GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
13. marts 2024
Europa-Kommissionens
meddelelse om at styrke iværksættere og
innovation i tillidsvækkende kunstig intelligens (KOM (2024) 28 - AI-
innovationsmeddelelsen).
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 24. januar 2024 en meddelelse om at
styrke iværksættere og innovation i tillidsvækkende kunstig intelligens (KOM
(2024) 28 - AI-innovationsmeddelelsen).
Kommissionen vil etablere såkaldte
”kunstig intelligens”-fabrikker,
som
skal give udviklere af kunstig intelligens adgang til bl.a. supercomputeres
regnekraft. Dette, koblet med støttetiltag ift. forbedring af adgang til
kvalitetsdata, samling af europæiske sprogressourcer mv., skal ifølge
Kommissionen skabe et åbent økosystem for udvikling af kunstig intelligens
med udgangspunkt i EU’s regler og værdier.
Dertil ønsker Kommissionen at stimulere udrulningen af generative
kunstig intelligens-løsninger, gennem
initiativet ”GenAI4EU”,
som har
fokus på Unionens udpegede strategiske industriøkosystemer (f.eks.
robotteknologier, virtuelle verdener og den offentlige sektor).
Meddelelsen medfører ikke økonomiske eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Regeringen har generelt fokus på at fremme udvikling og anvendelse af
kunstig intelligens, som er kritisk for den europæiske konkurrenceevne.
Regeringen finder det centralt at et reelt digitalt indre marked etableres i
EU, hvor nye digitale løsninger og forretningsmodeller
–
blandt andet
baseret på generativ kunstig intelligens
–
kan anvendes, udvikles og
skaleres på tværs af Europa, med respekt for europæiske værdier og
borgernes grundlæggende rettigheder.
Regeringen bakker derfor op om Kommissionens ambitioner i AI-
innovationsmeddelelsen. Regeringen ser i den sammenhæng gerne, at
Kommissionen fremadrettet opdaterer den koordinerede handlingsplan for