kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0669 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for international klima

og energi

Kontor

EU-kontoret

Dato

22. januar 2024

Den europæiske vindenergipakke

KOM(2023) 669

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 24. oktober 2023 fremsat den europæiske vindener-

gipakke, som består af hhv. en meddelelse om en handlingsplan for vindenergi

(”handlingsplanen”) og en meddelelse om opfyldelse af EU’s ambitioner inden for

vedvarende offshoreenergi (”offshore meddelelsen”).

Den europæiske vindindustri

står over for en række udfordringer, som truer dens konkurrenceevne og fremtidige

vækst. Handlingsplanen søger at adressere disse udfordringer, og har til formål at

støtte europæiske virksomheder i vindsektoren og øge deres konkurrencedygtighed,

så EU’s

vindindustri

vil blive ved med at spille en nøglerolle i den grønne omstilling.

Til at nå dette mål indeholder handlingsplanen 15 tiltag fordelt under følgende seks

søjler: 1) accelereret udbygning, 2) forbedret auktionsdesign, 3) finansiering 4) fair

internationale konkurrenceforhold, 5) kvalificeret arbejdskraft samt 6) inddragelse af

industrien.

Offshoremeddelelsen har til formål at støtte udbygningen af offshoreenergi, herunder

særligt havvind, og fastlægge yderligere tiltag for at 1) styrke netinfrastrukturen og

det regionale samarbejde, 2) fremskynde udstedelsen af tilladelser, 3) sikre integre-

ret havplanlægning, 4) styrke infrastrukturens modstandsdygtighed, 5) støtte forsk-

ning og innovation og 6) udvikle forsyningskæder.

Da vindpakken består af meddelelser, har vindpakken i sig selv ikke nogen erhvervs-

økonomiske, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens vindpakke velkommen. Overordnet er det positivt,

at Kommissionen sætter fokus på at styrke den europæiske vindindustris konkurren-

ceevne. Fra et dansk perspektiv er det positivt, at Kommissionen vil arbejde for at

sikre hurtigere tilladelsesprocesser for vindenergiprojekter og tilhørende infrastruk-

tur. Derudover er det positivt, at Kommissionen vil sikre bedre krav til auktionsdesign

i form af prækvalifikationskriterier, der bl.a. skal sikre modstandsdygtighed i forsy-

ningskæden og overfor konkurrence fra virksomheder fra tredjelande.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen

(”Kommissionen”)

har den 24. oktober 2023 fremsat vindpak-

ken, herunder meddelelsen om en handlingsplan for vindenergi samt meddelelsen

J nr.

2023 - 4884

/ HAVER

Side 1/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

om EU’s ambitioner inden for vedvarende offshoreenergi.

De to meddelelser er over-

sendt til Rådet den 12. december 2023 i dansk sprogversion.

Handlingsplanen baserer sig bl.a. på det nyligt vedtagne EU-mål om mindst 42,5 pct.

vedvarende energi (VE) i 2030. Opfyldelsen af dette mål vil bl.a. kræve en massiv

udbygning af vindkapaciteten i EU med en forventet vækst fra 204 GW i 2022 til mere

end 500 GW i 2030.

Handlingsplanen ledsages af en offshore-meddelelse, der er fremlagt som opfølg-

ning på EU's strategi for vedvarende offshoreenergi fra 2020, hvor målsætningen lød

på mindst 60 GW havvindskapacitet og mindst 1 GW øvrig havenergi end vind i 2030,

og en installeret kapacitet på 300 GW havvind og 40 GW havenergi i 2050. I januar

2023 blev ambitionsniveauet øget, da medlemslandene blev enige om ikke-bindende

mål på 111 GW vedvarende havvindskapacitet i 2030 og cirka 317 GW i EU i 2050.

På Oostende-topmødet i april 2023 offentliggjorde ni lande omkring Nordsøen deres

ambitionsniveau for den samlede udbygning af havvind til at være minimum 120 GW

i 2030 og mindst 300 GW i Nordsøen i 2050.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremhæver, at den nuværende situation i den europæiske vindener-

gisektor kræver øjeblikkelig handling. Historisk er vindenergisektoren en succeshi-

storie i EU. Størstedelen af det nødvendige udstyr til udbygningen af den vindenergi,

der er installeret i EU i dag, er leveret af europæiske producenter, som også er

stærke internationale aktører. Dog er det ifølge Kommissionen blevet vanskeligt for

sektoren at sikre en rentabel og konkurrencedygtig drift i dag.

Kommissionen fremhæver, at vindindustrien blandt andet er udfordret af utilstrække-

lig og usikker efterspørgsel, langsomme og komplekse tilladelsesprocedurer, mang-

lende adgang til råstoffer, høj inflation, høje råvarepriser og pressede forsyningskæ-

der, stigende konkurrence fra internationale konkurrenter samt mangel på kvalificeret

arbejdskraft. På denne baggrund har Kommissionen præsenteret vindpakken.

Handlingsplanen er centreret omkring seks søjler: 1) accelereret udbygning, 2) for-

bedret auktionsdesign, 3) finansiering 4) fair internationale konkurrenceforhold, 5)

kvalificeret arbejdskraft samt 6) inddragelse af industrien. Tilsammen indeholder søj-

lerne 15 tiltag, som Kommissionen vil præsentere i løbet af 2023 og første halvdel af

2024. Handlingsplanen er suppleret af offshore-meddelelsen, som har til formål at

styrke indsatsen ift. at

opnå EU’s offshore-ambitioner.

Nedenfor beskrives foranstaltningerne i handlingsplanen og indholdet i offshore-

meddelelsen.

Handlingsplan for vindenergi

Hurtigere tilladelsesprocesser

Side 2/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

Første søjle i handlingsplanen (accelereret udbygning) indeholder en række tiltag,

der bl.a. skal sætte fokus på behovet for mere effektive og transparente tilladelses-

processer for en hurtigere udbygning af vedvarende energi.

For at sikre en effektiv implementering af tilladelsesbestemmelserne i det reviderede

direktiv for vedvarende energi (VE-direktivet) vil Kommissionen opfordre medlems-

landene til at vedtage detaljerede implementeringsplaner.

Dertil vil Kommissionen accelerere tilladelser ved at lægge stor vægt på digitalise-

ring af de nationale tilladelsesprocesser i medlemslandene, støtte indførelsen af

uddannelse for nationale godkendelsesmyndigheder, samt oprette et nyt EU-online

værktøj til at bistå medlemslandene med tilladelsesprocesser.

Derudover vil Kommissionen inden april 2024 opdatere anbefalingen om fremskyn-

delse af tilladelsesprocedurerne for VE-projekter og vejledningen om god praksis for

fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne samt udgive en ny vejledning om udpeg-

ning af VE-accelerationsområder. Endelig vil Kommissionen opgradere den nuvæ-

rende uformelle ekspertgruppe om tilladelser til et dedikeret forum til at udveksle

best

practices

og identificere barrierer, der hindrer hurtigere tilladelser.

Øget forudselighed og synlighed af vindprojekter

For at øge forudsigeligheden og synligheden af vindprojekter vil Kommissionen

bl.a. etablere en interaktiv digital platform, hvor medlemslandenes auktionsplaner

offentliggøres. Det vil ifølge Kommissionen sikre en større synlighed om kom-

mende projekter og hjælpe virksomhederne ved at samle alle informationer om

planlagte auktioner i EU ét sted. I december 2023 vil Kommissionen på baggrund

af medlemslandenes udkast til nationale energi- og klimaplaner (NECPer) udstede

anbefalinger om tilladelser og langsigtet planlægning af VE-udbygning, og Kommis-

sionen vil opfordre medlemslandene til at vedtage 10-års planer for udbygningen af

VE, særligt vindkraft, med 2040 for øje som del af medlemslandenes opdaterede

NECPer.

Derudover vil Kommissionen opfordre medlemslandene til at forpligte sig til speci-

fikke, konkrete tilsagn om udbredelse af vindenergi i det mindste i perioden 2024-

2026.

Endeligt vil Kommissionen styrke regionale fora (fx NSEC, BEMIP, mfl.) mhp. at

identificere vindprojekter og øvrige VE-projekter, herunder grænseoverskridende

projekter, der kan understøttes med en hurtig implementering.

Handlingsplan for udbygning af infrastruktur

Som opfølgning på vindpakken har Kommissionen den 28. november 2023 vedtaget

en handlingsplan for udbygningen af elnettet, herunder både transmissions- og di-

stributionsnettet. Handlingsplanen vil fremskynde vigtige grænseoverskridende

Side 3/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

elinfrastrukturprojekter, så de kan komme på listen over projekter af fælles europæ-

isk interesse (PCI-liste). Handlingsplanen omfatter bl.a. foranstaltninger til at adres-

sere flaskehalse, der hæmmer styrkelse og udvidelse af nettet, herunder grænse-

overskridende omkostningsdeling.

Objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kvalitative kriterier i auktioner

Under den anden søjle (forbedret auktionsdesign) har Kommissionen fokus på en

række tiltag, herunder fremme af brugen af kvalitative kriterier i auktionsdesign.

På baggrund af dialog med medlemslande og interessenter vil Kommissionen hur-

tigst muligt foreslå en række harmoniserede, ikke-diskriminerende og transparente

prækvalifikationskriterier relateret til cybersikkerhed og international dataoverførsel,

bæredygtighed, miljø og evnen til at kunne levere. Hvis medlovgiverne beslutter det,

er Kommissionen på sigt villig til at gøre disse standardelementer juridisk bindende

via en gennemførelsesretsakt i forordningen om nettonulindustri (NZIA). Ydermere

vil Kommissionen øge klarheden omkring brugen af kvalitative tildelingskriterier ift.

at belønne bæredygtighed, innovation, systemintegration, højkvalitetsprodukter og

bidrag til modstandsdygtige værdikæder.

Derudover vil Kommissionen udforske muligheden for et europæisk kodeks for for-

retningsadfærd for fremtidige vindauktioner, som bl.a. skal fremme gennemsigtighed

i værdikæder. Kommissionen fremhæver derudover, at den vil styrke cyberresilien-

sen af vindinstallationer og den dertilhørende infrastruktur.

Dertil vil Kommissionen sikre fuld og rettidig gennemførelse af projekter gennem pas-

sende incitamenter, herunder vha. strafklausuler for private udviklere for manglende

gennemførelse af projekter og prisindeksering for at hjælpe industrien til bedre at

klare omkostningsstigninger som følge af inflation.

Kommissionen vil derudover vurdere konsekvenserne af negative bud for hastighe-

den og omfanget af udbygningen af vindenergi og for værdikæden. I forbindelse med

indsamling af medlemslandenes vindløfter vil Kommissionen anmode medlemslan-

dene om oplysninger om, hvorvidt de har til hensigt at bruge negative bud (dvs. be-

taling), særligt negative bud uden loft. Hvor relevant, vil Kommissionen indgå i dialog

med medlemslande ift. om sådanne budstrukturer kan undgås. Endelig vil Kommis-

sionen håndtere budlofter, der leder til for få bud.

Håndtere cybersikkerhed og databeskyttelse

Kommissionen vil udføre en cybersikkerhedsrisikovurdering med hensyn til vindmøl-

ler og dertilhørende infrastruktur, herunder databeskyttelsesaspekter. Analysen vil

blive udført ifm. risikovurderingen, jf. direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt

fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2), der i øjeblikket ledes af Kom-

missionen og Samarbejdsgruppen for net- og informationssystemer. Resultaterne af

analysen kan understøtte indkøbsprocesser og auktionsdesign, yderligere udform-

ning af politik samt screening af udenlandske direkte investeringer.

Side 4/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

Øget brug af strategisk indkøb ifm. Global Gateway

Ift. tredjelande vil Kommissionen øge brugen af strategiske indkøbsstandarder under

Global Gateway-projekter, så projekter leveres i overensstemmelse med høje miljø-

mæssige og sociale standarder. Global Gateway er en europæisk strategi, der bl.a.

skal fremme intelligente, rene og sikre links på det digitale område, i energisektoren

og i transportsektoren.

Øget adgang til EU-finansiering

Kommissionen ønsker at lette sektorens adgang til EU-finansiering (tredje søjle),

navnlig gennem

EU’s innovationsfond,

hvor Kommissionen vil udvide muligheden for

støtte til produktion af vindenergi ved at fordoble budgettet til finansiering af projekter

om produktion af ren teknologi til 1,4 mia. EUR. Dertil vil Kommissionen lette adgan-

gen til EU-finansiering til forskning og innovation via den reviderede strategiske ener-

giteknologiplan (SET-planen) og gennem den nyligt foreslåede platform for strategi-

ske teknologier for Europa (STEP-platformen).

Garantier via EIB, udnytte fleksibilitet i midlertidige statsstøtteregler og styrket dialog

med investorer

Sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) arbejder Kommissionen på

en ny garantifacilitet for kommercielle bankers krediteksponeringer over for vigtige

leverandører inden for vindindustrien. EIB vil gøre brug af denne facilitet og stille

risikobegrænsende garantier til vindindustrien til rådighed. Den 13. december 2023

lancerede EIB et initiativ, der

stiller €5 mia. til rådighed

som opfølgning på handlings-

planen.

Derudover opfordrer Kommissionen medlemslandene til fuldt at udnytte fleksibilite-

ten i den ændrede midlertidig krise- og omstillingsramme for statsstøtte til at støtte

produktion af vindenergi i EU. Endelig vil Kommissionen styrke den løbende dialog

med langsigtede investorer inden for rammerne af

Investors Dialogue

for at finde

løsninger, der kan tiltrække investeringer på globalt plan.

Adgang til udenlandske markeder, beskyttelse af det indre marked mod urimelig

handelspraksis og fremme af standardiseringer i sektoren

For at sikre et retfærdigt og konkurrencebaseret internationalt marked for vindsekto-

ren (fjerde søjle) vil Kommissionen fremsætte en række tiltag.

Før det første vil Kommissionen anvende EU's handelsaftaler til at forbedre vindsek-

torens adgang til udenlandske markeder gennem fokus på implementering og hånd-

hævelse af aftalerne. Kommissionen vil benytte igangværende forhandlinger om nye

handelsaftaler til at lægge særlig vægt på sektorens behov i forhold til bl.a. råstoffer.

Derudover peger Kommissionen på, at der kan gøres brug af instrumentet for inter-

nationale offentlige udbud (IPI), hvis der er en ulige adgang til et tredjelands marked

Side 5/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

for offentlige udbud. Dertil samarbejder EU med partnere i Verdenshandelsorgani-

sationen (WTO) om at styrke de globale subsidieregler for at skabe mere lige kon-

kurrencevilkår og øge gennemsigtigheden på området.

Kommissionen vil desuden fortsat anvende øvrige eksisterende værktøjer til at over-

våge eventuelle former for urimelig handelspraksis i vindsektoren. Det kan indebære

at gøre brug af mulighederne i reguleringen om udenlandske subsidier samt EU's

defensive handelspolitiske instrumenter hvis berettiget, fx undersøge brug af subsi-

dier i forbindelse med produkter, der importeres til EU. I samarbejde med medlems-

landene vil Kommissionen desuden arbejde for at undgå, at udenlandske direkte in-

vesteringer

i EU’s vindindustri

truer sikkerheden og den offentlige orden.

Endelig vil Kommissionen fremme vedtagelsen af EU-standarder og internationale

standarder for sektoren, herunder gennem det etablerede forum på højt plan om eu-

ropæisk standardisering samt ved at anmode de europæiske standardiseringsorga-

nisationer om at udarbejde europæiske standardiseringsresultater.

Flere uddannelsesprogrammer målrettet vedvarende energisektoren

For at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft (femte søjle) opfordrer Kommissio-

nen færdighedspartnerskaberne i stor skala for VE og offshore VE til at udforme pro-

jekter, der støtter kompetenceudvikling i sektoren for vedvarende energi. Dertil vil

Kommissionen via NZIA fremme lanceringen af europæiske akademier for klimaneu-

trale færdigheder, herunder et akademi specifikt for vindsektoren, som medlemssta-

terne frivilligt kan gøre brug af for at opkvalificere og omskole arbejdstagere.

EU-vindcharter

Med det sidste tiltag under den sjette søjle (inddragelse af industrien) opfordrer Kom-

missionen medlemslandene og vindindustrien til at indgå frivillige forpligtelser som

del at et EU-vindcharter. Formålet er at koordinere og hurtigt implementere tiltag fra

Kommissionen, medlemslandene og industrien for at opretholde den europæiske

vindindustris konkurrenceevne. Kommissionen vil bistå medlemslandene og interes-

senter fra industrien med at udvikle de præcise forpligtelser i vindcharter. Vindchar-

teret skal være med til at give industrien den sikkerhed, det kræver, at øge investe-

ringer i vindenergi. Vindcharteret blev underskrevet den 19. december 2023.

Offshore-meddelelsen

Med offshore-meddelelsens lægger Kommissionen op til at intensivere indsatsen

for at støtte de høje ambitioner for sektoren for offshore VE, hvilket inkluderer hav-

vind og andre typer vedvarende energi på havet samt dertil knyttet infrastruktur.

Dette skal ske ved at 1) styrke netinfrastrukturen og det regionale samarbejde, 2)

fremskynde udstedelsen af tilladelser, 3) sikre integreret maritim fysisk planlæg-

ning, 4) styrke infrastrukturens modstandsdygtighed, 5) støtte forskning og innova-

tion og 6) udvikle forsyningskæder og færdigheder.

Styrke netinfrastrukturen og det regionale samarbejde

Side 6/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

Kommissionen peger på adgang til velfungerende offshore og onshore elnet samt

styrket regionalt samarbejde som afgørende for en hurtigere udbygning af havvind.

For at fremme regionalt samarbejde vil Kommissionen yde støtte i form af en vej-

ledning om cost-benefit-analyse og omkostningsdeling ved grænseoverskridende

offshore netprojekter. Derudover vil Kommissionen organisere en workshop om

proaktive investeringer med relevante interessenter og, hvis relevant, udvikle en

vejledning. Endelig vil Kommissionen fremme koordineringen mellem medlems-

lande ift. langsigtet planlægning og offentliggørelse af auktioner samt yderligere

fremme erfaringsudveksling om ensartet brug af auktionskriterier mhp. at fremme

fælles- og hybridprojekter.

Fremskynde udstedelsen af tilladelser

Kommissionen fremhæver, at grænseoverskridende offshore-projekter ofte er gen-

stand for lange tilladelsesprocedurer. Dette ønsker Kommissionen at adressere, da

det vil kræve en signifikant hurtigere udbygning af offshore-energi at nå sektorens

ambitioner. Derfor vil Kommissionen styrke støtten til de nationale myndigheder

ifm. gennemførelsen af bestemmelserne om udstedelse af tilladelser i henhold til

TEN-E-forordningen om VE-direktivet.

Sikre integreret maritim fysisk planlægning

Kommissionen ønsker at fremme regionalt samarbejde om maritim fysisk planlæg-

ning og vil undersøge, hvordan man kan gå fra rent nationale havplaner til regionale

havplaner for de respektive havområder.

Dette skal være foreneligt med andre marine økonomiske aktiviteter og med miljømål

og naturbeskyttelses- og genopretningsmål for havet. Kommissionen vil støtte med-

lemslandene med at identificere, estimere og adressere konsekvenserne af offshore-

projekter på økosystemer og biodiversitet, herunder de kumulative effekter i havom-

råderne. Endelig vil Kommissionen yde støtte til medlemslandene ift. at udpege are-

aler til multianvendelse ifm. revisionen af de nationale havplaner.

Styrke infrastrukturens modstandsdygtighed

I lyset af Ruslands invasion af Ukraine fremhæver Kommissionen behovet for at

styrke modstandsdygtigheden og beskyttelsen af særligt offshore VE-infrastruktur.

Kommissionen vil derfor søge at styrke samarbejdet mellem medlemslandene for at

udvikle regionale overvågningsplaner for infrastrukturen på havet. Derudover vil

Kommissionen samarbejde om offshore cybersikkerhed med ligesindede ikke-EU-

lande på bilateralt og multilateralt niveau. I den forbindelse nævnes direktivet om

kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet), der har til formål at styrke

kritiske enheders modstandsdygtighed, og NIS 2-direktivet, der har til formål at

opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU, som begge trådte i kraft i januar

2023, og som nu skal implementeres i medlemsstaterne.

Støtte forskning og innovation

Side 7/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

Det fremhæves, at forskning og innovation (F&I) lægger grundlaget for at under-

støtte EU’s lederskab inden for havvind.

I relation til Kommissionens arbejde med

den reviderede strategiske energiteknologiplan (SET-planen) vil Kommissionen:

•

støtte den europæiske teknologi- og innovationsplatform (ETIP) for vindenergi

ift. at revidere deres strategiske F&I-dagsorden mhp. offentliggørelse inden

udgangen af 2023, samt støtte ETIP for havenergi ift. at revidere deres strate-

giske F&I-dagsorden mhp. offentliggørelse i foråret 2024.

•

vurdere og muligvis revidere F&I-målene for SET-planens gennemførelsesar-

bejdsgruppe for vindenergi i 2024.

•

Ifm implementeringen af den fornyede SET-plan i 2024 være særlig opmærk-

som på fremstilling, cirkularitet, materialer, færdigheder og samfundsmæssige

behov med målet om at fremme offshore sektorens konkurrenceevne.

Kommissionen vil i de kommende år styrke forsknings- og innovationsaktiviteterne,

særligt gennem Horizon Europe og dets arbejdsprogrammer og gennem dedike-

rede indkaldelser af bud. Kommissionen vil:

•

fortsætte sit fokus på cirkulær økonomi på området som en prioritet.

•

lancere projekter med fokus på avancerede materialer til magneter med særlig

fokus på permanente magneter til vindmøller mhp. at mindske materialeaf-

hængigheden i løbet af 2024.

•

iværksætte forskning- og innovation for at reducere miljøpåvirkningen og opti-

mere de socioøkonomiske påvirkninger af havvindmølleparker i løbet af 2024.

•

fortsætte bestræbelserne på at forbedre den industrielle produktivitet og effek-

tivitet på tværs af værdikæden for offshore vindenergi, herunder ved at for-

bedre produktionsteknologier. Kommissionen vil i 2024 iværksætte en innova-

tionsaktion for at demonstrere flydende havvind.

•

Samarbejde med medlemsstater og regioner for at gøre brug af tilgængelige

EU-midler på en koordineret måde for at opnå en samlet kapacitet på 100 MW

havenergi i 2027 og omkring 1 GW i 2030.

•

udforske innovative indkøb som en mekanisme til at nedbringe risici ved tek-

nologiudvikling og fastholde EUs førerposition inden for offshoreenergi.

Udvikle forsyningskæder og færdigheder

Kommissionen fokuserer på havnenes rolle som et centralt element i forsyningskæ-

den for offshoreenergi. Kommissionen har bl.a. iværksat et pilotprojekt (Port Electri-

city Commercial Model), der afsluttes i første halvdel af 2024, hvor Kommissionen

ser på havnenes miljøaftryk og deres evne til at dekarbonisere industrielle aktivite-

ter og søtransport. Dertil undersøges havnenes evne til at understøtte den hurtige

udbygning af havvind ved at kortlægge, kategorisere og prioritere havnenes infra-

strukturbehov i regi af Nordsøsamarbejdet (NSEC).

Derudover peger Kommissionen på vigtigheden af adgang til råstoffer og produk-

tion af komponenter. For at øge EU's strategiske autonomi og styrke forsyningskæ-

derne undersøger Kommissionen en række mulige tiltag i regi af forordningen om

nettonulindustri (NZIA) og forordningen om kritiske råstoffer (CRMA), herunder:

Side 8/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

•

fremme udvindingen af sjældne jordarter i Europa.

øget kapacitet til at fremstille komponenter i EU særligt mht. raffinering af

sjældne jordarter og produktion af permanente magneter.

fremme genbrug af permanente magneter og brug af innovative materialer og

design i stedet for sjældne jordarter.

Styrke partnerskaber med lande for sikre forsyningen af kritiske råstoffer.

Endeligt sætter Kommissionen fokus på behovet for at sikre tilstrækkelig arbejds-

kraft, og vil styrke indsatsen for at støtte udviklingen af nye færdigheder for perso-

ner, der arbejder inden for områder med relevans for offshore VE-industrien. Dertil

vil Kommissionen forbedre sektorens mangfoldighed og rummelighed, herunder fx

støtte kønsbalancen og tiltrække unge.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens vindpakke (meddelelse om handlingsplan for vindindustrien samt

offshore-meddelelsen) har ikke betydning for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at have andre konsekvenser eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 26. oktober 2023 med frist den 7. november 2023

i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik. Der er indkommet hørings-

svar fra Dansk Standard, Dansk Erhverv, Dansk Industri Energi, Ørsted, TotalEner-

gies og GreenPowerDenmark.

Dansk Standard (DS) støtter Kommissionens handlingsplan for vindenergi og beto-

ner vigtigheden af standardisering i denne sammenhæng. Standarder har historisk

været afgørende for den europæiske vindsektors succes og innovation. Det er es-

sentielt at sikre dansk og europæisk deltagelse i international standardisering, også

for offentlige og akademiske aktører. Brugen af standarder i bekendtgørelser er et

Side 9/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

eksempel på, hvordan standarder kan lette overholdelse af lovgivning. Standarder

kan også effektivisere godkendelsesprocedurer for vindenergiprojekter og dermed

hjælpe med at opfylde klima- og energimål. De giver et teknisk sprog til at beskrive

kriterier og krav, hvilket kan forenkle ansøgningsprocessen for vindkraftleverandø-

rer, især når de samme krav baseret på europæiske standarder anvendes på tværs

af landegrænser. Desuden bør Kommissionens Net-Zero Industry Act (NZIA) bruge

standarder til at styrke europæiske positioner inden for bæredygtige vindenergisy-

stemer.

Dansk Erhverv (DE) ser EU vindpakken som et vigtigt første skridt til at sikre en

stærk europæisk vindindustri. Overordnet vurderer DE, at vindpakken indeholder

gode elementer, der kan fremme en sund og levedygtig vindindustri, herunder kon-

krete initiativer, der vil accelerere udbygningen af vedvarende energi, fremme ud-

budsdesign så den samlede værdi af vindenergi afspejles samt identificere og

holde unfair konkurrence ude af det europæiske vindenergimarked. DE fremhæver,

at det er vigtigt med konkret handling, som vil føre til, at der bliver sat flere vindmøl-

ler op i EU. Udbygningen skal accelereres, og der skal sikres rammevilkår, der un-

derstøtter en sund europæisk vindindustri. Derudover fremhæver DE behovet for

FDI-screeninger på havvindsudbud, og at

Foreign Direct Investment-regulering

bør

benyttes som et aktivt redskab ved havvindudbud. Dertil pointerer DE, at et euro-

pæisk statsstøtteræs bør undgås, og opfordrer til, at medlemsstaternes evt. brug af

statsstøtte koordineres i EU, og at den bliver afgrænset, målrettet og midlertidig.

Dansk Industri Energi (DI) mener helt overordnet, at den grønne omstilling må ac-

celereres. DI finder, at mange af Kommissionens tiltag på tilladelsesområdet er

hensigtsmæssige, men tvivler på, om tiltagene er tilstrækkelige. DI finder, at Kom-

missionens tiltag til øget gennemsigtighed på tværs af medlemsstaterne over vind-

projekter er hensigtsmæssig. Dog skal der tages hensyn til, at flere virksomheder

allerede tilbyder dette overblik på kommercielle vilkår, samt at medlemsstaterne er i

konkurrence med hinanden og har uens vilkår i deres respektive udbud. Derudover

finder DI det positivt, at Kommissionen vil foreslå ikke-pris kriterier i udbud. DI øn-

sker en langsigtet plan over udbuddene af havindsparker for at håndtere flaske-

halse i værdikæden. DI påpeger, at det er vigtigt, at investorer og udviklere bliver

ved med at have en positiv business case. DI ser desuden positivt på tiltag inden

for cybersikkerhed og

global sourcing,

og er enig med Kommissionen i, at adgang

til finansiering er et vigtigt område. Dansk Industri ser også positivt på, at Kommis-

sionen tager tiltag til at sikre fair international konkurrence og tiltag for at sikre, der

er tilstrækkelig arbejdskraft til den grønne omstilling.

Ørsted ser positivt på Kommissionens vindpakke, der kan afhjælpe de udfordringer,

som branchen står over for. Ørsted støtter Kommissionens hensigt om at øge syn-

ligheden og forudsigeligheden af auktionspipelines, og i Kommissionens systemati-

ske tilgang til netplanlægning. Ørsted er positiv over Kommissionens fokus på at

forbedre auktionsdesigns vha. kvalitative minimums-/prækvalifikations- og ikkepris-

Side 10/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

tildelingskriterier. Desuden støtter Ørsted, at Kommissionen har til hensigt at vur-

dere konsekvenserne af negative bud og budlofter yderligere, da negative bud dri-

ver aggressive omkostningsreduktioner, lægger yderligere pres på forsyningskæ-

derne og risikerer hele sektorens økonomiske levedygtighed. I tillæg til mange af

de gode initiativer i planen, foreslår Ørsted, at Kommissionen og medlemsstaterne

også har fokus på at udvikle ordninger, hvor udviklere kan indsende en uopfordret

ansøgning om havvindmølleprojekter. Dertil foreslår Ørsted, at der bliver taget en

mere regional tilgang til grænseoverskridende infrastruktur, herunder energiø-pro-

jekter, samt at behovet for et nyt markedsdesign ved hybrider undersøges. Derud-

over anbefaler Ørsted, at der sættes fokus på at udvikle design af støttesystemer,

herunder en EU CFD-top-up afhængig af opfyldelse af specifikke ESG-kriterier,

samt fokus på at forbedre sektorens adgang til finansiering.

TotalEnergies støtter generelt Kommissionens indsats for at styrke vindindustrien

og hilser det velkomment, at der skabes gode rammevilkår for industrien i Europa.

TotalEnergies ønsker dog ikke brugen af non-price award criteria i udbud til at

fremme bæredygtighed og miljø, og ser ikke nogen direkte sammenhæng mellem

non-price award criteria og vindmølleindustriens tilstand. Brug af non-price award

criteria er tidskrævende og gør det langt mere kompliceret at evaluere de indkomne

tilbud, samt risikerer at mindske transparens i udbuddene. I stedet peges på mini-

mumskriterier i udbud, hvor alle bydere skal leve op til at implementere bæredyg-

tige produktløsninger samt miljømæssigt holdbare løsninger, da denne tilgang sik-

rer, at alle bydere lever op til en høj standard gennem brug af minimumskriterier, og

derefter kan konkurrere på pris som den mest objektive og transparente måde at

afgøre et udbud på.

Endelig er TotalEnergies uenige i, at ”negative bidding” eller

”uncapped negative bidding” udgør et problem i sig selv, da der reelt er tale om

koncessionsbetalinger for leje af havarealer, som gennem en positiv business case

kan sikre, at der sker en sådan koncessionsbetaling.

Green Power Denmark (GPD) støtter Kommissionens ambitioner om at sikre, at

der også i fremtiden bliver produceret vindmøller i Europa. GPD støtter handlings-

planen og opfordrer til, at den danske regering forpligter sig til hurtigt at følge op på

planen i dansk regi, gøre brug af de industripolitiske værktøjer EU stiller til rådighed

–

f.eks. i form af investeringsstøtte til etablering af nye produktionsfaciliteter af

grønne teknologier, og at der laves en national strategi for den grønne energiindu-

stri i Danmark, samt at man accelererer udbygningen af vindenergi både til lands

og til vands. GPD opfordrer til, at den danske regering i højere grad benytter de

lempede muligheder for statsstøtte til produktion af grønne teknologier, som EU

midlertidigt stiller til rådighed for at undgå, at virksomheder flytter ud af Danmark.

GPD støtter, at Kommissionen vil styrke adgangen til finansiering til vindindustrien

gennem bl.a. EU Innovation Fund, EIB og STEP. Det er positivt, at Kommissionen

bl.a. vil fordoble finansiering til grøn teknologi via EU Innovation Fund i næste an-

søgningsrunde. GPD støtter, at Kommissionen og EIB vil forbedre virksomheder-

nes adgang til risikobegrænsende garantier. Derudover, påpeger GPD, bør både

Side 11/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

EU’s Innovationsfond og EIB, evt. i en tidsbegrænset periode,

kunne give medfi-

nansiering til produktionsfaciliteter inden for de grønne energiteknologier. GPD

fremhæver, at Kommissionens tiltag på arbejdskraftområdet er for uambitiøse

og ukonkrete, og der er behov for mere fokus på, at virksomhederne i Europa

og Danmark har adgang til arbejdskraft med de rette kompetencer. GPD ser posi-

tivt på, at Kommissionen vil styrke den høje europæiske standard inden for sociale

og miljømæssige forhold vha. kvalitative minimumskrav eller kvalitative tildelingskri-

terier i udbud og støtter flere af de krav/kriterier, som opstilles af kommissionen.

Samtidig pointeres, at kravene skal være objektive, transparente og prædefinere-

ret. Endelig støtter GPD, at der skal nye redskaber til for at sætte markant øget

tempo på tilladelserne til de vedvarende energiprojekter, og er positive over for en

forlængelse af nødretsforordningen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdning til meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder Kommissionens vindpakke velkommen. Overordnet er det posi-

tivt, at Kommissionen vedtager en handlingsplan, som søger at støtte europæiske

virksomheder i vindsektoren og øge deres konkurrencedygtighed ved at adressere

en række af de udfordringer, som industrien i øjeblikket står overfor. Som led i

handlingsplanen underskrev Danmark den 19. december 2023 et europæisk vind-

charter for hurtigt at implementere handlingspunkterne i vindpakken, samt vise en

koordineret indsats fra medlemslande og industrien om at forbedre betingelserne

for den europæiske vindindustri. Ligeledes ser regeringen positivt på, at Kommissi-

onen med offshore-meddelelsen sætter fokus på at øge indsatsen over for offshore

VE-sektoren. Havvind forventes at yde et væsentligt bidrag til EU's klima- og ener-

gimål i de kommende år.

For at nå EU’s offshore ambitioner er der

derfor behov at

accelerere udbygningen af havvind.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen sætter fokus på fremme af hurtigere

tilladelsesprocesser for VE-anlæg, også fsva. grænseoverskridende projekter. Re-

geringen ser dog fortsat behov for at se på konkrete nye initiativer, der kan øge ha-

stigheden og strømline tilladelsesprocesserne fx inden for miljøreguleringen. Rege-

ringen vil fortsat arbejde for, at der sker yderligere arbejde med at sikre, at tilladel-

sesprocesserne for VE-projekter og tilhørende netinfrastruktur accelereres og smi-

diggøres.

Regeringen finder det derudover positivt, at Kommissionen vil arbejde for mere sim-

ple og harmoniserede auktioner i EU, og at Kommissionen vil forbedre auktionsde-

sign ved at foreslå harmoniserede, ikke-diskriminerende og transparente

prækvalifi-

kationskrav, herunder kvalitative,

relateret til fx cybersikkerhed og -resiliens, bære-

dygtighed/miljø og egnetshedskrav. Kvalitative

tildelingskriterier

kan fordyre den

grønne omstilling og forlænge udbuds- og tildelingsprocessen, hvorimod fælles og

Side 12/13

kom (2023) 0669 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske vindenergipakke

enkle prækvalifikationskrav vil kunne bidrage til en harmoniseret og ambitiøs indsats

på tværs af EU og skabe transparente auktionsdesign for virksomheder.

Regeringen anerkender de midlertidige rammer for brug af statsstøtte, men yderli-

gere fokus på fleksibilitet risikerer at puste til et statsstøttekapløb. I stedet bør der

skabes bedre langsigtede rammer for at tiltrække private investeringer. Her er rege-

ringen grundlæggende positiv over for en ny EU-facilitet i form af et garantiinstrument

via EIB, men mener ikke, at det instrument, som EIB offentliggjorde den 13. decem-

ber 2023 er tilstrækkeligt ambitiøst eller langsigtet. Regeringen finder desuden, at

handlingsplanens ambitioner ikke bør foregribe forhandlingerne af Kommissionens

forslag til STEP eller det forslag til revision af MFF-forhandlinger i øvrigt.

Regeringen er enig i behovet for at imødegå unfair konkurrence fra tredjelande, som

udfordrer danske og europæiske virksomheder og især skyldes et forstærket globalt

konkurrencepres i lyset af bl.a. en ny geopolitisk verdensorden. Regeringen arbejder

for en robust handelspolitik og støtter, at EU om nødvendigt anvender eksisterende

instrumenter til at håndhæve sine rettigheder i overensstemmelse med WTO-reg-

lerne. Hertil er regeringen positiv over for brug af EU's forordning om udenlandske

subsidier, når der er fyldestgørende bevis for tredjelandes brug af statsstøtte til virk-

somheder, der er aktive på EU’s indre marked,

idet der er behov for en balanceret

tilgang, når EU’s langsigtede konkurrenceevne udfordres på en række strategiske

styrkepositioner som vindenergi.

Regeringen finder det positivt, at offshore-meddelelsen sætter fokus på omkost-

ningsfordeling ved hybridprojekter såsom energiøer, og at Kommissionen arbejder

på en vejledning herom. Regeringen ser gerne konkrete tiltag, der kan bidrage til at

sikre en rimelig fordeling af omkostninger og gevinster mellem værtsland og forbru-

gerlande. Regeringen vil arbejde for at forbedre rammerne for hybridprojekter og for

at sikre fælleseuropæiske løsninger på omkostningsfordelingen ved hybridprojekter.

Ansvaret for sådanne projekter af fælleseuropæisk værdi bør i højere grad deles

mellem landene, så det sikrer, at værtslande ikke bærer alle omkostningerne og hele

risikoen alene, når projektet har samfundsøkonomisk værdi for flere lande. Dette

mhp. bedre at understøtte en storskala udbygning af grøn strøm til Europa.

Regeringen finder det desuden positivt, at Kommissionen vil se på cybersikkerhed

og styrke den europæiske infrastrukturs modstandsdygtighed, herunder at medlems-

staterne inkluderer risici for kritisk energiinfrastruktur, når de implementerer scree-

ningsmekanismer for udenlandske investeringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13