kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0905 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. februar 2024

Formueretskontoret

Jonas Karlsen

2022-02916

3162690

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv (EU) 2015/2302 med henblik på at sikre en

mere effektiv beskyttelse af rejsende og forenkle og præcisere visse

aspekter af direktivet

Nyt notat.

KOM (2023) 905.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 29. november 2023 et forslag til et nyt direktiv

om ændring af det eksisterende pakkerejsedirektiv. Formålet med direktiv-

forslaget er

–

navnlig set i lyset af bl.a. covid-19-pandemien

–

at tilpasse

det gældende pakkerejsedirektiv med henblik på at kunne håndtere fremti-

dige kriser, som kan påvirke rejsesektoren og turismen. Dette skal sikre, at

pakkerejsedirektivet fortsat lever op til sit formål om at sikre et højt forbru-

gerbeskyttelsesniveau og et velfungerende indre marked.

Det foreslås bl.a., at rejsendes forudbetalinger som udgangspunkt ikke må

overstige 25 pct. af den samlede pakkerejse, og at den resterende betaling

først skal forfalde tidligst 28 dage før begyndelsen af pakkerejsen. Det fore-

slås desuden at tilpasse vurderingen af, under hvilke omstændigheder rej-

sende har ret til at afbestille en pakkerejse forud for begyndelsen af pakke-

rejsen uden at betale noget afbestillingsgebyr i tilfælde af uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pak-

kerejsen. Det foreslås i den forbindelse, at advarsler udstedt af myndigheder

Side 1/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

udgør vigtige elementer i vurderingen af, hvorvidt den rejsendes eller rej-

searrangørens afbestilling/opsigelse er berettiget. I tilfælde af afbestilling

m.v. i medfør af direktivets bestemmelser herom, foreslås det som noget nyt,

at rejsearrangøren kan tilbyde rejsende at acceptere en voucher, som kan

benyttes i forbindelse med en fremtidig pakkerejse, i stedet for at modtage

refusion.

Endvidere foreslås det at tilpasse og præcisere reglerne om beskyttelse mod

rejsearrangørens insolvens eller konkurs, så beskyttelsen bliver mere effek-

tiv og ensartet i EU.

Regeringen er bl.a. positiv over for intentionerne om at revidere pakkerej-

sedirektivet, så det fortsat lever op til sit formål om at sikre et højt forbru-

gerbeskyttelsesniveau og et velfungerende indre marked. Regeringen for-

holder sig dog skeptisk til de dele af forslaget, der fastsætter, at rejsendes

forudbetalinger som udgangspunkt ikke må overstige 25 pct. af den samlede

pakkerejse, og at den resterende betaling først skal foretages tidligst 28

dage før begyndelsen af pakkerejsen.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige

konsekvenser, da der forventes at være behov for ændringer i pakkerejselo-

ven og rejsegarantifondsloven, ligesom forslaget forventes at ville kunne

medføre visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for rejsesektoren. Forsla-

get forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionens rapport af 26. februar 2021 til Europa-Parlamentet og Rådet

om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2302 om

pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer giver et overblik over,

hvordan medlemsstaterne har gennemført pakkerejsedirektivet i national ret,

og hvordan det er blevet anvendt siden juli 2018. I rapporten fremhæves

flere udfordringer, herunder dem, der opstod som følge af Thomas Cooks

konkurs i 2019 og covid-19-pandemien.

I henhold til forbrugerdagsordenen fra november 2020 gennemførte Kom-

missionen en evaluering sideløbende med en konsekvensanalyse af pakke-

rejsedirektivet.

Side 2/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Det fremgår af direktivforslaget, at det i evalueringen konkluderes, at direk-

tivet stadig har EU-merværdi, og at målene var i overensstemmelse med de

forventede behov hos rejsende og pakkerejsearrangører/formidlere, da di-

rektivet blev vedtaget, og at de fortsat er relevante. Det fremgår endvidere,

at udviklingen på markedet (hovedsageligt på grund af øget digitalisering

og ændringer i forretningspraksis), praktiske erfaringer med anvendelsen af

direktivet og problemer forårsaget af covid-19-pandemien imidlertid viste,

at direktivet ikke fuldt ud opfylder visse forbrugerbehov (beskyttelse og re-

fusion af forskudsbetalinger, visse reglers kompleksitet og fremlæggelse af

oplysninger). I evalueringen konkluderes det derfor, at pakkerejsedirektivet

kun har været delvist effektivt med hensyn til at bidrage til et velfungerende

indre marked og opnå et højt og så ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau som

muligt.

De udfordringer, der blev identificeret i evalueringen, kan grupperes i tre

hovedproblemer.

Det første problem

er udfordringerne med refusion i forbindelse med aflyste

pakkerejser, navnlig under en større krise.

Det andet problem

er, at de rejsendes forudbetalinger ikke er tilstrækkeligt

beskyttet mod rejsearrangørens konkurs eller insolvens.

Det tredje problem

vedrører vanskeligheder med at gennemføre pakkerejse-

direktivet.

Der blev således identificeret flere udfordringer med direktivet. Ved at æn-

dre visse af definitionerne og tilføje bestemmelser vedr. forudbetalinger og

vouchers, samt specificere visse elementer vedrørende afbestilling af pak-

kerejser som følge af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder og in-

solvensbeskyttelse, vil direktivet ifølge Kommissionen kunne forbedres og

forberedes på fremtidige kriser og anvendelse i normale tider.

På den baggrund har Kommissionen ved KOM (2023) 905 af 29. november

2023 fremsat forslag til en ændring af pakkerejsedirektivet. Forslaget er

oversendt til Rådet den 17. januar 2024 i dansk sprogversion.

Side 3/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er ikke omfattet af retsforbe-

holdet.

Det bemærkes, at Kommissionen ved KOM (2023) 752 og KOM (2023) 753

af 29. november 2023 tillige har fremsat to nye forordningsforslag vedrø-

rende henholdsvis passagerrettigheder i forbindelse med multimodale rejser

og håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen. Det er væsentligt at frem-

hæve, at forordningsforslagene udelukkende omhandler personbefordring

(f.eks. en kombination af en tog- og bustjeneste), mens pakkerejsedirektivet

regulerer pakkerejser i form af en kombination af forskellige rejseydelser

(f.eks. en pakkerejse, der kombinerer fly- og hotelophold).

3. Formål og indhold

Det overordnede mål med revisionen af direktivet er til enhver tid at styrke

forbrugerbeskyttelsesniveauet, også i tilfælde af en større krise, og samtidig

forbedre det indre markeds funktion i pakkerejsesektoren.

Der lægges i direktivforslaget op til, at området fortsat totalharmoniseres,

da de spørgsmål, forslaget regulerer, kun kan løses på passende vis på EU-

plan. Medlemsstaterne må derfor ikke indføre strengere eller lempeligere

regler end dem, der er fastsat i forslaget.

På den baggrund foreslår Kommissionen, at der i det gældende pakkerejse-

direktiv foretages en række ændringer.

De centrale elementer i forslaget gennemgås nærmere i det følgende.

3.1. Formål og anvendelsesområde (artikel 1 og 2)

Direktivets formålsbestemmelse udvides til

–

foruden at fastslå formålet om

at bidrage til et effektivt indre marked og et højt og ensartet niveau af for-

brugerbeskyttelse

–

også at omfatte visse aspekter af aftaler mellem rejsear-

rangører og tjenesteudbydere.

I forlængelse af ændringen af formålsbestemmelsen udvides anvendelses-

området tilsvarende, således at direktivet

–

foruden at omfatte pakkerejser,

der udbydes til salg eller sælges af erhvervsdrivende til rejsende, og sam-

mensatte rejsearrangementer, der formidles af erhvervsdrivende til rejsende

Side 4/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

–

tillige omfatter rejsearrangørers ret til refusion over for rejsetjenesteudby-

dere i tilfælde af aflysning eller manglende levering af en ydelse, der er en

del af en pakkerejse.

Ændringerne af pakkerejsedirektivets formålsbestemmelse og anvendelses-

område skal ses i sammenhæng med direktivforslagets artikel 22, stk. 2, som

indfører en refusionsret mellem rejsearrangøren og tjenesteudbydere, jf. pkt.

3.11 nedenfor.

3.2. Definitioner (artikel 3)

Forslaget indeholder en

ændring af begreberne ”pakkerejse” og ”sammensat

rejsearrangement”. Formålet med de ændrede definitioner er at skabe sik-

kerhed for, at begreberne ikke overlapper hinanden. I den forbindelse fore-

slås det at udvide definitionen af en pakkerejse og samtidig simplificere de-

finitionen af et sammensat rejsearrangement.

Den foreslåede udvidelse af pakkerejsebegrebet består i, at det tilføjes, at en

pakkerejse også kan bestå af en kombination af mindst to forskellige typer

rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie, hvis ydelserne, uan-

set om der indgås særskilte aftaler med forskellige leverandører af rejseydel-

ser, er købt fra et enkelt salgssted, og 1) andre typer rejseydelser er bestilt,

inden for tre timer efter at den rejsende har accepteret at betale for den første

rejseydelse, eller 2) andre typer rejseydelser er bestilt, inden for 24 timer

efter at den rejsende har accepteret at betale for den første rejseydelse, og

hvis den erhvervsdrivende, før den rejsende har accepteret at betale for den

første rejseydelse, har opfordret den rejsende til at bestille én eller flere sup-

plerende rejseydelser.

Det foreslås endvidere, at det tilføjes, at en pakkerejse også kan bestå af en

kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på den

samme rejse eller ferie, hvis ydelserne, uanset om der indgås særskilte afta-

ler med forskellige leverandører af rejseydelser, købes hos forskellige er-

hvervsdrivende gennem forbundne onlinebestillingsprocedurer, hvor den

rejsendes navn, betalingsoplysninger, e-mailadresse eller andre personop-

lysninger videregives af den erhvervsdrivende, med hvem den første aftale

er indgået, til en eller flere andre erhvervsdrivende. Det kunne f.eks. efter

omstændighederne være et flyselskabs hjemmeside, hvor den rejsende via

et link kan købe andre rejseydelser, såfremt den rejsendes personlige oplys-

ninger videregives af flyselskabet på den måde, der er anført i bestemmel-

sen.

Side 5/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Desuden ændres det gældende væsentlighedskriterium i relation til turist-

ydelser til et procentuelt kriterium. Det vil sige, at en kombination af rejse-

ydelser, hvor højst én type rejseydelse, f.eks. indkvartering, sammensættes

med en eller flere turistydelser, f.eks. entré til en koncert eller en sportsbe-

givenhed, ikke er en pakkerejse, hvis sidstnævnte ydelser: a) ikke udgør

mindst 25 pct. af kombinationens værdi og ikke annonceres som eller på

anden måde udgør en væsentlig bestanddel af kombinationen, eller b) først

er udvalgt og købt, efter at leveringen af den pågældende rejseydelse (f.eks.

indkvarteringen), er påbegyndt. De gældende definitioner af, hvad der udgør

henholdsvis en rejseydelse og en turistydelse foreslås ikke ændret.

Endelig foreslås det at simplificere den gældende definition af et sammensat

rejsearrangement. Et sammensat rejsearrangement er en kombination af for-

skellige typer rejseydelser, som ikke falder ind under definitionen af en pak-

kerejse, hvor en erhvervsdrivende, som er part i en aftale om levering af en

rejseydelse og modtager betalinger fra eller på vegne af en rejsende, opfor-

drer en rejsende til at bestille supplerende typer rejseydelser fra en anden

erhvervsdrivende med henblik på den samme rejse eller ferie, og hvor afta-

len om levering af en supplerende rejseydelse indgås senest 24 timer, efter

at bestillingen af den første aftale er bekræftet.

3.3. Oplysningsforpligtelser (artikel 5)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv skal rejsearrangøren, og når pakke-

rejsen sælges gennem en formidler også formidleren, give en række oplys-

ninger til den rejsende inden aftalens indgåelse.

Som følge af den foreslåede bestemmelse om begrænsning af

forudbetalin-

ger,

jf. artikel 5 a (pkt. 3.4. nedenfor), foreslås det, at indsættes en henvis-

ning til denne bestemmelse. Det foreslås endvidere, at der skal gives infor-

mation om, at den rejsende kan afbestille en pakkerejse uden at betale afbe-

stillingsgebyr i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder,

som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, jf. artikel 12, stk. 2.

3.4. Betalinger (artikel 5 a)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv kan rejsearrangøren opkræve en

eventuel forudbetaling fra rejsende.

Det foreslås, at der indføres en regel om begrænsning af den rejsendes for-

udbetaling. Efter forslaget må rejsearrangøren eller, hvor det er relevant,

formidleren som udgangspunkt ikke opkræve betaling af et depositum på

Side 6/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

mere end 25 pct. af den samlede pris for pakkerejsen og må ikke kræve be-

taling af restbeløbet tidligere end 28 dage før pakkerejsens begyndelse.

Rejsearrangøren eller, hvor det er relevant, formidleren må dog kræve beta-

ling af et større depositum, når dette er nødvendigt for at sikre tilrettelæg-

gelsen og den korrekte levering af pakkerejsen, i det omfang det er nødven-

digt at afholde disse udgifter på bestillingstidspunktet.

Det bemærkes, at visse typer af pakkerejser ikke vil være omfattet af be-

stemmelsen. Dette gælder pakkerejser, hvor rejseydelserne sammensættes

efter indgåelsen af en aftale, hvori den erhvervsdrivende giver den rejsende

ret til at vælge blandt et udvalg af forskellige typer rejseydelser (f.eks. ga-

veæsker, der indeholder pakkerejser), samt pakkerejser, der er bestilt mindre

end 28 dage før pakkerejsens begyndelse.

3.5. Indholdet af aftaler om pakkerejser (artikel 7)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv stilles der krav til indholdet af aftaler

om pakkerejser og til de dokumenter, som skal udleveres inden pakkerejsens

begyndelse. Aftalerne skal f.eks. være affattet i et almindeligt og forståeligt

sprog, og rejsearrangøren eller formidleren skal ved indgåelsen af aftalen

om en pakkerejse eller hurtigst muligt derefter give den rejsende en kopi

eller bekræftelse af aftalen på et varigt medium. Herudover gælder der

–

tillæg til forpligtelserne efter artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a)-h)

–

række krav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af aftalen.

Det foreslås, at den gældende informationspligt udvides til også at omfatte

oplysninger om, at rejsearrangøren er ansvarlig for eventuel refusion som

følge af opsigelse eller ændring af en aftale, og hvis det er relevant, at den

rejsende også kan kontakte rejsearrangøren via formidleren.

Derudover foreslås det, at det relevante oplysningsskema, jf. forslagets bilag

I, skal vedlægges aftalen, og at aftalen skal indeholde en klar henvisning til

oplysningsskemaet.

3.6. Opsigelse af aftalen om en pakkerejse og fortrydelsesret inden pak-

kerejsens begyndelse (artikel 12)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv kan rejsende opsige en pakkerejse in-

den pakkerejsens begyndelse, og hvis det følger af aftalen, kan rejsearran-

gøren kræve et rimeligt gebyr herfor. Den rejsende kan endvidere opsige en

pakkerejse inden pakkerejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen

Side 7/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

eller i umiddelbar nærhed heraf indtræffer uundgåelige og ekstraordinære

omstændigheder (f.eks. alvorlige sikkerhedsproblemer, betydelige risici for

menneskers sundhed eller naturkatastrofer), som væsentligt berører leverin-

gen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer til destinationen. I disse

tilfælde har den rejsende krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er

betalt i henhold til aftalen.

Det foreslås i vidt omfang at videreføre denne bestemmelse. Det foreslås

dog at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til at vedrøre både om-

stændigheder, der indtræffer på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed

heraf samt på den rejsendes bopæls- eller afrejsested. Derudover tilføjes det,

at den rejsende kan opsige aftalen, når det

med rimelighed kan forventes,

opfyldelsen af aftalen om pakkerejsen vil blive væsentligt berørt af uundgå-

elige og ekstraordinære omstændigheder.

Det foreslås herudover, at det tilføjes i bestemmelsen, at officielle advarsler

udstedt af myndighederne i afrejsemedlemsstaten eller i den rejsendes bo-

pælsland eller destinationsland mod at rejse til en bestemt destination eller

det forhold, at rejsende vil være underlagt alvorlige restriktioner på rejsede-

stinationen eller i bopæls- eller afrejsemedlemsstaten, når de vender tilbage

fra rejsen eller ferien, udgør vigtige elementer, der skal tages i betragtning

ved vurderingen af, om det er berettiget at opsige aftalen i tilfælde af uund-

gåelige og ekstraordinære omstændigheder. Definitionen af, hvad der udgør

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, foreslås ikke ændret, og

det må derfor antages, at hvis den rejsende f.eks. som følge af en officiel

myndighedsadvarsel, udstedt før købet af rejsen, er bekendt med en situation

på destinationen, eller situationen er almindeligt kendt, kunne situationens

konsekvenser være afværget i og med, at den rejsende kunne have undladt

at bestille rejsen, og den rejsende vil derfor ikke i sådanne situationer kunne

opsige aftalen i medfør af bestemmelsen med henvisning til advarslen.

Endvidere foreslås det at opretholde rejsearrangørens forpligtelse til at re-

fundere beløb til rejsende uden unødigt ophold og senest 14 dage efter, at

aftalen om pakkerejsen er opsagt. Det foreslås dog i den forbindelse, at det

tilføjes, at dette skal ske, uanset om den rejsende specifikt anmoder om re-

fusion.

Endelig foreslås det, at hvis medlemsstaterne indfører eller anvender ord-

ninger til at sikre, at rejsende får refunderet betalinger inden for ovennævnte

Side 8/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

tidsfrist, når pakkerejsen f.eks. opsiges i tilfælde af uundgåelige og ekstra-

ordinære omstændigheder, skal medlemsstaterne meddele sådanne ordnin-

ger til Kommissionen og de centrale kontaktpunkter i de øvrige medlems-

stater. Medlemsstaterne må kun i ekstraordinære og behørigt begrundede

tilfælde bidrage til finansieringen af sådanne ordninger, og medfinansierin-

gen er betinget af godkendelse heraf i henhold til

EU’s

statsstøtteregler.

3.7. Vouchers (artikel 12 a)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv er der ikke fastsat krav til brugen af

vouchers.

Det foreslås, at rejsearrangøren i de tilfælde, hvor en aftale opsiges, kan give

den rejsende mulighed for at acceptere en voucher, som kan anvendes til en

fremtidig pakkerejse, i stedet for at modtage refusion. Før den rejsende ac-

cepterer voucheren, skal rejsearrangøren bl.a. klart og tydeligt på skriftligt

grundlag informere den rejsende om, at den rejsende har ret til refusion in-

den for 14 dage og ikke er forpligtet til at acceptere voucheren. Der skal

endvidere oplyses om den rejsendes øvrige rettigheder i forbindelse med

vouchere.

Herudover foreslås det, at der bl.a. skal stilles krav til, at værdien af den

tilbudte voucher som minimum skal svare til det beløb, som den rejsende

har ret til at få refunderet.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes krav om bl.a. voucherens gyldig-

hedsperiode, og om at rejsearrangøren

–

i tilfælde, hvor voucheren ikke ind-

løses inden for dens gyldighedsperiode

–

hurtigst muligt og senest 14 dage

efter at voucheren er udløbet, skal refundere det beløb, der er angivet i vou-

cheren, uden at den rejsende skal anmode herom. Endelig foreslås det, at der

fastsættes krav om muligheden for overdragelse af voucheren til en anden

rejsende uden yderligere omkostninger, samt om at vouchere skal omfattes

af beskyttelse mod rejsearrangørens konkurs eller insolvens.

3.8. Omfanget og effektiviteten af beskyttelsen mod konkurs og insol-

vens (artikel 17)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv skal medlemsstaterne sikre, at rejse-

arrangører stiller garanti for, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af

rejsende refunderes i tilfælde af rejsearrangørers insolvens eller konkurs.

Side 9/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Det foreslås, at disse regler videreføres, men at garantien udvides til også at

omfatte vouchere, som den rejsende har modtaget, og krav på refusion af

forudbetalinger, der er opstået før rejsearrangørens insolvens eller konkurs.

Det kan f.eks. være tilfælde, hvor pakkerejsen er retmæssigt afbestilt eller

opsagt af den rejsende eller rejsearrangøren, og hvor rejsearrangøren efter-

følgende bliver insolvent eller går konkurs, inden forudbetalingen er refun-

deret.

Det foreslås præciseret, at garantien skal være tilstrækkelig til, at den til en-

hver tid kan dække udgifter til refusion, hjemtransport og vouchere. Det be-

tyder, at dækningens omfang skal tage højde for de perioder, hvor rejsear-

rangøren ligger inde med de største beløb, og at beløbene kan stige som

følge af forventninger om en større mængde solgte pakkerejser i en given

periode.

Det foreslås endvidere præciseret, at medlemsstaterne skal føre tilsyn med

rejsearrangørens insolvensbeskyttelsesordninger og overvåge markedet for

beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens. Det foreslås derudover, at

medlemsstaterne kan fastsætte et andet beskyttelsesniveau, hvis det er nød-

vendigt. Det kan f.eks. være en reservefond. I så fald bør finansieringen som

udgangspunkt ske via bidrag fra rejsearrangørerne.

Der foreslås en tidsfrist på 3 måneder for, hvornår tilbagebetalinger skal ske

som følge af rejsearrangørens insolvens eller konkurs.

3.9. Gensidig anerkendelse af beskyttelse mod konkurs eller insolvens

og administrativt arbejde (artikel 18)

Det foreslås at videreføre de gældende regler om gensidig anerkendelse af

beskyttelse mod konkurs eller insolvens og administrativt samarbejde.

3.10. Insolvensbeskyttelse og oplysningskrav i forbindelse med sam-

mensatte rejsearrangementer (artikel 19)

Det gældende pakkerejsedirektiv indeholder særskilte regler om sammen-

satte rejsearrangementer.

Det foreslås at videreføre de gældende regler om beskyttelse mod insolvens

eller konkurs i forbindelse med sammensatte rejsearrangementer. En er-

hvervsdrivende, der opfordrer rejsende til at indgå en aftale om en anden

type rejseydelse, skal dermed fortsat stille garanti for refusion af alle beta-

linger, der modtages af den rejsende.

Side 10/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Det foreslås, at når en erhvervsdrivende opfordrer en rejsende til at indgå en

aftale om en anden type rejseydelse, herunder når den erhvervsdrivende ikke

er etableret i en medlemsstat, men på en hvilken som helst måde retter sådan

virksomhed mod en medlemsstat, skal den erhvervsdrivende forsyne den

rejsende med det relevante standardoplysningsskema, jf. det foreslåede bi-

lag II, i behørigt udfyldt form. Skemaet skal udleveres i klar og tydelig form.

Endvidere foreslås det, at hvis den erhvervsdrivende ikke overholder kra-

vene ovenfor, finder visse af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i

relation til rejsearrangører, anvendelse med hensyn til de rejseydelser, der

indgår i det sammensatte rejsearrangement.

Herudover foreslås det, at når der udarbejdes et sammensat rejsearrange-

ment, skal den erhvervsdrivende, som indgår aftalen om en anden type rej-

seydelse, underrette den erhvervsdrivende, som opfordrede den rejsende til

at indgå en sådan aftale, herom.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende sammensatte rejsearrangementer

svarer i vid udstrækning til den tilsvarende bestemmelse i det gældende pak-

kerejsedirektiv og skal ses i sammenhæng med, at definitionen af begrebet

foreslås simplificeret, jf. nærmere herom artikel 3 ovenfor.

3.11. Rejsearrangørens ret til regres og refusion (artikel 22)

Det foreslås at videreføre det gældende pakkerejsedirektivs regler om rejse-

arrangørens eller formidlerens ret til regres.

I forlængelse heraf foreslås det, at en tjenesteudbyder, der aflyser en ydelse,

som er en del af en pakkerejse, eller ikke leverer den pågældende ydelse,

inden for syv dage skal refundere rejsearrangøren enhver betaling, som

denne har foretaget for ydelsen. Formålet hermed er at højne sikkerheden

for, at rejsearrangører kan efterleve deres forpligtelse til at tilbagebetale be-

løb til rejsende senest inden for 14 dage i de tilfælde, hvor selve aftalen om

en pakkerejse også opsiges.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet om forslaget.

Side 11/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført, at det er nødvendigt, at reguleringen

af pakkerejser sker på EU-plan, da de rettigheder, direktivforslaget indebæ-

rer, ikke kan blive opnået på mellemstatsligt niveau. Det anføres desuden,

at det skal sikres, at rejsende i EU har en høj og ensartet beskyttelse, hvilket

vil bidrage til funktionen af det indre marked.

Pakkerejser tilhører en grænseoverskridende sektor, idet de rejsende rejser

til udlandet, men også fordi pakkerejser sælges til rejsende af rejsearrangø-

rer med hjemsted i andre lande. Revisionen af pakkerejsedirektivet har til

formål at modernisere de nuværende regler og løse de problemer, der blev

påpeget i evalueringen.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

6.1. Pakkerejseloven

Pakkerejsedirektivet er implementeret i pakkerejseloven (jf. lov nr. 1666 af

26. december 2017 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer).

Pakkerejseloven fastsætter de regler, der gælder for pakkerejser, som udby-

des eller sælges til rejsende af erhvervsdrivende, og for sammensatte rejse-

arrangementer, der formidles til rejsende af erhvervsdrivende. Loven gælder

dog ikke for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der 1) er af en

varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter overnatning, 2) udbydes

eller formidles lejlighedsvis og på nonprofitbasis til en begrænset gruppe

rejsende eller 3) købes på grundlag af en generel aftale mellem erhvervsdri-

vende om køb af forretningsrejser.

Pakkerejseloven indeholder bl.a. definitioner af, hvad der forstås ved begre-

berne »pakkerejse«, »sammensat rejsearrangement«, »rejseydelse«, »rejse-

arrangør«, »formidler«, »erhvervsdrivende«, »uundgåelige og ekstraordi-

nære omstændigheder« m.v.

Pakkerejseloven fastsætter således de rettigheder og forpligtelser, der gæl-

der for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

Side 12/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Loven indeholder bl.a. regler om oplysningsforpligtelser, ændringer af afta-

len inden pakkerejsens begyndelse, herunder rejsendes afbestillingsrettighe-

der, tilbagebetalingskrav samt øvrige ændringer af aftalen.

Desuden fastsætter loven regler om levering af pakkerejsen og rejsearran-

gørens ansvar herfor, mangler ved pakkerejsen og rejsendes rettigheder i

anledning af mangler ved pakkerejsen.

Endvidere indeholder loven et særligt kapitel om erhvervsdrivendes forplig-

telser i relation til sammensatte rejsearrangementer samt bestemmelser om

bl.a. regresret, forbrugeraftalelovens anvendelse på rejsende og strafansvar

for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser.

6.2. Rejsegarantifondsloven

Pakkerejsedirektivets bestemmelser om insolvensbeskyttelse er gennemført

ved lov nr. 1678 af 26. december 2017 om ændring af en rejsegarantifond

(rejsegarantifondsloven). Loven hører under Erhvervsministeriets område.

Rejsegarantifonden er en privat selvejende institution, der yder rejsekunder

bistand ved konkurs, hvis de har købt en pakkerejse, et sammensat rejsear-

rangement eller en enkeltstående flybillet omfattet af fondens dækning. Rej-

segarantifondens formue er opbygget gennem bidrag fra Rejsegarantifon-

dens medlemmer.

Rejsegarantifonden tilbagebetaler bl.a. det beløb, som kunden har betalt for

rejsen, hvis rejsen ikke kan påbegyndes på grund af rejsearrangørens øko-

nomiske forhold.

Rejsegarantifonden sørger endvidere for hjemtransport, hvis pakkerejse-

kunden ikke er sikret en passende hjemtransport som følge af rejsearrangø-

rens økonomiske forhold.

Rejsegarantifonden har siden 1996 haft praksis for at dække rejsendes for-

udbetalinger for pakkerejser, hvilket også gælder, selvom den manglende

udførelse ikke er en direkte følge af rejsearrangørens insolvens. Rejsegaran-

tifonden dækker således også vouchers og pakkerejser, der er retmæssigt

aflyst af rejsearrangøren eller den rejsende før rejsearrangørens insolvens,

men hvor den rejsende endnu ikke har fået refunderet de forudbetalinger,

der er foretaget ved pakkerejsen, før konkursen indtraf. Denne praksis havde

dog ikke forud for covid-19-pandemien noget større omfang.

Side 13/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Rejsegarantifonden fører tilsyn med rejseudbyderne og kræver bl.a. en ga-

rantistillelse fra rejseudbyderne. Garantien skal være med til at dække fon-

dens tab i konkurssituationer. Rejsegarantifonden kan kræve en forhøjet ga-

rantistillelse af en rejseudbyder, hvis der vurderes at være risiko for, at rej-

seudbyderen kan gå konkurs på baggrund af dennes økonomiske forhold.

Erhvervsministeriet fører desuden i dag et vist tilsyn med Rejsegarantifon-

den og den gældende insolvens- og konkursbeskyttelse i Danmark på områ-

det for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget vil

–

forudsat at det vedtages i sin foreliggende form

–

medføre behov for ændringer i pakkerejseloven og rejsegarantifondsloven.

Der vil bl.a. være behov for at ændre i de eksisterende definitioner (f.eks.

pakkerejse og sammensat rejsearrangement) og at ændre i en række af lo-

vens bestemmelser, herunder bestemmelserne om oplysningsforpligtelser,

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder samt tilbagebetalinger.

Derudover vil der være behov for at tilføje nye regler om bl.a. begrænsning

af forudbetalinger, vouchers og rejsearrangørens tilbagebetalingskrav over

for involverede tjenesteudbydere.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget betyder, at medlemsstaterne vil være forpligtet til at føre

tilsyn med rejsearrangørers ordninger til beskyttelse mod konkurs eller in-

solvens og overvåge markedet for beskyttelse mod konkurs eller insolvens.

Eftersom de gældende regler på området allerede kræver et vist niveau af

beskyttelse mod konkurs eller insolvens, vurderes det på nuværende tids-

punkt, at dette tilsyn ikke vil medføre væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser. Hvad der mere konkret ligger i tilsynsforpligtelsen vil blive afdækket

nærmere under de kommende forhandlinger. Det bemærkes, at afledte nati-

onale udgifter, som følge af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestem-

melser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen forventer, at forslaget vil medføre visse omkostninger for

rejsearrangører og tjenesteudbydere, som kan væltes over på forbrugerne.

Side 14/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Direktivforslaget forventes imidlertid også at mindske byrden for virksom-

hederne, navnlig som følge af større juridisk klarhed og forenkling.

Det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at rejsearrangører vil opnå

fordele ved det nye krav om hurtig tilbagebetaling fra involverede tjeneste-

udbydere samt muligheden for at tilbyde vouchers til rejsende i stedet for

tilbagebetaling. Derimod vil tjenesteudbydere som f.eks. hoteller m.v. blive

pålagt en meget hurtig refusionsforpligtelse over for rejsearrangører i til-

fælde af aflysning eller manglende levering af en ydelse, som er en del af en

pakkerejse, hvilket må forventes at kunne medføre erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres

på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at de konkrete konsekvenser vil af-

hænge af den endelige udmøntning af direktivet og den danske implemen-

tering.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til en bedre beskyttelse af danske forbru-

gere (rejsende), bl.a. fordi forslaget bidrager til afklaring af en række uklar-

heder i pakkerejselovgivningen i lyset af samfundsudviklingen, herunder

fremkomsten af nye verdensomspændende kriser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU og

Danmark og at fremme et funktionsdygtigt indre marked for turisme.

8. Høring

Forslaget har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 25. januar 2024 været

sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politimæssigt og retligt

samarbejde, og for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt for

transport. Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Rejsebureau Forening

(DRF), Danske Rederier, Dansk Erhverv (DE), Dansk Luftfart og DI Trans-

port, Dansk PersonTransport, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-

lering (OBR), Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Rejsearrangører

i Danmark (RID) og Trafikstyrelsen.

Generelle bemærkninger

Side 15/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker, at organisationerne tillægger den for-

brugerbeskyttelse, som ligger i pakkerejser, stor værdi og betydning, og at

der i forbindelse med revisionen af pakkerejsedirektivet bør fokuseres på,

hvordan rejsebranchen også fremover kan sikre, at alle rejsende kan føle sig

trygge, når de køber en pakkerejse. Organisationerne bemærker samtidig, at

det skal sikres, at revisionsforslagets bestemmelser ikke bør være konkur-

renceforvridende, og at der skal eksistere proportionalitet mellem den rej-

sendes reelle beskyttelsesbehov og de pligter for rejsearrangøren, som fore-

slås indført.

Organisationerne bemærker endvidere, at direktivforslaget i betydelig grad

er bagud skuende og bærer præg af erfaringer fra Covid-19-pandemien, hvil-

ken var en helt ekstraordinær situation. Endelig bemærkes det, at mange af

udfordringerne, som forslaget adresserer, er en direkte konsekvens af med-

lemslandenes forskelligartede implementering og håndhævelse af det gæl-

dende pakkerejsedirektiv.

Danske Rederier har umiddelbart ingen bemærkninger til forslaget, idet or-

ganisationen lægger til grund, at der med de foreslåede ændringer ikke æn-

dres på, at indkvartering natten over som en del af passagertransport, hvor

den primære del består af transport, ikke betragtes som en rejseydelse i sig

selv.

Dansk Luftfart og DI Transport vurderer, at det foreslåede ikke vil tilbyde

de rejsende en bedre beskyttelse i praksis end beskyttelsen efter det gæl-

dende pakkerejsedirektiv, og at rejseudbyderne vil stå tilbage med markant

forringede vilkår på flere områder. I den forbindelse bemærker organisatio-

nerne, at forslaget som helhed ikke er tilstrækkeligt proportionalt.

Dansk PersonTransport anerkender betydningen af at styrke forbrugerbe-

skyttelsen i EU og opretholde et velfungerende indre marked, og derfor støt-

ter organisationen også det overordnede formål om at forbedre forbrugerbe-

skyttelsen og retssikkerheden inden for pakkerejsebranchen. Organisationen

har dog også visse bekymringer og opfordrer bl.a. til, at nye krav balanceres

med hensyn til virksomheders operationelle størrelse og kapacitet, og at der

særligt tages højde for, hvordan nye krav påvirker SMV’erne. Endvidere

bemærker organisationen, at den foreslåede revision skal tage hensyn til og

understøtte den fortsatte digitaliseringen i turistbranchen.

Side 16/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at direk-

tivforslaget medfører administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv,

men at disse ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at organisationen overordnet støtter

forslaget og vurderer, at det vil styrke forbrugerrettighederne ved køb af

pakkerejser. Organisationen anfører dog en række elementer, som ligeledes

ønskes reguleret, herunder at direktivet også bør omfatte rejser, som har en

varighed på under 24 timer, og at der bør indføres en fortrydelsesret.

Forsikring & Pension bemærker, at forslaget ikke indeholder en præcisering

af begrebet ”væsentlig mangel”,

hvilket Forsikring & Pension vurderer vig-

tigt i forhold til ophævelse af en aftale om en pakkerejse. Forsikring & Pen-

sion er af den opfattelse, at der er et behov for, at der sker en præcisering af

begrebet i lyset af, at der har hersket uenighed om, hvorvidt et sygdomsud-

brud såsom Covid-19 har udgjort en væsentlig mangel. Hvis der skulle opstå

en pandemi igen, er det efter branchens opfattelse lige så vigtigt, at der er

klare regler for, hvornår man kan ophæve aftalen og rejse hjem, som det er

at kunne afbestille rejsen.

Trafikstyrelsen bemærker, at beskyttelsen i artikel 17 ikke eksisterer i for-

ordning 261/2004 om passagerrettigheder, hvilket stiller købere af pakke-

rejser bedre end købere af separate flybilletter. Endvidere bemærkes det, at

det er af afgørende betydning, at luftfartsselskaber ikke bliver ansvarlige for

udbetalingen af refusion for flybillettens pris, såfremt pakkerejsen annulle-

res i medfør af direktivets regler, da dette vil være i strid med præambel 16

i forordningen. Styrelsen opfordrer generelt til, at der skabes et hensigts-

mæssigt samspil mellem revisionen af pakkerejsedirektivet og den igang-

værende revision af øvrige forordninger på området.

Definitioner (artikel 3)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker, at sammensatte rejsearrangementer

aldrig rigtig har fungeret i praksis, og at det samme tyder på at blive tilfældet

med den nye definition af pakkerejser. Organisationerne bemærker bl.a., at

forslagets ændringer til artikel 3, stk. 2, litra b, (i), med det nye tidsmæssige

perspektiv synes at være mere eller mindre umulig at håndtere i praksis.

Betalinger (artikel 5 a)

Side 17/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at denne bestemmelse helt bør

udgå, da den er unødigt byrdefuld og ikke proportional særligt henset til, at

beskyttelsesbehovet allerede er dækket af den nuværende bestemmelse om

insolvensbeskyttelse i pakkerejsedirektivet. Organisationerne bemærker

endvidere, at indførslen af denne bestemmelse vil få alvorlige konsekvenser

for rejsearrangørers likviditet, og at den foreslåede undtagelse er langt fra

tilstrækkelig. I forlængelse heraf fremhæves det, at undtagelsen udeluk-

kende omfatter betalinger på aftaleindgåelsestidspunktet, hvilket efter orga-

nisationernes opfattelse gør anvendeligheden af denne mere eller mindre il-

lusorisk, og der vil derigennem ikke opnås dækning for den likviditetsrisiko,

som pålægges rejsearrangøren ved bestemmelsen. Organisationerne er end-

videre af den opfattelse, at den foreslåede bestemmelse begrænser rejsear-

rangørernes mulighed for at konkurrere internt, er konkurrenceforvridende

og medfører lavere forbrugerbeskyttelse.

Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at den foreslåede bestemmelse

efter organisationernes opfattelse reelt er overflødig, fordi beskyttelsen al-

lerede er indlejret i insolvensbeskyttelsen, hvorfor bestemmelsen bør mode-

reres markant eller helt udgå. Endvidere bemærkes det, at bestemmelsen vil

øge arrangørernes administrative byrde.

Dansk PersonTransport bemærker, at indførslen af denne bestemmelse kan

presse små og mellemstore virksomheders økonomiske stabilitet. Endvidere

foreslår foreningen, at større forudbetalinger skal tillades, hvis dette kan be-

grundes med specifikke omkostninger forbundet med pakkerejsens organi-

sering og gennemførsel.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at begrænse rejsearrangørernes

adgang til at kræve forudbetalinger af de rejsende. Organisationen finder

dog, at forslaget ikke er vidtgående nok, da begrænsningen undtager til-

fælde, hvor forudbetalingen er nødvendig for at sikre en korrekt levering af

pakkerejsen.

Indholdet af aftaler om pakkerejser (artikel 7)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) bemærker, at dette

vil medføre administrative konsekvenser, som endnu ikke kan kvantificeres.

Side 18/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at organisationen støtter forslaget, og be-

mærker i relation hertil, at der bør være et obligatorisk krav om skriftlig

kvittering til forbrugeren ved klager under rejsen.

Opsigelse af aftalen om en pakkerejse og fortrydelsesret inden pakkerejsens

begyndelse (artikel 12)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at pakkerejser er undtaget fra

reglerne om fortrydelsesret i forbrugerrettighedsdirektivet, og at der med

den foreslåede bestemmelse forsøges indført en form for individuel fortry-

delsesret på pakkerejser. Organisationerne bemærker endvidere, at bestem-

melsen er byrdefuld og får store økonomiske konsekvenser for rejsearran-

gørerne. I forlængelse af dette bemærkes det, at rejsearrangørerne pålægges

en betragtelig risiko, der på nuværende tidspunkt er dækket af rejseforsik-

ringer. På baggrund af ovenstående mener organisationerne, at artikel 12,

stk. 2, bør udgå af forslaget. DRF, DE og RID bemærker i relation til den

foreslåede artikel 12, stk. 4, at en tilbagebetalingsfrist på 14 dage er ureali-

stisk, og at der bør indsættes en undtagelse, så betalingsfristen i ekstraordi-

nære situationer kan gøres mere fleksibel eller længere.

Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at bestemmelsen giver adgang

til, at forbrugere kan opsige aftalen omkostningsfrit, upåagtet at rejsearran-

gører allerede kan have afholdt en del af rejsens omkostninger. Branchefor-

eningerne mener, at det er urimeligt at pålægge rejsearrangører denne ekstra

økonomiske risiko, der ofte vil betinges af forhold udenfor arrangørens kon-

trol. Endvidere bemærkes det, at forslaget derfor bør modereres markant el-

ler udgå.

Dansk PersonTransport bemærker, at der skal tages højde for ekstraordinære

omstændigheder. Endvidere bemærkes det, at fristen for refusionen kan føre

til likviditetsproblemer for små og mellemstore virksomheder. Foreningen

foreslår, at der indføres differentierede refusionsfrister under hensyn til virk-

somheders størrelse.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at reglerne om adgang til at afbestille ved kri-

sesituationer forbedres. Endvidere bemærkes det, at der bør gives forbrugere

adgang til at udøve fortrydelsesret på 14 dage ved køb af en pakkerejse til-

svarende reglerne for forbrugerkøb.

Side 19/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Forsikring & Pension bemærker, at organisationen er positive overfor en

præcisering af artiklen.

Vouchers (artikel 12 a)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at der ikke er et behov for at

detailregulere vouchere, og at den foreslåede regulering går for langt, hvad

angår adgangen og retten til at få indløst vouchers efter deres udløbstid.

Dansk Person Transport bemærker, at vouchere eller kredit vil være mere

økonomisk bæredygtigt for små og mellemstore virksomhed end kontant re-

fusion.

Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at det er positivt, at vouchere gøres til

et frivilligt alternativ, som også er dækket af konkursbeskyttelsen, og at vou-

cheren automatisk refunderes, hvis den ikke bliver brugt inden for gyldig-

hedsperioden. Endvidere fremhæver organisationen, at der allerede er en no-

genlunde god forbrugerbeskyttelse i Danmark på disse punkter, men at den

foreslåede ændring vil give klarere regler samt være en fordel for både dan-

ske forbrugere og danske rejsearrangører, hvis reglerne gælder i hele EU.

Omfanget og effektiviteten af beskyttelsen mod konkurs eller insolvens (ar-

tikel 17)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at den foreslåede bestemmelses

beskyttelse strækker sig for langt, og at denne beskyttelsesudvidelse vil

skabe en mere usikker retstilstand. Endvidere bemærkes det, at det i artikel

17, stk. 2, bør tydeliggøres, at de foreslåede krav relaterer sig til den enkelte

medlemsstats samlede konkursbeskyttelsesordning. I relation til tre måne-

ders-fristen i artikel 17, stk. 6, bemærker organisationerne, at dette ikke re-

alistisk, og at der i stedet bør åbnes for en vis fleksibilitet, således at der i

ekstraordinære situationer kan dispenseres fra denne tilbagebetalingsfrist.

Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at hvis forslaget indebærer en

beskyttelse, som ligger ud over, hvad kunden har betalt, er forslaget for vidt-

gående og bør tilpasses, så beskyttelsen begrænses til kundens reelle tab.

Dansk PersonTransport bemærker, at denne beskyttelse er vigtig, men ikke

må føre til, at de administrative og økonomiske byrder for virksomheder

bliver for store.

Side 20/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at det er positivt, at der lægges op til

en præcisering af reglerne for den obligatoriske konkursbeskyttelse. Forbru-

gerrådet Tænk bemærker endvidere, at den foreslåede bestemmelse kun del-

vist vil afhjælpe problemet med udenlandske rejsearrangører, som opfylder

kravet til konkurssikring, men ikke er omfattet af en ordning, der tilbyder

en beskyttelse tilsvarende den danske.

Trafikstyrelsen bemærker, at det vil medføre mere administrativt arbejde for

medlemsstaterne, at de, jf. artikel 17 stk. 1 og 3, skal sikre og føre tilsyn

med den beskyttelse mod konkurs og insolvens, som rejsearrangørerne har

arrangeret.

Rejsearrangørens ret til regres og refusion (artikel 22)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) foreslår, at bestemmelsen ændres fra en regresret

til en pligt for leverandørerne til at refundere inden for 7 dage til rejsearran-

gørerne.

Dansk PersonTransport bemærker, at der bør indføres mekanismer, som sik-

rer, at rejsearrangører kan opnå rettidige refusioner fra deres leverandører.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at tidsgrænserne for refusion præciseres, også

for B2B-delen, således at rejsearrangøren ikke kan forhindres af sine under-

leverandører i at overholde 14 dages-fristen over for forbrugeren.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der på baggrund af erfaringerne

på pakkerejseområdet efter covid-19-pandemien er anledning til at se på en

revision af pakkerejsedirektivet.

Regeringen er således positiv over for intentionerne om at skabe større klar-

hed over retstilstanden og at sikre en større grad af forbrugerbeskyttelse ved

fremtidige kriser. Samtidig er det dog vigtigt, at der ikke indføres unødige

byrder for erhvervslivet, da rejseindustrien udgør en betydningsfuld branche

i Danmark.

Side 21/22

kom (2023) 0905 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om effektiv beskyttelse af rejsende

Regeringen anser det i den forbindelse for positivt, at forslaget giver mulig-

hed for brug af vouchers som alternativ til refusion. Regeringen har noteret

sig, at denne mulighed kræver udtrykkeligt samtykke fra den rejsende.

Regeringen finder det herudover positivt, at det foreslås, at forbrugernes be-

skyttelse mod rejsearrangørens insolvens eller konkurs også skal omfatte

tilfælde, hvor den rejsende havde ret til refusion af forudbetalinger eller

havde modtaget en voucher fra rejsearrangøren før dennes insolvens eller

konkurs.

Regeringen forholder sig dog skeptisk til de dele af forslaget, der fastsætter,

at rejsendes forudbetalinger som udgangspunkt ikke må overstige 25 pct. af

den samlede pakkerejse, og at den resterende betaling først skal foretages

tidligst 28 dage før begyndelsen af pakkerejsen. Regeringen er opmærksom

på, at en begrænsning af forudbetalinger kan være en betydelig byrde for

rejseindustrien og vil have stort fokus på bestemmelsen under forhandlin-

gerne.

Regeringens endelige stillingtagen afventer de videre forhandlinger om di-

rektivforslaget samt en nærmere vurdering af de statsfinansielle, samfunds-

og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 22/22