Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0755 Bilag 1
Offentligt
2826657_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Folketingets Europaudvalg
UDVIDET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
20. februar 2024
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af
minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig ind-
rejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rå-
dets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA
KOM (2023) 755
Nyt notat
Dette udvidede grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og In-
tegrationsudvalget og Retsudvalget.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om fastsættelse af minimums-
regler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit
samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv
2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA. Forslaget skal skabe
klarhed om, hvilke handlinger, der skal gøres strafbare i forbindelse med
hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold, herunder handlin-
ger, der gennemføres med henblik på at opnå økonomiske eller materielle
fordele eller løfte herom, handlinger der med stor sandsynlighed vil forvolde
alvorlig skade på en person, selv om de ikke giver økonomiske eller materielle
fordele og tilfælde af offentlig ansporing af tredjelandsstatsborgere, f.eks. via
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 1606
2595116
1
Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF), tredje del,
afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i
Danmark. Da direktivet i imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark
inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4”.
Side
1/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
2826657_0002.png
internettet, til ulovlig indrejse og transit eller ulovligt ophold i Den Europæ-
iske Union. Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en
udbygning af Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden seks måneder
efter vedtagelsen beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret
og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag. Nærhedsprincippet vur-
deres opfyldt. Hvis Danmark tilslutter sig forslaget på mellemstatsligt grund-
lag, vurderes det at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-
ser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 755 af 28. november 2023 fremsat for-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af minimums-
regler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit
samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv
2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Direktivforslaget indgår i en pakke af foranstaltninger, der har til formål at
modernisere og styrke den eksisterende retlige ramme og give EU et retligt
grundlag, der er egnet til effektiv bekæmpelse af menneskesmugling. Forsla-
get ledsages af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om styrkelse af politisamarbejdet i forbindelse med forebyggelse,
opdagelse og efterforskning af smugling af migranter og menneskehandel og
om forøgelse af Europols støtte til forebyggelse og bekæmpelse af disse for-
mer for kriminalitet og om ændring af forordning (EU) 2016/794.
Dette notat vedrører alene direktivforslaget.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
I henhold til artikel 83, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde kan en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini-
strative bestemmelser på det strafferetlige område, der er nødvendig for at
sikre en effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet
af harmoniseringsforanstaltninger, kun opnås ved hjælp af et direktiv vedta-
get af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsproce-
dure.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2. Bestemmelsen
vedrører nødvendigheden af indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love
Side
2/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
og administrative bestemmelser på det strafferetlige område for at sikre ef-
fektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af har-
moniseringsforanstaltninger. Der kan i denne situationen ved direktiver fast-
sættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt
for straffene herfor på det pågældende område.
Forslaget er således fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om
Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger,
der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er
ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende
for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark
(”retsforbehol-
det”).
Da direktivet imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træf-
fer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret, jf. protokollens arti-
kel 4.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med dette direktivforslag er at indføre et moderne
EU-strafferetligt instrument, der klart definerer og effektivt straffer hjælp til
ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i EU i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 83 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde og De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af
menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen.
Forslaget skal skabe klarhed over, hvilke handlinger, der skal gøres strafbare
i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.
Disse omfatter handlinger, der gennemføres med henblik på at opnå
økonomiske eller materielle fordele eller løfter herom, handlinger der med
stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig skade på en person, selv om de ikke
giver økonomiske eller materielle fordele, og tilfælde af offentlig ansporing
af tredjelandsstatsborgere, f.eks. via internettet, til ulovlig indrejse og transit
eller ulovligt ophold i Den Europæiske Union.
I forslaget præciseres det også, at formålet med direktivet ikke er at
kriminalisere tredjelandsstatsborgere, der er blevet smuglet, bistand til
familiemedlemmer eller humanitær bistand eller støtte til basale
menneskelige behov, der ydes til tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse
med retlige forpligtelser.
Side
3/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
2826657_0004.png
Desuden foreslås det, at den strafbare handling omfatter adfærd, der udvises
på en hvilken som helst medlemsstats område, hvilket letter det retlige
samarbejde mellem medlemsstaterne.
De vigtigste elementer i forslaget er følgende:
Strafbare handlinger
Det følger af direktivforslagets artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre,
at det udgør en strafbar handling at bistå en tredjelandsstatsborger med
indrejse i, transit gennem eller ophold på en medlemsstats område, når dette
er forbundet med en faktisk eller lovet økonomisk eller materiel fordel (litra
a), eller hvis det med stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig skade på en
person (litra b).
Det følger af forslagets artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne endvidere skal
sikre, at det udgør en strafbare handling offentligt at anspore
tredjelandsstatsborgere til indrejse i, transit gennem eller ophold i Unionen på
irregulær vis.
Direktivforslagets artikel 4, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre, at der
er tale om en strafbar handling af særlig grov karakter, hvis den strafbare
handling begås inden for rammerne af en kriminel organisation (litra a),
forvolder alvorlig skade på eller bringer de pågældende
tredjelandsstatsborgere i livsfare (litra b), begås under anvendelse af grov
vold (litra c), de pågældende tredjelandsstatsborgere er særligt sårbare,
herunder uledsagede mindreårige (litra d), eller forårsager døden for de
pågældende tredjelandsstatsborgere (litra e).
Efter direktivforslagets artikel 5 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse,
medvirken og tilskyndelse til samt forsøg på en række af de i artikel 3 og 4
nævnte overtrædelser udgør strafbare handlinger.
Sanktioner
Fysiske personer
Af direktivforslagets artikel 6, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne skal
træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, 4 og 5
omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner,
der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
virkning.
Side
4/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
Det følger af direktivforslagets artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den i artikel 3 omhandlede strafbare
handling kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 3 år. Efter
artikel 6, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at de i artikel 4, litra a-d, strafbare
handlinger kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 10 års
fængsel. Derudover skal medlemsstaterne efter artikel 6, stk. 4 sikre, at de i
artikel 4, litra e), omhandlede strafbare handlinger, herunder forsøg, vil kunne
straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 15 års fængsel.
Udover de straffe, der kan pålægges efter stk. 2-4, skal medlemsstaterne efter
direktivforslagets artikel 6, stk. 5, træffe de nødvendige foranstaltninger til at
sikre, at fysiske personer, der er dømt for at have begået en af de i artikel 3-5
oplistende strafbare handlinger, kan pålægges strafferetlige eller
administrative sanktioner eller foranstaltninger pålagt af en kompetent
myndighed, herunder:
(a) inddragelse af tilladelser eller godkendelser til at udøve de aktiviteter, der
har ført til den strafbare handling, eller forbud mod direkte eller gennem en
mellemmand at udøve den erhvervsmæssige aktivitet, i forbindelse med
hvilken den strafbare handling blev begået,
(b) tilbagesendelse efter fuldbyrdelse af straffen i en medlemsstat eller for at
afsone den pålagte straf eller en del heraf i det tredjeland, hvortil
tilbagesendelsen sker,
(c) forbud mod indrejse og ophold på medlemsstaternes område i en passende
periode på højst 10 år,
(d) udelukkelse fra adgang til offentlig
udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner,
(e) bøder,
(f) indefrysning og konfiskation af udbytte fra og redskaber, der anvendes til
at begå den strafbare handling.
Juridiske personer
Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at
juridiske personer kan drages til ansvar for de strafbare handlinger oplistet i
artikel 3-5, og som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler
enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og
Side
5/15
finansiering,
herunder
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
som har en ledende stilling inden for den juridiske person, idet den
pågældende har:
a) bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person
b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne
c) beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.
Efter atikel 7, stk. 2, skal medlemsstaterne ligeledes sikre, at juridiske
personer kan drages til ansvar, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig
kontrol udøvet af en af de personer omhandlet i artikel 7, stk. 1, har gjort det
muligt for en person under den juridiske persons myndighed, at begå en
strafbar handling oplistet i artikel 3-5 til fordel for den juridiske person.
Medlemsstaterne skal efter direktivforslagets artikel 8, stk. 2, træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktioner eller foranstaltninger
over for juridiske personer, der er ansvarlige i henhold til artikel 7, for de
lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 3-5, omfatter følgende:
(a) strafferetlige eller ikke strafferetlige bøder,
(b) udelukkelse fra offentlige ydelser, offentlig støtte eller offentlige tilskud,
(c) midlertidig eller varig udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering,
herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner,
(d) midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed,
(e) anbringelse under retsligt tilsyn,
(f) tvangsopløsning efter på grundlag af en retsafgørelse,
(g) midlertidig eller varig lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til
at begå den strafbare handling,
(h) inddragelse af tilladelser og godkendelser til at udøve de aktiviteter, der
har ført til den strafbare handling,
(i) indefrysning og konfiskation af udbytte fra og redskaber, der anvendes til
at begå den strafbare handling.
Side
6/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
2826657_0007.png
Efter artikel 8, stk. 3, litra a-c, i direktivforslaget, træffer medlemsstaterne de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er
omhandlet i artikel 3, kan straffes med bøder, hvis maksimumsgrænse ikke
må være mindre end 3 pct. af den juridiske persons samlede omsætning på
verdensplan i det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den
strafbare handling blev begået eller afgørelsen om at pålægge en bøde (litra
a), at den i artikel 4, litra a-d, strafbare handling kan straffes med bøder, hvis
maksimumgrænse ikke må være mindre end 5 pct. af den juridiske persons
samlede omsætning på verdensplan i regnskabsåret (litra b), og at de i artikel
4, litra e), omhandlede strafbare handlinger, kan straffes med bøder, hvis
maksimumgrænse ikke må være mindre end 6 pct. af den juridiske persons
samlede omsætning på verdensplan i regnskabsåret (litra c).
Direktivforslagets artikel 9 og 10 oplister en række omstændigheder, der skal
anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis
skal det efter artikel 9, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed, at
den strafbare handling blev begået af en embedsmand under udførelsen af
dennes hverv. Efter artikel 10, litra a, skal det betragtes som en formildende
omstændighed, at lovovertræderen hjælper med at identificere eller
retsforfølge andre lovovertrædere.
Forældelse
Direktivforslagets artikel 11 vedrører forældelsesfrister for strafbare
handlinger. Efter artikel 11, stk. 1, træffer medlemsstaternes de nødvendige
foranstaltninger for at fastsætte en forældelsesfrist, der muliggør, at de i
artikel 3-5 omhandlede lovovertrædelser kan efterforskes, retsforfølges og
pådømmes i tilstrækkelig lang tid efter, at disse handlinger blev begået,
således at disse lovovertrædelser kan håndteres effektivt. Forslagets artikel
11, stk. 2, fastsætter krav til forældelsesfristens længde for de forskellige
overtrædelser. Det fremgår, at forældelsesfristen skal være mindst 7 år for
lovovertrædelser som omhandlet i forslagets artikel 3, mindst 10 år for
lovovertrædelser som omhandlet i forslagets artikel 4, litra a-d og mindst 15
år for lovovertrædelser som omhandlet i forslaget artikel 4, litra c.
Efter artikel 11, stk. 3, gælder de samme forældelsesfrister i forhold til
fuldbyrdelsen af fængselsstraffen som i stk. 2. Medlemsstaterne har efter
artikel 11, stk. 4, mulighed for at fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere,
forudsat at fristen kan afbrydes eller suspenderes i tilfælde af nærmere
bestemte handlinger.
Side
7/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
2826657_0008.png
Strafferetlig kompetence
Efter artikel 12, stk. 1, i direktivforslaget skal hver medlemsstat fastlægge sin
jurisdiktion med hensyn til de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-
5, hvor lovovertrædelsen er helt eller delvis begået på dens område (litra a),
blevet begået af en af dens statsborgere eller af en tredjelandsstatsborger, der
har sædvanligt opholdssted på dens område (litra b), blevet begået til fordel
for en juridisk person,
i)
der er etableret på dens område,
ii)
for så vidt angår
virksomhed, der helt eller delvis udøves på dens område (litra c), hvor
lovovertrædelsen er begået om bord på et skib eller et luftfartøj, der er
registreret eller fører dens flag (litra d), fører til, at de tredjelandsstatsborgere,
der var genstand for den strafbare handling, indrejse i, er i transit gennem eller
opholder sig på den pågældende medlemsstats område (litra e).
Medlemsstaterne skal ifølge artikel 12, stk. 2, ligeledes fastlægge strafferetlig
kompetence for forsøg på at begå den strafbare handling, der er omhandlet i
artikel 4, litra e), hvis adfærden ville have udgjort en strafbar handling, for
hvilken der er fastsat strafferetlig kompetence efter stk. 1.
Direktivforslagets artikel 12, stk. 3, fastsætter, at medlemsstaterne med
henblik på retsforfølgning af de i artikel 3-5 omhandlede strafbare handlinger,
der er begået uden for en medlemsstats område, skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at dens strafferetlige kompetence ikke er
underlagt nogen af følgende betingelser:
a) handlingerne udgør en strafbar handling det sted, hvor de blev begået,
b) der kan først indledes retsforfølgning efter videregivelse af oplysninger
fra den stat, hvor den strafbare handling blev begået.
Det følger af artikel 14, at medlemsstaterne skal sikre, at de nationale
myndigheder, der har ansvaret for at opdage, efterforske, retsforfølge eller
træffe afgørelse om de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3- 5,
råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige
finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer til effektivt at udføre deres
opgaver i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Efter artikel 16 i
direktivforslaget træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til
at sikre, at der er effektive og forholdsmæssige efterforskningsredskaber til
rådighed til efterforskning eller retsforfølgning af de strafbare handlinger
omhandlet i artikel 3-5.
Side
8/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
Efter artikel 17, skal medlemsstaterne hvert år tilvejebringe statistiske data.
Dette vil bidrage til en bedre forståelse af, hvordan migrantsmuglingen
foregår, og hvor udbredt den er, hvor mange tilfælde der opdages, og hvordan
de behandles i medlemsstaternes strafferetlige systemer, hvilket støtter
evidensbaseret politikudformning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Eu-
ropa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har henvist til, at formålet med forslaget omhandler:
”Smugling af migranter er en grænseoverskridende strafbar handling, der
direkte påvirker Unionen, dens ydre grænser og ofte mere end én medlemsstat
ad gangen. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig med succes bekæmpe denne
grænseoverskridende kriminalitet. En yderligere tilnærmelse af definitionen
af, hvad der udgør en strafbar handling, strafferammerne og de gældende
forebyggende foranstaltninger i medlemsstaterne kan sikre en mere effektiv
indsats for at opdage, efterforske og retsforfølge smugling af migranter og
forebygge "forumshopping" blandt kriminelle, der udnytter systemerne de
steder, hvor sanktionerne er mindre strenge.
For at øge sanktionernes afskrækkende virkning i Unionen indføres der med
forslaget højere straffe for grove strafbare handlinger og skærpende omstæn-
digheder, f.eks. i tilfælde af gentagelsestilfælde, hvis den strafbare handling
er begået af en embedsmand eller af en person, der bærer et skydevåben.
Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, varierer den maksimale
strafferamme for hjælp til ulovlig indrejse og transit i medlemsstaterne fra op
til et år i Belgien og Spanien til op til ti år i Bulgarien, Cypern, Irland og
Slovenien. Strafferammen for hjælp til ophold i medlemsstaterne varierer fra
op til et år i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland og Spanien til op til 15 år i
Cypern. 15 medlemsstater har siden 2015 fundet det relevant at ændre deres
nationale lovgivning (og i tre andre medlemsstater behandler man i øjeblikket
ændringer). Ændringerne omfatter strengere straffe, kriminalisering af
smuglerforsøg og fritagelse af humanitær bistand ved ulovlig transit.
I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, kan forslagets mål-
sætninger ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor
bedre gennemføres på EU-plan. På grund af den tværnationale dimension af
Side
9/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
smugling af migranter og under hensyntagen til allerede eksisterende EU-
lovgivning forventes tiltag på EU-plan at være mere effektive og have en
håndgribelig merværdi i forhold til de foranstaltninger, der træffes af med-
lemsstaterne hver for sig. EU's indsats vil skabe merværdi ved at tilnærme
medlemsstaternes strafferet og bidrage til at sikre, at der gælder samme be-
tingelser
i alle medlemsstaterne”.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Udlændingelovens § 59, stk. 8, indeholder regler om bl.a. straf for hjælp til
ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Efter bestemmelsen straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der eksempelvis forsætligt bistår en
udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet (nr. 1).
Gerningsindholdet i § 59, stk. 8, er oprindeligt udformet med henblik på gen-
nemførelse af Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om defini-
tion af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328
af 5. december 2002, s. 17–18).
Endvidere har Rådet fastsat regler med henblik på at harmonisere EU-lande-
nes lovgivning på området ved rammeafgørelse af 28. november 2002 om
styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til
ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5. december
2002, s. 1-3).
Efter udlændingelovens § 61 kan der endvidere pålægges selskaber mv. (ju-
ridiske personer), der overtræder udlændingelovens bestemmelser, strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 8, suppleres af straffelovens §
125 a. Efter denne bestemmelse straffes den, som for vindings skyld og under
i øvrigt særligt skærpende omstændigheder gør sig skyld i menneskesmugling
efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, med fængsel indtil 8 år.
Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres
liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systema-
tisk eller organiseret karakter.
Side
10/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
Bestemmelsen i straffeloven er en overbygning på straffebestemmelsen om
menneskesmugling i udlændingelovens § 59, stk. 8, der (kun) giver mulighed
for at idømme fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen indebærer således ikke en
udvidelse af, hvad der udgør strafbare forhold i forhold til udlændingelovens
regulering. Betingelsen for at anvende § 125 a er, at overtrædelsen af udlæn-
dingelovens bestemmelse om menneskesmugling er sket for vindings skyld
og under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder.
Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt, hvor strafferammen på
fængsel indtil 2 år i § 59, stk. 8, ikke findes tilstrækkelig. Den forudsættes
således også anvendt i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at
samfundets reaktion bør give sig udtryk ved anvendelse af straffeloven frem
for udlændingeloven. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte
fængselsstraf fastsættes til væsentligt mindre end 2 år.
Strafferammen i § 125 a er en gennemførsel af Rådets rammeafgørelse af 28.
november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på be-
kæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.
Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i rets
anvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysningerne
om gerningspersonen, jf. straffelovens § 80, stk. 1. Efter § 80, stk. 2, skal der
ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den med lov-
overtrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsper-
sonen indså eller burde have indset herom.
Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder en række hhv. skærpende og formil-
dende omstændigheder, der skal tages i betragtning ved straffens fastsættelse.
Eksempelvis skal det efter § 81, stk. 1, nr. 8, indgå som en skærpende om-
stændighed, at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller
hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt. Efter
§ 82, nr. 10, skal det indgå som formildende omstændighed, at gerningsper-
sonen har givet oplysninger, som er afgørende for opklaring af strafbare hand-
linger begået af andre.
Straffelovens § 21 indeholder en almindelig mulighed for at straffe for forsøg,
hvis der for en lovovertrædelse kan idømmes en straf, der overstiger fængsel
i 4 måneder. Straffelovens § 23 indeholder endvidere en almindelig regel om
ansvar for medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd.
Side
11/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når det
er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter straf-
ansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en
overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede
personer eller den juridiske person som sådan.
Straffelovens §§ 75-77 a indeholder regler om konfiskation. Det følger bl.a.
af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil
svarende beløb helt eller delvis kan konfiskeres. Savnes der fornødent grund-
lag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes
at svare til det indvundne udbytte. Det følger af § 75, stk. 2, at såfremt det må
anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige
omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af bl.a. gen-
stande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbarhandling,
samt af genstande, med hensyn til hvilke, der i øvrigt er begået en strafbar
handling.
Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den som udøver en virksomhed, som kræ-
ver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, frakendes retten til at ud-
øve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,
såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-
lingen. Det samme gælder efter § 79, stk. 2, når særlige omstændigheder taler
derfor, om udøvelse af en anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske
frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i
landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhe-
dens forpligtelser.
Forældelsesfristerne er fastsat i straffelovens 11. kapitel. Forældelsesfristen
er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år, 5 år, når der
ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år, 10 år, når der ikke er hjemlet
højere straf end fængsel i 10 år, og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf
end fængsel på bestemt tid, jf. straffelovens § 93, stk. 1. Efter straffelovens §
97, stk. 1, kan idømt fængselsstraf forældes. Det fremgår bl.a. af § 97, stk. 2,
at forældelsesfristen er 5 år for fængsel indtil 1 år og 10 år for fængsel i mere
end 1 år, men ikke over 4 år, jf. § 97, stk. 2, nr. 1 og 2.
Straffelovens §§ 6-12 indeholder regler om dansk straffemyndighed (juris-
diktionskompetencer). Efter straffelovens § 6, stk. 1, er der dansk straffemyn-
dighed for handlinger, der foretages i den danske stat eller på et dansk fartøj.
Af straffelovens § 7, stk. 1, fremgår det, at under dansk straffemyndighed
hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af
Side
12/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
2826657_0013.png
en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den
danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også
er strafbar efter lovgivning på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), eller ger-
ningsmanden har den nævnte tilknytning til landet, og der er tale om nogle
nærmere bestemte handlinger.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er, som anført ovenfor i afsnit 6, omfattet af Danmarks forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil således ikke i sig selv
have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en videreudvikling af
Schengenreglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Dan-
marks stilling, inden seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle meddele
Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af direk-
tivet i dansk ret.
En dansk gennemførelse af direktivet, vurderes at medføre behov for tilpas-
ning af dansk lovgivning.
Statsfinansielle konsekvenser
Idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet vil Danmark som udgangspunkt
modtage refusion for sin forholdsmæssige andel af udgiften. Ved dansk til-
slutning vil denne refusion bortfalde, hvorved Danmark vil skulle bidrage
med cirka 2 pct. af udgifterne. Disse vurderes ikke-væsentlige, idet Kommis-
sionen anslår, at der er behov for fire årsværk til at sikre støtte til medlems-
staterne i forbindelse med den korrekte gennemførelse af den lovgivnings-
pakke, der omfatter forslaget. Udgifterne til de fire årsværk er ikke opgjorte
nærmere af Kommissionen, men må forventes at falde under bagatelgrænsen
for ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
8. Høring
Grund- og nærhedsnotatet har den 9. februar 2024 været sendt i høring hos
Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) og Specialud-
valget for Politimæssigt og Retligt Samarbejde.
DRC Dansk Flygtningehjælp har udtrykt bekymring for, at direktivet om mi-
nimumsregler til forebyggelse af smugling af migranter vil gøre det endnu
sværere for flygtninge at søge om asyl på europæisk jord. Der henvises i den
Side
13/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
forbindelse, at hvis irregulær migration udelukkende betragtes som en ulovlig
handling domineret af organiserede kriminelle netværk, er der risiko for, at
flygtninge og andre, som er nødt til at bevæge sig irregulært for at opnå be-
skyttelse, ender i en endnu mere sårbar situation, end de allerede er. Det frem-
hæves desuden, at indsatser mod irregulær migration og menneskesmugling
ikke kun påvirker betingelserne og råderummet for kriminelle smuglernet-
værk, men også har alvorlige (både direkte og indirekte) konsekvenser for
flygtninge og migranters sikkerhed og rettigheder.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
10. Særlige danske opmærksomhedspunkter
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, jf. artikel 1 og 2 i protokol
nr. 22 om Danmarks stilling. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af
forordningsforslaget, ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Da direktivet i imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træf-
fer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret, jf. protokollens arti-
kel 4 og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag.
Direktivforslaget ajourfører og moderniserer EU's eksisterende strafferetlige
regler i "smuglerpakken", som består af direktiv 2002/90/EF om definition af
hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold og rammeafgørelse
2002/946/RIA om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på be-
kæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold, som
Danmark har gennemført.
Forslagets nærmere indhold samt konsekvenser for dansk ret vil søges afdæk-
ket nærmere under forhandlingerne.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser generelt positiv på forslaget. Forebyggelse og bekæmpelse af
hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen er en vigtig
prioritet for regeringen.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de stats-
finansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen
Side
14/15
kom (2023) 0755 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen
finder, at de økonomiske konsekvenser af forslaget bør afklares inden vedta-
gelse.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
15/15