kom (2024) 0139 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ændring af den fælles landbrugpolitik

Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0139 Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 20. marts 2024

FVM 340

SAMLENOTAT

Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) 2021/2115 og (EU)

2021/2116 for så vidt angår normer for god landbrugs- og miljømæssig

stand for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, ændringer af strategiske planer

under den fælles landbrugspolitik, revision af strategiske planer under den

fælles landbrugspolitik og fritagelser fra kontrol og sanktioner

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

26. marts 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2024) 139

Side 2

kom (2024) 0139 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ændring af den fælles landbrugpolitik

NOTAT

Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) 2021/2115 og (EU)

2021/2116 for så vidt angår normer for god landbrugs- og miljømæssig stand for

klimaet, miljøet og dyrevelfærd, ændringer af strategiske planer under den fælles

landbrugspolitik, revision af strategiske planer under den fælles landbrugspoli-

tik og fritagelser fra kontrol og sanktioner

KOM (2024) 139

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 15. marts 2024 fremlagt forslag til ændring af forordning (EU) 2021/2115 om

regler for støtte til strategiske planer og forordning (EU) 2021/2116 om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik. Forslaget giver bl.a. giver mulighed for, at medlemssta-

terne kan fastsætte specifikke undtagelser samt giver medlemsstaterne mulighed for fleksibilitet i im-

plementeringen af en række krav om krav for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Kommis-

sionen foreslår også en ændring af GLM krav 8 om mindsteandel af ikke-produktive arealer mv., så

delkravet om udlægning af en mindste andel af bedriftens omdriftsarealer som ikke-produktive area-

ler (bl.a. braklægning) bortfalder. Forslaget indebærer, at medlemsstaterne forpligtes til at etablere

en bioordning, hvor der skal ydes tilskud til praksis for vedligeholdelse af ikke-produktive områder.

Forslaget vurderes at have begrænsede positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget forven-

tes at kunne påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og eventuelt i EU. Regeringen finder, at Kom-

missionen bør tilvejebringe en konsekvensvurdering af forslaget, samt at forslaget ikke bør medføre

miljø- eller klimaforringelser i EU som helhed i forhold til den nuværende situation. Regeringen støt-

ter, at det bør være obligatorisk for medlemsstaterne at etablere en frivillig støtteordning for brak-

lægning. Regeringen finder, at forslaget samlet set ikke må medføre væsentlige miljø- og klimaforrin-

gelser i Danmark. Regeringen støtter, at forslaget medfører større fleksibilitet for medlemsstaterne i

tilrettelæggelsen af deres nationale strategiske planer. Regeringen finder, at der bør sikres fleksibilitet

i overgangsbestemmelser til de nye regler. Forslaget forventes vedtaget i hasteprocedure i Rådet. Sa-

gen forventes drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 i forbindelse med punktet

om de aktuelle udfordringer i landbrugssektoren.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 139 af den 15. marts 2024 fremsendt forslag om ændring af forord-

ning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 for så vidt angår normer for god landbrugs- og miljømæssig

stand for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, ændringer af strategiske planer under den fælles landbrugs-

politik, revision af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og fritagelser fra kontrol og sank-

tioner. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 15. marts 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes vedtaget i hasteprocedure i Rådet. Sagen forventes drøftet på rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 26. marts 2024 i forbindelse med punktet om de aktuelle udfordringer i landbrugssekto-

ren.

kom (2024) 0139 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ændring af den fælles landbrugpolitik

Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til stra-

tegiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik, og af forordning

(EU) 2021/2116 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget er Kommissionens opfølgning på drøftelser om de aktuelle udfordringer i landbrugssektoren,

hvor der særligt har været efterspurgt byrdelettelser og kritik af nye grønne krav. Kommissionen sigter

med forslaget efter en målrettet tilpasning af forordningerne bag de strategiske planer med henblik på

at lette visse vanskeligheder ved implementeringen, samtidig med at den overordnede retning i den fæl-

les landbrugspolitik og støtte af europæisk landbrug i transitionen til mere bæredygtig landbrug fasthol-

des.

Konditionalitet

Konditionalitet er en række forskellige krav, som støttemodtagere skal opfylde for at modtage land-

brugsstøtte. Forslaget giver mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte specifikke undtagelser en

række krav om krav for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Det gælder for GLM krav 5 om

jordbearbejdning på erosionsfølsomme arealer, GLM krav 6 om minimumjorddække i følsomme perio-

der, GLM krav 7 om afgrøderotation på omdriftsarealer og GLM krav 9 om beskyttelse af permanent

græs i miljøsårbare områder. Undtagelser fra GLM kravene 5, 6, 7 eller 9 skal være baseret på objektive

og ikke-diskriminerende kriterier, såsom afgrøder, jordtyper og landbrugssystemer, eller skader på per-

manente græsarealer, blandt andet på grund af rovdyr eller invasive arter, og være begrænset med hen-

syn til deres arealdækning. Undtagelser kan kun indføres, hvor og i det omfang de er nødvendige for at

løse specifikke problemer i forbindelse med anvendelsen af disse krav og må ikke i væsentlig grad

hæmme hver af deres bidrag til hovedformålet med kravet.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at medlemsstaterne i forhold til GLM kravene kan tillade mid-

lertidige undtagelser fra krav såsom tidsfrister og perioder fastsat i disse normer i tilfælde af vejrforhold,

der forhindrer støttemodtagere i at overholde disse krav i et givet år. Disse midlertidige undtagelser skal

i deres omfang være begrænset til støttemodtagere eller områder, der er påvirket af vejrforholdene, og

skal kun anvendes, så længe de er strengt nødvendige.

Med forslaget ændres GLM krav 6 om minimumjorddække i følsomme perioder, så medlemsstaterne

kan udforme indholdet af kravet og i de berørte regioner, så der især tages hensyn til den korte vækst-

periode, der følger af vinterperiodens længde og strenghed. Kommissionen skal sikre, at indholdet over-

ordnet er på linje med målsætningen med kravet. Ændringen anvendes i støtteåret 2024

–

altså med

tilbagevirkende kraft.

Med forslaget ændres GLM krav 7 om afgrøderotation på omdriftsarealer, så medlemsstaterne også kan

tillade støttemodtagere at opfylde kravet gennem afgrødediversificering (variation af afgrøder på bedrif-

ten) og ikke som hidtil gennem afgrøderotation (forskellige afgrøder på markniveau mellem årene på

bedriften). Ved valg af afgrødediversificering skal kravet udformes som følger: Hvor omdriftsarealet på

bedriften er mellem 10 og 30 hektar, skal afgrødediversificering bestå i dyrkning af bedriftens omdrifts-

areal med mindst to forskellige afgrøder, hvor hovedafgrøden ikke må dække mere end 75 pct. af om-

driftsarealet. Hvor omdriftsarealet på bedriften er på mere end 30 hektar, skal afgrødediversificering

bestå i dyrkning af bedriftens omdriftsareal med mindst tre forskellige afgrøder på omdriftsarealet, hvor

hovedafgrøden ikke må dække mere end 75 pct. af omdriftsarealet, og de to hovedafgrøder må tilsam-

men ikke dække mere end 95 pct. af omdriftsarealet. Ændringen anvendes for støtteåret 2024

–

ligele-

des med tilbagevirkende kraft. En gennemførelse af GLM7 krav via afgrødediversificering frem for rota-

kom (2024) 0139 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ændring af den fælles landbrugpolitik

tion skønnes at forbedre landbrugernes forudsætning for at overholde kravet. En eventuel ændret im-

plementering af GLM krav 7 forventes at kunne påvirke udformningen af bio-ordningen varieret plan-

teproduktion i Danmark.

Kommissionen foreslår også en ændring af GLM krav 8 om mindsteandel af ikke-produktive arealer

mv., så delkravet om udlægning af en mindste andel af bedriftens omdriftsarealer som ikke-produktive

arealer (bl.a. braklægning) bortfalder. Delkravet har hidtil i EU kunnet implementeres gennem 4 pct.

udtagning af omdriftsarealer, eller gennem 3 pct. udtagning kombineret med yderligere 4 pct. udtaget

gennem en bioordning, eller gennem 3 pct. udtagning kombineret udlægning af kvælstoffikserende af-

grøder eller efterafgrøder. Delkravet om udtagning af arealer har dog i såvel 2023 som 2024 været om-

fattet af midlertidige undtagelser, som betyder, at medlemsstaterne har haft mulighed for at tillade dyrk-

ning af arealet. Forslaget indeholder konsekvensændringer i relation til definitionen af omdriftsareal og

støtteberettigede hektar. De del-krav, der opretholdes under GLM krav 8 omfatter bevarelse af land-

skabstræk, som i Danmark er f.eks. såkaldte GLM-søer og fortidsminder på landbrugsarealer, samt for-

bud mod at klippe hække og træer i fuglenes ynglesæson. Ændringen af GLM krav 8 kan træde i kraft

for støtteåret 2024, dvs. med tilbagevirkende kraft, under forudsætning af, at medlemsstaten allerede

har en bioordning for støtteåret 2024, som yder støtte til ikke produktive arealer, jf. afsnittet om bio-

ordninger.

Bio-ordninger

Forslaget indebærer, at medlemsstaterne forpligtes til at etablere en bioordning, som er frivillig for land-

brugerne at søge, og hvor der skal ydes tilskud til praksis for vedligeholdelse af ikke-produktive områder,

såsom jord, der ligger brak, og til etablering af nye landskabstræk på agerjord.

Det er forventningen, at det i forslaget anførte krav om etablering af en bio-ordning om ikke-produktive

elementer og arealer i en dansk kontekst kan opfyldes ved en ændring af den eksisterende bio-ordning

biodiversitet & bæredygtighed. I den eksisterende ordning kan der søges støtte til arealer, som udtages

ud over 4 pct. for så vidt angår omdriftsarealer. Det vurderes derfor, at undtagelsen for GLM krav 8 først

kan anvendes i Danmark, når bioordningen biodiversitet og bæredygtighed er ændret, hvilket først vur-

deres muligt for støtteåret 2025.

Antal ændringer af de strategiske planer

Medlemsstaterne får med forslaget mulighed for at fremsende to ændringsforslag til deres strategiske

planer pr. kalenderår. Ifølge den nuværende bestemmelse kan medlemsstaten fremsende ét ændrings-

forslag pr. kalenderår. Forslaget vil øge medlemsstaternes mulighed for at reagere på behov og ønsker

for ændre planerne, som fortsat vil skulle godkendes af Kommissionen.

Gennemgang af de strategiske planer

Det foreslås, at hver medlemsstat ikke længere skal vurdere, om deres strategiske plan skal ændres, hvis

der efter udgangen af 2025 foretages en ændring i en af de EU-retsakter, der er opført i bilag XIII til

forordningen. Bilag XIII indeholder en liste over EU-retsakter inden for miljø og klima, som målsætnin-

gerne i medlemsstaternes strategiske planer skal bidrage til og være i overensstemmelse med. Ændrin-

gen kan lede til en større stabilitet i de strategiske planer, samtidig med at medlemsstaterne fortsat har

subsidiaritet til at vurdere, hvorvidt ny lovgivning skal medføre en ændring af den strategiske plan.

Kontrolsystemet i forbindelse med konditionalitet

Forslaget fritager landbrugere med en maksimal størrelse af bedrifter på højst 10 hektar fra kontrol og

sanktioner i forbindelse med manglende overholdelse af konditionalitet. Ændringen anvendes i forhold

til sanktioner fra 1. januar 2024. Kommissionen har tidligere oplyst, at 65 pct. af støttemodtagere under

den fælles landbrugspolitik i EU er bedrifter under 10 hektar, og at de arealmæssigt dækker ca. 9,6 pct.

kom (2024) 0139 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ændring af den fælles landbrugpolitik

af det støttede areal i EU. I Danmark udgør antallet af bedrifter under 10 hektar ca. 37 pct. af støttemod-

tagerne, mens arealet for disse bedrifter udgør ca. 2,7 pct. i 2023.

Kontrol af krydsoverensstemmelse

Forslaget fritager landbrugere, som fortsat modtager tilskud under et tilsagn under landdistriktspro-

grammet 2014-22 fra kontrol af krydsoverensstemmelse og anvendelse af sanktioner for krydsoverens-

stemmelse, hvis støttemodtager er omfattet af konditionalitet. Konditionalitet har i den nuværende for-

ordning erstattet krydsoverensstemmelse, som blev anvendt under den tidligere forordning. Ændringen

anvendes fra 1. januar 2024.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at vedtage forslaget i en hasteprocedure.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugs-

politik m.v. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteordninger under den strategi-

ske plan.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Omfanget heraf kendes

ikke på nuværende tidspunkt, idet behovet for ændringer til bekendtgørelser vil afhænge af den natio-

nale implementering.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have statsfinansielle og administrative konsekvenser for Landbrugsstyrelsen. Der

foreligger på nuværende tidspunkt ikke et skøn herfor. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Det bemærkes, at afledte

nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende be-

villingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Forslaget vurderes at have begrænsede positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes såle-

des umiddelbart, at den midlertidige fleksibilitet i forhold til GLM-kravene og de specifikke undtagelser

til GLM 5, 6, 7 og 9 kan lette de administrative byrder for landbrugerne.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget er fremsat uden ledsagende konsekvensvurdering.

Forslaget forventes at kunne påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og eventuelt i EU.

Fjernelsen af GLM 8-kravet om, at landbrugeren skal etablere 4 pct. ikke-produktive elementer og are-

aler på bedriftens omdriftsarealer, kan reducere arealet udlagt til dette formål. Et fuldt bortfald af brak-

lægningen i Danmark skønnes foreløbigt at medføre en negativ klimaeffekt på ca. 0,16 mio. ton CO2e

pr. år og en forøgelse af kvælstofudledningen på ca. 700 tons N/år. En udvidelse af den eksisterende

bioordning, bioiversitet og bæredygtighed, kan kompensere disse miljø- og klimaeffekter. Der udestår

kom (2024) 0139 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ændring af den fælles landbrugpolitik

en nærmere vurdering af den samlede klima- og miljøeffekt ved indførelsen af kompenserende foran-

staltninger. Effekten afhænger bl.a. af, om landbrugeren vælger at lade ikke-produktive elementer og

arealer indgå i bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed eller vælger at dyrke arealet.

Forslagets eventuelle miljø- og klimaeffekt på tværs af EU kan ikke estimeres, da kravet om udtagning

af arealer i såvel 2023 som 2024 har været omfattet af midlertidige EU-undtagelser, som betyder, at

medlemsstaterne har haft mulighed for at tillade dyrkning af arealet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Økologisk Landsforening er positive overfor, at Kommissionen ser på, om det er muligt at reducere om-

fanget af administrative byrder og i videst muligt omfang afvikle dato-tyranni uden at sætte de miljø- og

klimamæssige ambitioner over styr. Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt at se på mulighederne for

at lave tilpasninger i de strategiske planer mere smidige.

Økologisk Landsforening mener imidlertid, det er helt forkert at rulle GLM 8 kravet tilbage. Økologisk

Landsforening mener også, det er problematisk, at GLM 8 kravet har fået betegnelsen 4 pct. brakkravet.

Det er ikke et brak krav. GLM 8 kravet har til formål at sikre en grøn infrastruktur og bevare og sikre

tilstedeværelsen af landskabselementer. EU-kommissionen bør fastholde kravet, men justere forudsæt-

ninger for opfyldelsen af kravet, så det er tilladt at græsse arealer, der er udlagt til GLM 8 så længe

græsningstrykket er indrettet, så det styrker biodiversiteten. Det bør ligeledes være tilladt at lægge bar-

jordsstriber og vegetationsstriber ud i arealer, der er lagt ud som GLM 8 område, da kombinationen

med høj vegetation med blomstrende urter og græs, samt barjordsstriber og slået vegetationsstriber er

det, der sikrer bedst grundlag for bestøvere, nyttedyr og fugleliv på arealerne.

Udfordringer i Danmark med GLM 8 kravet har dels handlet om arealerne ikke måtte græsses og sikre

diversitet på brakarealer, men ikke mindst at man i Danmark til forskel fra reglerne i EU-forordningen

kun anerkendte nye arealer til at opfylde GLM 8 kravet, samt at Danmark har tilladt fjernbrak. Det er

således til dels problemer, man selv kunne rette op på, og som ikke bør løses ved at fjerne kravet, men

derimod blot at tilpasse kravet.

Hvis GLM 8 kravet fremadrettet med undtagelse af forbud mod beskæring af hegn skal løftes via en

bioordning, så vil det ikke danne grundlag for at sikre en grøn infrastruktur, som skal gøre landbruget

mere robust og uafhængig af sprøjtemidler. Det er her meget væsentligt at holde sig for øje, at GLM 8

kravet skulle sikre den del af biodiversiteten, der kan sameksistere og ligge indlejret i landbrugsland-

skaberne til forskel fra de store sammenhængende arealer.

Økologisk Landsforening mener, der er behov et større fokus på at omlægge landbrugsstøtten fra ind-

komststøtte til betaling for fælles goder. Kommissionens forslag forhaler den omstilling og er et udtryk

for, at landbrugsstøtten i stort omfang fortsat betragtes som en indkomststøtte. Forslaget fra EU-kom-

missionen svækker grundlaget for at bruge landbrugsstøtten til at sikre sande priser, hvor manglende

leverancer på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd betyder mindre støtte.

Økologisk Landsforening har ikke kunnet nå at sikre en dækkende vurdering af forslaget om at fjerne de

administrative sanktioner for landbrug under 10 hektar.

Økologisk Landsforening mener, at det er er helt forfejlet at udvande kravene til landbrugsstøtten som

respons på de protester og demonstrationer, der har været gennemført i flere europæiske storbyer. Det

er lave priser for fødevarerne og unfair handelsaftaler, der presser landbruget, det er ikke de grønne krav

i landbrugsstøtten. De grønne krav i landbrugsstøtten er indsat for at dæmme op for landbrugets bidrag

kom (2024) 0139 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ændring af den fælles landbrugpolitik

til klima- og biodiversitetskrisen. Det tjener ikke landbrugets langsigtede interesser at trække kravene

tilbage.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Kommissionens forslag medfører væsentlige justeringer i den gæl-

dende basisforordning i forhold til en række af GLM-kravene og i forhold til kontrol og sanktioner for

bedrifter under 10 hektar. I forhold til GLM 6-kravet om jorddække foreslår Kommissionen, at med-

lemsstaterne får langt større fleksibilitet til at definere de følsomme perioder, hvor der skal sikres jord-

dække. Landbrug & Fødevarer hilser forslaget meget velkomment. Det vil kunne bidrage til at forenkling

blandt andet gennem en harmonisering med den gældende danske plantedækkebekendtgørelse. Herud-

over bør forslaget kunne sikre en større fleksibilitet i forhold til at kunne ukrudtsbehandle mekanisk, og

dermed blandt andet bidrage til at reducere anvendelsen af pesticider.

I forhold til GLM 7-kravet om afgrøderotation foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne kan vælge at

leve op til kravet gennem afgrødediversificering, der er kendt fra det tidligere regelsæt for EU's land-

brugspolitik. Landbrug & Fødevarer bakker kraftigt op om forslaget. De nuværende regler om afgrøde-

rotation har medført et komplekst regelsæt, hvor der på markniveau over en årrække skal holdes styr

på, hvilke afgrøder, der har været dyrket. Kravet har ikke en reel faglig begrundelse men har i stedet ført

til en generel stor usikkerhed; behov for at kunne dokumentere afgrøderne ved hjælp af geotaggede fotos

og frygt for underkendelser. Kompleksiteten er kun blevet forstærket af den kendsgerning, at en meget

stor andel af det danske landbrugsareal bliver dyrket under korttidsforpagtninger.

Det mest markante element i Kommissionens forslag er forslaget om at ophæve GLM 8-kravet, om at

landmændene skal udlægge minimum 4 pct. af deres omdriftsareal til ikke-produktive arealer (dog skal

eksisterende landskabselementer opretholdes). Det forslag hilser Landbrug & Fødevarer med meget stor

tilfredshed, da det sikrer, at man ikke længere som en generel regel skal fjerne god landbrugsjord fra

driften uden en saglig og solid grund. Dermed bliver der mulighed for, at landmændene kan indrette sig

på en klogere måde, der gavner fødevareproduktionen og tager hensyn til lokale forhold. Samtidigt hører

det med til billedet, at danske landmænd

–

med et par små undtagelser

–

er de eneste i EU, der har

skullet leve op til kravet i 2023 og 2024. GLM 8-kravet har haft til hensigt at forbedre biodiversiteten,

men lige netop etårig brak har ingen eller meget lav betydning for denne. Der findes andre og mere

effektive måder at forbedre biodiversiteten i landbrugslandet. Der er brug for målrettede løsninger, der

tager udgangspunkt i de lokale forhold. Hvad angår tidspunktet for ophævelsen af kravet, er der tilsyne-

ladende en ny åbning for, at det kan træde i kraft allerede fra 2024. Der er brug for en meget hurtig

afklaring af dette.

Endelig foreslår Kommissionen, at bedrifter under ti hektar skal undtages for kontrol og sanktioner for

overholdelse af konditionalitetskravene. Landbrug & Fødevarer har stor sympati for at lempe de admi-

nistrative byrder for de mindste bedrifter. I dansk sammenhæng giver forslaget også god mening. Det

vil friholde godt en tredjedel af alle danske bedrifter for kontrol og sanktioner

–

men disse bedrifter

repræsenterer kun godt 2 pct. af det støtteberettigede areal. På EU-plan medfører forslaget at cirka 2/3

af bedrifter bliver friholdt. Disse bedrifter repræsenterer omkring 10 pct. af det støtteberettigede areal.

På den baggrund kan man rejse spørgsmålet, hvorvidt det er rimeligt, at så relativt en stor andel helt

skal friholdes for kontrol og sanktioner.

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens forslag og en hurtig vedtagelse heraf, så en række af de

mulige forbedringer kan træde i kraft allerede fra 2024.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet forventes at vedtage forslaget i en hasteprocedure. Det forventes, at der vil være opbakning til

forslaget i Rådet. Det forventes, at ganske få medlemsstater vil understrege behovet for ikke at begrænse

kom (2024) 0139 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ændring af den fælles landbrugpolitik

den grønne omstilling. Det forventes også, at en række medlemsstater vil finde behov for yderligere

lempelser.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at Kommissionen bør tilvejebringe en konsekvensvurdering af forslaget, samt at for-

slaget ikke bør medføre miljø- eller klimaforringelser i EU som helhed i forhold til den nuværende situ-

ation. Regeringen støtter, at det bør være obligatorisk for medlemsstaterne at etablere en frivillig støt-

teordning for braklægning. Regeringen finder, at forslaget samlet set ikke må medføre væsentlige miljø-

og klimaforringelser i Danmark. Regeringen støtter, at forslaget medfører større fleksibilitet for med-

lemsstaterne i tilrettelæggelsen af deres nationale strategiske planer. Regeringen finder, at der bør sikres

fleksibilitet i overgangsbestemmelser til de nye regler.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 er der oversendt notat til Folketingets

Europaudvalg om de aktuelle udfordringer i landbrugssektoren, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 14. marts 2024.

Drøftelser om de aktuelle udfordringer i landbrugssektoren har endvidere været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 23. februar 2024 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. februar 2024.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.