Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0799 Bilag 7
Offentligt
2878474_0001.png
EU og Internationalt
Den 3. juni 2024
MIM 68-24
________________________________________________________________
Samlenotat
________________________________________________________________
Om forslag til Rådets afgørelse om, at man på vegne af EU fremsender forslag til ændringer i
bilag II og III under Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige
levesteder (Bern-konventionen) med henblik på møde i Den Stående Komité under konventionen
- Nyt forhandlingsoplæg
KOM(2023) 799
side
2
 kom (2023) 0799 - Bilag 7: Samlenotat vedr. beskyttelse af Europas vilde dyr og planter
2878474_0002.png
Om forslag til Rådets afgørelse om, at man på vegne af EU fremsender forslag til
ændringer i bilag II og III under Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr
og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen) med henblik på møde i
Den Stående Komité under konventionen
KOM(2023) 799
Revideret version af grund- og nærhedsnotat af 22. marts 2024. Ændringer er markeret med en streg i
margenen.
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til Rådets afgørelse om, at der på vegne af EU fremsendes forslag om
at sænke beskyttelsesniveauet for ulv (Canis lupus) under Bern-konventionen, konkret at rykke arten fra
konventionens bilag II (strengt beskyttet) til bilag III (beskyttet). Forslaget fremsættes på baggrund af
oplysninger om ulvens bestandsudvikling i EU, som senest opgjort i hhv. 2022 af LCIE (Large Carnivore
Initiative for Europe) og i 2023 i forbindelse med en analyse af ulvens status i EU, der er gennemført for EU-
Kommissionen. Det fremgår af forslaget, at der de senere årtier har været en positiv tendens med hensyn til
ulvens bevaringsstatus, og at ulven har reetableret sig på tværs af kontinentet med en betydelig udvidelse af
artens udbredelsesområde og en fordobling af bestandsniveauet over en tiårig periode. Med udgangspunkt
i nyeste data om bestandens størrelse er der ifølge forslaget tilstrækkelig dokumentation til støtte for
tilpasningen af ulvens status inden for rammerne af Bern-konventionen. Det er regeringens vurdering, at
Kommissionens forslag potentielt kan åbne for en større fleksibilitet i ulveforvaltningen i fremtiden, hvilket
skiftende regeringer i Danmark i mange år har efterspurgt. Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige
statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil ikke umiddelbart have
lovgivningsmæssige konsekvenser eller berøre beskyttelsesniveauet for ulv i Danmark og EU, idet ulven
fortsat vil være omfattet af beskyttelsen i habitatdirektivets artikel 12. Regeringen agter på baggrund af
oplysningerne om ulvens bestandsudvikling i EU at støtte Kommissionens forslag, idet regeringen samtidig
konstaterer, at en ændring af ulvens beskyttelsesniveau ikke vil ændre på, at ulven fortsat vil være en
beskyttet art. Medlemsstaterne vil derfor stadig være forpligtigede til at sikre en gunstig bevaringsstatus for
ulven.
Forslaget forventes sat på dagsorden på et kommende rådsmøde til vedtagelse.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 799 af 20. december 2023 fremsat forslag til Rådets afgørelse om, at man
på vegne af EU fremsender forslag til ændringer i bilag II og III under Konventionen om beskyttelse af Europas
vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen) for så vidt angår ulven med henblik på
møde i Den Stående Komité under konventionen.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 192, stk. 1 med henvisning til TEUF-artikel 218, stk. 9.
Forslaget skal vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.
Næste møde i Den Stående Komité under Bern-konventionen er planlagt til afholdelse 2.-6. december 2024,
men EU kan anmode om afholdelse af et ekstraordinært møde, hvis man ønsker det.
 kom (2023) 0799 - Bilag 7: Samlenotat vedr. beskyttelse af Europas vilde dyr og planter
2878474_0003.png
Forslaget forventes sat på dagsorden på et kommende rådsmøde til vedtagelse.
Formål og indhold
Med forslaget lægger Kommissionen op til, at der på vegne af EU fremsendes forslag om at sænke
beskyttelsesniveauet for ulv (Canis
lupus)
under Bern-konventionen
–
konkret at rykke arten fra
konventionens bilag II (strengt beskyttede dyrearter) til bilag III (beskyttede dyrearter)
–
til beslutning på et
kommende møde i Den Stående Komité under konventionen samt den holdning, der på vegne af EU skal
indtages til sagen på dette møde.
Herudover indeholder forslaget EU-Kommissionens overvejelser om at foreslå en ændring i
beskyttelsesniveauet for ulv under Bern-konventionen, herunder aktuelle tendenser i ulvens bevaringsstatus i
Europa, trusler mod ulven samt socio-økonomiske overvejelser.
Forslaget fremsættes på baggrund af oplysninger om ulvens bestandsudvikling i EU, som senest opgjort i hhv.
2022 af Large Carnivore Initiative for Europe (LCIE) og i 2023 i forbindelse med en analyse af ulvens status i
EU, der er gennemført for EU-Kommissionen. Det fremgår af forslaget, at den oprindelige opførelse af
dyrearter på bilag II eller III i Bern-konventionen var baseret på de videnskabelige data, der forelå på
tidspunktet for forhandlingerne om konventionen i 1979, og de lister over truede pattedyr, fugle, padder og
krybdyr i Europa, der er udarbejdet af Europarådets Europæiske Komité for Beskyttelse af Natur og
Naturressourcer (European Committee for the Conservation of Nature and Natural Resources). I forslaget
lægges der vægt på opgørelser over udviklingen i ulvebestande og ulvens bevaringsstatus i EU. Det
konkluderes, at der de senere årtier har været en positiv tendens med hensyn til ulvens bevaringsstatus, og at
ulven har reetableret sig på tværs af kontinentet med en betydelig udvidelse af artens udbredelsesområde og
en fordobling af bestandsniveauet over en tiårig periode. I 2023 blev der således ifølge Kommissionen anslået
at være ca. 20.300 ulve i EU, i 2022 ca. 19.400 ulve, og i 2012 lød estimatet på 11.193 ulve i EU. I forslaget
henvises der endvidere til, at LCIE i 2022 har konkluderet, at ulven i henhold til IUCN’s rødlistekriterier kan
klassificeres
som ”livskraftig” både på europæisk og på EU 27 niveau, og at de overordnede positive tendenser
ser ud til at være stabile eller stigende.
Ifølge forslaget udgør de nyeste data om ulven i EU tilstrækkelig dokumentation til støtte for tilpasningen af
ulvens beskyttelsesstatus inden for rammerne af konventionen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
I forslaget fra EU-Kommissionen refereres til Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om
beskyttelse af husdyravl og store rovdyr i Europa, i hvilken Europa-Parlamentet blandt andet har understreget,
at ulvens bevaringsstatus på paneuropæisk plan retfærdiggør en lempelse af dens beskyttelsesstatus, i.e. fra
bilag II til bilag III under Bern-konventionen.
Nærhedsprincippet
EU er part i Bern-konventionen,
og da formålet med forslaget vedrører opfyldelse af EU’s internationale
forpligtelser omkring internationalt samarbejde om naturbeskyttelse, vurderes det, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Bern-konventionen
Danmark ratificerede Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige
levesteder i 1982. Der er 50 kontraherende parter i konventionen, som desuden er tiltrådt af EU, der har
implementeret konventionen i medlemsstaterne ved habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Formålet
med Bern-konventionen er at beskytte vilde dyr og planter samt deres naturlige levesteder, navnlig de arter og
levesteder, hvis beskyttelse nødvendiggør flere staters samarbejde, og at fremme et sådant samarbejde. Særlig
 kom (2023) 0799 - Bilag 7: Samlenotat vedr. beskyttelse af Europas vilde dyr og planter
vægt er lagt på truede og sårbare arter, herunder truede og sårbare migrerende arter samt deres levesteder. En
ændring af konventionen som den foreslåede vil kræve 2/3 flertal blandt de kontraherende parter.
Det følger af konventionen, at parterne skal træffe passende og nødvendige lovgivningsmæssige og
administrative foranstaltninger for at sikre en særlig beskyttelse af de vilde dyrearter, som er opført på bilag
II, herunder skal der være forbud mod alle former for forsætlig indfangning og hold i fangenskab samt forsætlig
drab, forsætlig skade på eller ødelæggelse af yngle- og rastepladser, forsætlig forstyrrelse af vilde dyr, i
særdeleshed i perioder, hvor de yngler, udviser yngelpleje og overvintrer, for så vidt som forstyrrelsen måtte
være væsentlig i forbindelse med konventionens målsætninger.
Det følger endvidere af konventionen, at for vilde dyrearter, som er opført på bilag III, skal parterne træffe
passende og nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at sikre beskyttelse af disse
dyrearter, og at enhver udnyttelse af arterne skal reguleres med henblik på at forebygge, at bestandene bliver
truet. Foranstaltningerne skal blandt andet omfatte fredningstider og/eller andre fremgangsmåder til
regulering af udnyttelsen, og i egnede tilfælde midlertidigt eller lokalt forbud mod udnyttelse med henblik på
at genoprette tilfredsstillende bestandstørrelser.
Habitatdirektivet
Ulven er i Danmark omfattet af habitatdirektivet og er opført på direktivets bilag IV. Efter habitatdirektivets
artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter på bilag IV, herunder blandt andet forbud
mod alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen, forsætlig forstyrrelse
af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, og
beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
Der er i habitatdirektivets artikel 16 fastsat undtagelser, hvorefter forbuddet i artikel 12 kan fraviges, såfremt
der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende
bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. Efter artikel 16 kan der efter en konkret
vurdering gives tilladelse til at regulere ulve for eksempel for at forhindre alvorlig skade navnlig på for
eksempel besætninger, af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art. En reguleringstilladelse vil
forudsætte, at alle andre afværgeforanstaltninger er forsøgt uden virkning.
National ret
Reguleringen af ulv i national ret fremgår af bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse
dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen), lovbekendtgørelse nr.
1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven) og lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj
2023 om jagt og vildtforvaltning (jagt- og vildtforvaltningsloven).
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet ulven fortsat vil være omfattet
af beskyttelsen i habitatdirektivets artikel 12.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget
skønnes endvidere ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke umiddelbart berøre beskyttelsesniveauet for ulven i Danmark og EU, hvor
ulven fortsat vil være omfattet af beskyttelsen i habitatdirektivets artikel 12. EU-Kommissionen har i deres
 kom (2023) 0799 - Bilag 7: Samlenotat vedr. beskyttelse af Europas vilde dyr og planter
2878474_0005.png
forslag udtalt, at såfremt ændringen af bilagene i Bernkonventionen (flytning af ulvearten fra bilag II til bilag
III) træder i kraft, må Unionen ændre de tilsvarende bilag i habitatdirektivet for at afspejle det lavere
beskyttelsesniveau for ulvearten i sin interne retsorden. Det kræver enstemmighed i Rådet at ændre
habitatdirektivets bilag fra strengt beskyttet til beskyttet.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget med frist den 18. marts 2024.
Landbrug & Fødevarer (L&F) bakker op om regeringens holdning om at stemme for Kommissionens forslag.
L&F finder, at det vil være afgørende for en hensigtsmæssig forvaltning af ulven, at der skabes rammer for en
mere fleksibel forvaltning. Man finder, at en forudsætning herfor vil være en vurdering af ulvens
bevaringsstatus. L&F finder, at dette bør ske i tæt samspil med blandt andet de tyske myndigheder, da den
danske ulvebestand ikke skal ses isoleret men som en del af den centraleuropæiske ulvebestand. L&F opfordrer
Miljøministeriet til at arbejde for klarhed i forhold til de juridiske rammer for fastlæggelse af ulvens
bevaringsstatus i forhold til mulighed for regulering og på sigt evt. jagt.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at den danske regering bør stemme nej til Kommissionens
forslag, bl.a. da man finder, at der under gældende lovgivning allerede er meget vide muligheder for at fravige
beskyttelsen. DN henviser i den forbindelse til, at den analyse, som er udarbejdet for EU-Kommissionen i
2023, omtaler afværgeforanstaltninger som den bedste løsning i forhold til sikring af husdyr. DN oplyser
endvidere, at ulven fortsat er rødlistet som ”sårbar” i blandt andet
Tyskland og Danmark, og påpeger, at de
eksisterende fravigelsesmuligheder ift. habitatdirektivet endnu ikke har været anvendt i Danmark, og at der
endnu ikke er registreret ulveangreb på husdyr bag fungerende ulvesikrede hegn. DN kritiserer endvidere
Kommissionens baggrund for forslaget og tilgang til ændring af habitatdirektivet og finder DN ikke, at
Danmark bør medvirke til en opdatering af bilagene under habitatdirektivet ved alene at lempe beskyttelsen
af en enkelt art.
Danmarks Jægerforbund støtter regeringens holdning om at støtte Kommissionens forslag. Derudover, finder
Jægerforbundet ligeledes, at ulvens beskyttelsesniveau bør flyttes fra Habitatdirektivets bilag IV til bilag V.
WWF Verdensnaturfonden betragter regeringens holdning til den europæiske og danske ulvebestand som en
potentiel glidebane for den danske natur og ulvens naturlige levemuligheder i landet og kan derfor ikke støtte
op om regeringens holdning til Kommissionens forslag om at sænke ulvens beskyttelsesstatus. WWF finder
ikke, at der er grundlag eller behov for at ændre ulvens status og anbefaler derfor, at ulvens status som strengt
beskyttet under Bern-konventionen fastholdes.
Dansk Skovforening bakker op om regeringens holdning om at stemme for Kommissionens forslag som
grundlag for, at der skabes rammer for en mere fleksibel forvaltning af ulve. I forhold til forvaltning finder
Dansk Skovforening det vigtigt, at bestanden i Danmark ikke ses isoleret, men ses og vurderes i sammenhæng
med den centraleuropæiske ulvebestand, og at vurderingen og forvaltningen fx drøftes med de nordtyske
myndigheder. På linje med Landbrug & Fødevarer opfordrer Dansk Skovforening kraftigt Miljøministeriet til
at arbejde for klarhed i forhold til de juridiske rammer for fastlæggelse af ulvens bevaringsstatus i forhold til
mulighed for regulering og på sigt evt. jagt.
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist den 4. juni 2024.
DOF BirdLife gør opmærksom på, at man er meget imod nedlistningen af ulv under Bern-konventionen.
DOF BirdLife finder, at det er i strid med formålet, intentionerne og forpligtelserne i Bern-konventionen.
Man finder, at ulven fortsat har brug for beskyttelse, og der er allerede mulighed for at gribe ind, hvis der skulle
opstå problemer med enkeltindivider.
 kom (2023) 0799 - Bilag 7: Samlenotat vedr. beskyttelse af Europas vilde dyr og planter
2878474_0006.png
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det dybt betænkeligt, at det ikke fremgår, hvilke konkrete
forvaltningstiltag regeringen ser et behov for, som ikke allerede findes i dag, og som vil blive tilgængelige med
forslagets vedtagelse. DN savner endvidere en klar beskrivelse af konsekvenserne ved en lempelse af
beskyttelsesniveauet for beskyttelse af ulvenes ynglesteder i yngletiden samt en klar tilkendegivelse af
regeringens holdning hertil.
Verdens Skove opfordrer kraftigt regeringen til at stemme nej til Kommissionens forslag om at nedliste ulv
under Bern-konventionen. Man finder, at der, på trods af fremgang, fortsat er behov for konsolidering af ulven
i den Europæiske natur som en del af et samlet hensyn til fremme af biodiversitet. Man finder ikke behov for
nedlistning med henvisning til de muligheder, der allerede findes ift. sikringsforanstaltninger samt gældende
muligheder
for at fjerne såkaldte “problemulve”.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Drøftelserne af Kommissionens forslag blandt EU’s medlemsstater er endnu i en meget tidlig fase, men flere
har allerede udtrykt støtte til forslaget. Nogle medlemsstater har dog også udtrykt bekymring i forhold til, om
det bagvedliggende datagrundlag er tilstrækkeligt til at understøtte oplægget til at ændre ulvens
beskyttelsesniveau.
Regeringens generelle holdning
Ulvebestanden er vokset markant i EU i de seneste årtier, og ulvens reetablering i Europa og udvidelsen af
artens udbredelsesområde kan også mærkes i Danmark, hvor bestandsniveauet særligt de seneste år har taget
fart, og hvor der nu igen er etableret ynglende par. I forslaget fra Kommissionen henvises der til, at parterne i
Bern-konventionen med den foreslåede ændring vil få større fleksibilitet med hensyn til at håndtere øgede
skader og potentielle socioøkonomiske konflikter med ulven i visse områder. Regeringen agter på baggrund af
oplysningerne om ulvens bestandsudvikling i EU at støtte Kommissionens forslag, idet regeringen samtidig
konstaterer, at en ændring af ulvens beskyttelsesniveau ikke vil ændre på, at ulven fortsat vil være en beskyttet
art. Medlemsstaterne vil derfor stadig være forpligtigede til at sikre en gunstig bevaringsstatus for ulven. Det
ændrer altså ikke på, at ulven på nuværende tidspunkt ikke må jages i Danmark. Det er regeringens vurdering,
at Kommissionens forslag potentielt kan åbne for en større fleksibilitet i ulveforvaltningen i fremtiden, hvilket
skiftende regeringer i Danmark i mange år har efterspurgt. Regeringen har samtidig fokus på at sikre
beskyttede og fredede dyr mod forsætlige drab og andre former for faunakriminalitet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grund- og nærhedsnotat om sagen den 5. april 2024 til Folketingets Europaudvalg.
Materialet er tillige oversendt til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg.