Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0738 Bilag 1
Offentligt
2808773_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til direktiv om beskyttelse af arbejds-
tagerne mod risici for under arbejdet at blive
eksponeret for kræftfremkaldende stoffer,
mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer
(sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodifi-
kation)
7. december 2023
J.nr. 2023 - 8834
CAIJ
KOM (2023) 738
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 27. november 2023 fremsat forslag til kodifikation
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod
risici for under arbejdet at blive eksponeret for kræftfremkaldende stoffer, mutage-
ner eller reproduktionstoksiske stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF). Kodificeringen har til formål at forenkle lov-
givningen ved at sammenskrive retsakten med senere ændringer. Det fremgår, at
forslaget ikke ændrer de retsakter, der kodificeres, og at der kun foretages de æn-
dringer, der er nødvendige for kodifikationen.
En vedtagelse af kodifikationen vil hverken få statsfinansielle, miljømæssige, for-
brugermæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Regeringen finder, at for-
enkling af EU-lovgivning gennem kodificering bidrager til en større gennemsigtig-
hed og dermed bedre lovgivning, hvorfor regeringen støtter forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen lægger stor vægt på at forenkle EU-lovgivningen for at gøre det
klarere og lettere tilgængelig for borgerne. Det fremgår af forslaget, at dette mål
ikke kan nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne
gange, ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i se-
nere ændringsretsakter. Således er det nødvendigt, at bestemmelser der ofte er ble-
vet ændret, kodificeres, hvis EU-lovgivningen skal være klar og gennemsigtig.
Eftersom der ved en kodifikation ikke må fortages nogen ændringer af indholdet i
de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en in-
ter-institutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en haste-
procedure til hurtig vedtagelse af ratificererede retsakter.
kom (2023) 0738 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kræftdirektivet
Forslaget skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, da der er tale om
vedtagelsen af en ny retsakt, der træder i stedet for direktiv 2004/37/EF med senere
ændringer.
I Rådet behandles alle kodifikationsforslag således af Kodifikationsgruppen og
vedtages uden drøftelse i Rådet. I Europa-Parlamentet behandles alle kodifikations-
forslag af Udvalget om Retlige Anliggender og godkendes ved forenklet procedure
(samlet afstemning uden ændringer eller forhandling).
3. Formål og indhold
Kodifikationsforslaget lægger op til, at direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne
mod risici for under arbejdet at blive eksponeret for kræftfremkaldende stoffer, mu-
tagener eller reproduktionstoksiske stoffer med senere ændringer ophæves og ind-
skrives i en samlet retsakt. Der ændres ikke i indholdet af bestemmelserne.
Der foretages en sammenskrivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/37/EF med senere ændringer: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/27/EF (kun artikel 5); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/2398/EF;
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/130/EF; Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2019/983/37/EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/1243/EF (kun sektion III, punkt (12) i bilaget) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2022/431/EF.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget til kodificering er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da der er
tale om sammenskrivning af eksisterende EU-lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Bestemmelserne i kræftdirektivet er implementeret i dansk lovgivning i Bekendt-
gørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stof-
fer og materialer (kræftbekendtgørelsen). De grænseværdier, der er fastsat i direkti-
vet, indgår i Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske
agenser) i arbejdsmiljøet.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til kodificering vil hverken få lovgivningsmæssige, ad-
ministrative, statsfinansielle, miljømæssige, forbrugerbeskyttelsesmæssige eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, idet kodificeringen ikke medfører indholds-
mæssige ændringer.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale
Forhold med frist den 11. december. Der er ikke modtaget bemærkninger.
2
kom (2023) 0738 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kræftdirektivet
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til offentlige tilkendegivelser fra andre lande om deres hold-
ninger til Kommissionens forslag til kodificering.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at forenkling af EU-lovgivning gennem kodificering bidrager til
en større gennemsigtighed og dermed bedre lovgivning. Derfor støtter regeringen
forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3