Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0660 Bilag 8
Offentligt
2803945_0001.png
11. december 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
anhjch
Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen fsva.
anvendelsesområdet,
brugen
af
benchmarks
leveret
af
administratorer i tredjelande og visse rapporteringskrav, KOM
(2023) 660
Revideret notat.
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit forslag til revision
af benchmarkforordningen (BMR) for så vidt angår rækkevidden af
reglerne for benchmarks, anvendelsen af benchmarks, hvor
administratoren er lokaliseret i et tredjeland, samt bestemte
rapporteringskrav.
Formålet med forslaget er at lette de administrative byrder for
administratorer af mindre, ikkevæsentlige benchmarks og derved i sidste
ende mindske omkostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.
Samtidig skal benchmarks fra administratorer lokaliseret i tredjelande
også omfattes af reglerne, idet de i dag er undtaget fra kravene i BMR.
Forslaget ventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form
af byrdelettelser for især de mindre benchmark-administratorer.
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, og at reguleringen
fortsat bidrager til troværdighed og gennemsigtighed på de finansielle
markeder og samtidig sikrer proportionalitet i de byrder, der pålægges
aktørerne. Regeringen støtter formålet om at reducere byrderne for
benchmarkadministratorer og brugere og samtidig sikre, at de største og
vigtigste benchmarks fortsat falder ind under BMR. Regeringen finder det
vigtigt, at der er den rette balance mellem byrdereduktion og fortsat tilsyn
med de benchmarks, der er mest centrale for økonomien og forbrugerne.
Regeringen finder, at rentebenchmarks bør følge de generelle kriterier i
forslaget for at være underlagt krav og tilsyn under BMR. Regeringen
finder det således vigtigt, at EU-landenes myndigheder kan udpege
rentebenchmarks som væsentlige for deres respektive nationale markeder,
hvorved disse stadig er omfattet af EU-reglerne.
Forslaget skal behandles i Rådet mhp. at opnå enighed blandt EU-landene,
hvorefter det skal forhandles og vedtages med Europa-Parlamentet.
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0002.png
2/11
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag om ændring
af benchmarkforordningen (BMR). Forslaget er en del af Kommissionens
pakke om reduktion af lovgivningsmæssige rapporteringsbyrder.
BMR
1
har haft virkning fra 1. januar 2018 og har til formål at gøre
finansielle benchmarks mere robuste og øge investorernes tillid til
benchmarks. Benchmarks baserer sig på et indeks i form af et tal, som
offentliggøres regelmæssigt på basis af fx en beregning ud fra forskellige
priser eller værdier. Det kan fx være prisen på et udvalg af aktier i et
aktieindeks, eller prisen på en råvare som olie. Når et indeks anvendes som
referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, udgør
det et benchmark.
De mest anvendte benchmarks er rentebenchmarks, som er baseret på
renter på fx lån mellem banker. Rentebenchmarks bruges bredt af både
husholdninger og finansielle såvel som ikke-finansielle virksomheder. De
danske referencerenter benyttes eksempelvis til at bestemme renten på
mange kunders boliglån, der fx kan være fastsat til CIBOR
2
plus et fast
tillæg på 0,5 pct.-point. Ud over referencerenterne findes der mange andre
typer af benchmarks, bl.a. aktieindeks, råvareindeks eller valutaindeks.
Finansielle benchmarks benyttes også i kontrakter mellem parter, der ikke
er finansielle aktører (energiselskaber, rederier m.fl.) til at fastsætte
betalinger mv., fx i forbindelse med handelskreditter. Disse ikke-
finansielle virksomheder er ikke underlagt lovgivning om brugen af
benchmarks.
Benchmarks leveres af benchmarkadministratorer, der indsamler inputdata
(fx fra banker eller børser) og bearbejder dem til et benchmark.
BMR stiller bl.a. krav til administratorer af benchmarks om passende
governance og gennemsigtighed af metodologi og krav til stillere af data
til brug for beregning af et benchmark. BMR regulerer også brugen af
benchmarks, herunder at finansielle virksomheder underlagt EU-tilsyn kun
må benytte benchmarks fra godkendte administratorer.
BMR’s anvendelsesområde omfatter i dag omtrent alle benchmarks, der
leveres i EU med visse undtagelser for særligt råvarebenchmarks med
begrænset anvendelsesværdi. Visse særlige aktører såsom centralbanker,
offentlige myndigheder og pressen er desuden generelt undtaget.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks,
der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med
henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014.
2
CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er
villig til at udlåne danske kroner til uden sikkerhedsstillelse for en nærmere defineret
periode (fra 1 uge og op til 12 måneder) til en anden bank med høj kreditværdighed.
1
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0003.png
3/11
BMR inddeler overordnet benchmarks i tre kategorier på baggrund af
størrelsen og vigtigheden. De tre kategorier er hhv. kritiske, væsentlige og
ikkevæsentlige benchmarks, hvor der er flest krav til administratorer af
kritiske benchmarks, færre til væsentlige benchmarks og færrest til
ikkevæsentlige benchmarks.
Kritiske benchmarks (flest krav samt særlige beføjelser til
tilsynsmyndigheder
3
):
a) Benchmarket bruges i kontrakter eller fonde med en samlet værdi
på over 3728 mia. kr. (500 mia. euro),
b) brugen af benchmarket har en samlet værdi på over 2982 mia. kr.
(400 mia. euro) og andre kvalitative krav om vigtighed er opfyldt,
eller
c) benchmarket er baseret på inputs fra stillere, hvor et flertal er
baseret i ét EU-land, og dette EU-land har vurderet, at benchmarket
er kritisk ud fra nærmere kvalitative kriterier.
Væsentlige benchmarks (færre krav):
a) Benchmarket bruges i kontrakter eller fonde med en samlet værdi
på over 373 mia. kr. (50 mia. euro), eller
b) benchmarket har få eller ingen alternativer, og benchmarkets ophør
ville have væsentlige negative konsekvenser for markedernes
integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien
eller finansieringen af husholdninger og virksomheder
Ikkevæsentlige benchmarks (færrest krav):
a) Omfatter alle benchmarks, der ikke er kritiske eller væsentlige
benchmarks.
For rentebenchmarks og visse
4
råvarebenchmarks gælder i dag særregler,
som betyder, at de kan kategoriseres som kritiske, men at de ikke kan
kategoriseres som væsentlige, selvom de måtte opfylde de kvantitative
eller kvalitative kriterier for væsentlighed.
Selvom et rente- eller i visse tilfælde et råvarebenchmark ikke er blevet
kategoriseret som kritisk, er det imidlertid i dag stadig dækket af kravene i
benchmarkforordningen for ikke-væsentlige benchmarks, ligesom
rentebenchmarks samt visse råvarebenchmarks også, selv når de ikke er
kritiske, er underlagt særlige krav udover dem, der gælder for øvrige
ikkevæsentlige benchmarks.
Den kompetente myndighed kan for kritiske benchmarks bl.a. udpege
erstatningsbenchmarks i særlige situationer og kan pålægge administrator fortsat at levere
et benchmark, hvis der er risiko for, at benchmarket ophører på en uordnet måde. Stillere
til et kritisk benchmark kan pålægges at fortsætte med levere inputdata i en
overgangsperiode.
4
Gælder råvarebenchmarks, der ikke er baseret på regulerede data og ikke er baseret på
inputs fra stillere, hvor flertallet er enheder, der i forvejen er underlagt andet tilsyn.
3
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0004.png
4/11
De manglende muligheder for at udpege rente- og visse råvarebenchmarks
som væsentlige i henhold til de nuværende regler har således haft
begrænset praktisk betydning, da alle rente- eller råvarebenchmark har
været underlagt BMR, uanset væsentlighed.
Der er aktuelt ingen danske kritiske benchmarks, men det vurderes, at det
danske CIBOR-rentebenchmark overstiger tærsklen på 373 mia. kr. (50
mia. euro), som for andre typer benchmarks er grænsen for væsentlige
benchmark. Også CITA-renten
5
spiller en stor rolle i dansk økonomi,
herunder i forbrugerlånekontrakter. Derudover findes der en række andre
benchmarks udbudt af danske benchmarkadministratorer, som generelt
bruges mindre og hovedsageligt af professionelle aktører.
Administratorer etableret inden for EU, der ønsker at udbyde benchmarks
i EU under BMR, skal have en tilladelse fra de nationale kompetente
myndigheder i administratorens hjemland.
6
Administratorer etableret
uden for EU
skal også have en tilladelse til at
udbyde benchmarks i EU, enten via validering gennem en
benchmarkadministrator, der har en tilladelse hos en national myndighed i
EU, via en ansøgning til Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) eller via en ækvivalensbeslutning fra
Kommissionen om, at tredjelandets regler for benchmarks svarer til
BMR’s krav.
Kravene i BMR til administratorer inden for og uden for EU er generelt
ens. I praksis har reglerne for administratorer fra tredjelande dog været
suspenderet siden BMR’s indførelse, og tredjelandsadministratorer har
derfor kunnet operere i EU uden en tilladelse. Baggrunden for
suspenderingen er, at kun få tredjelandsadministratorer gennem tiden har
taget initiativ til at få en tilladelse til at udbyde benchmarks i EU. En
ikrafttrædelse af tredjelandsreglerne ville derfor kunne afskære europæiske
brugere fra at benytte en stor mængde benchmarks fra
tredjelandsadministratorer, hvilket potentielt giver færre investerings- og
risikoafdækningsmuligheder og dermed risiko for, at finansiel aktivitet vil
flytte ud af EU. Kommissionen vurderer, at tredjelandsadministratorernes
manglende ansøgninger om BMR-tilladelse skyldes, at de administrative
byrder under BMR ofte ikke står mål med den kommercielle fordel for
administratorerne (særligt små administratorer) ved at udbyde benchmarks
i EU.
CITA (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average) udtrykker den faste rente, som
en bank vil bytte for den variable dag-til-dag-rente DESTR i en nærmere defineret
periode.
6
Enten en
registrering
(som giver færre krav, men kun kan benyttes af finansielle
selskaber, der i forvejen reguleres, og kun til mindre vigtige benchmarks) eller en
godkendelse,
som giver flere krav, men mulighed for at udbyde alle typer af benchmarks.
5
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0005.png
5/11
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er
medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er særligt at:
1. skabe mere proportionale krav til en benchmarkadministrator i
forhold til størrelsen og vigtigheden af benchmarket. Det skal især
reducere byrderne for administratorer af mindre benchmarks
2. understøtte, at reglerne for administratorer i tredjelande kan
implementeres i praksis, så de reguleringsmæssige byrder ikke
afholder disse administratorer fra et udbyde deres benchmarks i
EU. Det vil samtidig give generel ligebehandling af administratorer
hhv. indenfor og udenfor EU.
3.1 Indsnævring af BMR’s anvendelsesområde
Forslaget indsnævrer BMR’s anvendelsesområde, så mindre benchmarks
fremover ikke vil være underlagt BMR. Forslaget indebærer, at et
benchmark alene vil være underlagt BMR, hvis ét eller flere af følgende
krav er opfyldt:
•
Benchmarket er kritisk (dvs. bruges i finansielle instrumenter,
finansielle kontrakter og/eller investeringsfonde med en samlet
værdi på mindst 3.728 kr. (500 mia. euro) eller udpeges som
nationalt kritisk via kvalitative kriterier) – gælder alle typer
benchmarks, herunder rente- og råvarebenchmarks
7
Kommissionen har oplyst, at forslaget til ændring af BMR
indebærer, at rentebenchmarks og visse råvarebenchmarks kun vil
være underlagt krav og tilsyn, hvis de er kategoriseret som kritiske
benchmarks enten via deres størrelse eller udpegning på baggrund
af kvalitative kriterier for vigtighed (svarende til de nuværende
kriterier for kritiske benchmarks i baggrundsafsnittet).
Rentebenchmarks, som ikke kategoriseres som kritiske, falder altså
uden for anvendelsesområdet. Det bemærkes, at de danske
rentebenchmarks, CIBOR og CITA, ikke er kategoriseret som
kritiske i dag, og derfor vil falde uden for anvendelsesområdet.
Benchmarket er væsentligt (dvs. bruges i finansielle
instrumenter, finansielle kontrakter og/eller investeringsfonde
med en samlet værdi i EU på mindst 373 mia. kr. (50 mia. euro)
eller udpeges som væsentligt af en kompetent myndighed i et
EU-land med inddragelse af ESMA) – gælder ikke rente- og
visse råvarebenchmarks
Det er benchmarkadministratorens ansvar at overvåge, hvorvidt
dens benchmarks overstiger tærsklen. Det vurderes, at den danske
referencerente CIBOR i princippet overstiger tærsklen på 373 mia.
•
Med visse undtagelser for særligt benchmarks baseret på data, der i forvejen er underlagt
andet tilsyn.
7
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0006.png
6/11
kr. (50 mia. euro) for at være et væsentligt benchmark, men
rentebenchmarks kan ikke kategoriseres som væsentlige og kan
altså kun blive underlagt krav og tilsyn under BMR ved at være
kategoriseret som kritisk, jf. ovenfor. Benchmarks, som i dag er
kategoriseret som ikke-væsentlige, vil falde uden for
anvendelsesområdet, medmindre de kvalitativt udpeges som
væsentlige (hvilket er muligt for benchmarks, som ikke er rente-
eller råvarebenchmarks) eller kritiske (generelt muligt for alle typer
benchmarks) af et EU-land.
De kompetente myndigheder i EU-landene (i Danmark
Finanstilsynet) har mulighed for under visse kvalitative betingelser
at udpege et benchmark som væsentligt, i lyset af at nogle
benchmarks kan være vigtige for et eller flere EU-lande, selvom
det rent kvantitativt kategoriseres som ikkevæsentligt for EU som
helhed. Udpegningen sker under inddragelse af ESMA
8
.
•
Benchmarket bruger BMR’s særlige betegnelser for
klimarelaterede benchmarks
9
BMR har to slags særlige klimarelaterede benchmarks, som
anvendes i investeringsøjemed og skal opfylde specifikke mål
relateret til udledninger mv. for at bruge BMR’s beskyttede
klimalabels. Det drejer sig om: ”EU-benchmark
for
klimaovergangen”
(”Climate
Transition Benchmark”,
CTB) og
”Paristilpasset EU-benchmark” (”Paris-Aligned Benchmark”,
PAB).
Sådanne benchmarks vil være underlagt BMR uanset
størrelse, og kun administratorer indenfor EU vil ifølge forslaget
kunne benytte disse betegnelser fremover.
3.2 EU-landenes kompetente myndigheders, ESMAs og Kommissionens
roller i udpegningen af kritiske benchmarks
Kommissionens forslag ændrer ikke på processen for, hvordan kritiske
benchmarks kan udpeges. Kommissionen skal forsat udpege et benchmark
som kritisk på EU-niveau, hvis benchmarket enten 1) overstiger 500 mia.
euro i værdi eller alternativt 2) overstiger 400 mia. euro og derudover
opfylder nogle kvalitative krav om økonomisk vigtighed. Disse EU-
kritiske benchmarks er under tilsyn af ESMA.
Derudover kan den kompetente myndighed i et EU-land udpege et
benchmark fra en administrator i sit eget land som nationalt kritisk, hvis
benchmarket opfylder kvalitative krav for vigtighed. Benchmarket vil i så
fald være under tilsyn i hjemlandet. I forbindelse med den nationale
udpegning afgiver ESMA en udtalelse om opfyldelsen af de kvalitative
Udpegningen igangsættes altid af en national kompetent myndighed og inddrager
efterfølgende Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA.
9
Det drejer sig om: ”EU-benchmark
for klimaovergangen”
(”Climate
Transition
Benchmark”,
CTB) og
”Paristilpasset EU-benchmark” (”Paris-Aligned Benchmark”,
PAB).
8
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
7/11
kriterier for kritiske benchmarks til Kommissionen,
Kommissionen vedtager en gennemførselsretsakt.
hvorefter
3.3 EU-landenes kompetente myndigheder og ESMA’s roller i
udpegningen af væsentlige benchmarks
Det er den kompetente myndighed i et EU-land, der skal igangsætte
processen for at udpege et benchmark som væsentligt, som skal
underlægges BMR’s regler grundet dets kvalitativt vurderede vigtighed for
økonomien i dette land, uanset hvor administratoren er baseret. Processen
derefter afhænger af, om administratoren er baseret inden for eller uden for
EU. Rente- og visse råvarebenchmarks kan ikke udpeges som væsentlige.
3.3.1 Benchmarks leveret af administratorer indenfor EU
En kompetent myndighed i et EU-land kan udpege et benchmark som
væsentligt, hvis det vurderes at opfylde de kvalitative krav (beskrevet
ovenfor) om vigtighed i EU-landet, og det ikke allerede er udpeget i et
andet EU-land. Den kompetente myndighed skal konsultere ESMA og tage
højde for ESMA’s rådgivning. ESMA vil særligt skulle vurdere, hvorvidt
udpegningen er tilstrækkeligt underbygget ift. de kvalitative krav for
udpegning samt vurdere, om benchmarket også spiller en vigtig rolle i
andre EU-lande.
Inden den pågældende kompetente myndighed træffer afgørelse, skal
administratoren i sagen høres. Ligeledes skal den kompetente myndighed
i administratorens hjemland også høres. Der skal efterfølgende
offentliggøres en begrundet afgørelse om udpegning.
Hvis et benchmark vurderes væsentligt i mere end ét EU-land, skal landene
aftale, hvem der skal udpege benchmarket. Hvis der ikke kan opnås
enighed om dette, er ESMA bemyndiget til at afgøre sagen.
3.3.2 Benchmarks leveret af administratorer uden for EU
En kompetent myndighed i et EU-land kan bede ESMA om at udpege et
benchmark leveret fra et tredjeland som væsentligt på basis af de samme
kriterier, som gælder for benchmarks leveret fra et EU-land.
ESMA skal høre administratoren og tredjelandets kompetente myndighed
i sagen og derefter offentliggøre en begrundet afgørelse om udpegning.
3.4 Ansøgning om tilladelse for administratorer underlagt BMR
En administrator, som udbyder et eller flere benchmarks inden for BMR’s
anvendelsesområde, skal ansøge om en tilladelse til at levere benchmarks.
Administratorer inden for EU skal fortsat enten søge om en registrering
eller godkendelse i et EU-land. Under den nuværende BMR skal
administratorer i EU søge tilladelse i sit hjemland. Dette vil fortsat være
tilfældet jf. Kommissionens forslag, hvis administratoren falder under
BMR’s anvendelsesområde som følge af, at værdien af brugen af et
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0008.png
8/11
benchmark overstiger 373 mia. kr. (50 mia. euro), at benchmarket er
vurderet kritisk i sit hjemland, eller at et benchmark bruger BMR’s
beskyttede klimabenchmarkbetegnelser. Hvis administratoren derimod er
underlagt reglerne i BMR, fordi et benchmark er udpeget af et EU-land
som væsentligt på baggrund af kvalitative kriterier, så skal administratoren
søge tilladelse hos det udpegende EU-lands kompetente myndighed.
Administratorer uden for EU, der har benchmarks indenfor BMR’s
anvendelsesområde, kan opnå tilladelse til levering af benchmarks på
samme vilkår som hidtil – dog vil reglerne nu blive implementeret i
praksis.
3.5 Offentliggørelsesforpligtelser for myndigheder og regler for
tilsynsbelagte enheders brug af benchmarks
Forslaget pålægger de nationale kompetente myndigheder og ESMA at
offentliggøre centrale beslutninger relateret til benchmarks, herunder når
et benchmark falder indenfor BMR’s anvendelsesområde, og når en
administrator vurderes ikke at leve op til BMR.
Oplysningerne vil blive samlet i et eksisterende register på ESMA’s
hjemmeside og vil også skulle offentliggøres i det kommende fælles
europæiske adgangspunkt for virksomhedsoplysninger (ESAP)
10
.
Forslaget vil ifølge Kommissionen betyde, at brugerne kan nøjes med at
undersøge via ESAP eller ESMA’s hjemmeside, om der er et forbud mod
brugen af et givent benchmark, hvorimod brugerne i dag vil skulle
sammenholde oplysninger fra forskellige kilder for at afgøre et
benchmarks status under BMR.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Forslaget indeholder en ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2026.
Det fremgår af forslaget, at der skal være en forenklet procedure for
ansøgning om tilladelse under de reviderede BMR-regler for de
administratorer, som har en eksisterende tilladelse under de nuværende
BMR-regler.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i deres forslag, at nærhedsprincippet overholdes.
Kommissionen fremfører, at EU-landene fortsat vil kunne udpege
benchmarks, der ellers ville falde uden for anvendelsesområdet, som
10
Jf. forslag til forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, 2021/0378 (COD)
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0009.png
9/11
væsentlige eller kritiske og omfattes af BMR, uanset hvilket EU-land
benchmarkadministratoren er lokaliseret i.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Det skyldes for det første, at Kommissionen i høj grad
lægger op til en lempelse af de eksisterende bestemmelser i en EU-
forordning, hvorfor denne lempelse kun kan opnås fælles af EU-landene.
For det andet vil EU-landene fortsat have beføjelser til at omfatte udvalgte
benchmarks af reglerne. For det tredje anvendes benchmarks bredt af en
lang række aktører på det finansielle marked, som er grænseoverskridende.
6. Gældende dansk ret
Forslaget er en forordning, der er direkte gældende i Danmark. Anden brug
af benchmarks er ikke reguleret i dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark.
Det gælder også eventuelle senere konsekvensændringer i Kommissionens
delegerende forordninger under BMR.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget kan reducere antallet af benchmarkadministratorer under tilsyn i
Danmark, og som Finanstilsynet derfor skal føre tilsyn med. Finanstilsynet
vil dog fortsat skulle føre tilsyn med de administratorer, der administrerer de
økonomisk vigtigste benchmarks. Finanstilsynet er finansieret ved afgifter på
finansielle virksomheder under tilsyn.
Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af
EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for
eksisterende bevillinger.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vil ifølge Kommissionen samtidig gøre det nemmere for
brugerne af benchmarks, fx banker og deres kunder, at verificere de enkelte
benchmarks regulatoriske status, dvs. hvilke EU-regler de pågældende
benchmarks er underlagt, og hvorvidt der eksisterer et forbud mod brugen
af konkrete benchmarks (f.eks. hvis administratoren ikke har den
nødvendige tilladelse under BMR).
For investorer vil der være færre benchmarks underlagt tilsyn. De største
og mest centrale benchmarks vil dog fortsat være under tilsyn, herunder de
mest centrale forbrugerrettede benchmarks, ligesom tilsynet med
tredjelands-benchmarks ventes implementeret i praksis. Derudover er
troværdighed og gennemsigtighed i forvejen et konkurrenceparameter i
benchmarkbranchen, og en stor del af benchmarkbranchen benytter sig af
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0010.png
10/11
certificeringer
vedrørende
efterlevelse
benchmarkstandarder fra den internationale
værdipapirmyndigheder (IOSCO
11
).
af
internationale
sammenslutning af
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for
de administratorer, hvis benchmarks fremover falder udenfor BMR. De vil
dermed ikke skulle ansøge om tilladelser og løbende sikre opdateret
dokumentation. Forslaget vil desuden bidrage til at sikre mere lige regler
og konkurrence for administratorer hhv. inden for og uden for EU.
Forslaget har til formål at reducere administrative byrder for virksomheder
omfattet af benchmarkingforordningen. Forslaget vil betyde, at
virksomhederne kan få mindsket deres omkostninger til fx rapportering,
udarbejdelse og offentliggørelse af politikker samt omkostninger forbundet
med tilsyn.
Forslaget kan potentielt have administrative konsekvenser i form af styrket
regulering og tilsyn, hvis et benchmark rykker op i vigtighedskategori ved
fx at gå fra væsentligt til kritisk.
De administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres på
nuværende tidspunkt.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den
finansielle sektor med frist for bemærkninger den 3. november 2023. Der
er indkommet høringssvar fra Finans Danmark, som sammenfattes
nedenfor.
Finans Danmark støtter forslaget, og at det vil medføre administrative
lempelser for administratorer af ikkesignifikante benchmarks samt
lempelser for brugere af benchmarks fra tredjelande. Finans Danmark
støtter generelt Kommissionens arbejde med at reducere administrative
byrder for finansielle virksomheder, da det kan bidrage til vækst og
udvikling.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes
holdninger til forslaget. EU-landene ventes dog generelt at støtte formålet
med forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der forventes fortsat
at bidrage til troværdighed og gennemsigtighed på de finansielle markeder
og samtidig sikrer proportionalitet i kravene til aktørerne.
11
International Organization of Securities Commissions.
 kom (2023) 0660 - Bilag 8: Revideret grund- og nærhedsnotat om finansielle benchmarks
2803945_0011.png
11/11
Regeringen støtter formålet om at reducere byrderne for
benchmarkadministratorer. Samtidig finder regeringen det vigtigt, at
forslaget får den rette balance mellem byrdelempelser og fortsat tilsyn med
de benchmarks, der er mest centrale for økonomien og forbrugerne. Det er
blandt andet vigtigt med en proportional og hensigtsmæssig tærskel for,
hvornår et benchmark underlægges BMR’s krav. Regeringen arbejder for
nærmere afklaring af konsekvenserne af den foreslåede grænse på 373 mia.
kr. (50 mia. euro) og vil tage nærmere stilling hertil i lyset heraf.
Regeringen finder det vigtigt, at rentebenchmarks bør følge forslagets
generelle kriterier for at være underlagt krav og tilsyn under BMR.
Regeringen finder det således vigtigt, at EU-landenes myndigheder kan
udpege benchmarks som væsentlige for deres respektive nationale
markeder, og at det skal medføre, at disse benchmarks stadig er omfattet af
EU-reglerne uden at skulle defineres som kritiske. Det er i den forbindelse
vigtigt, at de enkelte EU-landes kompetente myndigheder har
tilstrækkelige beføjelser i udpegningen, og at der er klare rammer for
ESMAs involvering i processen. ESMA skal bidrage til en ensartet tilgang
og koordination af udpegelser på tværs af EU-landene.
Regeringen finder det positivt, at forslaget tilpasser reglerne for
administratorer i tredjelande. Regeringen støtter, at reglerne forbliver ens
for administratorer hhv. inden for og uden for EU. Det vil sikre tilsyn med
en række benchmarkadministratorer fra tredjelande, der i dag reelt er
undtaget BMR, og ligebehandling mellem alle administratorer uanset
geografisk placering.
Regeringen finder det positivt, at BMR's klimarelaterede benchmarks
fortsat vil reguleres af BMR, da dette kan mindske risici for greenwashing.
Regeringen finder det vigtigt, at der sikres en gnidningsfri overgang til de
nye regler. I den forbindelse finder regeringen det positivt, at forslaget
indeholder lettede overgangsprocedurer for de administratorer, der allerede
har en tilladelse. Det skal sikres, at disse procedurer er tilstrækkeligt klare.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-
læg 1. december 2023. Der blev taget revideret forhandlingsoplæg den 15.
december 2023.
Det oprindelige grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til
Folketingets Europaudvalg 21. november 2023.