret. Kommissionen vurderer, at tredjelandsadministratorernes
manglende ansøgninger om BMR-tilladelse skyldes, at de administrative byrder
under BMR ofte ikke står mål med den kommercielle fordel for
administratorerne (særligt små administratorer) ved at udbyde benchmarks i
EU.
Tomorrow/Next Average) udtrykker den faste rente, som en bank vil bytte for den variable dag-
til-dag-rente DESTR i en nærmere defineret periode.
 kom (2023) 0660 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om finansielle benchmarks
2786759_0004.png
Side 4 af 8
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet
træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er særligt:
1. at sikre mere proportionale krav til en benchmarkadministrator i
forhold til størrelsen og vigtigheden af benchmarket. Det skal især
reducere byrderne for administratorer af mindre benchmarks
2. at sikre, at reglerne for administratorer i tredjelande implementeres, så
de reguleringsmæssige byrder ikke afholder disse administratorer fra et
udbyde deres benchmarks i EU. Det vil samtidig sikre generel
ligebehandling af administratorer hhv. indenfor og udenfor EU.
3.1 Indsnævring af BMR’s anvendelsesområde
Forslaget indsnævrer BMR’s anvendelsesområde, så mindre benchmarks
fremover ikke vil være underlagt BMR. Forslaget indebærer, at et benchmark
alene vil være underlagt BMR, hvis ét eller flere af følgende krav er opfyldt:
Benchmarket bruges i finansielle instrumenter, finansielle
kontrakter og/eller investeringsfonde med en samlet værdi i
EU på mindst 50 mia. euro
Det er benchmarkadministratorens ansvar at overvåge, hvorvidt dens
benchmarks overstiger tærsklen. Benchmarks, der i dag er kategoriseret
som ikke-væsentlige, vil falde udenfor anvendelsesområdet, medmindre
de kvalitativt udpeges som væsentlige af et EU-land. Omvendt vil
benchmarks, der i dag kategoriseres som væsentlige eller kritiske, fortsat
være underlagt BMR. Det vurderes, at den danske referencerente CIBOR
overstiger tærsklen på 50 mia. euro for at være et væsentligt benchmark.
Kommissionen skønner, at antallet af benchmarkadministratorer inden
for EU, der er underlagt BMR, vil falde med ca. 90 pct. som følge af
tærskelværdien isoleret set.
Benchmarket udpeges af en kompetent myndighed i et EU-
land med inddragelse af ESMA til at være underlagt BMR’s
anvendelsesområde på baggrund af dets vigtighed for
økonomien i et eller flere EU-lande
De kompetente myndigheder i EU-landene (i Danmark Finanstilsynet)
har kvalitativt mulighed for under visse betingelser at udpege et
benchmark som væsentligt, således at benchmarket og dets
administrator er omfattet af BMR, i lyset af, at nogle benchmarks kan
være vigtige for et eller flere EU-lande, selvom det rent kvantitativt
kategoriseres som ikke-væsentligt for EU som helhed. Det vurderes
umiddelbart, at hvis den danske referencerente CITA skal omfattes
 kom (2023) 0660 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om finansielle benchmarks
2786759_0005.png
Side 5 af 8
BMR, skal det udpeges som væsentligt på baggrund af en nærmere
vurdering af opfyldelsen af de kvalitative betingelser for væsentlighed.
Benchmarket bruger BMR’s særlige betegnelser for
klimarelaterede benchmarks
BMR har to slags særlige klimarelaterede benchmarks, som anvendes i
investeringsøjemed, hvor fx virksomheder og aktiver (aktier,
obligationer mv.) der investeres i skal opfylde specifikke mål relateret til
udledninger mv. for at bruge BMR’s beskyttede klimalabels. Det drejer
sig om: ”EU-benchmark
for klimaovergangen”
(”Climate
Transition
Benchmark”,
CTB) og
”Paris-tilpasset EU-benchmark” (”Paris-Aligned
Benchmark”, PAB).
Sådanne benchmarks vil være underlagt BMR
uanset størrelse, og kun administratorer indenfor EU vil ifølge forslaget
kunne benytte disse betegnelser fremover.
Et benchmark, der falder ind under BMR’s anvendelsesområde, kan desuden
fortsat blive kategoriseret som kritisk, hvis det opfylder de samme kriterier for
et kritisk benchmark som i dag, og dermed være underlagt skærpede krav i
BMR. Kategorien " ikke-væsentlige” benchmarks udgår helt af BMR, da disse er
udenfor det reviderede anvendelsesområde.
3.2 EU-landenes kompetente myndigheder og ESMA’s roller i udpegningen af
væsentlige benchmarks
Det er den kompetente myndighed i et EU-land, der skal igangsætte processen
for at udpege et benchmark, som skal underlægges BMR’s regler grundet dets
kvalitativt vurderede vigtighed for økonomien i dette land, uanset hvor
administratoren er baseret. Processen derefter afhænger af, om
administratoren er baseret indenfor eller udenfor EU.
3.2.1 Benchmarks leveret af administratorer indenfor EU
En kompetent myndighed i et EU-land kan udpege et benchmark som
væsentligt, så benchmarket og dets administrator omfattes af BMR, hvis det
vurderes at opfylde kvalitative krav om vigtighed i EU-landet og ikke allerede er
udpeget i et andet EU-land. Den kompetente myndighed skal konsultere ESMA
og tage højde for ESMA’s rådgivning.
3.2.2 Benchmarks leveret af administratorer udenfor EU
En kompetent myndighed i et EU-land kan bede ESMA om at udpege et
benchmark leveret af en administrator fra et tredjeland som væsentligt, på basis
af de samme kriterier, som gælder for benchmarks leveret fra et EU-land.
3.3 Ansøgning om tilladelse for administratorer underlagt BMR
En administrator, som udbyder et eller flere benchmarks indenfor BMR’s
anvendelsesområde, skal ansøge om en tilladelse til at levere benchmarks.
 kom (2023) 0660 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om finansielle benchmarks
2786759_0006.png
Side 6 af 8
Administratorer indenfor EU skal fortsat enten søge om en tilladelse i et EU-
land.
Administratorer udenfor EU, der har benchmarks indenfor BMR’s
anvendelsesområde, kan opnå tilladelse til levering af benchmarks som hidtil.
3.4 Offentliggørelsesforpligtelser for myndigheder og regler for tilsynsbelagte
enheders brug af benchmarks
Forslaget pålægger de nationale kompetente myndigheder og ESMA at
offentliggøre centrale beslutninger relateret til benchmarks, herunder når et
benchmark falder indenfor BMR’s anvendelsesområde, og når en administrator
vurderes ikke at leve op til BMR.
3.5 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Forslaget indeholder en ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2026.
Det fremgår af forslaget, at der skal være en forenklet procedure for ansøgning
om tilladelse under de reviderede BMR-regler for de administratorer, som har
en eksisterende tilladelse under de nuværende BMR-regler.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i deres forslag, at nærhedsprincippet overholdes.
Kommissionen fremfører, at EU-landene fortsat vil kunne udpege benchmarks,
der ellers ville falde uden for anvendelsesområdet, som væsentlige, så de er
omfattet af BMR, uanset hvilket EU-land benchmark-administratoren er
lokaliseret i.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er en forordning, der er direkte gældende i Danmark. Anden brug af
benchmarks er ikke reguleret i dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
kan reducere antallet af benchmarkadministratorer under tilsyn i Danmark, og
som Finanstilsynet derfor skal føre tilsyn med. Finanstilsynet vil dog fortsat skulle
føre tilsyn med administratorer af de økonomisk vigtigste benchmarks.
Finanstilsynet er finansieret ved afgifter på finansielle virksomheder under tilsyn.
 kom (2023) 0660 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om finansielle benchmarks
2786759_0007.png
Side 7 af 8
Det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-retsakter, der
medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksisterende bevillinger.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan potentielt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser
afhængig af forslagets udformning, herunder tærskelværdi for at omfattes BMR.
Forslaget vil ifølge Kommissionen samtidig gøre det nemmere for brugerne af
benchmarks, fx banker og deres kunder, at verificere de enkelte benchmarks
regulatoriske status, dvs. hvilke EU-regler de pågældende benchmarks er
underlagt, og hvorvidt der eksisterer et forbud mod brugen af konkrete
benchmarks (f.eks. hvis administratoren ikke har den nødvendige tilladelse
under BMR).
For investorer vil der være færre benchmarks underlagt tilsyn. De største og
mest centrale benchmarks vil dog fortsat være under tilsyn, herunder de mest
centrale forbrugerrettede benchmarks samt tredjelands-benchmarks.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de
administratorer, hvis benchmarks fremover falder udenfor BMR. De vil dermed
ikke skulle ansøge om tilladelser og løbende sikre opdateret dokumentation.
Forslaget vil desuden bidrage til at sikre mere lige regler og konkurrence for
administratorer hhv. indenfor og udenfor EU.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle
sektor med frist for bemærkninger den 3. november 2023. Der henvises til
grund- og nærhedsnotat for høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er aktuelt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes holdninger til
forslaget. EU-landene ventes dog generelt at støtte formålet med forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der forventes fortsat at
bidrage til troværdighed og gennemsigtighed på de finansielle markeder og
samtidig sikrer proportionalitet i kravene til aktørerne.
Regeringen støtter at reducere byrderne for benchmarkadministratorer.
Samtidig finder regeringen det vigtigt, at forslaget indeholder den rette balance
mellem byrdelempelser og fortsat tilsyn med de benchmarks, der er mest
centrale for økonomien og forbrugerne. Det er blandt andet vigtigt med en
proportional og hensigtsmæssig tærskel for, hvornår et benchmark underlægges
BMR’s krav. Regeringen arbejder for nærmere afklaring af konsekvenserne af
den foreslåede grænse på 50 mia. euro og vil tage nærmere stilling hertil i lyset
heraf.
 kom (2023) 0660 - Bilag 2: Samlenotat om forordning om finansielle benchmarks
2786759_0008.png
Side 8 af 8
Regeringen finder det positivt, at der ifølge forslaget fortsat vil være mulighed
for at udpege nationalt vigtige benchmarks til at være tilsynsbelagte. Det er i den
forbindelse vigtigt, at de enkelte EU-landes kompetente myndigheder har
tilstrækkelige beføjelser i udpegningen, og at der er klare rammer for ESMAs
involvering i processen. ESMA skal bidrage til en ensartet tilgang og
koordination af udpegelser på tværs af EU-landene.
Regeringen finder det positivt, at forslaget tilpasser reglerne for administratorer
i tredjelande og vil arbejde for, at reglerne bliver implementeret og håndhævet.
Det vil sikre tilsyn med en række benchmarkadministratorer fra tredjelande og
ligebehandling mellem alle administratorer uanset geografisk placering.
Regeringen finder det positivt, at klimarelaterede benchmarks fortsat vil
reguleres af BMR, da dette kan mindske risici for greenwashing.
Regeringen finder det vigtigt, at der sikres en gnidningsfri overgang til de nye
regler. I den forbindelse finder regeringen det positivt, at forslaget indeholder
lettede overgangsprocedurer for de administratorer, der allerede har en
tilladelse. Det skal sikres, at disse procedurer er tilstrækkeligt klare.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.