Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0692 Bilag 1
Offentligt
2786775_0001.png
23. november 2023
Samlenotat vedrørende facilitet til fremme af reformer og vækst
for Vestbalkan
KOM(2023) 692
Materialet
er
udarbejdet
af
Udenrigsministeriet og Finansministeriet
2
Økonomiministeriet,
 kom (2023) 0692 - Bilag 1: Samlenotat om facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan
2786775_0002.png
Side 2 af 8
Forslag om en facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan
KOM(2023) 692
1. Resume
Kommissionen har 8. november 2023 fremsat forslag om en ny reform-og
vækstfacilitet for Vestbalkan (Vestbalkan-faciliteten). Forslaget om
etableringen af Vestbalkan-faciliteten med finansiel støtte på 6 mia. euro i
perioden 2024-2027 hænger sammen med Kommissionens vækstplan for
Vestbalkan, som blev offentliggjort samme dag, og som omfatter Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.
Forslaget er fremsat parallelt med Kommissionens forslag til revision af MFF-
forordningen, hvori det foreslås at forhøje det relevante udgiftsloft.
Faciliteten skal ifølge Kommissionen fremme landenes regionale integration
og integration med EU’s indre marked, landenes økonomiske konvergens mod
EU og tilnærmelse til EU’s værdier, love, regler og standarder som
forberedelse til landenes fremtidige medlemskab af EU. Faciliteten skal via
finansiel støtte generelt tilskynde til økonomiske reformer.
Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark via
EU-bidraget.
Regeringen støtter generelt tiltag, der kan styrke EU’s engagement på
Vestbalkan og knytte landene tættere på EU. Regeringen støtter derfor
generelt et instrument, der gennem finansiel støtte kan tilskynde til reformer,
fremme økonomisk konvergens og understøtte Vestbalkan-landenes vej til
fremtidigt medlemskab af EU. Regeringen finder det positivt, at støtten
baserer sig på konditionalitet og efterlevelse af EU’s regler, standarder og
grundlæggende rettigheder. Regeringen finder, at støtten til Vestbalkan bør
udformes på en måde, så det giver mest mulig merværdi ift. eksisterende EU-
instrumenter rettet mod Vestbalkan.
2. Baggrund
Kommissionen har 8. november 2023 fremlagt en meddelelse om en ny
vækstplan for Vestbalkan, som skal knytte landene tættere på EU forud for deres
fremtidige optagelse i EU. Kommissionen har sammen med planen fremsat
forslag om oprettelsen af en ny reform-og vækstfacilitet for Vestbalkan, hvor i
alt 6 mia. euro afsættes til yderligere finansiel støtte til landene i perioden 2024-
2027. Den finansielle støtte skal fungere som incitament til gennemførelse af
reformer i landene. Udbetalingen af finansiel støtte vil være betinget af
reformfremskridt.
Kommissionen anfører, at baggrunden for forslaget om en Vestbalkan-facilitet
er en utilstrækkelig økonomisk konvergens mellem landene på Vestbalkan og
 kom (2023) 0692 - Bilag 1: Samlenotat om facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan
2786775_0003.png
Side 3 af 8
EU. Kommissionen fremhæver, at BNP pr. indbygger i landene på Vestbalkan
udgør mellem 30 og 50 pct. af EU-gennemsnittet. Den økonomiske konvergens
mellem Vestbalkan og EU er ifølge Kommissionen forværret som følge af
Ruslands krig i Ukraine og Covid-19-krisen forinden. Kommissionen anser
generelt økonomisk konvergens som centralt for et fremtidigt EU-medlemskab.
EU yder allerede finansiel og teknisk støtte til landene på Vestbalkan gennem
instrumentet til førtiltrædelsesbistand (”Instrument for Pre-Accession
Assistance” – IPA III), der for perioden 2021-2027 har et budget på ca. 14 mia.
euro. IPA III har til formål at understøtte reformer i overensstemmelse med
EU’s
acquis
og hjælpe landene med at leve op til kriterierne for medlemskab.
Der ydes også støtte til Vestbalkan gennem makrofinansiel assistance (”Macro-
Financial Assistance” – MFA).
1
Vestbalkan-faciliteten skal ifølge Kommissionen
supplere disse instrumenter ved specifikt at fokusere på reformer mhp.
tilnærmelse til EU og økonomisk vækst som betingelse for finansiel assistance
(konditionalitet).
Stats- og regeringscheferne har udtrykt støtte til, at Vestbalkan-landene opnår
EU-medlemskab. Det Europæiske Råd udtrykte i sine konklusioner 23.-24. juni
2022 sit fulde og utvetydige engagement i Vestbalkans perspektiv for EU-
medlemskab og opfordrede til, at tiltrædelsesprocessen fremskyndes.
Forslaget har hjemmel i EU-traktatens artikel 212 og 322. Rådet og Europa-
Parlamentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
Kommissionens nye vækstplan og dertilhørende facilitet skal øge Vestbalkan-
landenes integration med EU’s indre marked, fremme den regionale integration
landene imellem samt øge tempoet for reformer i landene mhp. at skabe
økonomisk konvergens med EU og understøtte landenes vej til EU-
medlemskab. Den øgede finansielle støtte til landene skal endvidere tilskynde
til reformer.
Ramme og anvendelse af faciliteten
Kommissionens forslag fastlægger en ramme på 6 mia. euro i øget finansiel
støtte til Vestbalkan-landene i perioden 2024-2027, heraf 4 mia. euro til lån på
lempelige vilkår og 2 mia. euro til ikke-tilbagebetalingspligtig støtte (tilskud),
jf.
tabel 1.
1
Der er verserende MFA-lån til Albanien (180 mio. euro), Bosnien-Hercegovina (125 mio.
euro), Kosovo (100 mio. euro), Montenegro (60 mio. euro), Nordmakedonien (160 mio. euro).
 kom (2023) 0692 - Bilag 1: Samlenotat om facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan
2786775_0004.png
Side 4 af 8
Tabel 1
Forslag om en Vestbalkan-facilitet – lån og tilskud, mio. euro
2024
2025
500,0
402,5
90,0
7,5
1.000,0
1.500,00
2026
500,0
402,5
90,0
7,5
1.000,0
1.500,00
2027
500,0
402.5
90,0
7,5
1.000,0
1.500,00
I alt
2.000,0
1.610,0
360,0
30,0
4.000,0
6.000,0
Tilskud
-
-
-
Lån
I alt
Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.
500,0
402,5
90,0
7,5
1.000,0
1.500,00
Investeringsramm
e
Hensættelse til lån
Administration
Den finansielle støtte på 6 mia. euro anvendes til to formål: 1) finansiering til
landenes nationale budgetter, 2) støtte gennem investeringsrammen (”West
Balkan Investment Framework” – WBIF), som er baseret på finansiering fra IPA
III.
De 2 mia. euro i tilskud skal anvendes til at finansiere en hensættelse under EU-
budgettet til at understøtte EU-budgetgarantier til lån under faciliteten (9 pct.
af lånebeløbet på 4 mia. euro) og til administrationsomkostninger. Efter fradrag
af disse midler skal alle tilbageværende tilskudsmidler svarende til i alt godt 1,6
mia. euro gøres tilgængelige gennem investeringsrammen (WBIF). Mindst 37
pct. af tilskud allokeret til investeringsrammen skal understøtte den grønne
omstilling.
Mindst 3 mia. euro af den samlede finansielle støtte på 6 mia. euro allokeres til
investeringsrammen.
Nøgle til fordeling af finansiel støtte
Landene omfattet af forslaget er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo,
Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Alle disse lande – med undtagelse af
Kosovo – har status som kandidatlande ift. medlemskab af EU. Kosovo har et
såkaldt europæisk perspektiv.
Den finansielle støtte fordeles mellem landene med en fordelingsnøgle:
-
Skridt 1:
Befolkning:
Hvert lands andel af den samlede befolkning i
Vestbalkan-landene bestemmes. En større (lavere) befolkningsandel
indebærer en højere (lavere) allokering af støtte.
Skridt 2:
BNP pr. indbygger,
idet et lavere (højere) BNP pr. indbygger
indebærer en højere (lavere) allokering af støtte.
Endelig allokering:
Skridt 1 og 2 kombineres, hvor skridt 1 vægter 60
procent, mens skridt 2 vægter 40 procent i allokeringen af støtte.
-
-
 kom (2023) 0692 - Bilag 1: Samlenotat om facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan
2786775_0005.png
Side 5 af 8
Allokeringen til de enkelte lande ventes fastlagt, når Kommissionen træffer
beslutninger om landenes reformplaner.
Reformplaner og investeringsramme
Landene skal ifølge forslaget hver især udarbejde reformplaner, som indeholder
reformer og investeringer, som de skal implementere. Reformplanerne skal
understøtte en gradvis tilnærmelse mod EU’s indre marked, samt understøtte
økonomisk vækst og konvergens mod EU.
Reformplanernes
infrastrukturprojekter
implementeres
gennem
investeringsrammen (WBIF). Kommissionen skal i gennemførelsen af
investeringsrammen bistås af et udvalg.
Kommissionen skal vurdere reformplanerne. Såfremt Kommissionen har en
positiv vurdering af planerne, skal den træffe beslutning om at godkende
planerne. Beslutningen skal fastlægge finansiel støtte til rådighed for det
pågældende land, udbetaling af støtten i rater mv.
Landene kan to gange om året anmode om udbetaling af finansiel støtte.
Udbetalinger af finansiel støtte besluttes af Kommissionen og afhænger af, om
landene efterlever deres respektive reformplaner. Landene kan anmode om
forudbetaling af 7 pct. af lån og tilskud, dvs. udbetaling samtidig med aflevering
af reformplaner og inden gennemførelse af reformplaner.
Det er en betingelse for støtte, at landene gennemfører tiltag som fastlagt i
reformplanerne og respekterer grundlæggende rettigheder som demokratiske
mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, retsstatsprincippet,
og samtidig garanterer respekt for menneskerettighederne, herunder
minoriteters rettigheder (konditionalitet). Betingelser er derudover makro-
finansiel stabilitet, effektiv styring af offentlige finanser samt gennemsigtighed
og overvågning af nationale budgetter.
Såfremt disse betingelser ikke efterleves, kan Kommissionen træffe beslutning
om at suspendere, reducere eller omfordele udbetalinger under faciliteten.
Finansiering
Lån:
Lån under faciliteten tilvejebringes som genudlån ved, at
Kommissionen på vegne af EU-landene bemyndiges til at optage lån på
kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner (banker m.fl.).
Lånene garanteres af EU-budgettet. Et beløb svarende til 9 pct. af
lånebeløbet under faciliteten tilføres garantifonden på EU-budgettet i
overensstemmelse med bestemmelserne i EU's Finansforordning
(forordning nr. 1046/2021).
Lånene, som Kommissionen optager og genudlåner til landene, kan have
en løbetid på højest 40 år, hvor afdrag påbegyndes i 2034.
 kom (2023) 0692 - Bilag 1: Samlenotat om facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan
2786775_0006.png
Side 6 af 8
Tilskud:
Tilskud finansieres gennem EU-budgettet. Forslaget er
fremsat parallelt med Kommissionens forslag til revision af MFF-
forordningen, hvori det foreslås at forhøje det relevante udgiftsloft.
Kontrol med støtten, evaluering mv.
Kommissionen skal ifølge forslaget løbende overvåge implementeringen og
gennemførelsen af facilitetens aktiviteter.
Kommissionen skal indgå en rammeaftale med Vestbalkan-landene hver især.
Rammeaftalen vil fastlægge specifikke bestemmelser vedr. styring, kontrol,
overvågning, evaluering, rapportering under faciliteten mv., samt bestemmelser
til at imødegå uregelmæssigheder, svindel, korruption og interessekonflikter.
Kommissionen skal overvåge gennemførelsen af faciliteten. Der skal årligt
udarbejdes en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet. Efter 31. december
2027 og inden 31. december 2031 skal Kommissionen evaluere faciliteten.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget om en Vestbalkan-facilitet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om tilnærmelse til EU bedst
kan opnås med et tiltag på EU-niveau.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder derfor, at forslaget er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er en forordning og ventes ikke at have konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark via det
danske EU-bidrag.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget. Såfremt støtten vil
bestå af 2 mia. euro i tilskud, skønnes den danske andel heraf at udgøre ca. 75
mio. kr. årligt i 2024-2027. Kommissionen har parallelt hermed foreslået en
forhøjelse af det relevante udgiftsloft i sit forslag til en MFF-revision. Såfremt
forslaget finansieres gennem en forhøjelse af udgiftsloftet, vil Danmarks EU-
bidrag stige tilsvarende.
 kom (2023) 0692 - Bilag 1: Samlenotat om facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan
2786775_0007.png
Side 7 af 8
Ved forslaget får Kommissionen tildelt beføjelser til at optage lån på
kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle låneprovenuet
til
hhv.
Albanien,
Bosnien-Hercegovina,
Kosovo,
Montenegro,
Nordmakedonien og Serbien på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de lån,
som Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet.
I det omfang et lands evt. manglende tilbagebetaling af lån ikke allerede er
dækket ved hensættelser under EU-budgettet, vil det have yderligere
statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet.
Ved et samlet lån på 4 mia. euro garanterer Danmark for ca. 700 mio. kr. via
EU’s budget.
Det vil skulle nærmere afklares, hvorvidt og i hvilket omfang udgifterne til
faciliteten vil kunne opgøres som udviklingsbistand iht. OECD’s regler. Fra det
tidspunkt, der ved undertegnelse af EU-tiltrædelsestraktaten måtte blive fastsat
en dato for landenes optagelse i EU, kan økonomisk støtte til landene ikke
længere opgøres som udviklingsbistand ifølge OECD-DAC’s retningslinjer.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Finansiel støtte til Vestbalkan-landene ventes at have betydelige positive
samfundsøkonomiske konsekvenser for landene, idet støtten vil bidrage til at
understøtte reformer og en tilnærmelse til EU. Støtten forventes på den
baggrund at have afledte positive samfundsøkonomiske effekter for EU-
landene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Forslaget
kan have positive afledte konsekvenser for danske virksomheder, i det omfang
det bidrager til investeringer, økonomisk fremgang og tilnærmelse til EU i
Vestbalkan-landene.
8. Høring
Forslaget har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række EU-lande ventes generelt at støtte forslaget til en Vestbalkan-facilitet,
herunder den grundlæggende arkitektur med finansiel støtte som knyttes til
reformer, der understøtter tilnærmelse til EU. Enkelte lande stiller spørgsmål
ved behovet for et nyt instrument i lyset af eksisterende instrumenter rettet mod
Vestbalkan.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag, der kan styrke EU’s engagement på
Vestbalkan og knytte landene tættere på EU.
 kom (2023) 0692 - Bilag 1: Samlenotat om facilitet til fremme af reformer og vækst for Vestbalkan
2786775_0008.png
Side 8 af 8
Regeringen støtter derfor generelt et instrument, der gennem finansiel støtte
kan tilskynde til reformer, fremme økonomisk konvergens og understøtte
Vestbalkan-landenes vej til fremtidigt medlemskab af EU. Regeringen finder det
positivt, at støtten baserer sig på konditionalitet og efterlevelse af EU’s regler,
standarder og grundlæggende rettigheder.
Regeringen finder det vigtigt, at støtten bidrager til mobilisering af private
investeringer, hvor den foreslåede investeringsramme vil kunne tilskynde
virksomheder til investeringer i landene, herunder danske virksomheder.
Regeringen har en præference for, at den finansielle støtte antager form af lån
på favorable betingelser, idet tilskud vil kunne accepteres at udgøre et
begrænset omfang. Regeringen finder det centralt, at midlerne til
udgiftsområdet for eksterne prioriteter findes ved omprioriteringer som led i
MFF-revisionen, hvortil det bemærkes, at et instrument baseret på lån på
fordelagtige vilkår vil kunne reducere behovet for omprioritering og reducere
udgifterne for EU-budgettet. Regeringen finder det ligeledes centralt, at
forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om revision af
den flerårige finansielle ramme (MFF), hvor regeringen er skeptisk over for en
genåbning af MFF-aftalen, herunder yderst skeptisk over for at justere i de
aftalte udgiftslofter.
Regeringen finder det vigtigt, at finansiel støtte ledsages af en effektiv
kontrolindsats mhp. at mindske risikoen for svindel og korruption med midler.
Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at støtten ydes pba. en effektiv
beslutningsprocedure, hvor Rådet er tilstrækkelig involveret.
Regeringen finder, at støtten til Vestbalkan bør udformes på en måde, så det
giver mest mulig merværdi ift. eksisterende EU-instrumenter rettet mod
Vestbalkan.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Samlenotat vedr. EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) er oversendt til
Folketingets Europaudvalg 21. september 2023 forud for forelæggelse til
mandat 29. september 2023.