Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0315 Bilag 1
Offentligt
2910468_0001.png
Bæredygtigt Miljø og Produktion
J.nr.2024-8791
Ref. KAASM
Den 25. september 2024
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af
Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om
revisionen af protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring,
eutrofiering og ozon ved jordoverfladen som ændret i 2012
(Göteborgprotokollen)
KOM (2024) 315
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til bemyndigelse om, at den forhandler Göteborgprotokollen på
EU's vegne. Göteborgprotokollen har til formål at mindske grænseoverskridende luftforurening
angående forsuring, eutrofiering og jordnær ozon. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for
beskyttelsesniveau, gældende dansk ret, administration eller økonomi, da der alene er tale om en
forhandlingsbemyndigelse til Kommissionen. Den efterfølgende revision af protokollen og
implementeringen heraf kan potentielt medføre konsekvenser. Regeringen hilser forslaget
velkomment, men ser gerne, at bemyndigelsen bliver præciseret og at Kommissionen bliver
forpligtiget til at fremsætte et revideret forhandlingsdirektiv, når der forelægger tilstrækkelige
oplysninger samt at sikre et højt fælles beskyttelsesniveau og fair byrdefordeling af reduktioner.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2024)315 af den 30. juli fremsendt forslag om Rådets afgørelse om
bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om
revisionen af protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store
afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen som ændret i 2012
(Göteborgprotokollen indenfor FN’s luftkonvention (CLRTAP).
Göteborgprotokollen fastsætter nationale lofter for 2020 vedrørende udledning af fine partikler,
flygtige organiske forbindelser undtagen metan, ammoniak, kvælstofoxider og svovlforbindelser.
Herudover er der ved seneste revision af protokollen i 2012 medtaget et moniteringskrav til black
carbon (sod) mv.
 kom (2024) 0315 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Göteborg-protokollen
2910468_0002.png
Göteborgprotokollen er for EU landene implementeret i direktiv 2016/2284 EU om nedbringelse af
nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet). Målet med direktivet er at
reducere skadesomkostningerne og andre negative effekter ved luftforurening så som
klimaforandringer og tab af biodiversitet. NEC-direktivet stiller krav om, at EU's medlemslande
reducerer udledningen af de førnævnte fem stoffer for 2020 og 2030. Forpligtelsen er formuleret som
et reduktionsmål i forhold til udledningen i år 2005. Danmark indberetter årligt emissionsopgørelser
med vurdering af målopfyldelse. Hertil kommer, at Danmark hvert fjerde år er forpligtiget til at
rapportere om forventninger til kommende målopfyldelse
1
.
Beslutning om at revidere Göteborgprotokollen omfatter nye emissionsreduktionstilsagn, herunder
reduktion af ammoniak, mulige ændringer af protokollens tekniske bilag, yderligere tiltag i forhold til
sodpartikler og metan, nye former for fleksibilitet og andre tilgange, der kan lette ratificeringen og den
efterfølgende gennemførelse for nuværende ikkeparter i protokollen, overordnede, kollektive
risikobaserede mål for reduktion af skadelige virkninger for sundheden og økosystemerne, herunder
tab af biodiversitet, i regionen under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa
(UNECE), og hvordan der kan indføres integrerede tilgange blandt klima-, energi- og luftpolitikker.
Forslaget er fremsat med baggrund i, at parterne til den nuværende protokol på luftkonventionens 43.
styregruppemøde i december 2023 besluttede at igangsætte en revision. Forslaget er oversendt til
Rådet den 30. juli i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3
og 4, hvor Kommissionen skal forelægge afgørelse om mandat til at indlede forhandlinger og
udpegelse af EU's forhandler. Herudover indgår i stk. 4, at Rådet kan give forhandleren direktiver og
der kan udpeges et særligt udvalg, som Kommissionen skal føre samråd med under forhandlingerne.
Forslaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen som EU's forhandler vedtages med
kvalificeret flertal, jf. artikel 218, stk. 8.
Forhandlinger af revisionen af Göteborgprotokollen indledes på styregruppemøde 9. december 2024
og forventes afsluttet december 2026.
Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslag til bemyndigelse om, at den forhandler Göteborgprotokollen på
EU's vegne.
Kommissionens forslag fastsætter i bilaget, at Kommissionen skal sikre, at revisionen af protokollen er
i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og politikker. Herudover skal Kommissionen sikre, at
revisionen forsat gør det muligt for EU, at være part i protokollen samt at Kommissionen jævnligt skal
aflægge rapport til Rådet om forhandlingens resultater.
Endeligt foreslår Kommissionen, at revisionen bør bygge på forsigtighedsprincippet og principperne
om en forebyggende indsats, om udbedring af miljøskader fortrinsvis ved kilden og om at forureneren
betaler.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i den pågældende sag.
1
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/mof/bilag/249/2683914.pdf
2
 kom (2024) 0315 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Göteborg-protokollen
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening, vurderes
forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er ikke dansk regulering med betydning i forhold til forslaget om mandat til Kommissionen.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til Rådets afgørelse af Kommissionens forhandlingsmandat har ingen
lovgivningsmæssige konsekvenser. Den efterfølgende revision af protokollen og implementeringen
heraf kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget til Rådsafgørelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget.
Den efterfølgende revision af protokollen og implementeringen heraf kan potentielt have
statsfinansielle konsekvenser. Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen vil
forslagets økonomiske konsekvenser mv. blive vurderet tidligst muligt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke i sig selv at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Den
efterfølgende revision af protokollen og implementeringen heraf kan potentielt have
samfundsøkonomiske konsekvenser. Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen
vil forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser blive vurderet tidligst muligt.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Forslaget skønnes ikke i sig selv at have væsentlige erhvervsøkonomiske og administrative
omkostninger for virksomheder. Den efterfølgende revision af protokollen og implementeringen heraf
kan potentielt have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser. Såfremt sagen måtte afføde
konkrete forslag fra Kommissionen vil forslagets erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser
blive vurderet tidligst muligt.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Den
efterfølgende revision af protokollen og implementeringen heraf kan potentielt have positiv
indvirkning på beskyttelsesniveauet. Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen
vil forslagets konsekvenser for beskyttelsesniveauet blive vurderet tidligst muligt.
Høring
Forslaget har været sendt i høring blandt en bred kreds af interessenter fra 12. august til 3. september
2024, hvor der er indkommet et eksternt høringssvar fra Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer fremhæver, at revisionen af Göteborgprotokollen og fastlæggelse af
Kommissionens forhandlingsmandat kan få stor betydning for det danske landbrug- og
fødevareerhverv. Landbrug & Fødevarer noterer, at Danmark i den gældende protokol fik det højeste
reduktionskrav til ammoniak på 24 % i 2020, der efterfølgende direkte blev overført til NEC-
direktivet. Landbrug & Fødevarer er bekymrede for det kommende forløb, og finder helt overordnet, at
rammerne for forhandlingsmandatet er meget brede.
3
 kom (2024) 0315 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Göteborg-protokollen
Landbrug & Fødevarer bemærker, at de er enige i, at luftforurening i høj grad er et
grænseoverskridende problem og finder det passende, at luftforurening reguleres gennem
internationale aftaler for at sikre en fair international byrdefordeling af reduktionsindsatsen. Hertil
noterer Landbrug & Fødevarer, at der bør sættes præcise rammer for Kommissionens mandat og at
Kommissionen skal føre forhandlinger i tæt samråd med Rådet og herunder Danmark.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlinger ventes indledt ultimo september 2024. Det forventes, at de fleste lande vil rejse et ønske
om, at bemyndigelsen præciseres og at Kommissionen aflægger rapport til Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkomment, da man finder det passende, at der rettidigt fastlægges
forhandlingsmandat for Kommissionen til brug ved forhandlinger af Göteborgprotokollen, der
indledes i december 2024.
Regeringen ønsker at præcisere bemyndigelsen, således at Kommissionens forhandling af
bestemmelser, der ligger udover gældende EU ret, sker på baggrund af den til enhver tid besluttede
EU-position, som det eksempelvis vil være tilfældet med spørgsmålet om håndtering af metan.
Regeringen finder det endvidere vigtigt, at Kommissionen forpligtiges til at fremsætte et forslag til
revideret rådsafgørelse med et opdateret forhandlingsdirektiv, når forhandlingerne har udviklet sig
yderligere, og der forelægger tilstrækkelige oplysninger fra Luftkonventionens ekspertgrupper- og
udvalg til, at forhandlingen indebærer drøftelser af mere specifik karakter, såsom fastsættelse af
reduktionsmål mv. Regeringen finder det vigtigt, at potentielle konsekvenser vurderes tidligst muligt.
Fra regeringens side ønsker man yderligere, at bemyndigelsen bør afspejle hensyntagen til behovet for,
at der sikres et højt, fælles beskyttelsesniveau, således at der sikres en fair byrdefordeling af
reduktioner, der ikke forringer danske konkurrencevilkår. Dertil ønsker man fra regeringens side, at
Kommissionen forpligtiges til at aflægge rapport til Rådet jævnligt og mindst efter hver
forhandlingssession i konventionens styregruppe.
Endeligt vil man fra regeringens side se positivt på, at forhandlingsmandatet medtager, at
Kommissionen skal udføre sine forhandlinger således, at resultatet understøtter tilslutning fra flere
ikke-EU lande, da luftforureningen er langtransporteret.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
4