kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0132 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Samlenotat om direktiv om forbedring og

håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår

og om bekæmpelse af almindelige ansættel-

sesforhold, der er camoufleret som praktik-

ophold (”praktikdirektivet”)

12. september 2024

KOM-nr. (2024) 132

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat sendt til Folketin-

get den 15. maj 2024 er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2024) 132 af 20. marts 2024 fremsat forslag til di-

rektiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæm-

pelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold

(”praktikdirektivet”).

Dansk sprogversion er modtaget den 25. april.

Med forslaget ønsker Kommissionen at fastlægge en fælles ramme af principper og

foranstaltninger til forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og til

bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikop-

hold. Forslaget er en del af en pakke, som også består af en rådshenstilling, der

opdaterer og udvider den eksisterende kvalitetsramme for praktikophold fra 2014.

Direktivforslaget omfatter praktikanter, der har et lønmodtagerforhold. Forslaget

indeholder et ikke-forskelsbehandlingsprincip, som tilsiger, at de omfattede prakti-

kanter skal ligebehandles med øvrige ansatte for så vidt angår arbejdsvilkår, her-

under løn. Dog kan objektive forhold som andre arbejdsopgaver, mindre ansvar,

arbejdsintensitet eller indslaget af læring og uddannelse berettige forskelsbehand-

ling.

Medlemslandene forpligtes til at sikre kontrol og tilsyn med henblik på at bekæmpe

såkaldt almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold. Di-

rektivforslaget foreslår en række kriterier, som skal indgå i vurderingen af, hvor-

vidt der er tale om et praktikforløb eller et egentligt ansættelsesforhold. Herudover

indeholder direktivforslaget krav om vejledning og myndighedstilsyn med henblik

på at sikre håndhævelse af direktivet samt klageadgang og beskyttelse mod konse-

kvenser som følge af, at en praktikant har udøvet sine rettigheder.

Regeringen bakker generelt op om formålet om at sikre ordentlige rammer i hele

EU for praktik og kvalitet i praktikforløb. Praktikanter skal have et reelt udbytte af

deres praktik, de skal ikke erstatte ordinær arbejdskraft, og der skal ikke konkurre-

res på løn og dårlige arbejdsvilkår i EU.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Forslaget forventes at have begrænsede økonomiske og lovgivningsmæssige konse-

kvenser, idet lønmodtagere allerede er omfattet af de arbejdsretlige love.

Det er imidlertid en forudsætning for regeringens opbakning, at direktivforslaget

respekterer kompetencefordelingen, forskellige arbejdsmarkedsmodeller, herunder

for så vidt angår myndighedsopgaver og tilsynsforpligtelsen med praktikanters løn

og arbejdsvilkår, samt at aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddannel-

sessystem, herunder erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannelsesforløb,

hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af formel uddannelse, kan vide-

reføres uændret.

Det er helt centralt for regeringens opbakning, at danske praktikordninger som led

i formel uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, ikke omfattes af direktivets an-

vendelsesområde, samt at gældende aktive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger

kan videreføres uændret.

Regeringen vil desuden prioritere, at direktivet ikke bliver unødigt byrdefuldt for

erhvervslivet. Det gælder ikke mindst vedrørende unødige og for detaljerede krav

til virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompe-

tente myndighed. Derudover gælder det krav om, at en virksomhed skal kunne på-

vise objektive grunde for forskelle i løn- og arbejdsvilkår for hver enkelt praktikant

i forhold til øvrige ansatte, da det kan reducere arbejdsgivernes incitament til at

tilbyde praktik-, lærlinge og elevpladser til unge eller incitament til at medvirke i

aktive arbejdsmarkedsordninger.

Direktivforslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i den almindelige

lovgivningsprocedure.

Medlemslandene bakker generelt op om direktivets formål, men mange medlems-

lande har haft spørgsmål til forslagets anvendelsesområde samt til bestemmelserne

om kontrol og tilsyn. Den seneste kompromistekst indeholder således en undtagelse

fra anvendelsesområdet for praktik som led i formel uddannelse eller erhvervsud-

dannelse. Ligeledes er det præciseret, at kontrol og inspektion skal tilvejebringes i

overensstemmelse med national lov og praksis, og kravene til arbejdsgiverne er

gjort mindre detaljerede.

Regeringen støtter overordnet formandskabets tilgang i det seneste kompromisfor-

slag. Det er forventningen, at det ungarske EU-formandskab vil satte sagen på

dagsorden for EPSCO-rådsmødet den 2. december til generel indstilling.

2. Baggrund

Den 20. marts 2024 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. 132 forslag til direktiv

om praktikophold med titlen ’Direktiv

om forbedring og håndhævelse af praktikan-

ters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er ca-

moufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”).

Dansk sprogversion af forslaget

er modtaget den 25. april 2024.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Direktivforslaget er en del af en pakke, som også indeholder forslag fra Kommissi-

onen til at opdatere og udvide den eksisterende rådshenstilling om en kvalitets-

ramme for praktikophold fra 2014. Der henvises til særskilt grund- og nærhedsno-

tat om rådshenstillingen.

Den 14. juni 2023 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning i overensstemmelse

med artikel 225 i TEUF om kvalitetspraktik i EU, som "opfordrer

Kommissionen

til at ajourføre og styrke 2014-strategien og gøre den til et stærkere lovgivningsin-

strument".

Europa-Parlamentet opfordrede også Kommissionen til at sikre mini-

mumskvalitetsstandarder for praktikophold, herunder løn.

I forlængelse heraf annoncerede Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2023 en

ajourføring af kvalitetsrammen for praktikophold for at adressere problemer med

fair aflønning og adgang til social beskyttelse.

I det fremsatte forslag angiver Kommissionen, at praktikophold kan give unge

mennesker mulighed for at få praktisk og professionel erfaring, forbedre deres fær-

digheder og dermed lette deres adgang til arbejdsmarkedet. Derudover giver prak-

tikophold ifølge Kommissionen arbejdsgiverne mulighed for at tiltrække, uddanne

og fastholde deres personale. Det understreges dog, at værdien af et praktikophold

afhænger af dets kvalitet.

Dertil anfører Kommissionen, at problematisk og ulovlig brug af praktikanter kan

underminere arbejdsvilkårene for praktikanter og almindelige arbejdstagere samt

skabe ulige konkurrencevilkår mellem praktikudbydere.

Der er i EU-traktaterne kun hjemmel til at fremsætte lovgivningsinitiativer om ar-

bejdsvilkår, såfremt der er tale om et ansættelsesforhold. I det lys har Kommissio-

nen foreslået en pakke bestående af et nyt direktiv og en opdateret rådshenstilling,

hvor direktivet omfatter praktikanter, der har et ansættelsesforhold, som defineret i

national lovgivning, kollektive overenskomster og medlemslandenes praksis under

hensyntagen til Domstolens retspraksis. Rådshenstillingen gælder for alle prakti-

kanter uanset beskæftigelsesstatus. Der er udarbejdet et separat grund- og nærheds-

notat for rådshenstillingen.

3. Formål og indhold

3.1 Formål

Direktivforslagets to overordnede formål er at forbedre og håndhæve praktikanter-

nes arbejdsforhold og bekæmpe regulære ansættelsesforhold forklædt som praktik-

ophold.

3.2 Indhold

Direktivforslaget består af 15 bestemmelser. Det centrale indhold gengives her:

•

Artikel 1:

Direktivets Genstand. Direktivforslaget fastlægger en fælles

ramme med principper og foranstaltninger til forbedring og håndhævelse af

praktikanters arbejdsvilkår og til bekæmpelse af almindelige ansættelses-

forhold, der er camoufleret som praktikophold.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

•

Artikel 2:

Definitioner. I direktivforslaget gælder følgende definitioner:

a) "Praktikophold": En begrænset periode med arbejdspraksis, der omfat-

ter en betydelig lærings- og uddannelseskomponent, og som gennem-

føres for at opnå praktisk og faglig erfaring med henblik på at forbedre

beskæftigelsesegnetheden og lette overgangen til et regulært ansættel-

sesforhold eller adgang til et erhverv;

b) "praktikant": enhver person, der gennemfører et praktikophold, og som

har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i

den lovgivning, de kollektive overenskomster eller den praksis, der

gælder i hver medlemsstat under hensyntagen til Domstolens retsprak-

sis;

c) "ordinært ansættelsesforhold": ethvert ansættelsesforhold, der ikke er

et praktikophold;

d) "ordinær ansat": enhver person i et almindeligt ansættelsesforhold.

Artikel 3:

Princip om ikke-forskelsbehandling. Medlemslandene skal sikre,

at praktikanter med hensyn til arbejdsvilkår, herunder lønforhold, ikke be-

handles mindre gunstigt end sammenlignelige almindelige ansatte i samme

virksomhed, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive for-

hold, såsom andre arbejdsopgaver, mindre ansvar, lavere arbejdsintensitet

eller indslaget af læring og uddannelse.

Hvis der ikke findes en sammenlignelig fastansat i samme virksomhed,

skal sammenligningen foretages ved henvisning til den gældende kollek-

tive overenskomst eller i overensstemmelse med national lovgivning eller

national praksis.

•

Artikel 4:

Foranstaltninger til bekæmpelse af almindelige ansættelsesfor-

hold camoufleret som praktikophold. Medlemslandene skal kontrollere og

føre tilsyn med, om regulære ansættelsesforhold forklædes som praktikop-

hold. Hvis dette er tilfældet, skal medlemslandene gøre brug af håndhævel-

sesforanstaltninger for at sikre, at arbejdstageren ikke får et lavere beskyt-

telsesniveau, herunder arbejdsvilkår og løn, end de er berettiget til i hen-

hold til EU-retten, national ret, kollektive overenskomster eller national

praksis.

Artikel 5:

Vurdering af hvorvidt almindelige ansættelsesforhold er camou-

fleret som praktikophold.

1) For at afgøre, om et praktikophold udgør et almindeligt ansættelsesfor-

hold, skal de kompetente myndigheder i overensstemmelse med natiio-

nal lov og praksis foretage en samlet vurdering af alle relevante faktu-

elle sagsforhold. Denne vurdering skal bl.a. tage hensyn til følgende

vejledende elementer:

a) Fravær af en væsentlig lærings- eller uddannelseskomponent i det

påståede praktikophold;

•

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

b) uforholdsmæssig lang varighed af det påståede praktikophold eller

flere og/eller på hinanden følgende påståede praktikophold hos den

samme arbejdsgiver;

c) tilsvarende opgaver, ansvarsområder og arbejdsintensitet for påstå-

ede praktikanter og fastansatte i sammenlignelige stillinger hos den

samme arbejdsgiver;

d) krav om tidligere erhvervserfaring for at blive godkendt til praktik-

ophold inden for samme eller et lignende aktivitetsområde uden

behørig begrundelse;

e) en høj andel af påståede praktikophold i forhold til almindelige an-

sættelsesforhold hos den samme arbejdsgiver;

f) et betydeligt antal påståede praktikanter hos den samme arbejdsgi-

ver, som har gennemført to eller flere praktikophold eller haft re-

gulære ansættelsesforhold inden for samme eller lignende aktivi-

tetsområde, inden de påbegyndte det påståede praktikophold.

2) For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage en

vurdering efter stk. 1, skal arbejdsgiveren, efter anmodning, give myn-

dighederne adgang til følgende oplysninger:

a) antal af praktikophold og ordinære ansættelsesforhold;

b) varighed af praktikophold;

c) arbejdsvilkår, herunder løn, opgaver og ansvarsområder for påstå-

ede praktikanter og fastansatte i sammenlignelige stillinger;

d) beskrivelse af lærings- og uddannelseskomponenter i praktikop-

hold;

e) opslag om ledige praktikpladser.

3) For at facilitere vurderingen i stk. 1 skal medlemslandene:

a) definere en tidsgrænse, der angiver en for lang varighed af et prak-

tikophold og af gentagne, herunder på hinanden følgende, praktik-

ophold hos den samme arbejdsgiver;

b) kræve, at arbejdsgivere inkluderer information om de forventede

arbejdsvilkår, herunder løn, social beskyttelse, læring og uddannel-

seselementer i stillingsopslag og annoncer for praktikophold.

Medlemslandene kan fastsætte undtagelser fra tidsbegrænsningen i litra a) i

de tilfælde hvor en længere varighed er berettiget af objektive grunde.

•

Artikel 6:

Gennemførelse og håndhævelse af relevant EU-ret. Medlemslan-

dene skal sikre effektive foranstaltninger for at sikre, at al relevant EU-lov-

givning, der gælder for arbejdstagere, gennemføres og håndhæves i forhold

til praktikanter. De skal navnlig:

a) Sikre, at oplysninger om praktikanters rettigheder er offentligt tilgæn-

geligt på en klar, fyldestgørende og lettilgængelig måde;

b) udvikle vejledninger til arbejdsgivere om de juridiske rammer for prak-

tikophold, herunder relevant arbejdsret og sociale beskyttelsesaspekter;

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

c) sørge for effektiv kontrol og inspektion udført af kompetente myndig-

heder for at håndhæve relevant arbejdsmarkedslovgivning i forhold til

praktikanter;

d) sikre, at de kompetente myndigheder får de menneskelige, tekniske og

økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at udføre effektive kon-

troller og inspektioner og har kompetence til at pålægge effektive, for-

holdsmæssige og afskrækkende sanktioner;

e) udvikle de kompetente myndigheders kapacitet, navnlig gennem ud-

dannelse og vejledning, til proaktivt at målrette og forfølge arbejdsgi-

vere, der ikke overholder reglerne;

f) i samarbejde med de kompetente myndigheder sikre, at praktikanter

har kanaler til at rapportere om dårlig opførsel og dårlige arbejdsfor-

hold, og oplyse om disse kanaler.

•

Artikel 7:

Klageadgang. Medlemslandene skal sikre, at praktikanter, herun-

der personer, hvis ansættelsesforhold er ophørt, har adgang til en effektiv

og upartisk tvistbilæggelse og en klagemulighed, herunder mulighed for

passende kompensation, i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder i hen-

hold til dette direktiv eller af anden EU-ret, der finder anvendelse på ar-

bejdstagere.

Artikel 8:

Procedurer på vegne af eller til støtte for praktikanter. Medlems-

landene skal sikre, at arbejdstagerrepræsentanter kan indtræde i enhver re-

levant retslig eller administrativ procedure for at håndhæve de rettigheder

og forpligtelser, der følger af direktivet eller af anden EU-ret, der finder

anvendelse på arbejdstagere.

Arbejdstagerrepræsentanter skal kunne handle på vegne af eller til støtte

for en eller flere praktikanter med den pågældende praktikant eller de på-

gældende praktikanters godkendelse.

•

Artikel 9:

Beskyttelse mod ugunstig behandling eller repressalier. Med-

lemslandene skal sikre, at:

1) Praktikanter og deres repræsentanter skal beskyttes mod ufordelagtig

behandling fra arbejdsgiverens side og mod ufordelagtige konsekven-

ser som følge af en klage med henblik på efterlevelse af rettigheder ef-

ter direktivet.

2) Særligt skal afskedigelse eller foranstaltninger med tilsvarende virk-

ning, som følge af at praktikanten har udøvet sine rettigheder, forby-

des.

3) Praktikanter, der mener, at de er blevet afskediget eller har været gen-

stand for foranstaltninger med tilsvarende virkning, kan anmode ar-

bejdsgiveren om at fremlægge behørigt begrundede årsager hertil. Ar-

bejdsgiveren skal give denne begrundelse skriftligt.

4) Det er op til arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen eller de tilsva-

rende foranstaltninger var baseret på andre grunde end de ovenfor om-

talte, når praktikanter fremlægger beviser for ufordelagtig behandling.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

5) Medlemslandene er ikke forpligtet til at anvende stk. 4 på sager, hvor

domstolen eller en anden kompetent myndighed skal undersøge de fak-

tiske forhold i sagen.

6) Stk. 4 finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre andet er fast-

sat af medlemslandet.

•

Artikel 10:

Sanktioner. Medlemslandene skal fastsætte sanktioner til an-

vendelse i tilfælde med overtrædelse af nationale bestemmelser, der er ved-

taget i medfør af dette direktiv, eller allerede eksisterende bestemmelser,

der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. De fastsatte sanktio-

ner skal være effektive, proportionelle og have afskrækkende virkning.

Artikel 11:

Ikke-forringelse eller gunstigere bestemmelser.

1) Gennemførelsen af direktivet må ikke forringe det eksisterende

beskyttelsesniveau for arbejdstagere i medlemslandene.

2) Direktivet udgør ikke en gyldig grund til at reducere det generelle

beskyttelsesniveau, der allerede tilfalder arbejdstagere, herunder

praktikanter, i medlemslandene.

3) Medlemslandene kan indføre eller opretholde love, regler eller

administrative bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagerne, eller

tilskynde til eller tillade anvendelse af kollektive overenskomster, som

er mere gunstige for arbejdstagerne.

•

Artikel 12

om gennemførelse fastsætter, at direktivet skal gennemføres 24

måneder efter direktivernes ikrafttræden.

Artikel 13:

Rapportering og evaluering. Medlemslandene skal:

1) Senest fem år efter gennemførelsesdatoen forelægge Kommissionen

alle relevante oplysninger om direktivets anvendelse og praktiske virk-

ning for, at Kommissionen kan udarbejde en rapport om gennemførel-

sen af direktivet.

2) Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet.

Rapporten kan ledsages af et forslag til en retsakt, hvis dette vurderes

passende.

•

Artikel 14

om ikrafttræden fastsætter, at direktivet træder i kraft på tyvende-

dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

fastsætter, at direktivet er rettet til medlemslandene.

Formandskabets kompromisforslag

Det seneste kompromisforslag fra det ungarske formandskab indeholder en række

væsentlige ændringer:

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

•

Definitionen af praktikophold indeholder nu en undtagelse for praktikop-

hold, som er led i formel uddannelse eller erhvervsuddannelse.

I kapitlet om camouflerede praktikophold, er vurderingen af, hvorvidt al-

mindelige ansættelsesforhold er camoufleret som praktikophold, justeret,

således at der tages udgangspunkt i en vurdering af, om praktikanten er ar-

bejdstager efter national lov og praksis.

Det er tilføjet, at medlemslandene skal tilvejebringe kontrol og inspektion,

hvor det er passende og i overensstemmelse med national lov og praksis.

Det er tilføjet, at vurderingen af, hvorvidt en praktikant er i et beskæftigel-

sesforhold, kan foretages af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse

med national lov og praksis.

Kravet om at medlemslandene skal fastsætte en tidsgrænse for den maxi-

male længde af praktikophold er udeladt.

Krav til arbejdsgiveren om at udlevere oplysninger ved forespørgsel er

gjort mere fleksible, og krav om at give specifikke oplysninger om arbejds-

forhold, social beskyttelse, læringselementer mv. i jobopslag er udeladt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for be-

skæftigelse og sociale anliggender (EMPL). Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

5.1 Nærhedsprincippet

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 153(3)(b), som giver EU

mulighed for at fremsætte direktiver om mindstekrav med hensyn til bl.a. arbejds-

vilkår. Direktivforslaget skal vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet i den

almindelige lovgivningsprocedure, som beskrevet i TEUF artikel 294.

Kommissionen anfører, at kvalitetsrammen for praktikophold fra 2014 har hjulpet

medlemslandene med at implementere politiske og lovgivningsmæssige initiativer,

men at der stadig er udfordringer med hensyn til brugen, kvaliteten og adgangen til

praktikophold i alle medlemslande.

Kommissionen ser derfor behov for en EU-indsats med henblik på at sikre en kon-

sekvent ramme af principper og minimumsstandarder i hele EU. Kommissionen

anfører, at direktivet vil føre til et mere ensartet beskyttelsesniveau, bidrage til op-

adgående social konvergens og sikre bedre håndhævelse af eksisterende arbejdsta-

gerrettigheder, hvilket vil bidrage til mere lige vilkår for praktikanter og praktikud-

bydere i EU.

Kommissionen gør opmærksom på, at forslaget er baseret på en minimal harmoni-

sering, som giver mulighed for, at medlemslandene kan fastsætte højere standarder.

Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-

ring af nærhedsprincippet, herunder at der er tale om håndhævelse af eksisterende

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

arbejdstagerrettigheder, og at målet om ensartet beskyttelsesniveau i EU nødven-

diggør bindende minimumsregler i direktivform.

5.2 Proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører om proportionalitetsprincippet, at henstillingen fra 2014

ikke er tilstrækkelig til at håndtere udfordringer med brugen, kvaliteten og adgan-

gen til praktikophold. Dette skyldes medlemslandene store råderum med hensyn til,

hvordan de skal anvende bestemmelserne og henstillingens ikke-bindende karakter.

Der ses derfor behov for at vedtage supplerende lovgivning på området.

Kommissionen anfører endvidere, at direktivforslaget ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at løse de identificerede problemer og nå de specifikke mål. Kom-

missionen understreger, at forslaget fuldt ud respekterer medlemslandenes

kompetencer og nationale råderum i forhold til at beslutte, hvordan de foreslåede

foranstaltninger skal gennemføres.

Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-

ring af proportionalitetsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1 Direktivets anvendelsesområde og nationalt arbejdstagerbegreb

Det fremgår af direktivforslaget, at direktivet finder anvendelse for

praktikanter,

der i direktivets artikel 2 defineres som enhver person, der gennemfører et praktik-

ophold, og som har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret

i den lovgivning, de kollektive overenskomster eller den praksis, der gælder i hver

medlemsstat under hensyntagen til Domstolens retspraksis.

Direktivforslaget finder deraf alene anvendelse, såfremt den pågældende praktikant

er lønmodtager. Direktivet lægger således op til, at et nationalt lønmodtagerbegreb

skal lægges til grund, idet der dog skal tages hensyn til EU-Domstolens praksis om,

hvornår der er tale om et ansættelsesforhold.

I en dansk sammenhæng er det almindeligt at betragte en lønmodtager som en, der

modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Der er dog ikke et

gennemgående entydigt lønmodtagerbegreb i dansk ansættelsesretlig lovgivning,

men formuleringen om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold er tidligere

brugt i fx ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021. Om en per-

son er lønmodtager efter dansk ansættelsesret beror på en helhedsvurdering.

Det vil være uden betydning, om den pågældendes arbejdsforhold har en varighed

af kun ganske få timer, eller om det svarer til det, der sædvanligvis karakteriseres

som et arbejdsforhold på fuld tid. Størrelsen af den aftalte løn, og i hvilken form

vederlaget ydes, vil også være uden betydning. Den pågældendes titel vil ligeledes

være uden betydning for vurderingen af, om en person er lønmodtager. Det afgø-

rende er, at den ansatte modtager et vederlag for en arbejds- eller tjenesteydelse,

som den ansatte personligt har præsteret efter en arbejdsgivers anvisninger.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Direktivforslaget slår fast, at det nationale lønmodtagerbegreb skal tage hensyn til

EU-Domstolens praksis om, hvornår der er tale om et ansættelsesforhold. TEUF-

artikel 45 slår fast, at arbejdstagerbegrebet er et EU-retsligt begreb, der ikke må

fortolkes indskrænkende. Således skal enhver person, der udøver reel og faktisk be-

skæftigelse, bortset fra beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræder som et

rent marginalt supplement, anses for arbejdstager. Hverken størrelsen på vederla-

get, hvordan vederlaget er tilvejebragt eller, om vederlaget udbetales af arbejdsgi-

veren eller fra offentlige midler er afgørende for arbejdstagerbegrebet i EU-retslig

forstand. Det er ligeledes uden betydning, at den pågældende person søger at sup-

plere lønnen med andre midler, såsom offentlige ydelser udbetalt af bopælsmed-

lemsstaten. Frivilligt arbejde uden nogen form for aflønning er dog udelukket fra

definitionen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den danske opfattelse af en lønmod-

tager som en, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold,

også er dækkende for det EU-retslige arbejdstagerbegreb. Såfremt praktikanter op-

fylder de nævnte kriterier, kan de være omfattet af direktivforslagets anvendelses-

område.

Det fremgår tillige i artikel 2, at et

praktikophold

er en afgrænset periode med ar-

bejdspraktik, der omfatter en betydelig lærings- og uddannelseskomponent, og som

gennemføres for at opnå praktisk og faglig erfaring med henblik på at forbedre be-

skæftigelsesegnetheden og lette overgangen til et regulært ansættelsesforhold eller

adgang til erhverv.

På baggrund af ovenstående vurderes direktivet i en dansk kontekst i hvert fald at

omfatte elever og lærlinge, der modtager løn, samt at direktivforslaget alene finder

anvendelse i det omfang, de pågældende er ude på en virksomhed, og således ikke

mens de er på skolen. Herudover vurderes direktivet at omfatte personer i enkelte

beskæftigelsesordninger, hvor der er tale om et lønmodtagerforhold, herunder løn-

tilskud samt virksomhedspraktik som led i jobafklaringsforløb.

Direktivet vurderes desuden at ville omfatte praktikophold som led i integrations-

grunduddannelsen (igu) og praktikophold for tredjelandsstatsborgere, der meddeles

opholdstilladelse med henblik på praktik efter udlændingeloven.

Direktivforslaget indeholder et princip om, at de omfattede praktikanter ikke må

diskrimineres på baggrund af løn og arbejdsvilkår, jf. artikel 3. Det fremgår desu-

den i direktivforslaget, at medlemslandene skal kontrollere og føre tilsyn med prak-

tikanternes ansættelsesforhold gennem en kompetent myndighed, jf. artikel 4 og 5.

I Danmark reguleres løn og arbejdsvilkår primært af arbejdsmarkedets parter gen-

nem kollektive overenskomster.

I Danmark findes en række ansættelsesretlige love. Det omfatter lovgivning, som

regulerer specifikke arbejdsvilkår (fx ferie), lovgivning, som regulerer vilkår for en

gruppe af lønmodtagere (fx funktionærloven), samt lovgivning, der regulerer løn-

modtageres retsstilling i bestemte situationer (fx virksomhedsoverdragelsesloven).

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Som udgangspunkt vil denne lovgivning, der gælder for lønmodtagere, også om-

fatte elever og lærlinge, men enkelte arbejdsretlige love kan dog indeholde bestem-

melser, der undtager elever og lærlinge helt eller delvist. Eksempler herpå er funk-

tionærloven, der i medfør af §1, stk. 3, ikke finder anvendelse for lærlingeforhold,

og virksomhedsoverdragelseslovens §2, stk. 1, der kun finder anvendelse for elever

og lærlinge, hvis virksomheden efter overdragelsen godkendes som lærested.

Bestemmelser om arbejdsvilkår for elever og lærlinge, herunder løn, findes i dag

også i kollektive overenskomster. Der findes ligeledes en godkendelsesordning for

virksomheder, der ønsker elever og lærlinge, samt faglige udvalg og et tvistigheds-

nævn, der afgør tvister mellem elever hhv. praktikanten og praktikvirksomheden,

jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024 (erhvervsuddannelsesloven). Det er

således udgangspunktet, at elever og lærlinge er beskyttet som andre lønmodtagere

i Danmark. Der er ikke under Beskæftigelsesministeriets ressort arbejdsretlig lov-

givning, der specifikt vedrører lærlinge.

I Danmark er det ikke en myndighedsopgave at føre tilsyn med overholdelse af den

almindelige arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning. For så vidt angår de områ-

der, der er dækket af kollektive overenskomster, varetages dette af arbejdsmarke-

dets parter.

6.2 Lov om Erhvervsuddannelser

Der er omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, der er reguleret i

lov om erhvervsuddannelser. Børne- og Undervisningsministeren fastsætter regler

om uddannelserne i almindelighed og om de enkelte uddannelsers varighed og

struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring, jf. lovens § 4 og

§ 13, stk. 1.

En erhvervsuddannelse består efter lovens § 12 af et grundforløb og et hovedforløb

og har typisk en samlet varighed på 2-4 år afhængigt af den enkelte uddannelse og

elevens eller lærlingens alder og erhvervserfaring. Grundforløbet foregår som sko-

leundervisning på den skole, hvor eleven eller lærlingen er optaget. Hovedforløbet

består af oplæringsperioder i en (eller flere) virksomheder, som elev eller lærling,

og af undervisning på skole i kortere perioder. Hovedforløbet afsluttes typisk med

en prøve efter 3 år.

Det er en betingelse for at gennemføre en erhvervsuddannelse efter lov om er-

hvervsuddannelser, jf. § 48, jf. § 5 c, stk. 1, at der mellem eleven eller lærlingen og

en (eller flere) godkendte oplæringsvirksomheder er indgået en skriftlig uddannel-

sesaftale, jf. lovens § 31, stk. 1. Uddannelsesaftalen skal omfatte alle oplærings- og

skoleophold samt eventuel svendeprøve gældende for hele den del af uddannelsen,

som eleven eller lærlingen mangler. Der kan som udgangspunkt kun én gang mel-

lem samme elev eller lærling og samme virksomhed indgås en aftale for en kortere

del af uddannelsen.

Uddannelsesaftalen skal sikre, at eleven eller lærlingen bliver lært op i henhold til

de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse. Uddan-

nelsesaftalen angiver blandt andet arbejdssted, aftalens varighed, hvilken uddan-

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

nelse der er tale om, hvilken erhvervsskole eleven eller lærlingen er tilknyttet i sko-

leperioder, den normale arbejdstid samt den løn, som oplæringsvirksomheden skal

betale til eleven eller lærlingen under såvel virksomhedsoplæring som under de

skoleophold, der er omfattet af aftalen. Ifølge lovens § 55 skal lønnen mindst ud-

gøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområ-

det. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overens-

komst, fastsættes mindstelønnen af et nedsat lønnævn. Uddannelsesaftalen registre-

res digitalt på Lærepladsen.dk og vil skulle ændres med et tillæg til uddannelsesaf-

talen, hvis der skal foretages ændringer heri.

I perioden for uddannelsesaftalen gælder de bestemmelser, der ved kollektive over-

enskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og ar-

bejdsvilkår mv. i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter lov om er-

hvervsuddannelser, jf. lovens § 56. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge

eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun

under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

Erhvervsskolerne skal ifølge lovens § 43 formidle lærepladser og udføre opsøgende

virksomhed med henblik på fremskaffelse af lærepladser. Erhvervsskolerne er des-

uden efter lovens § 30 forpligtet til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til

rådighed for eleverne og lærlingene og formidle social, personlig eller psykologisk

rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.

Inden for hvert uddannelsesområde har arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisatio-

nerne nedsat et fagligt udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstager-

repræsentanter. Elever og lærlingene repræsenteres i udvalget med en repræsentant,

jf. lovens § 37. De faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesforhold i

oplæringsvirksomhederne, godkender oplæringsvirksomheder, fører tilsyn med op-

læringsvirksomheder og kan tilbagekalde en virksomheds godkendelse helt eller

delvist, jf. lovens § 42 og § 46.

Tvister mellem en lærling/elev og oplæringsvirksomheden kan ifølge lovens § 63

indbringes for det faglige udvalg på det konkrete uddannelsesområde, der skal søge

at tilvejebringe forlig. Hvis der ikke kan opnås forlig, kan tvistigheden indbringes

for Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnet består af en formand, der er landsdom-

mer, og to faste medlemmer, hvoraf én beskikkes efter indstilling fra Dansk Ar-

bejdsgiverforening og én efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Tvistighedsnævnet kan efter lovens § 65, stk. 1, træffe afgørelse om ophævelse af

en uddannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.

Ud over elever og lærlinge reguleret i lov om erhvervsuddannelser omtalt ovenfor

findes tillige praktiklignende forhold og erhvervstræning af varierende omfang og

karakter på området for forberedende grunduddannelse (FGU), jf. lov om forbere-

dende grunduddannelse.

Dette område forventes ikke at blive omfattet af direktivet.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

6.3 Virksomhedspraktik i en virksomhed, hvor man allerede er ansat

Virksomhedspraktik kan i beskæftigelsesindsatsen i dag gives til sygedagpenge-

modtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, med

henblik på arbejdsfastholdelse.

Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med prak-

tikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret. Virksomhedsprak-

tikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af

timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Personer i virksomhedspraktik, som er i et ansættelsesforhold, og som deltager i

virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er ansat, er under virksomheds-

praktikken omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat

i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Et tilbud om virksomhedspraktik for sygedagpengemodtagere og personer i jobaf-

klaringsforløb, der er i praktik på den virksomhed, hvor de er ansat, kan have en

varighed på op til 13 uger. Perioden kan dog forlænges i op til 26 uger efter en kon-

kret vurdering og kan derefter forlænges yderligere 13 uger ad gangen, hvis det

konkret vurderes, at der forelægger et helt særligt behov for en længere periode.

Personer i virksomhedspraktik kan under tilbuddet også modtage ydelser, som per-

sonen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension eller lov om social pension eller fleksløntil-

skud.

Det vurderes at ordningen umiddelbart lever op til ikke-forskelsbehandlingsprin-

cippet i direktivforslaget, da der stilles krav i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesind-

sats (LAB) til, at aflønning- og arbejdsforhold skal være overenskomstmæssige.

6.4 Ansættelse med løntilskud

Størstedelen af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan få tilbud

om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives som udgangspunkt med henblik på op-

læring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan som udgangspunkt have en varighed på

op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgi-

vere for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsespa-

rate og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. For aktivitets- og

uddannelsesparate samt sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og

personer i ressourceforløb kan ansættelse med løntilskud have en varighed på op til

6 måneder. Hvis personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurde-

ring har behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 12 måneder.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Personer, der ansættes med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår

som udgangspunkt være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende.

Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvil-

kår som udgangspunkt være overenskomstmæssige. Det vurderes umiddelbart, at

ordningen lever op til ikke-forskelsbehandlingsprincippet i direktivforslaget.

6.5 Lov om Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Det fremgår af §§ 4 og 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-

cheloruddannelser, jf. LBK nr. 396 af 12. april 2025, at uddannelserne består af te-

ori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.

De overordnede rammer for uddannelsernes praktik fremgår af bekendtgørelse om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. BEK nr. 2672

af 28. december 2021 (LEP-bekendtgørelsen).

Det fremgår af LEP-bekendtgørelsen at praktikken skal styrke den studerendes læ-

ring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte, at uddannel-

sesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske un-

dervisning og praktikken samt at den studerende under ulønnet praktik i en offent-

lig eller privat virksomhed ikke må indgå som arbejdskraft. Praktikken er ulønnet,

medmindre andet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Lønnet praktik indgår

dog på flere uddannelser herunder pædagog og journalistuddannelserne.

De nærmere regler om praktik, herunder formål og omfang, fremgår af uddannel-

sesbekendtgørelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere beskrive lærings-

målene for praktikken i studieordningers fællesdel.

Universitetsuddannelser indeholder som udgangspunkt ikke praktik med undta-

gelse af fire universitetsuddannelser, der af historiske årsager indeholder lønnet

praktik: Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring, kandidatuddannelsen i føde-

varevidenskab, bacheloruddannelsen i journalistik og kandidatuddannelsen i jour-

nalistik.

Universitetsuddannelser kan inden for uddannelsens normerede studietid indeholde

såkaldte projektorienterede forløb. Der er ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den

studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesfor-

løb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddan-

nelse. Projektorienterede forløb kan indgå både i bachelor- og kandidatuddannelser

og i 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Et projektorienteret forløb ind-

går i uddannelsen som en integreret del af et fag eller fagelementer, der afsluttes

med en prøve. Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret

forløb opnår målene for læringsudbyttet, og universitetet skal give den studerende

faglig vejledning som led i forløbet.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

For lønnet praktik på erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og uni-

versitetsuddannelser gælder det, at Uddannelses of Forskningsministeriet ikke fast-

sætter i løn eller arbejdsvilkår for studerende. Som udgangspunkt fastsættes løn og

arbejdsvilkår efter relevant overenskomst eller aftale mellem arbejdsmarkedets par-

ter.

6.6 Igu-ordningen og udenlandske praktikanter

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område vurderes direktivet at omfatte

praktikophold som led i integrationsuddannelsen (igu) og praktikophold for tredje-

landsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse med henblik på praktik efter ud-

lændingeloven.

igu-forløb

er en midlertidig ordinær ansættelse, der omfatter en praktisk del,

hvor udlændingen arbejder minimum 25 timer ugentligt i gennemsnit over en to-

årig periode. Derudover indgår en undervisningsdel på 23 ugers varighed á 37 ti-

mer pr. uge, hvor udlændingen modtager uddannelsesgodtgørelse i stedet for løn.

Igu-medarbejdere er omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomhe-

den, herunder de samme arbejdsmiljøregler som øvrige ansatte i den pågældende

virksomhed, og arbejdsgiveren er ansvarlig for at overholde arbejdsmiljølovens

krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

En opholdstilladelse som praktikant gives med henblik på uddannelse. Tilladelsen

gives for længden af praktikopholdet, dog som det altovervejende udgangspunkt

ikke ud over 18 måneder.

Det er bl.a. en betingelse for at få opholdstilladelse som praktikant, at praktikantop-

holdet skal supplere en uddannelse, som udlændingen har påbegyndt eller afsluttet,

samt at opholdet skal have faglig og tidsmæssig sammenhæng med den uddan-

nelse, som udlændingen har påbegyndt eller afsluttet. Det er også en betingelse, at

løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter de til enhver tid gældende

overenskomster for praktikanter i Danmark.

Det er endvidere en betingelse, at praktikstedet i uddannelsesmæssig henseende er

egnet til at modtage en eller flere praktikanter. Et praktiksted er egnet til at mod-

tage en praktikant, hvis der er udstedt en praktikpladsgodkendelse inden for det på-

gældende erhvervsområde. Udstedes der ikke på erhvervsområdet praktikpladsgod-

kendelser, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) efter

en konkret vurdering af praktikstedet nå frem til, at stedet er egnet til at modtage en

praktikant.

Udlændinge i praktik er dækket af virksomhedens arbejdsskadesikring, mens ska-

der under skoleophold dækkes af skolens forsikring.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at det ikke

vil være nødvendigt at foretage ændringer i den nuværende igu-ordning. Det er

endvidere vurderingen, at igu-ordningen lever op til ikke-forskelsbehandlingsprin-

cippet i direktivforslaget.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Ligeledes er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det ikke vil

være nødvendigt at foretage ændringer i den nuværende opholdsordning for

uden-

landske praktikanter

som følge af direktivforslaget.

7. Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark vurderes i vidt omfang allerede at leve op til formålet med direktivforsla-

get på det arbejdsretlige område, og problemer med regulære ansættelsesforhold

camoufleret som praktikophold vurderes mindre udbredt i en dansk kontekst.

Det fremgår af forslaget, at medlemslandene skal tilvejebringe effektiv kontrol og

inspektion med henblik på at sikre, at regulære ansættelsesforhold ikke forklædes

som praktikophold. Fra dansk side vil det være en forudsætning, at kontrol og in-

spektion kan indrettes i overensstemmelse med national lov og praksis.

7.2 Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for erhvervslivet

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene vurderes

ikke

at medføre statslige merudgifter, da det som anført oven-

for vurderes overvejende sandsynligt, at tilsynsopgaven fortsat vil kunne varetages

af arbejdsmarkedets parter. Såfremt det ikke måtte blive tilfældet, vil direktivfor-

slaget medføre statslige merudgifter til tilsyn. Omfanget af merudgifterne til tilsyn

vil først kunne vurderes efter, at indholdet i det endelige direktiv kendes.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene forventes at have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser da det

anses for overvejende sandsynligt, at den gældende danske lovgivning og overens-

komster allerede fastsætter minimumskravene for danske arbejdspladser herunder

for praktikanter, elever, lærlinge m.v. Direktivet indebærer, at der indføres krav til

virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompetente

myndigheder, hvilket ventes at kunne medføre begrænsede merudgifter for virk-

somhederne. Hvis dansk lovgivning og overenskomster ikke opfylder direktivets

minimumskrav, vil direktivforslaget medføre yderligere erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, hvis omfang først kan vurderes, når indholdet i det endelige direktiv

kendes.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 20. marts 2024 sendt i høring hos EU-Specialudval-

get for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra FH,

DA, KL, DR, F&P og DI.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Fagbevægelsens Hovedorganisation

er overordnet set positive overfor formålet

med at sikre, at praktikanter ikke må misbruges som arbejdskraft. Derudover er FH

positive overfor, at direktivet ikke giver nye rettigheder, men i stedet fokuserer på

at sikre bedre håndhævelse af eksisterende rettigheder og bekæmpelse af skjult be-

skæftigelse.

Det er FH’s vurdering, at det er

lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne, der

er omfattet af direktivforslaget. Dermed vurderer FH ikke, at praktikanter på er-

hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, vil være omfattet.

Det er vigtigt for FH at få afklaret, hvilke praktikanter der i en dansk sammenhæng

vil være omfattet af direktivforslaget. Det er nemlig afgørende for FH, at eksiste-

rende danske praktikordninger på erhvervsuddannelserne samt erhvervsakademi-

og professionsbacheloruddannelserne fortsat kan opretholdes og videreføres i deres

nuværende form. Det samme gælder virksomhedspraktikordningen og løntilskuds-

ordningen, hvis de er omfattet af forslagene.

Hertil vurderer FH, at Danmark allerede lever op til de formulerede principper og

minimumskrav i forslaget ift. uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne.

FH vurderer, at de kan støtte de dele af forslaget, som ikke allerede er dækket af

dansk lovgivning, idet det vil medføre forbedringer, som FH kan tilslutte sig.

FH lægger vægt på, at parterne skal inddrages i implementeringen af det endelige

direktiv, og at implementeringen skal ske i overensstemmelse med gældende over-

enskomster og kollektive aftaler.

FH understreger yderligere, at det er positivt, at forslaget lægger op til en styrkelse

af tilsynet med henblik på bl.a. at opdage de virksomheder, der ikke overholder

lovgivningen, udnytter praktikanter eller udbyder praktikforløb af en lav kvalitet.

Hertil bemærker FH, at det ift. direktivforslagets kapitel 4 om håndhævelse, er af-

gørende, at håndhævelsen er forenelig med den danske model og ikke undermine-

rer aftalesystemet. FH ønsker, at der eksplicit henvises til fagforeningsrepræsentan-

ter, idet forslaget ikke må betyde, at tilsynsmyndigheden svækkes på andre områ-

der af arbejdsmarkedet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Arbejdsgiverforening

vurderer, at direktivforslaget er principielt og ind-

gribende, idet det regulerer uddannelses- og socialpolitiske ordninger, som er fast-

lagt gennem forhandlinger enten mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter el-

ler alene mellem arbejdsmarkedets parter.

DA vurderer, at direktivforslaget vil skabe usikkerhed og juridisk uklarhed i rela-

tion til praktikordninger på det danske arbejdsmarked, hvilket vil kunne have nega-

tive konsekvenser for virksomhedernes incitament til at have praktikanter.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Ift. artikel 1, mener DA ikke, at det er dokumenteret, at der er behov for den fore-

slåede regulering på det danske arbejdsmarked. Ift. artikel 2, mener DA, at definiti-

onen er for bred. DA vurderer i den forbindelse, at forslaget omfatter ordninger,

hvor personer er ansat i en virksomhed med henblik på praktik- eller uddannelses-

forløb, hvilket ifølge DA efterlader betydelig fortolkningsusikkerhed ift. hvilke

grupper der reelt er omfattet. Hertil ønsker DA, at regeringen får afklaret om for-

slaget omfatter elever efter erhvervsuddannelsesloven, hvilket ifølge DA kan have

negative konsekvenser for retsstillingen, herunder virksomhedernes incitamenter

og risici ift. elever. DA vurderer også, at man ved en vedtagelse af forslaget vil risi-

kere at ændre den aktiverede undtagelsesmulighed for tidsbegrænsede ansættelser.

Ift. artikel 3 om ikke-forskelsbehandling, mener DA, at forslaget er for vidtgående,

idet kun begrundelser i objektive forhold vil kunne ligge til grund for forskelsbe-

handling. Dette kan begrænse virksomhedernes incitamenter til at have praktikan-

ter. Ift. artikel 4 og 5, der indeholder en række vurderings- og oplysningskrav, vur-

derer DA, at disse vil betyde væsentlige administrative byrder for virksomhederne.

Ift. kapitel IV og V om håndhævelse og gennemførelse, vurderer DA, at kapitlerne

indeholder meget vidtgående bestemmelser om håndhævelse, påtaleadgang og

støtte til praktikanter mv., hvilket DA vurderer vil kræve ny lovgivning på en

række områder.

Ydermere mener DA ikke, at EU-Kommissionen begrunder forslaget tilstrækkeligt,

hvortil DA påpeger, at datagrundlaget er fra 2019.

Derudover mener DA, at EU-Kommissionen anvender en forkert lovhjemmel for

forslaget, idet forslaget er hjemlet i traktatens artikel 153 om regulering af arbejds-

vilkår på arbejdsmarkedet. Imidlertid er det DA’s vurdering, at forslaget bør hjem-

les i traktatens artikel 165 og 166, der omhandler uddannelse, og hvor det fastslås,

at uddannelsesspørgsmål er medlemslandenes kompetence. I den forbindelse øn-

sker DA, at EU-Kommissionen bør fremsætte et forslag med korrekt hjemmel eller

tilpasse forslaget, så det ligger inden for den nuværende hjemmel.

Kommunernes Landsforening (KL)

Kommunernes Landsforening

vurderer, at definitionen af

”traineeships”

er uklar,

og at der er brug for en tydeligere og mere afgrænsende definition. Det er desuden

uklart, på hvilken måde og med hvilke midler man vil håndhæve direktivets be-

stemmelser. I rådshenstillingen fra 2014 (betragtning 27 og 28) har Rådet tydeligt

afgrænset anvendelsesområdet, herunder også hvad rådshenstillingen ikke omfat-

ter. Det fremgår heraf, at henstillingen ikke omfatter praktikophold, der er en del af

formelle uddannelsesforløb eller erhvervsuddannelse, samt hvis det er nødvendigt

for at få adgang til et bestemt erhverv. Det er afgørende, at denne præcisering føl-

ger med ind i direktivets artikel 2, som i sin nuværende form er uklar.

Generelt er det også KL’s vurdering, at Kommissionens konklusion mht., at EU-

regulering af løn- og arbejdsvilkår for trainees er den mest effektive måde at nå det

overordnede mål på, ikke er retvisende. Det vil i lande med en velfungerende dia-

log mellem arbejdsmarkedets parter være mere effektivt at overlade dette til natio-

nale interessenter og arbejdsmarkedets parter.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Desuden påpeger KL problematikken i at foretage en sammenligning af hhv. ”trai-

nees” og ordinært ansatte,

idet de to grupper er grundlæggende forskellige i deres

karakteristika. KL fremhæver desuden behovet for en fleksibel tilgang til objektive

kriterier for forskelsbehandling.

KL støtter betydningen af praktik og oplæring i uddannelse - men fastholder at

dette ikke bør medføre unødvendigt bureaukrati og regulering på praktiksteder

samt i staternes beskæftigelsesindsats. En eventuel udvidelse af anvendelsesområ-

det og de ændrede forudsætninger for praktikker vil risikere at få vidtrækkende ne-

gative konsekvenser for beskæftigelsesindsatsten i Danmark, for arbejdsgivere og

for personer på vej ind på eller uden for arbejdsmarkedet i Danmark.

Danske regioner (DR)

Danske Regioner

finder,

at definitionen af ”praktikanter” og ”praktikordninger”

mv. er uklar og ønsker en præcisering af denne. DR påpeger, at behov, rammer og

allerede eksisterende regulering er meget forskellig alt efter, hvilket praktikantfor-

hold, der er tale om. Det vedrører bl.a. praktikantforhold, der er en integreret del af

en uddannelse, praktikantforhold, der fx indgår i en arbejdsmarkeds-/beskæftigel-

sespolitisk ordning, eller praktikant-/traineestillinger etableret i en virksomhed i en

direkte relation mellem praktikant og virksomhed. Praktikforhold kan endvidere

være af meget varierende længde, fra fx en uges varighed til en varighed på flere

måneder.

Derfor forholder DR sig tvivlende over for, om det giver er hensigtsmæssigt at lave

samme regulering, således som der er lagt op til i de to dokumenter.

DR udtrykker forståelse for, at der i nogle medlemslande er udfordringer med ung-

domsarbejdsløshed og vilkår for praktikanter, men påpeger hertil, at der ikke er til-

svarende problemer i dansk sammenhæng. Dertil mener DR, at den udvidelse af

anvendelsesområdet og de ændrede forudsætninger, der lægges op til i direktivfor-

slaget, kan have utilsigtede, negative konsekvenser, fx for praktikforløb, der indgår

som en integreret del af et uddannelsesforløb.

I forhold til direktivets forslag om beskyttelse mod forskelsbehandling og etable-

ring af et tvistløsningssystem henleder DR opmærksomheden på, at der for praktik-

ophold i Danmark allerede er en række reguleringer, der opfylder dette behov, fx:

Hvis en overenskomstdækket stilling ikke besættes på overenskomstmæssige

vilkår, vil den relevante organisation have mulighed for at forfølge dette i det

fagretlige system.

•

Ift. praktikforløb som led i en uddannelse er disse generelt reguleret i reglerne

for uddannelsen, herunder med regler der sikrer praktikopholdenes uddannelses-

mæssige sigte. Ikke mindst på erhvervsuddannelsesområdet er sikring af prakti-

kanterne i høj grad forankret i den danske arbejdsmarkedsmodel med vægt på

inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

•

Praktikophold som led i den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende regule-

ret i lovgivning, ligeledes baseret på den danske arbejdsmarkedsmodel med ind-

dragelse af arbejdsmarkedets parter.

•

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Forsikring og Pension (F&P)

Forsikring og Pension Arbejdsgiver

kan overordnet ikke støtte direktivforslaget

og har en række væsentlige bekymringer. B.la. mener F&P, at direktivet griber ind

i den danske model, og at forslaget vil medføre administrative byrder for arbejdsgi-

verne på et område af det danske arbejdsmarked, der er velreguleret og velfunge-

rende i dag.

F&P vurderer i den sammenhæng, at der ikke er behov for yderligere regulering,

idet det kan skabe barrierer og bureaukrati for virksomhederne, som kan føre til, at

der vil blive ansat færre praktikanter fremover.

Derudover mener F&P, at definitionen af praktikanter er for bred, og at der er en

risiko for, at definitionen kan medføre sammenfald af regler fra overenskomster og

fra øvrig dansk lovgivning på området, fx erhvervsuddannelsesloven, hvilket kan

skabe uklarhed om, hvilke regler medarbejderne er omfattet af.

Dansk Industri (DI)

Dansk Industri

kan overordnet set støtte, at forskellige former for virksomheds-

forløb som led i en videregående uddannelse skal have et læringsperspektiv og

være af høj kvalitet. DI er enig med Kommissionen i, at regulære ansættelser ikke

skal forklædes som praktikophold. DI mener dog, at praktikophold, projektoriente-

rede forløb og ansættelser som led i erhvervskandidatuddannelser i høj grad alle-

rede har et læringssigte og dermed anvendes i overensstemmelse med formålet.

Samtidig mener DI, at de studerendes rettigheder allerede er tilstrækkeligt reguleret

i den nationale uddannelses- og SU-lovgivning. Derudover er DI bekymrede for, at

virksomhederne med forslaget vil blive pålagt store administrative byrder, hvilket

kan resultere i at færre virksomheder vil tage imod praktikanter og studerende i

projektorienterede forløb og erhvervskandidatforløb i fremtiden.

Derfor opfordrer DI til, at praktikophold, projektorienterede forløb og ansættelser

som led i formel ordinær uddannelse, herunder erhvervskandidatuddannelser ikke

skal omfattes af forslaget. Det gælder uanset om der er tale om lønnede eller uløn-

nede (og dermed SU-berettigede) forløb.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene bakker generelt op om direktivets formål, men mange medlems-

lande har haft spørgsmål til forslagets anvendelsesområde, som mange har fundet

upræcist og vidtgående. Ligeledes har en del medlemslande haft spørgsmål til be-

stemmelserne om kontrol og tilsyn og virksomhedernes oplysningspligt.

Der har været afholdt tre arbejdsgruppemøder om forslagene. Det er forventningen,

at det ungarske EU-formandskab vil satte sagen på dagsorden for EPSCO-rådsmø-

det den 2. december til generel indstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om formålet om at sikre ordentlige rammer i hele

EU for praktik og kvalitet i praktikforløb. Praktikanter skal have et reelt udbytte af

deres praktik, de skal ikke erstatte ordinær arbejdskraft, og der skal ikke konkurre-

res på løn og dårlige arbejdsvilkår i EU.

kom (2024) 0132 - Bilag 2: Samlenotat vedr. "praktikdirektivet"

Det er imidlertid en forudsætning for regeringens opbakning, at direktivforslaget

respekterer kompetencefordelingen, forskellige arbejdsmarkedsmodeller, herunder

for så vidt angår myndighedsopgaver og tilsynsforpligtelsen med praktikanters løn

og arbejdsvilkår, samt at gældende aktive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger

og det danske uddannelsessystem, herunder erhvervsrettede uddannelser og øvrige

uddannelsesforløb, hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af anerkendt

uddannelse, kan videreføres uændret. Regeringen er således opmærksom på det

principielle spørgsmål om, at uddannelsers indhold er national kompetence.

Det er helt centralt for regeringens opbakning, at danske praktikordninger som led i

formel uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, ikke omfattes af direktivets an-

vendelsesområde, samt at gældende aktive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger

kan videreføres uændret.

Regeringen vil desuden prioritere, at direktivet ikke bliver unødigt byrdefuldt for

erhvervslivet. Det gælder ikke mindst vedrørende unødige og for detaljerede krav

til virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompe-

tente myndighed samt krav om, at en virksomhed skal kunne påvise objektive

grunde for forskelle i løn- og arbejdsvilkår for hver enkelt praktikant i forhold til

øvrige ansatte, da det kan reducere arbejdsgivernes incitament til at tilbyde praktik,

lærlinge- og elevpladser til unge eller incitament til at medvirke i aktive arbejds-

markedsordninger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Ministeren orienterede Folketingets Europaudvalg om sagen den 5. april 2024 og

senest den 7. juni 2024.