Grund- og nærhedsnotat
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
HVIDBOG om mulighederne for at øge støtten til forskning og udvikling, der
omfatter teknologier med dobbelt anvendelse
KOM (2024) 27
1. Resumé
Europa-Kommissionen har ved KOM (2024) 27 af 24. januar 2024 (dansk sprog-
version den 2. februar 2024) præsenteret sin hvidbog om forskning og udvikling in-
den for teknologier med potentiale for dobbelt anvendelse Hvidbogen er en del af
Europa-Kommissionens pakke for økonomisk sikkerhed og har fokus på at
fremme europæisk kapacitet inden for teknologier med potentiale for dobbelt an-
vendelse. Hvidbogen kan bl.a. ses som et delindspil fra Europa-Kommissionens
side til forhandlingerne frem mod det kommende rammeprogram for forskning og
innovation (FP10), som forventes lanceret i 2025.
Hvidbogen indeholder tre skitserede løsningsmodeller for forskning og udvikling
med dobbelt anvendelses formål, som er retningsanvisende og har til formål at
skabe debat. De tre løsningsmodeller er hhv. 1) at gå videre på grundlag af den
nuværende struktur; 2) at fjerne det eksklusive fokus på civile applikationer i ud-
valgte dele af efterfølgeren til Horisont Europa (FP10); eller 3) at skabe et dedike-
ret instrument med et specifikt fokus på forskning og udvikling inden for teknolo-
gier med potentiale for dobbelt anvendelse.
Regeringen finder overordnet, at EU skal være klar til at handle og tilpasse EU's
instrumenter i lyset af eksisterende og nye geopolitiske udfordringer. Dette med
henblik på at kunne understøtte og fremme udvikling af strategisk vigtige teknolo-
gier. Regeringen byder hvidbogen om dobbelt anvendelse velkommen og støtter
ambitionen om at afklare mulige løsningsmodeller i forhold til støtte af forskning og
udvikling inden for teknologier med potentiale for dobbelt anvendelse. Samtidig
understreges det, at der er behov for yderligere analyse og drøftelse af konse-
kvenserne af de enkelte løsningsmodeller, herunder for de danske aktører. Det er
endvidere centralt, at princippet om fremragende forskning ikke undermineres i en
eventuel vej frem.
Hvidbogen indeholder ikke konkrete forslag, men skitserer mulige løsningsmodel-
ler. Såfremt der på et senere tidspunkt fremsættes konkrete forslag på baggrund
af hvidbogen, vil disse følge vanlig praksis ift. fastlæggelse af dansk holdning.
29. februar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/9