kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0024 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

4. marts 2024

Europa-Kommissionens hvidbog om udgående investeringer

KOM (2024) 24

1. Resume

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 24. januar 2024

offentliggjort en hvidbog om udgående investeringer. Hvidbogen fremhæ-

ver potentielle sikkerhedsrisici som følge af EU-virksomheders investerin-

ger inden for kritisk teknologi i tredjelande. Hvidbogen er en del af en sam-

let pakke, som skal styrke EU's tilgang til økonomisk sikkerhed.

I hvidbogen skriver Kommissionen, at man i EU mangler viden om euro-

pæiske udgående investeringer. Det foreslås derfor, at EU opbygger det

nødvendige datagrundlag. Kommissionen forventer at komme med en an-

befaling i sommeren 2024 om, at medlemsstaterne påbegynder en monito-

rering af udgående investeringer i tredjelande. Monitoreringen skal gøre

medlemsstaterne og Kommissionen i stand til at foretage en evidensbaseret

analyse af sikkerhedsrisici relateret til udgående investeringer. Når moni-

toreringen forventes afsluttet omkring sommeren 2025, opfordres med-

lemslandene til at udarbejde nationale risikovurderinger pba. den indsam-

lede data. Kommissionen vil herefter udarbejde en samlet risikovurdering,

og man vil i den forbindelse også vurdere behovet for evt. lovgivningsmæs-

sige initiativer. Hvidbogen har ingen direkte lovgivningsmæssige konse-

kvenser og forventes ikke i sig selv at have væsentlige økonomiske konse-

kvenser.

Regeringen støtter generelt intentionen med hvidbogen om udgående inve-

steringer om at indsamle mere data og opbygge viden om sikkerhedsrisici

som følge europæiske udgående investeringer. Regeringen finder, at der er

behov for en evidensbaseret analyse af potentielle sikkerhedsrisici relateret

til udgående investeringer. Regeringen vurderer samtidig, at der er et be-

hov for en mere snæver ramme for monitoreringsarbejdet end hvidbogens

forslag, da der er tale om et potentielt byrdefuldt monitoreringsarbejde for

europæiske virksomheder. Regeringen ser, at den foreslåede ramme desu-

den i højere grad bør sikre, at monitoreringen sker ensartet på tværs af

medlemslandene.

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 24. januar 2024 pakken for øko-

nomisk sikkerhed. Pakken har til formål at understøtte EU's økonomiske

sikkerhed, samtidig at EU stadig er åben for handel, investeringer og forsk-

ning. Pakken indeholder 1) En meddelelse om den økonomiske sikkerheds-

strategi, 2) forslag til revideret investeringsscreeningsforordning, 3) hvid-

bog om eksportkontrol, 4) hvidbog om udgående investeringer, 5) hvidbog

om forskning og udvikling inden for teknologier med dobbelt anvendelse

og 6) rådshenstilling om forskningssikkerhed. Der udarbejdes særskilte

grund- og nærhedsnotater for pakkens elementer.

Kommissionens hvidbog om udgående investeringer er oversendt til Rådet

i dansk sprogversion den 8. februar 2024.

Kommissionen tog med den økonomiske sikkerhedsstrategi fra juni 2023

bl.a. initiativ til en ekspertgruppe om udgående investeringer. Det er i den

forbindelse blevet tydeligt, at der mangler et tilstrækkeligt datagrundlag og

viden om europæiske udgående investeringer til at kunne drage konklusio-

ner om eventuelle sikkerhedsrisici relateret til udgående investeringer.

Hvidbogen om udgående investeringer kommer som opfølgning på ek-

spertgruppens arbejde og erfaringer.

USA har efter flere års forberedelse i august 2023 fremlagt et præsidentielt

dekret om udgående investeringer. Der udestår mere detaljerede regler,

men dekretet varsler et forbud mod udgående investeringer inden for visse

anvendelser af kunstig intelligens, halvledere og kvanteteknologi. Kom-

missionsformand von der Leyen og den amerikanske Præsident Biden ud-

sendte desuden en fælles udtalelse i foråret 2023, hvori udgående investe-

ringer nævnes som en potentiel årsag til uønsket lækage af sensitiv tekno-

logi, og et område man ønsker at samarbejde om. Screening af visse udgå-

ende investeringer er derudover kendt fra lande som Kina og Japan.

3. Formål og indhold

Kommissionen skriver i hvidbogen, at lækage af teknologi og viden som

følge af udgående investeringer kan medføre potentielle sikkerhedsrisici,

hvis disse udgående investeringer kan styrke militær- og efterretningska-

paciteter hos aktører, som kan true international fred og sikkerhed. Kom-

missionen foreslår, at de potentielle sikkerhedsrisici undersøges nærmere.

Det har hidtil ikke været muligt for ekspertgruppen for udgående investe-

ringer at foretage en evidensbaseret analyse af, om udgående investeringer

kan udgøre en risiko for EU's sikkerhed, da der har manglet en fælles for-

ståelse af, hvad der forstås ved

udgående investeringer,

og data på området.

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

Kommissionen fremsætter på den baggrund en plan for, hvordan man til-

vejebringer den nødvendige data og viden til at foretage risikovurderinger

af udgående investeringer. Det skal ske i tre skridt:

1. En offentlig høring frem til 17. april, hvor det er muligt at komme

med bemærkninger til Kommissionens forslag til monitorering af

udgående investeringer.

2. Kommissionen vil i sommeren 2024 komme med en anbefaling om,

at medlemslandene indleder en monitorering af alle aktive udgå-

ende investeringer siden 2019. Monitoreringen skal omfatte alle ak-

tive investeringer inden for fire særligt prioriterede teknologiområ-

der fra Kommissionens henstilling vedr. kritiske teknologiområder

fra oktober 2023 dvs. halvledere, kunstig intelligens, kvantetekno-

logi og bioteknologi.

3. Det forventes, at Kommissionen og medlemsstaterne i sommeren

2025 vil være i stand til at foretage en risikovurdering af sikker-

hedsimplikationer ved udgående investeringer. Kommissionen vil

pba. medlemsstaternes nationale risikovurderinger udarbejde en

samlet risikovurdering, hvor man også vurderer behovet for mulige

tiltag til løsning af evt. identificerede sikkerhedsrisici.

Det understreges i hvidbogen, at eventuelle tiltag som følge af risikovurde-

ringerne bør være proportionelle, målrettede og mulige at håndhæve.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger pt. ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om hvidbogen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om et

lovgivningsmæssigt initiativ. Der vil blive foretaget en vurdering af nær-

hedsprincippet i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete lovgiv-

ningsmæssige forslag.

6. Gældende dansk ret

Der er pt. ikke nogen dansk lovgivning, som direkte relaterer sig til udgå-

ende investeringer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

Hvidbogen har ingen direkte lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis

Kommissionen efter den offentlige høring anbefaler en opstart af monito-

reringsarbejdet, kan det være nødvendigt at fremskaffe hjemmel til at fore-

tage dette monitoreringsarbejde.

Økonomiske konsekvenser

Hvidbogen forventes ikke i sig selv at have væsentlige økonomiske konse-

kvenser. Hvis Kommissionen efter den offentlige høring anbefaler en op-

start af monitoreringsarbejdet, kan dette medføre et tidsbegrænset ressour-

cetræk for de involverede myndigheder. En monitoreringsordning vil også

medføre nye indberetningskrav for virksomheder inden for de fire teknolo-

giområder, hvilket vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for

disse virksomheder. Der vil blive foretaget en konsekvensvurdering i for-

bindelse med eventuel fremsættelse af konkrete lovgivningsmæssige for-

slag.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for hhv. konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål, handelspolitik og forskning med frist den 20.

februar 2024. Høringssvar er modtaget fra Dansk Metal, Tænketanken Eu-

ropa, Dansk Industri, Danske Universiteter og Lægemiddelindustriforenin-

gen og Finans Danmark.

Dansk Metal

Dansk Metal bakker grundlæggende op om Europa-Kommissionens formål

om at styrke europæisk økonomisk sikkerhed i en verden med stigende geo-

politisk usikkerhed. Dansk Metal fremhæver, at de i længere tid har påpe-

get, at EU er blevet for afhængige af enkelte lande på strategiske områder.

Dansk Metal bakker derfor fortsat op om at gøre europæisk økonomi mere

robust samtidig med, at EU fremmer frihandel.

Dansk Metal forstår Kommissionens ønske om at afdække behovet for en

screeningsproces af investeringer ud af Europa af avanceret teknologi, der

kan bruges militært eller af efterretningstjenester til at true international

stabilitet og sikkerhed.

Tænketanken Europa

Tænketanken Europa anerkender, at en mere geopolitisk opdelt verden in-

debærer øgede udfordringer for EU’s økonomiske sikkerhed. Det er samti-

dig afgørende, at de foranstaltninger der træffes, er klart begrundet netop i

behov for økonomisk sikkerhed og ikke ud fra skjulte ønsker om konkur-

rencebegrænsning og direkte protektionisme. Det er også vigtigt for Tæn-

ketanken Europa, at EU søger bredest mulig global opbakning bag de ini-

tiativer til økonomisk sikkerhed der træffes, da man skal løbende sikre den

rigtige balance mellem ”Promote, Protect og Partnership”

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

Tænketanken Europa skriver, at der er tale om meget vidtgående indgreb i

virksomhedernes ret til at disponere, som de finder økonomisk hensigts-

mæssigt, hvorfor der vil være behov for meget stærke argumenter for EU-

regulering.

Tænketanken Europa uddyber, at det eneste forhold, der kunne berettige et

sådant indgreb, synes at være hvis udadgående direkte investeringer kan

bruges til at underminere et vedtaget EU-eksportforbud.

Dansk Industri

Dansk Industri anerkender EU-Kommissionens ønske om en fælles, koor-

dineret indsats for at afdække EU mod risici og støtter tillige den tre-stren-

gede tilgang ”promote-protect-partnership” i EU’s økonomiske sikker-

hedsstrategi. Dansk Industri anser alle tre strenge som lige vigtige, og

Dansk Industri kan derfor være bekymrede for Kommissionens uforholds-

mæssige store fokus på ”protect”-søjlen

med initiativerne i den økonomi-

ske sikkerhedspakke. Dansk Industri opfordrer til, at Kommissionen også

har blik for nye ”passende” tiltag under de to øvrige søjler for at sikre EU’s

konkurrenceevne.

For så vidt angår hvidbogen om udgående investeringer, støtter Dansk In-

dustris EU’s intentioner om at sikre kritisk teknologi mod utilsigtet uden-

landsk kontrol som følge af lækage fra europæiske virksomheders investe-

ringer i tredjelande (udgående investeringer). Når det er sagt, er Dansk In-

dustri stærkt forbeholdende over for overvejelserne om screening af udgå-

ende investeringer fra europæiske virksomheder.

Dansk Industri påpeger, at der i hvidbogen argumenteres for (side 2), at

”there are growing concerns that some sensitive technologies and know-

how could end up in the wrong hands as a result of outbound investment

transactions” og senere samme side, at ”EU companies could make those

technologies [følsomme teknologier] available to the same investors by

means of outbound investments”.

Dansk Industri skriver, at der er tale om

overførsel af teknologi, som enten allerede er omfattet af reglerne for ek-

sportkontrol eller

–

hvis pågældende teknologi ikke er opført på dual-use

listen

–

bør være omfattet af eksportkontrol. Det vil med andre ord være

mere relevant og oplagt at anvende eksportkontrolreglerne til at dæmme op

for en uønsket teknologieksport. Det gælder også i tilfælde, hvor der ikke

er tale om eksport i kommerciel forstand, bl.a. ved teknologioverførsler in-

ternt i virksomheden eller når teknologi gives væk som del af en investe-

ring.

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

Dansk Industri anerkender, at europæiske virksomheder via deres investe-

ringer i tredjelande kan bidrage til at fremme udviklingen af kritiske tekno-

logier, også selvom der ikke sker en teknologioverførsel fra EU. Dansk In-

dustri har imidlertid vanskeligt ved at se, at risikoen herved står mål med

de omfattende screeningsmekanismer, det vil være nødvendigt at etablere

for at kunne opfange sådanne uønskede investeringer. En generel screening

af virksomhedernes udgående investeringer risikerer således at bremse

virksomhedernes mulighed for at foretage globale investeringer, hvilket vil

svække europæiske virksomheders globale konkurrenceevne. Det risikerer

samtidig at bremse virksomhedernes mulighed for at samarbejde med glo-

bale forsknings- og innovationsmiljøer.

Dansk Industri noterer, at der i hvidbogen endnu ikke stilles forslag om en

udgående screeningsmekanisme, men blot en analyse og monitorering af

risici ved europæiske virksomheders udgående investeringer siden 2019 in-

den for udvalgte teknologiområder. Dansk Industri forholder sig meget

skeptisk over for denne monitoreringsmekanisme. Dansk Industri finder

det uklart, hvad der ligger i denne definition af teknologiområder, samt

hvordan EU og medlemslandene i praksis vil indhente de oplistede oplys-

ninger (jf. nederst side 8) om f.eks. hvilke parter, der har været involveret

i transaktionen, omfanget af investeringen, samt hvilke teknologier der har

været involveret i investeringen. Så vidt vi er bekendt, forefindes disse data

ikke centralt i offentlige registre, og der vil være tale om en meget tung

administrativ byrde, hvis virksomhederne bliver pålagt at indberette disse

oplysninger både bagudrettet og fremadrettet. Det vil således gå stik imod

Regeringens samt EU-Kommissionens ambitioner om at reducere de admi-

nistrative byrder for erhvervslivet.

Geografisk dækning

I forhold til den geografiske monitorering anbefaler Dansk Industri at ude-

lukke monitoreringsaktiviteter i visse partnerlande, der er allieret med EU.

I forbindelse med EU’s sanktioner mod Rusland (Rådets forordning

(EU)

nr. 833/2014) er USA, Japan, Storbritannien, Sydkorea, Australien, Ca-

nada, New Zealand, Norge og Schweiz defineret som ”EU-partnerlande.”

Dette er et godt udgangspunkt i forhold til at ekskludere visse lande baseret

på fælles interesser. En for bred dækning i forhold til geografi vil resultere

i en enorm administrativ byrde og omfatte mange transaktioner, der ikke

udgør en risiko for EU’s sikkerhed.

Tidsperiode

Den foreslåede periode for indsamling af information om udgående inve-

steringsaktiviteter og associerede risici er fra 1. januar 2019 og frem. Dansk

Industri anbefaler, at initiativet ikke gælder med tilbagevirkende kraft, og

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

at EU gennemfører en overgangsperiode, før en eventuel ny forordning træ-

der i kraft. Transaktioner, der er indgået, uden at interessenterne er bekendt

med oplysningskravene, bør således ikke være omfattet af initiativet.

Indsamling af information

Virksomheder skal heller ikke være forpligtet til at afsløre strategiske for-

retningshemmeligheder eller andre forretningsfølsomme oplysninger som

del af Kommissionens dataindsamling. Der bør skelnes mellem oplysnin-

ger, der er følsomme af forretningsmæssige årsager versus oplysninger, der

er følsomme af EU-sikkerhedsmæssige årsager. Dansk Idustri anbefaler, at

den administrative byrde for industrien tages i betragtning ved vurderingen

af, hvilke oplysninger der videregives. Derudover bør oplysninger om plan-

lagte eller påtænkte fremtidige transaktioner kun gives på et meget gene-

relt, højt niveau, da dette vedrører forretningsstrategi.

Danske Universiteter

Danske Universiteter har modtaget svar fra Aarhus Universitet, Aalborg

Universitet og Danmarks Tekniske Universitet til høringen over den sam-

lede pakke på økonomisk sikkerhed af 24. januar 2024. Danske Universi-

teter har ikke i øvrigt bemærkninger til høringen.

Aarhus Universitet

støtter fsva. hvidbogen om udgående investeringer

Kommissionens forslag om nærmere undersøgelse af problemstillingen og

har ikke yderligere kommentarer. Aarhus Universitet noterer sig, at første

skridt består af en dataindsamling.

Lægemiddelindustriforeningen

Lægemiddelindustriforeningen har følgende bemærkninger til de fremhæ-

vede emner (overskrift på engelsk for at undgå misforståelser i forbindelse

med oversættelsen) i Kommissionens hvidbog om udgående investeringer.

Monitored Transactions

Den foreslåede overvågning af transaktioner vil påvirke flere forretnings-

områder, som Lægemiddelindustriforeningens medlemmer er involveret i,

og som vil føre til rapporteringspligt herunder flere administrative byrder.

Områder som potentielt bliver påvirket, er fx oprettelse af datterselskaber

og produktionssteder uden for EU, M&A af virksomheder og aktiver uden

for EU, aktieinvesteringer uden for EU, overførsel af aktiver, herunder IP,

uden for EU og F&U uden for EU.

Lægemiddelindustriforeningen har medlemmer, som har investeringsakti-

vitet i bioteksektoren, der er identificeret som en af de "følsomme teknolo-

gier." For alle de foreslåede kategorier bør der være klare kriterier for om-

fattede transaktioner og undtagende transaktioner ("safe harbor", hvis kri-

terierne er opfyldt)

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

Optional Monitoring

Lægemiddelindustriforeningen anbefaler, at "forskningssamarbejde" og

"mobilitet og overførsel af højt specialiseret personale" - som omfatter

virksomhedsledere - udelukkes fra

” Optional Monitoring” på grund af den

potentielle negative effekt på innovation og tiltrækning af talenter.

Sensitive Technologies

Lægemiddelindustriforeningen

anbefaler at ”sensitive technologies” be-

grænse til specifikke identificerede avancerede teknologier, som bør være

klart og snævert defineret. I øjeblikket er bioteknologi en af de fire foreslå-

ede kategorier. Bioteknologi dækker bredt og indeholder flere aktiviteter,

der ikke truer EU's sikkerhed. Derudover forbyder eksportkontrollove alle-

rede eksport af visse varer og teknologier fra EU til brug i biotekindustrien.

Hvis biotek indgår som en " sensitive technology ", anbefaler Lægemiddel-

industriforeningen, at definitionen er meget snævert kun gælder for de bio-

teknologier, der har en militær anvendelsesmulighed, og hermed eksplicit

undtager al forskning og udvikling, produktion af lægemidler, medicinsk

udstyr herunder alle andre aktiviteter, der har et medicinsk, farmaceutisk

eller sundhedsfagligt formål.

Geographic Coverage

Lægemiddelindustriforeningen anbefaler at partnerlande, der er allieret

med EU undtages. I forbindelse med EU's sanktioner mod Rusland (Rådets

forordning (EU) nr. 833/2014), er USA, Japan, Storbritannien, Sydkorea,

Australien, Canada, New Zealand, Norge og Schweiz defineret som "EU-

partnerlande." Dette kunne være et passende udgangspunkt for at undtage

lande. En bred geografiske dækning vil resultere i en enorm administrativ

byrde og omfatte transaktioner, der ikke udgør en risiko for EU-sikkerhed.

Time Period

Den foreslåede periode i Kommissionens hvidbog er fra 1. januar 2019 og

frem. Lægemiddelindustriforeningen anbefaler, at denne periode ikke gæl-

der med tilbagevirkende kraft, og at EU gennemfører en overgangsperiode,

før forordningen træder i kraft. Transaktioner, der er indgået, uden at inte-

ressenterne var bekendt med oplysningskravene, bør ikke være omfattet af

forordningen.

Information to be Gathered

Virksomheder bør ikke være forpligtet til at afsløre strategiske forretnings-

hemmeligheder eller andre forretningsfølsomme oplysninger. Der bør skel-

nes mellem oplysninger, der er følsomme af forretningsmæssige årsager,

versus oplysninger, der er følsomme af EU-sikkerhedsmæssige årsager. Vi

anbefaler, at den administrative byrde for industrien tages i betragtning ved

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

vurderingen af, hvilke oplysninger der videregives. Derudover bør oplys-

ninger om planlagte eller påtænkte fremtidige transaktioner kun videregi-

ves på et meget generelt, da dette vedrører forretningsstrategi.

Finans Danmark

Finans Danmark bemærker, at Danmark som en lille, åben økonomi er af-

hængig af global samhandel og investeringer på tværs af grænser. Henset

til den sikkerhedspolitiske situation har Finans Danmark dog fuld forståelse

for, at Kommissionen vil se på, om der er behov for målrettede EU-tiltag

for at sikre, at investeringer ud af EU ikke udgør en trussel mod sikkerhe-

den i Europa. Som det også fremhæves i Kommissionens hvidbog er det

vigtigt, at nye tiltag på området er proportionale og rettes mod de områder,

der reelt udgør en risiko. Finans Danmark støtter i forlængelse heraf den af

Kommissionen foreslåede fremgangsmåde, hvor eventuelle nye tiltag først

vil iværksættes efter en indledende indsamling af data og analyse af områ-

det.

I forhold til Kommissionens overvejelser om afgrænsning af de relevante

investeringer støtter Finans Danmark, at fokus rettes mod direkte investe-

ringer og ikke porteføljeinvesteringer. Sidstnævnte må antages ikke på

samme måde at udgøre en risiko for overførsel af kritisk teknologi eller

know-how. Kommissionens beskrivelse af typer af investeringer, der vil

være inden for scope (boksen s. 6) kan dog give anledning til tvivl i forhold

til i hvilket omfang mere indirekte investeringer/porteføljeinvesteringer er

omfattet. I det videre forløb bør der derfor være fokus på en klar afgræns-

ning af de investeringer, der er omfattet.

Kommissionen overvejer dertil i sin hvidbog, hvordan de pågældende in-

vesteringer skal overvåges. Både i forhold til den kommende indsamling af

data og i forhold til eventuelle nye reguleringstiltag, mener Finans Dan-

mark, at rapporteringsforpligtelser, ansvar mm.

–

lig modellen i den danske

investeringsscreeningslov - bør lægges på investoren, og ikke f.eks. de fi-

nansielle formidlere. Det vil således være parterne bag investeringerne, der

er bedst egnede til at give de ønskede oplysninger om de påtænkte investe-

ringer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til hvidbogen på nuvæ-

rende tidspunkt. Der ses blandt medlemslandene en generel skepsis over

eventuelle nye værktøjer, men samtidig en anerkendelse af behovet for

mere viden i EU om udgående investeringer med henblik på at kunne fore-

tage en evidensbaseret analyse af sikkerhedsudfordringer relateret til udgå-

ende investeringer.

kom (2024) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om udgående investeringer

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt intentionen med hvidbogen om udgående inve-

steringer. Der er i lyset af geopolitiske spændinger og den teknologiske ud-

vikling behov for mere viden om mønstre inden for udgående investeringer.

Det er særligt relevant at få belyst, om europæisk teknologi kan udgøre en

sikkerhedsrisiko, når europæiske virksomheder etablerer sig i tredjelande.

Regeringen finder, at der er behov for en klarere og mere snæver ramme

for monitoreringsarbejdet, da der er tale om et potentielt byrdefuldt moni-

toreringsarbejde for europæiske virksomheder. Der er som følge heraf be-

hov for at sikre, at kun teknologiområder, som har potentielle militære eller

efterretningsmæssige anvendelsesmuligheder, og som dermed kan udgøre

en trussel for national, europæisk eller international fred og sikkerhed, bli-

ver omfattet af monitoreringsarbejdet. Der kan desuden arbejdes for en ind-

snævring af tidsperioden, så virksomheder alene skal indrapportere data for

en kortere tidsperiode, fremfor alt data siden 2019, idet det samtidig skal

sikres, at der indsamles tilstrækkelig viden. Derudover kan der arbejdes for

en indsnævring af monitoreringens geografiske fokus, så monitoreringen

sker på baggrund af en risikobaseret tilgang. Rammen bør endeligt i højere

grad sikre, at monitoreringen sker ensartet på tværs af medlemslandene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. juli 2023. Grund- og

nærhedsnotat om Kommissionens henstilling vedr. kritiske teknologiområ-

der for EU's økonomiske sikkerhed er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 23. november 2023.