Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0754 Bilag 1
Offentligt
2824845_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. februar 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2023-10709
3144410
UDVIDET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om styrkelse af politisamarbejdet i forbindelse med forebyggelse,
opdagelse og efterforskning af smugling af migranter og
menneskehandel og om forøgelse af Europols støtte til forebyggelse og
bekæmpelse af disse former for kriminalitet og om ændring af
forordning (EU) 2016/794
Nyt notat.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2023) 754
Notatet sendes endvidere til Folketingets Retsudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har den 28. november 2023 fremsat forslag til forordning om
styrkelse af politisamarbejdet om migrantsmugling og menneskehandel og
om ændring af Europol-forordningen. Formålet med forslaget er at styrke
Europols rolle i kampen mod smugling af migranter og menneskehandel,
herunder ved oprettelse af Det Europæiske Center for Bekæmpelse af
Migrantsmugling under Europol. Forslaget er omfattet af det danske
retsforbehold og har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for
Danmark. Der forventes mindre positive statsfinansielle konsekvenser for
Danmark grundet refusion fra EU-budgettet for forbeholdsramte
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/8
kom (2023) 0754 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om styrkelse af politisamarbejdet ifm. med forebyggelse, efterforskning m.v. af smugling af migranter og menneskehandel
programmer. Det vurderes, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Fra
dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionsformand Ursula von der Leyen opfordrede i sin tale om
Unionens tilstand den 13. september 2023 til at styrke alle de redskaber, som
Unionen har til rådighed, for på effektiv vis at bekæmpe migrantsmugling
og til at ajourføre den lovgivningsmæssige ramme og styrke bl.a. Europols
rolle.
Kommissionen har på den baggrund ved KOM(2023) 754 af 28. november
2023 fremsat forslag til forordning om styrkelse af politisamarbejdet i
forbindelse med forebyggelse, opdagelse og efterforskning af smugling af
migranter og menneskehandel og om forøgelse af Europols støtte til
forebyggelse og bekæmpelse af disse former for kriminalitet og om ændring
af forordning (EU) 2016/794.
Forordningsforslaget indgår i en pakke af foranstaltninger, der har til formål
at modernisere og styrke den eksisterende retlige ramme og give EU regler,
der er egnede til formålet med effektiv bekæmpelse af menneskesmugling.
Forslaget ledsages af Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fastsættelse af minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til
ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning
af Rådets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA
(KOM(2023) 755).
Dette notat vedrører alene forordningsforslaget.
Forslaget er oversendt til Rådet den 17. januar 2024 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 85, 87 og 88 i traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er
knyttet som bilag til TEU og TEUF (”retsforbeholdet”), deltager Danmark
ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Danmark. Dette fremgår også af forslagets
præambelbetragtning nr. 23.
Side 2/8
kom (2023) 0754 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om styrkelse af politisamarbejdet ifm. med forebyggelse, efterforskning m.v. af smugling af migranter og menneskehandel
2824845_0003.png
3. Formål og indhold
Formålet med forordningsforslaget er at styrke Europols rolle i kampen mod
smugling af migranter og menneskehandel.
Overordnet indeholder forslaget følgende specifikke mål:
1. Styrkelse af samarbejdet mellem agenturerne om smugling af
migranter og menneskehandel.
2. Styrkelse af styringen af koordineringen af bekæmpelse af smugling
af migranter og menneskehandel på EU-plan.
3. Forbedring af informationsudveksling om smugling af migranter og
menneskehandel.
4. Styrkelse af medlemsstaternes ressourcer til forebyggelse og
bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel.
5. Styrkelse af Europols støtte til forebyggelse og bekæmpelse af
smugling af migranter og menneskehandel gennem operationelle
taskforcer og indsættelse af Europol med henblik på operationel
støtte.
Forslaget indeholder således for det første et forslag om at styrke
samarbejdet og koordineringen mellem Europol og andre EU-agenturer,
herunder navnlig Eurojust og Frontex. Målet er at etablere en
forvaltningsstruktur for effektivt samarbejde, styring og koordinering
mellem agenturerne – både på et strategisk plan og et operationelt plan.
For det andet indeholder forslaget et forslag om at oprette ”Det Europæiske
Center for Bekæmpelse af Migrantsmugling” som et permanent center
under Europol. Europols bestyrelse oprettede i 2016 ”Det Europæiske
Center vedrørende Migrantsmugling” som et specialiseret EU-
ekspertisecenter, men Kommissionen vurderer, at der er behov for at oprette
centret som en permanent struktur under Europol og styrke dets engagement
med hensyn til at støtte medlemsstaterne i deres forebyggelse og
bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel.
Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Migrantsmugling skal varetage
en række strategiske og operationelle opgaver. Centeret skal bl.a. udarbejde
årlige rapporter om migrantsmugling og menneskehandel og lave
strategiske analyser og trusselsvurderinger på området. Centeret skal
herudover varetage en række operationelle opgaver i form af bl.a. at bistå
medlemsstaterne med at udpege relevante sager om migrantsmugling eller
Side 3/8
kom (2023) 0754 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om styrkelse af politisamarbejdet ifm. med forebyggelse, efterforskning m.v. af smugling af migranter og menneskehandel
2824845_0004.png
menneskehandel, der kræver indledning af en efterforskning, oprettelse af
en operationel taskforce eller samarbejde med tredjelande.
For det tredje foreslås en forpligtelse for medlemsstaterne til at videregive
oplysninger om strafbare handlinger vedrørende smugling af migranter og
menneskehandel til Europol og medlemsstaterne, hvis oplysningerne er
relevante for andre medlemsstater for at forebygge, opdage eller efterforske
migrantsmugling og menneskehandel i disse medlemsstater. Videregivelse
af oplysninger skal ske i overensstemmelse med Europol-forordningen.
Målet hermed er at styrke Europol som EU’s knudepunkt for strafferetlige
oplysninger om smugling af migranter og menneskehandel.
For det fjerde foreslås det, at medlemsstaterne skal udpege specialiserede
tjenester til bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel. Det
foreslås i den forbindelse, at Det Europæiske Center for Bekæmpelse af
Migrantsmugling skal fungere som et netværk af specialiserede tjenester.
Endelig foreslås for det femte en række ændringer i Europol-forordningen,
herunder mulighed for at medlemsstaterne kan oprette en operationel
taskforce (OTF), der kan gennemføre efterforskning af navnlig kriminelle
netværk og aktører, og mulighed for at en medlemsstat kan anmode om
indsættelse af Europol på medlemsstatens område. Til brug herfor opretter
Europol en reservepulje af eksperter, som stilles til rådighed af
medlemsstaterne. Disse bestemmelser er ikke afgrænset til at vedrøre
bekæmpelsen af menneskesmugling og menneskehandel, men vedrører
Europols kompetence i det hele taget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra
Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at medlemsstaterne er ansvarlige for at opretholde
lov og orden og beskytte den indre sikkerhed, og at Unionen respekterer
medlemsstaternes centrale statslige funktioner, herunder opretholdelse af
lov og orden og beskyttelse af den nationale sikkerhed. Ifølge Europol
1
er
1
Europol
(2023), Criminal networks in migrant smuggling, Europol Spotlight Report series,
Publications Office of the European Union, Luxembourg (Europol
Spotlight Report -
Criminal networks in migrant smuggling.pdf (europa.eu)).
Side 4/8
kom (2023) 0754 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om styrkelse af politisamarbejdet ifm. med forebyggelse, efterforskning m.v. af smugling af migranter og menneskehandel
kriminelle netværk, der er involveret i smugling af migranter, kendetegnet
ved deres globale, samarbejdsorienterede og smidige karakter.
Kommissionen anfører samtidig, at da grov kriminalitet og terrorisme ofte
er af grænseoverskridende karakter, kan foranstaltninger på nationalt plan
ikke alene bekæmpe dem effektivt, og at medlemsstaterne på den baggrund
samarbejder gennem bl.a. Europol om bekæmpelse af kriminalitet.
Kommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke vil være i stand til effektivt
at tackle de udfordringer, der tages op i forslaget, hvorfor der er behov for
en EU-indsats for at øge støtten til medlemsstaterne til bekæmpelsen af grov
kriminalitet og terrorisme.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at grov kriminalitet, eksempelvis
smugling af migranter og menneskehandel, og terrorisme ofte er af
grænseoverskridende karakter, som kræver internationalt samarbejde.
Regeringen er således enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Europol-forordningen er i medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om
Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, omfattet af
det danske retsforbehold. Europol-forordningen er dermed ikke bindende
for og finder ikke anvendelse i Danmark. Danmark har indgået en aftale med
Europol om operativt og strategisk samarbejde (Europol-aftalen).
Europol-aftalen, der trådte i kraft den 30. april 2017, har til formål at oprette
samarbejdsrelationer mellem Danmark og Europol for at støtte og styrke
samarbejdet mellem de øvrige EU-medlemslande og Danmarks kompetente
nationale myndigheder og deres fælles indsats for at forebygge og bekæmpe
alvorlig og organiseret kriminalitet, der berører to eller flere EU-
medlemslande, terrorisme og andre former for kriminalitet, der berører en
fælles interesse, som er omfattet af EU-samarbejdet.
Det fremgår bl.a. af Europol-aftalen, at samarbejdet mellem Europol og
Danmark omfatter alle former for kriminalitet, som henhører under
Europols kompetence, jf. listen i Europol-aftalens bilag 1. Samarbejdet kan
ifølge bilag 1 vedrøre bl.a. menneskesmugling og menneskehandel.
Samarbejdet kan desuden vedrøre udvekslingen af oplysninger til brug for
Europols opgaver, som er angivet i Europols retlige ramme. Det følger af
Side 5/8
kom (2023) 0754 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om styrkelse af politisamarbejdet ifm. med forebyggelse, efterforskning m.v. af smugling af migranter og menneskehandel
2824845_0006.png
aftalen, at Danmarks videregivelse af personoplysninger er reguleret af
retshåndhævelsesloven,
2
som gennemfører retshåndhævelsesdirektivet.
3
Samarbejdet kan herudover navnlig omfatte udveksling af specialviden,
generelle situationsrapporter, resultater af strategiske analyser, oplysninger
om efterforskningsprocedurer, oplysninger om kriminalpræventive
metoder, deltagelse i fælles efterforskningshold og træningsaktiviteter samt
rådgivning og støtte til efterforskning i konkrete sager.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget,
da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forordningen vurderes derfor
ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske konsekvenser:
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes at få mindre positive statsfinansielle konsekvenser for
Danmark. Idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil Danmark ikke
skulle bidrage til forslaget.
Forslaget vil blive finansieret via EU-budgettet med samlet 50 mio. euro i
perioden 2025-2027, hvoraf 30 mio. euro finansieres ved omprioritering
inden for udgiftsområdet, og 20 mio. euro finansieres ved en mobilisering
af margen. Danmark bidrager forholdsmæssigt til Europols budget, men
modtager refusion for udgifter, der er omfattet af retsforbeholdet.
Omprioriteringen sker både fra programmer, hvor Danmark i dag modtager
refusion som følge af retsforbeholdet, samt programmer, hvor Danmark
ikke modtager refusion. Idet nærværende forslag er omfattet af
retsforbeholdet, og Danmark derfor er berettiget til at få refusion for hele
den forholdsmæssige danske andel af udgiften, vil Danmarks refusion fra
EU-budgettet stige med mellem 0 og 5 mio. kr. i perioden 2025-2027. Evt.
senere dansk beslutning om deltagelse i nærværende forslag vil forventeligt
betyde dansk bilateralt bidrag til programmet.
Lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger.
3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/680 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling
af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge
strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA.
2
Side 6/8
kom (2023) 0754 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om styrkelse af politisamarbejdet ifm. med forebyggelse, efterforskning m.v. af smugling af migranter og menneskehandel
2824845_0007.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet:
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde i perioden fra den 29. januar 2024 til den 5. februar 2024
og hos Rigspolitiet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til forslaget.
10. Særlige danske opmærksomhedspunkter
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, jf. artikel 1 og 2 i protokol
nr. 22 om Danmarks stilling. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen
af forordningsforslaget, ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark.
Danmark har i medfør af Europol-aftalen mulighed for at samarbejde med
Europol på en række områder i overensstemmelse med Europols retlige
ramme. Det bør på den baggrund afklares endeligt, hvilke konsekvenser
forslaget har for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet om forebyggelse og
bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel, at samarbejdet
reguleres af en selvstændig retsakt, der er omfattet af Danmarks
retsforbehold, og ikke af Europol-forordningen, som dog også er omfattet
af retsforbeholdet, men hvor Danmark har indgået en samarbejdsaftale med
Europol. Det følger bl.a. af samarbejdsaftalen, at samarbejdet mellem
Europol og Danmark omfatter alle former for kriminalitet, som henhører
under Europols kompetence, jf. listen i Europol-aftalens bilag 1.
Samarbejdet kan ifølge bilag 1 vedrøre bl.a. menneskesmugling og
menneskehandel.
Forslaget indeholder desuden en række ændringer af Europol-forordningen,
herunder et forslag om en ny artikel om operationelle taskforces (OTF),
hvorefter medlemsstaterne kan oprette en OTF og indbyde andre
medlemsstater eller tredjelande med samarbejdsaftaler til at deltage i eller
støtte en OTF. Oprettelse af OTF’er er i dag beskrevet i Europols
styringsdokument (SOP).
Side 7/8
kom (2023) 0754 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om styrkelse af politisamarbejdet ifm. med forebyggelse, efterforskning m.v. af smugling af migranter og menneskehandel
Danmark har i medfør af SOP mulighed for at oprette og deltage i en OTF.
Det bør derfor afklares, om Danmark fortsat vil have adgang til at oprette
og deltage i en OTF, når hjemlen hertil flyttes fra SOP til Europol-
forordningen. I den forbindelse skal det bemærkes, at det fremgår af
forslaget, at Europols bestyrelse skal vedtage gennemførelsesbestemmelser
for oprettelse og anvendelse af OTF’er, men at dansk politi som følge af
Europol-aftalen alene har observatørstatus i Europols bestyrelse.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget vurderes at indebære en styrkelse af Europols arbejde med
forebyggelse og bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel,
hvorfor regeringen umiddelbart er positivt indstillet over for forslaget.
Regeringen vil arbejde for at afklare forslagets betydning for Danmarks
samarbejde med Europol. I forbindelse med de kommende forhandlinger vil
regeringen have fokus på Danmarks mulighed for at oprette og deltage i en
OTF.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 8/8