Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0063 Bilag 1
Offentligt
2832913_0001.png
Udvidet grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for International Klima
og Energi
Dato
1. marts 2024
J nr.
2024 - 996
Meddelelse om Europas klimamål i 2040 og vej til klimaneutralitet i se-
nest 2050 med henblik på at opbygge et bæredygtigt, retfærdigt og vel-
stående samfund
KOM (2024)63
Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort meddelelsen
”Europas
2040-klimamål for EU og vej til klimaneutralitet i 2050 med henblik på at opbygge et
bæredygtigt, retfærdig
og velstående samfund”.
Meddelelsen indeholder en anbefa-
ling om at fastsætte et klimamål for EU i 2040 på 90 pct. i forhold til 1990-niveauet.
Det følger af EU's klimalov, at Kommissionen skal fremlægge et forslag til et nyt EU
2040-klimamål senest seks måneder efter Den Globale Statusopgørelse, som fandt
sted i december 2023. Det anbefalede mål dækker både udledninger og optag af
drivhusgasser.
Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser. Et EU klimamål i 2040 på
90 pct., der efterfølgende udmøntes gennem vedtagelse af konkret lovgivning for
EU's klima- og energipolitik, ventes at indebære statsfinansielle, samfundsøkonomi-
ske og erhvervsmæssige konsekvenser afhængig af udmøntningen.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om Europas klimaambitioner for 2040
velkommen. Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i
EU, som kan fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidigt
en vigtig forudsætning for, at EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen
og dermed også inspirere til øget klimahandling globalt. Regeringen støtter derfor et
ambitiøst 2040-klimamål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i over-
ensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Regeringen ønsker desuden, at der
også træffes beslutning om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige
tidsrammer for indmeldelse af klimabidrag til Parisaftalen. Regeringen har samtidig
fokus på, at 2040-målet efterfølgende bør udmøntes gennem kvotehandel og fælles-
europæisk sektorregulering, så reduktionerne sker på tværs af medlemslande og
sektorer, hvor det er billigst, og risiko for lækage internt i EU mindskes gennem lige
konkurrencevilkår.
Side 1/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0002.png
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 6. februar 2024 en meddelelse om
”Euro-
pas klimamål for 2040 og vejen mod klimaneutralitet inden 2050 med henblik på at
bygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund”, KOM (2024) 63 med der-
tilhørende konsekvensvurdering. Det følger af EU's klimalov, at EU-Kommissionen
senest seks måneder efter den Globale Statusopgørelse af fremskridt i forhold til
opnåelse af de langsigtede mål i Parisaftalen, som fandt sted på COP 28 i december
2023, skal fremlægge et forslag til et EU 2040-klimamål. Meddelelsen er endnu ikke
modtaget i dansk sprogversion. Kommissionen har endvidere den 6. februar 2024
fremlagt en meddelelse om
”Vejen til en ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU”,
Der henvises til separat grund- og nærhedsnotat herom.
Det er endnu uklart, hvornår der vil blive truffet beslutning om 2040-klimamålet. Et
nyt 2040-klimamål vil skulle lovfastsættes i den europæiske klimalov via en revision
af loven på baggrund af et forslag fra Kommissionen. Et forslag herom forventes først
fremlagt i 1. kvartal 2025 og vil skulle behandles i den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Det
bemærkes, at EU's klimamål hidtil er blevet endosseret af stats- og regeringsche-
ferne i Det Europæiske Råd ved enstemmighed og efterfølgende udmøntet gennem
forslag fra Kommissionen til konkret lovgivning. Det er sandsynligt, at Det Europæi-
ske Råd også ift. et EU 2040-klimamål vil ønske at fastsætte niveauet herfor, inden
det lovfastsættes i den europæiske klimalov på baggrund af forslag fra Kommissio-
nen. Meddelelsen er på den foreløbige dagsorden for Miljørådsmødet den 25. marts
2024 med henblik på udveksling af synspunkter. Et EU 2040-klimamål vil udgøre
EU's nye bidrag til Parisaftalen, som skal indmeldes senest 9-12 måneder inden COP
30 i november 2025.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse har til formål at starte en strategisk og politisk dialog om
et EU 2040-klimamål og indeholder ikke konkrete lovgivningsforslag. Meddelelsen
fremlægger en fremtidig vision, hvor Europa er globalt ledende på klimadagsordenen
samt det mest attraktive kontinent for investeringer i og industriel produktion af lav-
emissionsteknologier mv. Dette skal sikre et robust EU, der kan modstå eksisterende
og kommende kriser. For at levere på denne vision og for at sikre at EU når klima-
neutralitet i 2050, anbefaler Kommissionen et EU klimamål for 2040 på 90 pct. re-
duktion af udledningen af drivhusgasser i 2040 i forhold til 1990-niveauet. Det anbe-
falede klimamål dækker udledninger og optag af drivhusgasser og er baseret på en
konsekvensvurdering af tre målspænd på henholdsvis 1) op til 80 pct., 2) 85-90 pct.
og 3) 90-95 pct.
Kommissionen anfører, at 90 pct. er i overensstemmelse med EU's forpligtelser un-
der Parisaftalen og
i EU’s klimalov,
samt er det eneste scenarie i overensstemmelse
med anbefalingerne fra det europæiske klimaråd (ESABCC). Det fremgår ligeledes,
at et EU-reduktionsmåltal for 2035 vil blive fastlagt efter, at der er truffet beslutning
Side 2/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0003.png
om 2040-klimamålet, med henblik på kommunikation heraf
som en del af EU’s
nye
bidrag til Parisaftalen.
Ifølge meddelelsen kræver et EU klimamål på 90 pct., at de resterende EU-udled-
ninger i 2040 er mindre end 850 Mt CO
2
-ækvivalenter (eksklusiv udledninger fra skov
og jorde/LULUCF), og kulstoffjernelse (både teknologisk og naturbaseret) skal nå op
på 400 Mt CO
2
i 2040. Ifølge Kommissionen er et mål på 90 pct. økonomisk over-
kommeligt og vil sikre den nødvendige og rettidige klimahandling. Det indebærer
samtidigt en omstilling med færre omkostninger og mere forudsigelighed, end hvis
indsatsen udskydes. Det vil ligeledes sikre EU's energiuafhængighed og strategiske
autonomi samt en markant reduktion i udgifter til import af fossile brændsler fra 4,1
pct. af BNP i 2022 til mindre end 1,4 pct. af BNP i 2040 samlet set. Kommissionen
vurderer, at investeringsbehovet i 2031-2050 er ensartet for alle scenarier, hvor sce-
narie 3 forudsætter et fremrykket investeringsbehov i 2031-2040, som til gengæld
har et lavere investeringsbehov i 2040-2050 end de øvrige scenarier. Det fremgår,
at forskel i omkostninger for husholdninger er begrænset på tværs af scenarier, men
samtidigt at et mål på 90 pct. vil kræve et større fokus på en retfærdig omstilling.
Meddelelsen opgør forventede økonomiske omkostninger som følge af manglende
klimahandling. Her fremhæves, hvordan stigningen i klimarelaterede ekstreme begi-
venheder i de seneste fem år har forårsaget skader i Europa, som ifølge Kommissi-
onen estimeres til 170 milliarder euro. Det fremgår desuden, at selv ved konservative
skøn kunne en højere global opvarmning som følge af manglende handling reducere
EU's BNP med cirka 7 pct. ved århundredets slutning.
I meddelelsen nævnes en række forudsætninger for, at et EU-mål på 90 pct. kan
implementeres. Her fremhæves behovet for, at medlemslandene sikrer en imple-
mentering af Fit for 55-lovpakken i national lovgivning og i de nationale energi- og
klimaplaner, samt at en retfærdig omstilling sikres. Det fremgår desuden af medde-
lelsen, at et mål på 90 pct. vil skulle realiseres gennem handling i alle sektorer. Det
fremgår ligeledes, at Kommissionen estimerer ud fra en teoretisk betragtning, at en
videreførelse af eksisterende politikker, som vedtaget med Fit for 55 lovpakken, vil
medføre en samlet reduktion på 88 pct. i 2040.
Omstilling af energisystemet
Ifølge Kommissionen vil det primært være energisektoren, der skal drive omstillingen
frem mod 2040. Dette vil forudsætte en væsentlig og hurtig udbygning af vedvarende
energi (VE) samt andre nul- og lavemissions-teknologier inden 2040 samt en fortsat
energieffektiviseringsindsats baseret på princippet om
”energieffektivisering først”.
Det fremgår ligeledes, at hurtigere tilladelsesprocesser for VE-anlæg og en bedre
omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-projekter vil styrke udbygning af
havvind. Det fremgår ligeledes, at der vil være behov for en væsentlig elektrificering
af energisystemet, hvor Kommissionen forventer, at 90 pct. af elektriciteten i 2040
primært vil være baseret på vedvarende energikilder og dernæst atomkraft. Det frem-
Side 3/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0004.png
går i den forbindelse, at Kommissionen vil fremme udbygningen af små atomkrafts-
reaktorer i starten af 2030’erne
gennem
lancering af en ny Industrialliance. Elsekto-
ren vurderes at komme tæt på fuld dekarbonisering i anden halvdel af 2030'erne,
hvilket vil medføre behov for en væsentlig øget fleksibilitet og integration af energi-
systemet gennem smarte elnet, energilagring og sektorkobling for at sikre energifor-
syningssikkerheden, samt behov for konvertering væk fra fossile brændsler til op-
varmning og renovering af bygninger.
Dekarbonisering af industrien
For at sikre omstillingen og udnyttelse af de europæiske styrkepositioner inden for
en række grønne teknologier såsom vedvarende energi, varmepumper, solceller mv.
lægges der i meddelelsen vægt på behovet for en bæredygtig og styrket EU-indu-
stripolitik gennem blandt andet bedre adgang til finansiering, robuste værdikæder,
især for kritiske råmaterialer, reduktion af administrative byrder og øget indenlandsk
produktionskapacitet i strategiske sektorer. Kommissionen lægger ligeledes op til
fortsat brug af handelsinstrumenter for at beskytte den europæiske industri mod un-
fair konkurrence fra tredjelande. Industrisektoren vil ifølge meddelelsen blive omstil-
let gennem øget elektrificering, tilpassede produktionsprocesser, lavemissions-
brændstoffer og udnyttelse af fangst, lagring eller anvendelse af procesemissioner.
EU’s kvotehandelssystem vil tilskynde hertil ved også at styrke incitament til øget
innovation i industrien. Derudover kan implementering af cirkulære løsninger mind-
ske sektorens klimamæssige aftryk og afhængighed af kritiske råstoffer fra tredje-
lande.
Kulstoffangst, anvendelse og lagring (CCUS)
Kommissionen vurderer, at et klimamål på 90 pct. vil indebære en tidligere imple-
mentering af CCUS. Der understreges derudover i meddelelsen, at CCUS kan
hjælpe de sektorer i industrien, der er svære at omstille grundet fravær af alternative
teknologiske løsninger til brug for reduktionstiltag. Der vurderes herudover at være
et stort behov for industriel kulstoffjernelse gennem fangst og lagring af biogent kul-
stof (BECCS) og fangst og lagring direkte fra atmosfæren (DACCS). Meddelelsen
peger i den forbindelse på behovet for at fremme en økonomisk incitamentsstruktur
for industriel kulstoffjernelse, hvilket ifølge Kommissionen kan ske gennem EU's kvo-
tehandelssystem eller andre instrumenter.
Omstilling af transportsektoren
Kommissionen vurderer, at implementeringen af "Fit for 55"-pakken gennem stram-
mere CO
2
-standarder for nye køretøjer, øget kvotehandel samt nye regler for mere
grønne brændstoffer vil medføre en reduktion af udledninger fra transportsektoren
på næsten 80 pct. i 2040 i forhold til 2015-niveau. Meddelelsen understreger endvi-
dere, at en grøn omstilling af transportsektoren vil kræve betydelige investeringer i
særligt nul- og lavemissionstransportmidler, jernbaneudstyr samt infrastruktur til op-
ladning og tankning. Derudover anses sikring af tilstrækkelig tilgængelighed af bæ-
redygtige alternative brændstoffer som central for at nå målsætningen omkostnings-
Side 4/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0005.png
effektivt. Ifølge Kommissionen bør der lægges særlig vægt på udviklingen af en in-
telligent integreret energiinfrastruktur på distributionsniveau, herunder til opladning
og tankning af køretøjer, samt til industrielle klynger, herunder til levering af brint,
kulstof og lavemissionsråvarer til at erstatte fossilbaseret input.
Landbrug- og fødevaresektoren
I meddelelsen lægges der vægt på betydningen af EU's landbrug og skovdrift for
EU's økonomi, fødevareproduktion, miljø, klimatilpasning mm. samt i indsatsen for
at nå EU's klimamål. Derfor har Kommission igangsat en strategisk dialog med sek-
toren for i fælleskab at forme den fremtidige omstilling af sektorerne. Kommissionen
vil samtidigt se på, hvordan unfair konkurrence fra tredjelande kan håndteres særligt
gennem handelsaftaler.
Det fremgår ligeledes, at idet en række beslutninger med indflydelse på landbrugets
udledninger træffes i andre sektorer, vurderes der at være behov for en helhedstil-
gang til hele fødevaresektoren.
I den forbindelse nævnes EU’s fælles landbrugspoli-
tik i forhold til at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion. Kommissionen nævner
ligeledes nye markedsbaserede instrumenter, der kan fremme bæredygtige land-
brugsprodukter og dermed en pris, som giver landbrugene en genvist og samtidigt
en ny finansieringskilde til investeringer. Ifølge meddelelsen vil bioenergi og bio-
masse kunne benyttes i forskellige dele af bioøkonomien. Det understreges samti-
digt, at sidstnævnte bør ske baseret på klare bæredygtighedsregler, der tager højde
for det samlede optag i LULUCF-sektoren.
En samlet investeringsdagsorden
Kommissionen fremhæver behovet for omfattende investeringer fra den private sek-
tor for at tiltrække den nødvendige kapital til forskning, innovation, implementering af
nye teknologier, cirkulære løsninger og infrastruktur. Ifølge Kommissionen bør der
årligt investeres yderligere 1,5 pct. af
EU’s
BNP sammenlignet med årtiet 2011-2020
ved at flytte ressourcer væk fra mindre bæredygtige anvendelser såsom subsidier til
fossile brændstoffer. Derudover understreges behovet for, at EU bliver bedre til at
tiltrække bæredygtige investeringer.
Ifølge Kommissionen er der behov for en fælleseuropæisk tilgang til finansiering i tæt
samarbejde med medlemslandene, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og an-
dre finansielle aktører.
I den forbindelse fremhæves EIB’s investeringsinitiativ,
hvor
5 mia. euro garanteres til havvindsprojekter i forventning om at generere investerin-
ger for 80 mia. euro. Ligeledes fremhæves behovet for en forenkling af EU’s støtte-
programmer og finansielle regulering samt mere skræddersyede løsninger. Derud-
over vil provenuet
fra EU’s kvotehandelssystem
tildelt henholdsvis medlemslandene
og EU's Innovationsfond fortsat spille en vigtig rolle i at tilskynde til investeringer i
rene teknologier og generere indtægter til klimahandling og en retfærdig omstilling
understøttet af de nødvendige strukturreformer. Ligeledes fremgår det, at EU's bud-
get skal blive bedre gearet til at fremme investeringer i omstillingen.
Side 5/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0006.png
Ambitiøst global klimahandling
Det fremgår af meddelelsen, at den Første Globale Statusopgørelse (COP28) viste,
at det haster med yderligere klimahandling for at sikre, at verdenen er på rette vej til
at opnå Parisaftalens mål. Ifølge Kommissionen bør EU fastholde sin position som
global leder for at sikre, at andre lande følger EU's eksempel samt udvide og styrke
sine internationale partnerskaber, hvor et ambitiøst klimamål for 2040 kan bruges
som løftestang. Endvidere fremgår det, at EU vil føre et aktivt globalt diplomati om
udbredelse af kvotehandelssystemer internationalt i samspil med andre EU-klimapo-
litiske instrumenter såsom handelspolitiske aftaler og EU's CO
2
-grænsetilpasnings-
mekanisme (CBAM). Det fremgår ligeledes, at Kommissionen fortsat vil arbejde ak-
tivt for, at nuværende og kommende EU kandidatlande tilpasser sig EU's klima- og
energilovgivning, herunder den europæiske klimalov.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse
fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse
fra Kommissionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale
om en meddelelse fra Kommissionen, der ikke i sig selv medfører lovgivningsmæs-
sige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsmæssige og er-
hvervsmæssige konsekvenser. Fastsættelse af et EU 2040-klimamål vurderes at
medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Disse vil dog afhænge af den spe-
cifikke udmøntning i konkret lovgivning. De statsfinansielle, samfundsmæssige og
erhvervsmæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, når konkrete lovforslag
til udmøntning foreligger.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Udmøntning af målet gennem revideret konkret lovgivning kan bidrage til at forbedre
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens meddelelse om Europas 2040-klimamål og vej til klimaneutralitet i
2050 er den 6. februar 2024 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og
Forsyningspolitik med høringsfrist den 19. februar 2024.
Side 6/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0007.png
Der er afgivet i alt 13 høringssvar.
DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, støtter ambitiøse europæiske klima-
målsætninger. Den danske vandsektor er gået foran på dette område og har udfor-
met en fælles målsætning om klima- og energineutralitet i vandsektorens drift i
2030. Den danske og den europæiske vandsektor kan yde et solidt bidrag til at rea-
lisere 2040-målene, men i mange lande er de økonomiske rammer for udvikling i
vandsektoren en udfordring, som man bør håndtere. I nogle lande er der ikke
penge til at udvikle sektoren, mens den største udfordring i Danmark er den økono-
miske regulering, der ikke giver incitament og mulighed for at udvide aktiviteterne
med nye vigtige områder. DANVA opfordrer også til, at man i dansk og europæisk
klimapolitik inddrager potentialerne for sektorkobling mellem de forskellige forsy-
ningsbrancher i forhold til den grønne omstilling. Ved et tættere samarbejde med
den øvrige forsyningsbranche har vandselskaberne store muligheder for at bidrage
til at nå klimamålene. Det er f.eks. ved at bidrage med brændselsfri varme i form af
varmepumper på drikkevand og renset spildevand, levering af vand til udbygning af
Power to X branchen samt optimeret anvendelse af slam og biogasproduktion. Det
kræver samarbejde og bedre rammer mellem forsyningsgrenene. I EU kommer vi
som i resten af verden til at stå overfor store udfordringer med klimatilpasning, som
ikke mindst vandsektoren er med til at håndtere og finde løsninger på. DANVA op-
fordrer i den forbindelse til, at man ser klimatilpasning og reduktion af udlednin-
gerne af drivhusgasser i en sammenhæng, så klimatilpasning gennem byggeri og
anlæg ikke bidrager unødigt til udledning af drivhusgasser.
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at 90 pct. reduktion bliver et minimumsmål, så
man i EU’s grønne reformforhandlinger kan hæve ambitionerne yderligere. Det vur-
deres realistisk at hæve reduktionsmålet til 95-100 pct. i 2040-2045. Det anbefales
også, at der fastsættes separate mål for emissioner, permanent lagring og naturba-
serede optag. Snarest bør landbrugets forbrug af fossile brændsler inkluderes i
kvotesystemet for transport og boligopvarmning, mens non-CO
2
-udledninger bør in-
kluderes i kvotesystemet for store virksomheder, fly og skibe. Udledninger fra orga-
niske lavbundsjorde kan håndteres ved at betinge EU’s arealbetingede tilskud af
vådlægning og kvotekøb for ikke-vådlagte jorde. Rådet for Grøn Omstilling vurde-
rer, at øget industriel CO
2
-fangst er en dyrere satsning end investering i energief-
fektivisering, vedvarende energi og udvikling af en mere cirkulær økonomi i EU.
SYNERGI støtter op om Kommissionens meddelelse om en reduktion af drivhus-
gasudledninger på 90 pct. i 2040. Det er et ambitiøst mål, hvor øget energieffektivi-
tet skal levere en betydelig del. EU-Kommissionens meddelelse er dermed en posi-
tiv tilkendegivelse, da der fortsat er enorme potentialer i at spare på energien
ikke
mindst i bygninger, som kommer til at spille en altafgørende rolle for, om EU formår
at indfri målet. I kraft af energieffektivitets vigtige rolle anbefaler SYNERGI et mål
om, at EU’s energiforbrug sænkes med mindst
34-36 pct. i 2040 sammenholdt med
2015, som EU-Kommissionen selv foreslår. SYNERGI anbefaler derudover, at den
Side 7/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0008.png
forstående energieffektiviseringsindsats også indtænker de store potentialer i sek-
torkobling, digitalisering og fleksibilitet.
Dansk Fjernvarme er skuffet over, at strategien ikke anerkender den rolle opvarm-
ning og køling kan/vil betyde for opfyldelsen af det ambitiøse 2040-mål. For byg-
ningssektoren fokuserer meddelelsen for ensidigt på elektrificering af bygninger.
Danmark bør kalde på en fornyelse af EU's Strategy for Energy System Integration
COM (2020), som kan bruges til at forstærke den systemiske tænkning og effektivi-
tet, fjernvarme og -køling tilbyder. Det er dog positivt med den prioritering, der gives
til implementeringen af 2030-målet og den relaterede lovgivning og at der kikkes på
CCS/CCSU samt statsstøttereglerne.
Drivkraft Danmark støtter Kommissionens forslag om et ambitiøst 2040-mål på 90
pct. For at målet kan nås, er de rette rammevilkår afgørende. Herunder fremhæver
Drivkraft Danmarks 1) Danmark skal arbejde for, at EU opstiller langsigtede ambiti-
øse mål for vejtransporten, der rækker udover 2030, ligesom der allerede er for fly
og skibe, 2) CCS bliver et vigtigt redskab til at nå de langsigtede klimamål. Men
omstillingen af særligt skibe og fly kræver PtX-produktion i stor skala. CCS må der-
for ikke forhindre, at opsamlet CO
2
bliver anvendt til PtX-produktion 3) For at sikre
adgang til brint og CO
2
til produktion af VE-brændstoffer, skal der etableres den
rette infrastruktur både nationalt og på EU-niveau 4) Danmark skal arbejde for, at
ILUC-effekterne af VE-brændstoffer altid indregnes 5) Al produktion, der er omfattet
af ETS, bør være dækket af CBAM, herunder raffinerede produkter for at sikre pro-
duktionens globale konkurrenceevne.
Dansk Metal bakker op om Europas samlede klimamål om at blive klima-neutral se-
nest i 2050 og hilser Kommissionens anbefalinger velkommen. Det skal være et
mål for Europa at holde grøn industri på europæiske hænder, så Europa også i
fremtiden også er et produktionskontinent. I kampen om fremtidens grønne industri
skal Europa satse på gode rammevilkår for industrien, produktivitetsforøgelser hos
medarbejder og ny teknologi. Der er behov for ny teknologi både for at kunne op-
bygge en stærkere grøn industri i Europa, men også for at holde den relevant i
fremtiden. Derfor er det nødvendigt, at EU investerer i ny teknologi og forskning i
den grønne industri. En stærkere grøn industri kan give både hurtigere grøn omstil-
ling og skabe gode arbejdspladser. Dansk Metal bakker derfor op om at gøre euro-
pæisk økonomi mere robust ved at øge den indenlandske produktion. Europa og
specielt Danmark har potentiale for i de kommende år at blive førende inden for
CO
2
fangst og lagring grundet optimale lagringsområder og medarbejdere med de
rette kompetencer. Derfor er Dansk Metal positiv over for Kommissionens ambitio-
ner om at sætte CO
2
-fangst, anvendelse og lagring centralt. Det er centralt, at EU
bidrager til en retfærdig grøn omstilling for alle arbejdere. Derfor bør EU også øge
midlerne til de relevante EU-fonde,
herunder særligt EU’s innovationsfond. Samti-
dig bør EU fortsat anspore medlemslandene at udvikle udførlige planer for en ret-
færdig omstilling som en del af medlemslandenes nationale klimaplaner.
Side 8/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0009.png
Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet Kommissionens sigtelinje om et ambitiøst
klimamål på 90 pct. reduktion og overvejelserne om behovet for en retfærdig om-
stilling, der er socialt afbalanceret. Dog er følgende vigtigt: 1) Målet bør være et mi-
nimumsmål, 2) Der bør også fastsættes et mål for det forbrugsbaserede klimatryk,
3) og der bør i tilknytning hertil lægges større vægt på at fremme livsstilsændringer
som virkemiddel, 4) Der savnes en klarere plan for landbrugets grønne omstilling
og 5) for ændring af befolkningens kostvaner til et mindre forbrug af animalske pro-
dukter, 6) handelsaftaler med tredjelande bør i højere grad anvendes som instru-
ment til at fremme den grønne omstilling, og dermed snarere forstås som bæredyg-
tigheds- og handelsaftaler, 7) der advares imod at satse så stærkt på CO
2
-lagring
som virkemiddel, snarere end målrettede investeringer i energieffektiviseringer,
vedvarende energi og udvikling af mere cirkulær økonomi, og 8) der bør satses på
et sammenhængende energinet, baseret på vedvarende energi. Atomkraft bør ikke
indgå i EU's energipolitik.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at EU formulerer fælles mål for klimare-
gulering. EU er en stor global spiller, og den grønne omstilling i EU har derfor stor
betydning. Det er vigtigt, at man på EU-plan søger at sikre, at omstillingen sker på
lige konkurrencevilkår på tværs af hele EU
og gerne globalt. Reduktionsmålene
skal opfyldes ved at udvikle og styrke den samlede europæiske erhvervs- og land-
brugssektor. Det er centralt, at Kommissionen har øje for at understøtte udviklin-
gen, herunder prioritering af forskning og finansiering af forskellige virkemidler. På
den måde kan der fortsat leveres gode fødevarer til forbrugerne såvel i EU som
uden for EU, som er en af
EU’s kerneopgaver.
Dansk Industri støtter op om et overordnet EU 90 procent klimamål i 2040 og der-
med en forøgelse af EU’s CO
2
e-reduktionsti frem mod 2050 sammenlignet med re-
duktionsstien givet af EU’s 2030 klimamål på 55 pct. Alle sektorer skal bidrage
og
alle teknologier til at sikre et samfund med mere grøn energi, energieffektivitet,
brint/PtX og CCUS skal fremmes. Det er en forudsætning for 2040ambitionen, at
EU og medlemslandene gennemfører de aftalte indsatser i Fit For 55 pakken. Er-
hvervslivet vil bidrage med investeringer og innovation, hvilket sker bedst med ram-
mer der fremme investeringssikkerheden. Regeringen kan med egne dokumente-
rede indsatser, erfaringer og konstruktiv dialog med kolleger i EU bidrage positivt til
det fælles implementeringsansvar.
EU skal holde fast i en omkostningseffektiv indsats med en fælles CO
2
-kvotepris
som anker i klimaomstillingen. I 2030 vil en stor del af EU’s CO
2
-udledninger være
omfattet af CO
2
-kvotereguleringen og det resulterende CO
2
-prissignal. Det vil være
positivt såfremt landbrugssektoren kan omfattes at CO
2
-kvoter
og at byrdeforde-
lingslovgivningen rationaliseres. Den grønne omstilling i EU er betinget af løsninger
på tværs af medlemslandenes grænser
og af kritisk grøn infrastruktur for el, brint
og CO
2
på tværs af grænser. Regeringen opfordres til at forfølge alle muligheder
for at italesætte dette behov og bidrage til samarbejde med kolleger i EU. Infra-
struktur er nøglen til at nå klimamålene og fastholde EU's grønne position.
Side 9/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0010.png
TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter op om Kommissionens meddelelse om en reduk-
tion af drivhusgasudledninger på 90 pct. i 2040. Målet kræver en hurtig udrulning af
nul- og lavemissionsteknologier, herunder investeringer i vedvarende energi, ener-
gieffektivitet og elektrificering. TEKNIQ Arbejdsgiverne er tilfredse med, at medde-
lelsen beskriver disse områder som centrale elementer i den grønne omstilling.
En hurtig udrulning af nul- og lavemissionsteknologier kommer til at lægge et stort
pres på såvel de udførende virksomheder som på ejerne af den nødvendige infra-
struktur. I det lys mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Danmark bør arbejde for: 1) At
Kommissionen påser, at der sættes rammer op for virksomhederne i el- og fjernvar-
mesektoren, som sætter dem i stand til at håndtere det pres, som udbygningen af
den nødvendige energiinfrastruktur påfører dem, 2) at Kommissionen sikrer en ens-
artet implementering af initiativer og instrumenter i alle EU-lande for at undgå ni-
veauforskelle, ulige byrdefordeling og konkurrenceforvridning, 3) at Kommissionen
sikrer, at de nationale implementeringer tilrettelægges, så der gives tid til omstilling
uden flaskehalse for borgere og virksomheder, 4) og at Kommissionen kræver, at
medlemsstaterne leverer vejledning og bistand af høj kvalitet og i god tid inden nye
krav træder i kraft.
Dansk Erhverv støtter op om Kommissionens forslag til et ambitiøst klimamål på 90
pct. i 2040 ift. udledningerne i 1990. Målet er ambitiøst og baner vejen for indfrielse
af EU’s mål om klimaneutralitet i 2050. Fastsættelsen af klimamål gør det imidlertid
ikke alene. Der er også behov for handling. Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at
fremtidige EU-klimapolitiske instrumenter bør udvikles omkring følgende hovedprin-
cipper: 1) fremme af en markedsbaseret grøn omstilling, hvor prissignaler bør være
den drivende kraft, 2) fremme innovation, hvor EU-klimapolitikker bør være teknolo-
gineutrale og brede nok til også at omfatte teknologier og løsninger, der ikke an-
vendes i dag, 3) muliggøre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Omstillingen af
de europæiske samfund er forbundet med økonomiske fordele såvel som byrder.
For at sikre en bæredygtig omstilling er det afgørende, at politikker sigter mod om-
kostningseffektivitet, 4) og politikker skal være så enkle, gennemsigtige og lette at
overholde som muligt for medlemsstater, borgere og virksomheder.
Ift. meddelelsens opstillede scenarier for opnåelse af 2040-målet bemærker Dansk
Erhverv, at det er positivt, at Kommissionen anerkender elektrificering som et helt
centralt værktøj for at indfri målet. I den forbindelse understreger Dansk Erhverv, at
det er vigtigt, at der på EU-niveau skabes rammer, der faciliterer en hurtigere udrul-
ning af VE og udbygning af elnettet, idet disse elementer er helt afgørende for at fa-
cilitere elektrificeringen af EU. Samtidig bemærker Dansk Erhverv, at landbrugets
rolle ift. at realisere reduktioner frem mod 2040 fremstår alt for uambitiøst. Det er
stærkt uhensigtsmæssigt, da der omkostningseffektivt kan realiseres store drivhus-
gasreduktioner i landbrugssektoren. Reduktioner som vil være tilsvarende omkost-
ningstunge at foretage i andre sektorer. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at der
på europæisk niveau arbejdes for, at landbruget i højere grad skal bidrage til at nå
Side 10/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0011.png
2040-målet end, hvad der er lagt op til i meddelelsen. Nye teknologier
såsom bio-
solutions
forventes at spille en vigtig rolle ift. at nedbringe landbrugets udlednin-
ger. Derfor bør rammevilkårene for biosolutions ligeledes styrkes i EU.
Danske Rederier hilser 2040-målsætningen velkommen og opfordrer til, at Europa-
Parlamentet og Det Europæiske Råd lægger sig fast på målet under det belgiske
formandskab for dermed at skabe sikkerhed for EU’s klimakurs til gavn for klimaet
såvel som for de investeringer, som omstillingen kræver. Det er afgørende, at mål-
sætningen udmøntes i konkret regulering, hvor vi særligt hæfter os ved meddelel-
sens opmærksomhed på følgende forhold: 1) prisforskellen mellem fossile og ved-
varende brændstoffer spiller en afgørende rolle for skibsfart, 2) adgang til vedva-
rende brændstoffer skal prioriteres for luft- og skibsfartfart i lyset af manglende al-
ternativer, 3) taskforce til udvikling af global tilgang til prissætning af karbon, skal
tage højde for arbejdet i FN’s Søfartsorganisation, 4) og behovet for en europæisk
tilgang til finansiering af omstillingen er påkrævet.
Danske Regioner ser positivt på anbefalingen om at sætte et delmål for nettoreduk-
tionen i drivhusgasudledninger på 90 procent i 2040 sammenlignet med 1990 hen-
blik på at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050. Klimaforandringerne udgør en
alvorlig trussel mod jordens økosystemer, og øger risikoen for en lang række syg-
domme. 2040-målet har således også en forebyggende sundhedseffekt. Danske
Regioner gør dog opmærksom på, at Kommissionens meddelelse kun i begrænset
omfang forholder sig til EU landenes forbrugsbaserede udledninger, som udgør en
markant del af de europæiske landes klimaaftryk. Regionerne ønsker at gå forrest,
og arbejder derfor aktivt for et klimaneutralt sundhedsvæsen i 2050, ligesom regio-
nerne i samarbejde med kommunerne støtter implementering af lokale klimaplaner
i regi af Klimaalliancen med henblik på at sikre netto nul-udledning i 2050. Regio-
nerne har sat et delmål om at halvere hospitalernes samlede udledninger inden
2035 sammenlignet med 2022. Danske Regioner ser frem til den videre dialog om
Kommissionens 2040-klimamål, som også skal ses i forhold til et dansk 2035-mål i
forbindelse med revidering af Klimaloven.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemslandes holdning til meddelelsen, herunder
et konkret niveau for et nyt EU 2040-klimamål. Danmark har i januar 2024 samlet
en gruppe på i alt 12 medlemslande bag et brev til Kommissionen, hvori der udtryk-
tes støtte til et ambitiøst EU 2040-klimamål, som er i overensstemmelse med Paris-
aftalens 1,5 gradsmål.
10. Særlige danske opmærksomhedspunkter
Regeringen er særligt opmærksom på følgende elementer:
Et EU 2040-klimamål skal være ambitiøst og på mindst 90 pct. for derved at
sikre, dels at målet lever op til Parisaftalens 1,5 gradsmål, dels at EU når klima-
neutralitet i senest 2050.
Side 11/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0012.png
Det bør undgås, at ambitionsniveauet i de kommende forhandlinger om målet
udvandes på baggrund af pres fra andre medlemslande.
Omstillingen skal ske så omkostningseffektivt som muligt og baseres mest mu-
ligt på kvotehandel samt understøttende omkostningseffektiv regulering. Det er
i Danmarks interesse og et fokus for regeringen i kommende forhandlinger.
At alle sektorer vil skulle bidrage til omstillingen og målopfyldelse.
Forpligtelser tilknyttet en aftale om målet, der kan fordyre implementering af
målet, bør undgås. Det gælder særligt øget omfordeling mellem medlemslan-
dene.
Beslutning om målet bør træffes i god tid før COP30 i 2025, således at EU kan
gå foran og derved få andre store udledere med.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan
fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidigt vigtigt for, at
EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen og dermed inspirere til øget
klimahandling globalt. Regeringen støtter derfor et ambitiøst 2040-klimamål på
mindst 90 pct. i forhold til 1990 niveauet, der er i overensstemmelse med Parisafta-
lens 1,5 gradsmål. Regeringen arbejder desuden for, at der også træffes beslutning
om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige tidsrammer for indmel-
delse af klimabidrag til Parisaftalen.
Det er vigtigt for regeringen, at alle sektorer bidrager til at nå EU's klimamål, samt
at udmøntningen af målet sker så omkostningseffektivt som muligt gennem fælles-
skabsregulering med størst mulig brug af kvotehandel. Regeringen arbejder for en
række overordnede prioriteter for udmøntningen af 2040-målet, herunder et samlet
kvotesystem for alle udledninger fra fossilt energiforbrug og industrielle processer
og et fælles EU-mål for landbrugets udledninger (inkl. nettoudledninger fra jorder),
der så vidt muligt indfries gennem kvotehandel, som bør understøttes af fælleseu-
ropæiske klima- og miljøkrav og en fælles landbrugspolitik med større fokus på
klima og miljø. Regeringen ser det hensigtsmæssigt med en styrket lækagebeskyt-
telse for sektorer, der er i risiko for lækage,
gennem fx EU’s CO
2
-grænsetilpas-
ningsmekanisme samt regulering, der begrænser import af klimaskadeligt produce-
rede varer i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne. Regeringen ønsker desu-
den fælles EU-regulering af optag og udledninger i skove og anden arealanven-
delse.
Regeringen finder det overordnet vigtigt, at udmøntningen
af EU’s 2040-mål
sker
gennem ambitiøs, moderniseret EU-klima- og energiregulering, der bidrager til en
omkostningseffektiv reduktionsindsats og teknologiudvikling med færre nationale
sektormål.
Regeringen er enig i, at en større og hurtigere udbygning af VE er et centralt ele-
ment i at opnå
EU’s
klimamål og fremme den grønne omstilling. Regeringen finder
det desuden positivt, at Kommissionen i tråd med de nye handlingsplaner for vind
Side 12/13
kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om EU's klimamål 2040
2832913_0013.png
og infrastrukturnettet fremhæver hurtigere tilladelsesprocessor for VE-anlæg og en
bedre omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-projekter som væsentlige
elementer, der kan fremskynde udbygningen af VE. Regeringen ser dog fortsat be-
hov for konkrete nye initiativer, der kan øge hastigheden og strømline tilladelses-
processer f.eks. inden for miljøreguleringen, ligesom der er behov for tiltag, der sik-
rer en rimelig fordeling af omkostninger og gevinster mellem værtsland og forbru-
gerland.
Regeringen mener desuden, at rettidig udbygning af energiinfrastruktur i Europa er
væsentligt for at fremme det indre energimarked, sikre forsyningssikkerhed,
fremme innovation samt integration af vedvarende energi. Derfor ser regeringen
behov for en bedre og enklere adgang til finansiering af projekter inden for udvikling
og opskalering af grønne teknologier. Regeringen vurderer det hensigtsmæssigt, at
indsatsen for energieffektivisering målrettes omkostningseffektive CO
2
-reduktioner i
EU-landene og skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier og løs-
ninger.
Regeringen støtter fokus på at sikre den grønne industris konkurrenceevne, herun-
der at imødegå unfair konkurrence fra tredjelande,
samt sikre EU’s åbne strategi-
ske autonomi. Regeringen er positiv over for Kommissionens tilgang, der fremhæ-
ver styrken i EU’s indre marked og målretter tiltag mod strategiske grønne teknolo-
gier.
Regeringen er enig i, at CCUS er et vigtigt og nødvendigt supplement til reduktion
af drivhusgasudledninger i de sektorer i industrien samt i luftfart og søfart, som er
svære helt at omstille i fravær af relevante lav- og nulemissionsteknologier. Det
gælder også behovet for at skabe en incitamentsstruktur for opskalering af CCS på
biogene kilder (BECCS) gennem EU’s
kvotehandelssystem,
som skal ske omkost-
ningseffektivt og på et bæredygtigt grundlag.
Regeringen støtter et fortsat fokus på et proaktivt EU klimadiplomati som led i at til-
skynde til øget klimahandling globalt herunder, at EU bruger partnerskaber ol. aktivt
til bl.a. at udbrede brugen af kvotehandel internationalt. For regeringen er det lige-
ledes vigtigt, at EU’s eksterne instrumenter
såsom handelsaftaler, udviklingsbistand
og EU’s
CO
2
grænsetilpasningsmekanisme, tilskynder til en grøn omstilling globalt.
Regeringen vil arbejde for, at der træffes beslutning om 2040-målet i god tid før
COP30 i 2025 i overensstemmelse med Parisaftalen, således at EU kan gå foran
og tilskynde andre store udledere til at gå med.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 13/13