kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0905 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. september 2024

Formueretskontoret

Jonas Karlsen

2022-02916

3390019

SAMLENOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv (EU) 2015/2302 med henblik på at sikre

en mere effektiv beskyttelse af rejsende og forenkle og præcisere

visse aspekter af direktivet (Pakkerejsedirektivet)

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af 14. fe-

bruar 2024. Ændringer er markeret med en streg i margen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Kom (2023) 905

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 29. november 2023 et forslag til et nyt direktiv

om ændring af det eksisterende pakkerejsedirektiv.

Formålet med direktivforslaget er

–

navnlig set i lyset af bl.a. covid-19-pan-

demien

–

at tilpasse det gældende pakkerejsedirektiv med henblik på at

kunne håndtere fremtidige kriser, som kan påvirke rejsesektoren og turis-

men. Dette skal sikre, at pakkerejsedirektivet fortsat lever op til sit formål

om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og et velfungerende indre

marked.

Det foreslås bl.a. at tilpasse vurderingen af, under hvilke omstændigheder

rejsende har ret til at afbestille en pakkerejse forud for begyndelsen af pak-

kerejsen uden at betale noget afbestillingsgebyr i tilfælde af uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pak-

kerejsen. Det foreslås i den forbindelse, at advarsler udstedt af myndigheder

Side 1/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

kan udgøre vigtige elementer i vurderingen af, hvorvidt den rejsendes eller

rejsearrangørens afbestilling/opsigelse er berettiget. I tilfælde af afbestil-

ling m.v. i medfør af direktivets bestemmelser herom, foreslås det som noget

nyt, at rejsearrangøren kan tilbyde rejsende at acceptere en voucher, som

kan benyttes i forbindelse med en fremtidig pakkerejse, i stedet for at mod-

tage refusion. Endvidere foreslås det at tilpasse og præcisere reglerne om

beskyttelse mod rejsearrangørens insolvens eller konkurs, så beskyttelsen

bliver mere effektiv og ensartet i EU.

Regeringen er bl.a. positiv over for intentionerne om at revidere pakkerej-

sedirektivet, så det fortsat lever op til sit formål om at sikre et højt forbru-

gerbeskyttelsesniveau og et velfungerende indre marked.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige

konsekvenser, da der forventes at være behov for ændringer i pakkerejselo-

ven og rejsegarantifondsloven, ligesom forslaget forventes at ville kunne

medføre visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for rejsesektoren og sam-

tidig en forventet mindskelse af byrder for virksomhederne. Forslaget for-

ventes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Det ungarske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, som regerin-

gen samlet set kan acceptere. Det fremgår bl.a. af kompromisforslaget, at

der lægges op til, at Kommissionens forslag om at begrænse rejsearrangø-

rers opkrævning af forudbetalinger udgår.

2. Baggrund

Kommissionens rapport af 26. februar 2021 til Europa-Parlamentet og Rå-

det om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2302

om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer giver et overblik over,

hvordan medlemsstaterne har gennemført pakkerejsedirektivet i national ret,

og hvordan det er blevet anvendt siden juli 2018. I rapporten fremhæves

flere udfordringer, herunder dem, der opstod som følge af Thomas Cooks

konkurs i 2019 og covid-19-pandemien.

I henhold til forbrugerdagsordenen fra november 2020 gennemførte Kom-

missionen en evaluering sideløbende med en konsekvensanalyse af pakke-

rejsedirektivet.

Side 2/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Det fremgår af direktivforslaget, at det i evalueringen konkluderes, at di-

rektivet stadig har EU-merværdi, og at målene var i overensstemmelse med

de forventede behov hos rejsende og pakkerejsearrangører/formidlere, da

direktivet blev vedtaget, og at de fortsat er relevante. Det fremgår endvi-

dere, at udviklingen på markedet (hovedsageligt på grund af øget digitali-

sering og ændringer i forretningspraksis), praktiske erfaringer med anven-

delsen af direktivet og problemer forårsaget af covid-19-pandemien imid-

lertid viste, at direktivet ikke fuldt ud opfylder visse forbrugerbehov (be-

skyttelse og refusion af forskudsbetalinger, visse reglers kompleksitet og

fremlæggelse af oplysninger). I evalueringen konkluderes det derfor, at pak-

kerejsedirektivet kun har været delvist effektivt med hensyn til at bidrage til

et velfungerende indre marked og opnå et højt og så ensartet forbrugerbe-

skyttelsesniveau som muligt.

De udfordringer, der blev identificeret i evalueringen, kan grupperes i tre

hovedproblemer.

Det første problem er udfordringerne med refusion i forbindelse med afly-

ste pakkerejser, navnlig under en større krise.

Det andet problem er, at de rejsendes forudbetalinger ikke er tilstrækkeligt

beskyttet mod rejsearrangørens konkurs eller insolvens.

Det tredje problem vedrører vanskeligheder med at gennemføre pakkerejse-

direktivet.

Der blev således identificeret flere udfordringer med direktivet. Ved at æn-

dre visse af definitionerne og tilføje bestemmelser bl.a. vedrørende vou-

chers, samt specificere visse elementer vedrørende afbestilling af pakkerej-

ser som følge af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder og insol-

vensbeskyttelse, vil direktivet ifølge Kommissionen kunne forbedres og for-

beredes på fremtidige kriser og anvendelse i normale tider.

På den baggrund har Kommissionen ved KOM (2023) 905 af 29. novem-

ber 2023 fremsat forslag til en ændring af pakkerejsedirektivet. Forslaget er

oversendt til Rådet den 17. januar 2024 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det

bemærkes, at Kommissionen ved KOM (2023) 752 og KOM (2023) 753 af

Side 3/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

29. november 2023 tillige har fremsat to nye forordningsforslag vedrørende

henholdsvis passagerrettigheder i forbindelse med multimodale rejser og

håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen. Det er væsentligt at frem-

hæve, at forordningsforslagene udelukkende omhandler personbefordring

(f.eks. en kombination af en tog- og bustjeneste), mens pakkerejsedirektivet

regulerer pakkerejser i form af en kombination af forskellige rejseydelser

(f.eks. en pakkerejse, der kombinerer fly- og hotelophold).

3. Formål og indhold

Det overordnede mål med revisionen af direktivet er til enhver tid at styrke

forbrugerbeskyttelsesniveauet, også i tilfælde af en større krise, og samtidig

forbedre det indre markeds funktion i pakkerejsesektoren.

Der lægges i direktivforslaget op til, at området fortsat totalharmoniseres,

da de spørgsmål, forslaget regulerer, kun kan løses på passende vis på EU-

plan. Medlemsstaterne må derfor ikke indføre strengere eller lempeligere

regler end dem, der er fastsat i forslaget.

På den baggrund foreslår Kommissionen, at der i det gældende pakkerejse-

direktiv foretages en række ændringer.

De centrale elementer i forslaget gennemgås nærmere i det følgende.

Det ungarske formandskab har præsenteret sit foreløbige udkast af 10. juli

2024 til kompromistekst. De centrale ændringer i forhold til Kommissionens

forslag er gengivet og fremhævet i de enkelte afsnit nedenfor. Rådets kom-

mende indstilling vil kunne indeholde ændringer i forhold til formandska-

bets udkast til kompromistekst.

3.1. Formål og anvendelsesområde (artikel 1 og 2)

Direktivets formålsbestemmelse udvides til

–

foruden at fastslå formålet om

at bidrage til et effektivt indre marked og et højt og ensartet niveau af for-

brugerbeskyttelse

–

også at omfatte visse aspekter af aftaler mellem rejsear-

rangører og tjenesteudbydere.

I forlængelse af ændringen af formålsbestemmelsen udvides anvendelses-

området tilsvarende, således at direktivet

–

foruden at omfatte pakkerejser,

der udbydes til salg eller sælges af erhvervsdrivende til rejsende

–

tillige

omfatter rejsearrangørers ret til refusion over for rejsetjenesteudbydere i

Side 4/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

tilfælde af aflysning eller manglende levering af en ydelse, der er en del af

en pakkerejse.

Ændringerne af pakkerejsedirektivets formålsbestemmelse og anvendelses-

område skal ses i sammenhæng med direktivforslagets artikel 22, stk. 2, som

indfører en refusionsret mellem rejsearrangøren og tjenesteudbydere, jf. pkt.

3.11 nedenfor.

3.2. Definitioner (artikel 3)

Forslaget indeholder bl.a. en præcisering af begrebet

”pakkerejse”.

Det foreslås, at det præciseres, at en pakkerejse også kan bestå af en kombi-

nation af mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på den samme

rejse eller ferie, hvis ydelserne, uanset om der indgås særskilte aftaler med

forskellige leverandører af rejseydelser, købes hos forskellige erhvervsdri-

vende gennem forbundne onlinebestillingsprocedurer, hvor den rejsendes

personoplysninger videregives af den erhvervsdrivende, med hvem den før-

ste aftale er indgået, til en eller flere andre erhvervsdrivende, og aftalen med

sidstnævnte er indgået senest 24 timer efter bekræftelse af den første aftale.

Det kunne f.eks. efter omstændighederne være et flyselskabs hjemmeside,

hvor den rejsende via et link kan købe andre rejseydelser, såfremt den rej-

sendes

”personlige

oplysninger” (som defineret i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 4, nr. 1) videregives af flyselskabet på den måde, der er anført i

bestemmelsen.

Desuden ændres det gældende væsentlighedskriterium i relation til turist-

ydelser til et procentuelt kriterium. Det vil sige, at en kombination af rejse-

ydelser, hvor højst én type rejseydelse, f.eks. indkvartering, sammensættes

med en eller flere turistydelser, f.eks. entré til en koncert eller en sportsbe-

givenhed, ikke er en pakkerejse, hvis sidstnævnte ydelser: a) ikke udgør

mindst 25 pct. af kombinationens værdi og ikke annonceres som eller på

anden måde udgør en væsentlig bestanddel af kombinationen, eller b) først

er udvalgt og købt, efter at leveringen af den pågældende rejseydelse (f.eks.

indkvarteringen), er påbegyndt. De gældende definitioner af, hvad der udgør

henholdsvis en rejseydelse og en turistydelse foreslås ikke ændret.

Endelig foreslås det, at

”sammensatte rejsearrangementer”

kan udgå fra di-

rektivets anvendelsesområde, eller alternativt at begrebet simplificeres. Et

sammensat rejsearrangement er f.eks. en kombination af forskellige typer

rejseydelser, som ikke falder ind under definitionen af en pakkerejse, hvor

Side 5/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

en erhvervsdrivende, som er part i en aftale om levering af en rejseydelse og

modtager betalinger fra eller på vegne af en rejsende, opfordrer en rejsende

til at bestille supplerende typer rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende

med henblik på den samme rejse eller ferie, og hvor aftalen om levering af

en supplerende rejseydelse indgås senest 24 timer efter, at bestillingen af

den første aftale er bekræftet.

Med formandskabets kompromisforslag lægges der således op til en mulig-

hed for, at pakkerejsedirektivet alene skal vedrøre egentlige pakkerejser.

3.3. Oplysningsforpligtelser (artikel 5)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv skal rejsearrangøren, og når pakke-

rejsen sælges gennem en formidler også formidleren, give en række oplys-

ninger til den rejsende inden aftalens indgåelse.

Det foreslås, at der skal gives information om, at den rejsende kan afbestille

en pakkerejse uden at betale afbestillingsgebyr i tilfælde af uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pak-

kerejsen, jf. artikel 12, stk. 2. Det foreslås endvidere, at henvisningen til

artikel 5 a vedrørende betalinger udgår, jf. nærmere herom nedenfor.

3.4. Betalinger (artikel 5 a)

Kommissionens forslag indeholdt bl.a. en bestemmelse om, at der indførtes

en regel om begrænsning af den rejsendes forudbetaling. Det blev således

foreslået, at rejsearrangøren eller, hvor det er relevant, formidleren, som ud-

gangspunkt ikke måtte opkræve betaling af et depositum på mere end 25

pct. af den samlede pris for pakkerejsen og ikke måtte kræve betaling af

restbeløbet tidligere end 28 dage før pakkerejsens begyndelse.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende begrænsning af forudbetalinger

udgår i henhold til kompromisforslaget fra direktivforslaget.

3.5. Indholdet af aftaler om pakkerejser (artikel 7)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv stilles der krav til indholdet af aftaler

om pakkerejser og til de dokumenter, som skal udleveres inden pakkerejsens

begyndelse. Aftalerne skal f.eks. være affattet i et almindeligt og forståeligt

sprog, og rejsearrangøren eller formidleren skal ved indgåelsen af aftalen

om en pakkerejse eller hurtigst muligt derefter give den rejsende en kopi

eller bekræftelse af aftalen på et varigt medium. Herudover gælder der

–

Side 6/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

tillæg til forpligtelserne efter artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a)-h)

–

række krav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af aftalen.

Det foreslås, at den gældende informationspligt udvides til også at omfatte

oplysninger om, at rejsearrangøren er ansvarlig for eventuel refusion som

følge af opsigelse eller ændring af en aftale, og hvis det er relevant, at den

rejsende også kan kontakte rejsearrangøren via formidleren.

Derudover foreslås det, at det relevante oplysningsskema, jf. forslagets bilag

I, skal vedlægges aftalen, og at aftalen skal indeholde en klar henvisning til

oplysningsskemaet.

3.6. Opsigelse af aftalen om en pakkerejse og fortrydelsesret inden pak-

kerejsens begyndelse (artikel 12)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv kan rejsende opsige en pakkerejse in-

den pakkerejsens begyndelse, og hvis det følger af aftalen, kan rejsearran-

gøren kræve et rimeligt gebyr herfor. Den rejsende kan endvidere opsige en

pakkerejse inden pakkerejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen

eller i umiddelbar nærhed heraf indtræffer uundgåelige og ekstraordinære

omstændigheder (f.eks. alvorlige sikkerhedsproblemer, betydelige risici for

menneskers sundhed eller naturkatastrofer), som væsentligt berører leverin-

gen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer til destinationen. I disse

tilfælde har den rejsende krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er

betalt i henhold til aftalen.

Det foreslås i vidt omfang at videreføre denne bestemmelse. Det foreslås

dog at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til at vedrøre både om-

stændigheder, der indtræffer på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed

heraf samt på den rejsendes afrejsested. Derudover tilføjes det, at den rej-

sende kan opsige aftalen, når det

med rimelighed kan forventes,

at opfyldel-

sen af aftalen om pakkerejsen vil blive væsentligt berørt af uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder. Kommissionens forslag om at bestemmel-

sens anvendelsesområde tillige skulle omfatte omstændigheder på den rej-

sendes bopælssted udgår i henhold til kompromisforslaget.

Kommissionen foreslog herudover, at det tilføjes i bestemmelsen, at offici-

elle advarsler udstedt af myndighederne i afrejsemedlemsstaten eller i den

rejsendes bopælsland eller destinationsland mod at rejse til en bestemt de-

stination eller det forhold, at rejsende vil være underlagt alvorlige restrikti-

oner på rejsedestinationen eller i bopæls- eller afrejsemedlemsstaten, når de

Side 7/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

vender tilbage fra rejsen eller ferien, skal udgøre vigtige elementer, der skal

tages i betragtning ved vurderingen af, om det er berettiget at opsige aftalen

i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.

Med formandskabets kompromisforslag lægges der op til, at betydningen af

officielle rejseadvarsler i stedet fremhæves i præambelbetragtningerne til

direktivforslaget.

Definitionen af, hvad der udgør uundgåelige og ekstraordinære omstændig-

heder, foreslås ikke ændret, og det må derfor antages, at hvis den rejsende

f.eks. som følge af en officiel myndighedsadvarsel, udstedt før købet af rej-

sen, er bekendt med en situation på destinationen, eller situationen er almin-

deligt kendt, kunne situationens konsekvenser være afværget i og med, at

den rejsende kunne have undladt at bestille rejsen, og den rejsende vil derfor

ikke i sådanne situationer kunne opsige aftalen i medfør af bestemmelsen

med henvisning til advarslen.

Endvidere foreslås det at opretholde rejsearrangørens forpligtelse til at re-

fundere beløb til rejsende uden unødigt ophold og senest 14 dage efter, at

aftalen om pakkerejsen er opsagt. Det foreslås dog i den forbindelse, at det

tilføjes, at dette skal ske, uanset om den rejsende specifikt anmoder om re-

fusion.

Endelig foreslås det, at hvis medlemsstaterne indfører eller anvender ord-

ninger til at sikre, at rejsende får refunderet betalinger inden for ovennævnte

tidsfrist, når pakkerejsen f.eks. opsiges i tilfælde af uundgåelige og ekstra-

ordinære omstændigheder, skal medlemsstaterne meddele sådanne ordnin-

ger til Kommissionen og de centrale kontaktpunkter i de øvrige medlems-

stater. Medlemsstaterne må kun i ekstraordinære og behørigt begrundede

tilfælde bidrage til finansieringen af sådanne ordninger, og medfinansierin-

gen er betinget af godkendelse heraf i henhold til EU’s statsstøtteregler.

Med formandskabets kompromisforslag foreslås det, at henvisningen til

EU’s statsstøtteregler udgår

fra bestemmelsens ordlyd, da omtalen af stats-

støttereglerne fremgår af præambelbetragtningerne.

3.7. Vouchers (artikel 12 a)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv er der ikke fastsat krav til brugen af

vouchers.

Side 8/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Det foreslås, at rejsearrangøren i de tilfælde, hvor en aftale opsiges, kan give

den rejsende mulighed for at acceptere en voucher, som kan anvendes til en

fremtidig pakkerejse eller enhver anden rejse, i stedet for at modtage refu-

sion. Før den rejsende accepterer voucheren, skal rejsearrangøren bl.a. klart

og tydeligt på skriftligt grundlag informere den rejsende om, at den rejsende

har ret til refusion inden for 14 dage og ikke er forpligtet til at acceptere

voucheren. Der skal endvidere oplyses om den rejsendes øvrige rettigheder

i forbindelse med vouchere.

Herudover foreslås det, at der bl.a. skal stilles krav til, at værdien af den

tilbudte voucher som minimum skal svare til det beløb, som den rejsende

har ret til at få refunderet.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes krav om bl.a. voucherens gyldig-

hedsperiode, og om at rejsearrangøren

–

i tilfælde, hvor voucheren ikke ind-

løses inden for dens gyldighedsperiode

–

hurtigst muligt og senest 14 dage

efter at voucheren er udløbet, skal refundere det beløb, der er angivet i vou-

cheren, uden at den rejsende skal anmode herom. Endelig foreslås det, at der

fastsættes krav om muligheden for overdragelse af voucheren til en anden

rejsende uden yderligere omkostninger, samt om at vouchere skal omfattes

af beskyttelse mod rejsearrangørens konkurs eller insolvens.

Med formandskabets kompromisforslag fremgår en række yderligere ret-

tigheder og forpligtelser i forbindelse med brugen af vouchers. Det følger

bl.a. af kompromisforslaget, at den rejsende kan indløse en del af en voucher

og f.eks. kræve refusion af den resterende del. Desuden stilles der flere krav

til voucherens indhold.

3.8. Omfanget og effektiviteten af beskyttelsen mod konkurs og insol-

vens (artikel 17)

Efter det gældende pakkerejsedirektiv skal medlemsstaterne sikre, at rejse-

arrangører stiller garanti for, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af

rejsende refunderes i tilfælde af rejsearrangørers insolvens eller konkurs.

Det foreslås, at disse regler videreføres, men at garantien udvides til også at

omfatte vouchere, som den rejsende har modtaget, og krav på refusion af

forudbetalinger, der er opstået før rejsearrangørens insolvens eller konkurs.

Det kan f.eks. være tilfælde, hvor pakkerejsen er retmæssigt afbestilt eller

opsagt af den rejsende eller rejsearrangøren, og hvor rejsearrangøren

Side 9/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

efterfølgende bliver insolvent eller går konkurs, inden forudbetalingen er

refunderet.

Det foreslås præciseret, at garantien skal være tilstrækkelig til, at den til en-

hver tid kan dække udgifter til refusion, hjemtransport og vouchere. Det be-

tyder, at dækningens omfang skal tage højde for de perioder, hvor rejsear-

rangøren ligger inde med de største beløb, og at beløbene kan stige som

følge af forventninger om en større mængde solgte pakkerejser i en given

periode.

Det foreslås endvidere præciseret, at medlemsstaterne skal føre tilsyn med

rejsearrangørens insolvensbeskyttelsesordninger og overvåge markedet for

beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Kommissionen foreslog derudover, at medlemsstaterne kan fastsætte et an-

det beskyttelsesniveau, hvis det er nødvendigt. Det kan f.eks. være en reser-

vefond. I så fald bør finansieringen som udgangspunkt ske via bidrag fra

rejsearrangørerne. Med formandskabets kompromisforslag lægges der op

til, at denne del af bestemmelsen udgår, da medlemsstaternes mulighed for

at kræve f.eks. en reservefond som supplement til konkursbeskyttelsen og

betingelserne for finansieringen heraf allerede fremgår af præambelbetragt-

ningerne.

Med formandskabets kompromisforslag bliver det præciseret, at insolvens-

beskyttelsen også skal omfatte prisreduktioner. Det må som udgangspunkt

lægges til grund, at prisreduktioner f.eks. kan vedrøre krav på et forholds-

mæssigt afslag i anledning af mangler ved den afholdte pakkerejse, hvoref-

ter sådanne krav vil skulle være dækket af insolvensgarantien i tilfælde af

rejsearrangørens efterfølgende konkurs.

Kommissionen foreslog oprindeligt en tidsfrist på 3 måneder for, hvornår

tilbagebetalinger skal ske som følge af rejsearrangørens insolvens eller kon-

kurs. Med formandskabets kompromisforslag er denne frist forlænget til 9

måneder. Medlemsstaterne kan dog vælge at fastsætte en kortere tilbagebe-

talingsfrist.

Herudover fremgår det af formandskabets kompromisforslag, at rejsearran-

gører skal informere de rejsende i tilfælde af insolvens uden unødigt ophold

og sørge for at relevant information om insolvensgarantien stilles til

Side 10/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

rådighed for de rejsende, herunder f.eks. kontaktoplysninger vedrørende den

kompetente garantifond.

3.9. Gensidig anerkendelse af beskyttelse mod konkurs eller insolvens

og administrativt arbejde (artikel 18)

Det foreslås at videreføre de gældende regler om gensidig anerkendelse af

beskyttelse mod konkurs eller insolvens og administrativt samarbejde.

3.10. Insolvensbeskyttelse og oplysningskrav i forbindelse med sam-

mensatte rejsearrangementer (artikel 19)

Det gældende pakkerejsedirektiv indeholder særskilte regler om sammen-

satte rejsearrangementer.

Kommissionen foreslog at videreføre de gældende regler om beskyttelse

mod insolvens eller konkurs i forbindelse med sammensatte rejsearrange-

menter. En erhvervsdrivende, der opfordrer rejsende til at indgå en aftale

om en anden type rejseydelse, skal dermed fortsat stille garanti for refusion

af alle betalinger, der modtages af den rejsende.

Det blev i den forbindelse foreslået, at når en erhvervsdrivende opfordrer en

rejsende til at indgå en aftale om en anden type rejseydelse, herunder når

den erhvervsdrivende ikke er etableret i en medlemsstat, men på en hvilken

som helst måde retter sådan virksomhed mod en medlemsstat, skal den er-

hvervsdrivende forsyne den rejsende med det relevante standardoplysnings-

skema, jf. det foreslåede bilag II, i behørigt udfyldt form. Skemaet skal ud-

leveres i klar og tydelig form.

Endvidere blev det foreslået, at hvis den erhvervsdrivende ikke overholder

kravene ovenfor, finder visse af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat

i relation til rejsearrangører, anvendelse med hensyn til de rejseydelser, der

indgår i det sammensatte rejsearrangement.

Herudover foreslog Kommissionen, at når der udarbejdes et sammensat rej-

searrangement, skal den erhvervsdrivende, som indgår aftalen om en anden

type rejseydelse, underrette den erhvervsdrivende, som opfordrede den rej-

sende til at indgå en sådan aftale, herom.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende sammensatte rejsearrangementer

svarer i vid udstrækning til den tilsvarende bestemmelse i det gældende pak-

Side 11/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

kerejsedirektiv og skal ses i sammenhæng med, at Kommissionen foreslog

at simplificere definitionen af begrebet, jf. pkt. 3.2 ovenfor.

Med formandskabets kompromisforslag lægges der op til en mulighed for,

at begrebet sammensatte rejsearrangementer kan udgå fra direktivets anven-

delsesområde. Det vil indebære, at artikel 19 tilsvarende udgår fra direkti-

vet.

3.11. Rejsearrangørens ret til regres og refusion (artikel 22)

Det foreslås at videreføre det gældende pakkerejsedirektivs regler om rej-

searrangørens eller formidlerens ret til regres. I forlængelse heraf foreslås

det, at en tjenesteudbyder, der aflyser en ydelse, som er en del af en pakke-

rejse, eller ikke leverer den pågældende ydelse, inden for syv dage skal re-

fundere rejsearrangøren enhver betaling, som denne har foretaget for ydel-

sen. Formålet hermed er at højne sikkerheden for, at rejsearrangører kan ef-

terleve deres forpligtelse til at tilbagebetale beløb til rejsende senest inden

for 14 dage i de tilfælde, hvor selve aftalen om en pakkerejse også opsiges.

3.12. Direktivets ufravigelige karakter (artikel 23)

Det fremgår bl.a. af pakkerejsedirektivets artikel 23, at rejsende ikke kan

give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i henhold til de nationale

foranstaltninger, der gennemfører direktivet. Aftalevilkår og erklæringer fra

den rejsende, som direkte eller indirekte indebærer et afkald på eller en be-

grænsning i de rettigheder, der er tillagt rejsende i henhold til direktivet,

eller som har til formål at omgå anvendelsen af dette direktiv, er ikke bin-

dende for den rejsende.

Med kompromisforslaget bliver det foreslået, at pakkerejsedirektivets ufra-

vigelige karakter også skal finde anvendelse i forholdet mellem rejsearran-

gører og tjenesteudbydere i forhold til rejsearrangørens refusionsret, jf. den

foreslåede artikel 22. Forslaget vil indebære, at det ikke vil være muligt ved

aftale at fravige tjenesteudbyderes forpligtelse til inden for syv dage at re-

fundere rejsearrangøren enhver betaling, som denne har foretaget for ydel-

sen, når en tjenesteudbyder aflyser en ydelse, som er en del af en pakkerejse,

eller ikke leverer den pågældende ydelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet om forslaget.

Side 12/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført, at det er nødvendigt, at reguleringen

af pakkerejser sker på EU-plan, da de rettigheder, direktivforslaget indebæ-

rer, ikke kan blive opnået på mellemstatsligt niveau. Det anføres desuden,

at det skal sikres, at rejsende i EU har en høj og ensartet beskyttelse, hvilket

vil bidrage til funktionen af det indre marked.

Pakkerejser tilhører en grænseoverskridende sektor, idet de rejsende rejser

til udlandet, men også fordi pakkerejser sælges til rejsende af rejsearrangø-

rer med hjemsted i andre lande. Revisionen af pakkerejsedirektivet har til

formål at modernisere de nuværende regler og løse de problemer, der blev

påpeget i evalueringen.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

6.1. Pakkerejseloven

Pakkerejsedirektivet er implementeret i pakkerejseloven (jf. lov nr. 1666 af

26. december 2017 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer).

Pakkerejseloven fastsætter de regler, der gælder for pakkerejser, som ud-

bydes eller sælges til rejsende af erhvervsdrivende, og for sammensatte rej-

searrangementer, der formidles til rejsende af erhvervsdrivende. Loven gæl-

der dog ikke for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der 1) er

af en varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter overnatning, 2)

udbydes eller formidles lejlighedsvis og på nonprofitbasis til en begrænset

gruppe rejsende eller 3) købes på grundlag af en generel aftale mellem er-

hvervsdrivende om køb af forretningsrejser.

Pakkerejseloven indeholder bl.a. definitioner af, hvad der forstås ved be-

greberne »pakkerejse«, »sammensat rejsearrangement«, »rejseydelse«,

»rejsearrangør«, »formidler«, »erhvervsdrivende«, »uundgåelige og ekstra-

ordinære omstændigheder« m.v.

Pakkerejseloven fastsætter således de rettigheder og forpligtelser, der gæl-

der for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

Side 13/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Loven indeholder bl.a. regler om oplysningsforpligtelser, ændringer af afta-

len inden pakkerejsens begyndelse, herunder rejsendes afbestillingsret-

tigheder, tilbagebetalingskrav samt øvrige ændringer af aftalen.

Desuden fastsætter loven regler om levering af pakkerejsen og rejsearran-

gørens ansvar herfor, mangler ved pakkerejsen og rejsendes rettigheder i

anledning af mangler ved pakkerejsen.

Endvidere indeholder loven et særligt kapitel om erhvervsdrivendes for-

pligtelser i relation til sammensatte rejsearrangementer samt bestemmelser

om bl.a. regresret, forbrugeraftalelovens anvendelse på rejsende og strafan-

svar for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser.

6.2. Rejsegarantifondsloven

Pakkerejsedirektivets bestemmelser om insolvensbeskyttelse er gennemført

ved lov nr. 1678 af 26. december 2017 om ændring af en rejsegarantifond

(rejsegarantifondsloven). Loven hører under Erhvervsministeriets område.

Rejsegarantifonden er en privat selvejende institution, der yder rejsekunder

bistand ved konkurs, hvis de har købt en pakkerejse, et sammensat rejsear-

rangement eller en enkeltstående flybillet omfattet af fondens dækning. Rej-

segarantifondens formue er opbygget gennem bidrag fra Rejsegarantifon-

dens medlemmer.

Rejsegarantifonden tilbagebetaler bl.a. det beløb, som kunden har betalt for

rejsen, hvis rejsen ikke kan påbegyndes på grund af rejsearrangørens øko-

nomiske forhold.

Rejsegarantifonden sørger endvidere for hjemtransport, hvis pakkerejse-

kunden ikke er sikret en passende hjemtransport som følge af rejsearrangø-

rens økonomiske forhold.

Rejsegarantifonden har siden 1996 haft praksis for at dække rejsendes for-

udbetalinger for pakkerejser, hvilket også gælder, selvom den manglende

udførelse ikke er en direkte følge af rejsearrangørens insolvens. Rejsegaran-

tifonden dækker således også vouchers og pakkerejser, der er retmæssigt

aflyst af rejsearrangøren eller den rejsende før rejsearrangørens insolvens,

men hvor den rejsende endnu ikke har fået refunderet de forudbetalinger,

der er foretaget ved pakkerejsen, før konkursen indtraf. Denne praksis havde

dog ikke forud for covid-19-pandemien noget større omfang.

Side 14/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Rejsegarantifonden fører tilsyn med rejseudbyderne og kræver bl.a. en ga-

rantistillelse fra rejseudbyderne. Garantien skal være med til at dække fon-

dens tab i konkurssituationer. Rejsegarantifonden kan kræve en forhøjet ga-

rantistillelse af en rejseudbyder, hvis der vurderes at være risiko for, at rej-

seudbyderen kan gå konkurs på baggrund af dennes økonomiske forhold.

Erhvervsministeriet fører desuden i dag et vist tilsyn med Rejsegarantifon-

den og den gældende insolvens- og konkursbeskyttelse i Danmark på områ-

det for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget vil

–

forudsat at det vedtages i sin foreliggende form

–

medføre behov for ændringer i pakkerejseloven og rejsegarantifondsloven.

Der vil bl.a. være behov for at ændre i de eksisterende definitioner (f.eks.

pakkerejse og sammensat rejsearrangement) og at ændre i en række af lo-

vens bestemmelser, herunder bestemmelserne om oplysningsforpligtelser,

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder samt tilbagebetalinger.

Derudover vil der være behov for at tilføje nye regler om bl.a. vouchers og

rejsearrangørens tilbagebetalingskrav over for involverede tjenesteudby-

dere.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget betyder, at medlemsstaterne vil være forpligtet til at føre

tilsyn med rejsearrangørers ordninger til beskyttelse mod konkurs eller in-

solvens og overvåge markedet for beskyttelse mod konkurs eller insolvens.

Eftersom de gældende regler på området allerede kræver et vist niveau af

beskyttelse mod konkurs eller insolvens, vurderes det på nuværende tids-

punkt, at dette tilsyn ikke vil medføre statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følge af EU-retsakter, af-

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen forventer, at forslaget vil medføre visse omkostninger for

rejsearrangører og tjenesteudbydere, som kan væltes over på forbrugerne.

Side 15/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Direktivforslaget forventes imidlertid også at mindske byrden for virksom-

hederne, navnlig som følge af større juridisk klarhed og forenkling.

Det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at rejsearrangører vil opnå

fordele ved det nye krav om hurtig tilbagebetaling fra involverede tjene-

steudbydere samt muligheden for at tilbyde vouchers til rejsende i stedet for

tilbagebetaling. Derimod vil tjenesteudbydere som f.eks. hoteller m.v. blive

pålagt en meget hurtig refusionsforpligtelse over for rejsearrangører i til-

fælde af aflysning eller manglende levering af en ydelse, som er en del af en

pakkerejse, hvilket må forventes at kunne medføre erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres

endeligt. Det skyldes, at de konkrete konsekvenser vil afhænge af den ende-

lige udmøntning af direktivet og den danske implementering.

I henhold til direktivforslagets artikel 17 vedrørende omfanget og effektivi-

teten af beskyttelsen mod konkurs og insolvens har Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen oplyst, at denne del af forslaget ikke vil medføre statsfinan-

sielle konsekvenser. Det forventes dog, at denne del af forslaget vil have

erhvervsøkonomiske konsekvenser for rejsearrangørerne. Disse omkostnin-

ger må forventes helt eller delvist at blive overvæltet på forbrugerne. Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke mulighed for at foretage en kvali-

ficeret vurdering af, hvor store erhvervsøkonomiske konsekvenser forslaget

vil have, men Rejsegarantifonden har supplerende oplyst, at de også vurde-

rer, at forslaget vil medføre visse erhvervsøkonomiske konsekvenser, fordi

fonden vil skulle dække mere, end de hidtil har gjort, såfremt insolvensbe-

skyttelsen udvides.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til en bedre beskyttelse af danske for-

brugere (rejsende), bl.a. fordi forslaget bidrager til afklaring af en række

uklarheder i pakkerejselovgivningen i lyset af samfundsudviklingen, her-

under fremkomsten af nye verdensomspændende kriser.

7.3 Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU og

Danmark og at fremme et funktionsdygtigt indre marked for turisme.

Side 16/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

8. Høring

Forslaget har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 25. januar 2024 været

sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politimæssigt og retligt

samarbejde, og for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt for

transport. Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Rejsebureau Forening

(DRF), Danske Rederier, Dansk Erhverv (DE), Dansk Luftfart og DI Trans-

port, Dansk PersonTransport, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-

lering (OBR), Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Rejsearrangører

i Danmark (RID) og Trafikstyrelsen.

Generelle bemærkninger

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker, at organisationerne tillægger den for-

brugerbeskyttelse, som ligger i pakkerejser, stor værdi og betydning, og at

der i forbindelse med revisionen af pakkerejsedirektivet bør fokuseres på,

hvordan rejsebranchen også fremover kan sikre, at alle rejsende kan føle sig

trygge, når de køber en pakkerejse. Organisationerne bemærker samtidig, at

det skal sikres, at revisionsforslagets bestemmelser ikke bør være konkur-

renceforvridende, og at der skal eksistere proportionalitet mellem den rej-

sendes reelle beskyttelsesbehov og de pligter for rejsearrangøren, som fore-

slås indført.

Organisationerne bemærker endvidere, at direktivforslaget i betydelig grad

er bagud skuende og bærer præg af erfaringer fra Covid-19-pandemien, hvil-

ken var en helt ekstraordinær situation. Endelig bemærkes det, at mange af

udfordringerne, som forslaget adresserer, er en direkte konsekvens af med-

lemslandenes forskelligartede implementering og håndhævelse af det gæl-

dende pakkerejsedirektiv.

Danske Rederier har umiddelbart ingen bemærkninger til forslaget, idet or-

ganisationen lægger til grund, at der med de foreslåede ændringer ikke æn-

dres på, at indkvartering natten over som en del af passagertransport, hvor

den primære del består af transport, ikke betragtes som en rejseydelse i sig

selv.

Dansk Luftfart og DI Transport vurderer, at det foreslåede ikke vil tilbyde

de rejsende en bedre beskyttelse i praksis end beskyttelsen efter det gæl-

dende pakkerejsedirektiv, og at rejseudbyderne vil stå tilbage med markant

forringede vilkår på flere områder. I den forbindelse bemærker organisatio-

nerne, at forslaget som helhed ikke er tilstrækkeligt proportionalt.

Side 17/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Dansk PersonTransport anerkender betydningen af at styrke forbrugerbe-

skyttelsen i EU og opretholde et velfungerende indre marked, og derfor støt-

ter organisationen også det overordnede formål om at forbedre forbrugerbe-

skyttelsen og retssikkerheden inden for pakkerejsebranchen. Organisationen

har dog også visse bekymringer og opfordrer bl.a. til, at nye krav balanceres

med hensyn til virksomheders operationelle størrelse og kapacitet, og at der

særligt tages højde for, hvordan nye krav påvirker SMV’erne. Endvidere

bemærker organisationen, at den foreslåede revision skal tage hensyn til og

understøtte den fortsatte digitaliseringen i turistbranchen.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at direk-

tivforslaget medfører administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv,

men at disse ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at organisationen overordnet støtter

forslaget og vurderer, at det vil styrke forbrugerrettighederne ved køb af

pakkerejser. Organisationen anfører dog en række elementer, som ligeledes

ønskes reguleret, herunder at direktivet også bør omfatte rejser, som har en

varighed på under 24 timer, og at der bør indføres en fortrydelsesret.

Forsikring & Pension bemærker, at forslaget ikke indeholder en præcisering

af begrebet ”væsentlig mangel”, hvilket Forsikring & Pension vurderer

vig-

tigt i forhold til ophævelse af en aftale om en pakkerejse. Forsikring & Pen-

sion er af den opfattelse, at der er et behov for, at der sker en præcisering af

begrebet i lyset af, at der har hersket uenighed om, hvorvidt et sygdomsud-

brud såsom Covid-19 har udgjort en væsentlig mangel. Hvis der skulle opstå

en pandemi igen, er det efter branchens opfattelse lige så vigtigt, at der er

klare regler for, hvornår man kan ophæve aftalen og rejse hjem, som det er

at kunne afbestille rejsen.

Trafikstyrelsen bemærker, at beskyttelsen i artikel 17 ikke eksisterer i for-

ordning 261/2004 om passagerrettigheder, hvilket stiller købere af pakke-

rejser bedre end købere af separate flybilletter. Endvidere bemærkes det, at

det er af afgørende betydning, at luftfartsselskaber ikke bliver ansvarlige for

udbetalingen af refusion for flybillettens pris, såfremt pakkerejsen annulle-

res i medfør af direktivets regler, da dette vil være i strid med præambel 16

i forordningen. Styrelsen opfordrer generelt til, at der skabes et hensigts-

mæssigt samspil mellem revisionen af pakkerejsedirektivet og den igang-

værende revision af øvrige forordninger på området.

Side 18/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Definitioner (artikel 3)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker, at sammensatte rejsearrangementer

aldrig rigtig har fungeret i praksis, og at det samme tyder på at blive tilfældet

med den nye definition af pakkerejser. Organisationerne bemærker bl.a., at

forslagets ændringer til artikel 3, stk. 2, litra b, (i), med det nye tidsmæssige

perspektiv synes at være mere eller mindre umulig at håndtere i praksis.

Betalinger (artikel 5 a)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at denne bestemmelse helt bør

udgå, da den er unødigt byrdefuld og ikke proportional særligt henset til, at

beskyttelsesbehovet allerede er dækket af den nuværende bestemmelse om

insolvensbeskyttelse i pakkerejsedirektivet. Organisationerne bemærker

endvidere, at indførslen af denne bestemmelse vil få alvorlige konsekvenser

for rejsearrangørers likviditet, og at den foreslåede undtagelse er langt fra

tilstrækkelig. I forlængelse heraf fremhæves det, at undtagelsen udeluk-

kende omfatter betalinger på aftaleindgåelsestidspunktet, hvilket efter orga-

nisationernes opfattelse gør anvendeligheden af denne mere eller mindre il-

lusorisk, og der vil derigennem ikke opnås dækning for den likviditetsrisiko,

som pålægges rejsearrangøren ved bestemmelsen. Organisationerne er end-

videre af den opfattelse, at den foreslåede bestemmelse begrænser rejsear-

rangørernes mulighed for at konkurrere internt, er konkurrenceforvridende

og medfører lavere forbrugerbeskyttelse.

Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at den foreslåede bestemmelse

efter organisationernes opfattelse reelt er overflødig, fordi beskyttelsen al-

lerede er indlejret i insolvensbeskyttelsen, hvorfor bestemmelsen bør mode-

reres markant eller helt udgå. Endvidere bemærkes det, at bestemmelsen vil

øge arrangørernes administrative byrde.

Dansk PersonTransport bemærker, at indførslen af denne bestemmelse kan

presse små og mellemstore virksomheders økonomiske stabilitet. Endvidere

foreslår foreningen, at større forudbetalinger skal tillades, hvis dette kan be-

grundes med specifikke omkostninger forbundet med pakkerejsens organi-

sering og gennemførsel.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at begrænse rejsearrangørernes

adgang til at kræve forudbetalinger af de rejsende. Organisationen finder

Side 19/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

dog, at forslaget ikke er vidtgående nok, da begrænsningen undtager til-

fælde, hvor forudbetalingen er nødvendig for at sikre en korrekt levering af

pakkerejsen.

Indholdet af aftaler om pakkerejser (artikel 7)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) bemærker, at dette

vil medføre administrative konsekvenser, som endnu ikke kan kvantificeres.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at organisationen støtter forslaget, og be-

mærker i relation hertil, at der bør være et obligatorisk krav om skriftlig

kvittering til forbrugeren ved klager under rejsen.

Opsigelse af aftalen om en pakkerejse og fortrydelsesret inden pakkerejsens

begyndelse (artikel 12)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at pakkerejser er undtaget fra

reglerne om fortrydelsesret i forbrugerrettighedsdirektivet, og at der med

den foreslåede bestemmelse forsøges indført en form for individuel fortry-

delsesret på pakkerejser. Organisationerne bemærker endvidere, at bestem-

melsen er byrdefuld og får store økonomiske konsekvenser for rejsearran-

gørerne. I forlængelse af dette bemærkes det, at rejsearrangørerne pålægges

en betragtelig risiko, der på nuværende tidspunkt er dækket af rejseforsik-

ringer. På baggrund af ovenstående mener organisationerne, at artikel 12,

stk. 2, bør udgå af forslaget. DRF, DE og RID bemærker i relation til den

foreslåede artikel 12, stk. 4, at en tilbagebetalingsfrist på 14 dage er ureali-

stisk, og at der bør indsættes en undtagelse, så betalingsfristen i ekstraordi-

nære situationer kan gøres mere fleksibel eller længere.

Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at bestemmelsen giver adgang

til, at forbrugere kan opsige aftalen omkostningsfrit, upåagtet at rejsearran-

gører allerede kan have afholdt en del af rejsens omkostninger. Branchefor-

eningerne mener, at det er urimeligt at pålægge rejsearrangører denne ekstra

økonomiske risiko, der ofte vil betinges af forhold udenfor arrangørens kon-

trol. Endvidere bemærkes det, at forslaget derfor bør modereres markant el-

ler udgå.

Dansk PersonTransport bemærker, at der skal tages højde for ekstraordinære

omstændigheder. Endvidere bemærkes det, at fristen for refusionen kan føre

til likviditetsproblemer for små og mellemstore virksomheder. Foreningen

Side 20/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

foreslår, at der indføres differentierede refusionsfrister under hensyn til virk-

somheders størrelse.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at reglerne om adgang til at afbestille ved kri-

sesituationer forbedres. Endvidere bemærkes det, at der bør gives forbrugere

adgang til at udøve fortrydelsesret på 14 dage ved køb af en pakkerejse til-

svarende reglerne for forbrugerkøb.

Forsikring & Pension bemærker, at organisationen er positive overfor en

præcisering af artiklen.

Vouchers (artikel 12 a)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at der ikke er et behov for at

detailregulere vouchere, og at den foreslåede regulering går for langt, hvad

angår adgangen og retten til at få indløst vouchers efter deres udløbstid.

Dansk Person Transport bemærker, at vouchere eller kredit vil være mere

økonomisk bæredygtigt for små og mellemstore virksomhed end kontant re-

fusion.

Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at det er positivt, at vouchere gøres til

et frivilligt alternativ, som også er dækket af konkursbeskyttelsen, og at vou-

cheren automatisk refunderes, hvis den ikke bliver brugt inden for gyldig-

hedsperioden. Endvidere fremhæver organisationen, at der allerede er en no-

genlunde god forbrugerbeskyttelse i Danmark på disse punkter, men at den

foreslåede ændring vil give klarere regler samt være en fordel for både dan-

ske forbrugere og danske rejsearrangører, hvis reglerne gælder i hele EU.

Omfanget og effektiviteten af beskyttelsen mod konkurs eller insolvens (ar-

tikel 17)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) bemærker bl.a., at den foreslåede bestemmelses

beskyttelse strækker sig for langt, og at denne beskyttelsesudvidelse vil

skabe en mere usikker retstilstand. Endvidere bemærkes det, at det i artikel

17, stk. 2, bør tydeliggøres, at de foreslåede krav relaterer sig til den enkelte

medlemsstats samlede konkursbeskyttelsesordning. I relation til tre måne-

ders-fristen i artikel 17, stk. 6, bemærker organisationerne, at dette ikke re-

alistisk, og at der i stedet bør åbnes for en vis fleksibilitet, således at der i

ekstraordinære situationer kan dispenseres fra denne tilbagebetalingsfrist.

Side 21/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Dansk Luftfart og DI Transport bemærker, at hvis forslaget indebærer en

beskyttelse, som ligger ud over, hvad kunden har betalt, er forslaget for vidt-

gående og bør tilpasses, så beskyttelsen begrænses til kundens reelle tab.

Dansk PersonTransport bemærker, at denne beskyttelse er vigtig, men ikke

må føre til, at de administrative og økonomiske byrder for virksomheder

bliver for store.

Forbrugerrådet Tænk bemærker bl.a., at det er positivt, at der lægges op til

en præcisering af reglerne for den obligatoriske konkursbeskyttelse. Forbru-

gerrådet Tænk bemærker endvidere, at den foreslåede bestemmelse kun del-

vist vil afhjælpe problemet med udenlandske rejsearrangører, som opfylder

kravet til konkurssikring, men ikke er omfattet af en ordning, der tilbyder

en beskyttelse tilsvarende den danske.

Trafikstyrelsen bemærker, at det vil medføre mere administrativt arbejde for

medlemsstaterne, at de, jf. artikel 17 stk. 1 og 3, skal sikre og føre tilsyn

med den beskyttelse mod konkurs og insolvens, som rejsearrangørerne har

arrangeret.

Rejsearrangørens ret til regres og refusion (artikel 22)

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Erhverv (DE) og Rejsear-

rangører i Danmark (RID) foreslår, at bestemmelsen ændres fra en regresret

til en pligt for leverandørerne til at refundere inden for 7 dage til rejsearran-

gørerne.

Dansk PersonTransport bemærker, at der bør indføres mekanismer, som sik-

rer, at rejsearrangører kan opnå rettidige refusioner fra deres leverandører.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at tidsgrænserne for refusion præciseres, også

for B2B-delen, således at rejsearrangøren ikke kan forhindres af sine under-

leverandører i at overholde 14 dages-fristen over for forbrugeren.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har foreløbigt været behandlet på i alt 6 møder i Rådets arbejds-

gruppe vedrørende Forbrugerbeskyttelse og -oplysning. Overordnet set har

der blandt medlemsstaterne været støtte til intentionerne bag Kommissio-

nens forslag om at sikre en mere effektiv beskyttelse af rejsende og forenkle

Side 22/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

og præcisere visse aspekter af direktivet. Medlemsstaterne støtter således

det generelle formål med revisionen af det gældende pakkerejsedirektiv.

Der er generel enighed om, at det er nødvendigt at præcisere definitionen af

pakkerejsebegrebet. Det øger bl.a. forbrugerbeskyttelsen, at direktivets an-

vendelsesområde præciseres og forenkles. Der er i mindre grad enighed om,

hvorvidt begrebet sammensatte rejsearrangementer fortsat bør være omfat-

tet af direktivets anvendelsesområde. Mange medlemsstater foreslår, at sam-

mensatte rejsearrangementer udgår fra direktivets anvendelsesområde. An-

dre medlemsstater mener, at disse typer af rejseydelser i et vist omfang bør

bevares, mens en tredje gruppe af medlemsstater foreslår, at arrangemen-

terne inkorporeres i pakkerejsedefinitionen.

Der er i overvejende grad enighed om, at direktivet ikke skal regulere om-

fanget af rejsearrangørernes opkrævning af forudbetalinger. Enigheden af-

spejles ved, at den af Kommissionen foreslåede bestemmelse vedrørende

begrænsning af forudbetalinger udgår i henhold til kompromisforslaget.

Herudover er der tilsvarende opbakning til, at omstændigheder på den rej-

sendes bopæl ikke bør indgå i vurderingen af, hvorvidt den rejsende gebyr-

frit kan afbestille en pakkerejse. En sådan udvidelse af afbestillingsrettens

geografiske område vil efter flere medlemsstaters opfattelse påføre rejsear-

rangører en betydelig økonomisk risiko, der ofte vil betinges af forhold

udenfor arrangørernes kontrol.

Visse medlemsstater har forholdt sig kritisk til, at officielle rejseadvarsler

udstedt af myndigheder kan tillægges betydning i vurderingen af, hvorvidt

der foreligger uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder på f.eks. rej-

sedestinationen.

Der er også bred opbakning til forslaget om, at rejsearrangøren i de tilfælde,

hvor en aftale opsiges, kan give den rejsende mulighed for at acceptere en

voucher, som kan anvendes til en fremtidig rejse, i stedet for at modtage

refusion. Det er essentielt for de fleste medlemsstater, at ordningen omkring

vouchers skal være frivillig, hvilket der fortsat lægges op til med formand-

skabets kompromisforslag.

Flere medlemsstater kan støtte forslaget om at udvide insolvensbeskyttel-

sens omfang til at omfatte ethvert refusionskrav, herunder prisreduktioner.

Visse medlemsstater forholder sig dog skeptisk til udvidelsens omfang.

Side 23/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

Flere medlemsstater kan desuden støtte forslaget om at indføre en refusions-

ret for rejsearrangører over for tjenesteudbydere i de tilfælde, hvor sidst-

nævnte aflyser eller undlader at levere en ydelse som er en del af pakkerej-

sen. Visse medlemsstater har dog bemærket, at det kan være svært at hånd-

hæve denne refusionsret over for tjenesteudbydere i 3. lande, og i tillæg her-

til er det også blevet anført, at bestemmelsen (i modsætning til direktivets

øvrige bestemmelser) bør kunne fraviges ved aftale, da der i modsat fald vil

være tale om et indgreb i den grundlæggende aftalefrihed blandt erhvervs-

drivende.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der på baggrund af erfaringer-

ne på pakkerejseområdet efter covid-19-pandemien er anledning til at se på

en revision af pakkerejsedirektivet.

Regeringen er således positiv over for intentionerne om at skabe større klar-

hed over retstilstanden og at sikre en større grad af forbrugerbeskyttelse ved

fremtidige kriser. Samtidig er det dog vigtigt, at der ikke indføres unødige

byrder for erhvervslivet, da rejseindustrien udgør en betydningsfuld branche

i Danmark. Derfor kan regeringen bl.a. støtte, at der med kompromisforsla-

get lægges op til, at bestemmelsen vedrørende begrænsning af rejsearrangø-

rernes forudbetalinger udgår af direktivet. Regeringen er således opmærk-

som på, at en begrænsning af forudbetalinger kan være en betydelig byrde

for rejseindustrien, og at der som udgangspunkt bør være aftalefrihed. Re-

geringen kan herudover bemærke, at rejsende

–

via Rejsegarantifonden

–

vil

få fuld dækning for forudbetalinger, hvis rejsearrangøren skulle gå konkurs.

Regeringen anser det i den forbindelse for positivt, at forslaget indeholder

præciseringer vedrørende afbestillingsrettigheder og giver mulighed for

brug af vouchers som alternativ til refusion. Regeringen har noteret sig, at

denne mulighed kræver udtrykkeligt samtykke fra den rejsende.

Regeringen finder det herudover positivt, at det foreslås, at forbrugernes be-

skyttelse mod rejsearrangørens insolvens eller konkurs også skal omfatte

tilfælde, hvor den rejsende havde ret til refusion af forudbetalinger eller

havde modtaget en voucher fra rejsearrangøren før dennes insolvens eller

konkurs. Regeringen forholder sig dog yderst skeptisk til kompromisforsla-

gets udvidelse af insolvensbeskyttelsen til også at omfatte prisreduktioner

(f.eks. krav om forholdsmæssigt afslag), da en sådan udvidelse umiddelbart

Side 24/25

kom (2023) 0905 - Bilag 2: Samlenotat vedr. pakkerejsedirektivet

vurderes at være vanskelig at håndtere i praksis for en rejsegarantifond, hvis

primære formål er at sikre en hurtig dækning af bl.a. forudbetalinger til rej-

sende i anledning af rejsearrangørers insolvens.

Regeringen vil fortsat arbejde for, at direktivforslaget sikrer en hensigts-

mæssig balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og hensynet til

rejsearrangørernes likviditet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev den 1. marts 2024 forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering, og der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 14. februar 2024.

Side 25/25