GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Rådets forordning om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres
identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og de-
res familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed
KOM (2024) 316
19. september 2024
Nyt notat
Dette grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udvalget for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1.
Resumé
EU-Domstolen har ved dom af 21. marts 2024 under henvisning til ukorrekt hjem-
melsgrundlag erklæret en forordning om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres
identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres
familiemedlemmer, for ugyldig. Kommissionen har på den baggrund fremlagt et nyt
forslag med korrekt hjemmelsgrundlag og enkelte mindre justeringer. Ændringen af
hjemmel betyder, at den nye forordning modsat den forordning, som er erklæret for
ugyldig, vil være omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget vedtages efter en
særlig lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
høring af Europa-Parlamentet. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-
kvenser. Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget. Regeringen
ser positivt på vedtagelse af forslaget.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 20. juni 2019 forordning (EU) 2019/1157
om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres identitetskort og af opholdsdoku-
menter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver
deres ret til fri bevægelighed.
Forordningen skal øge sikkerheden for de identitetskort og opholdsdokumenter,
der udstedes til henholdsvis 1) egne statsborgere og 2) unionsborgere samt 3) fa-
miliemedlemmer til unionsborgere, der er tredjelandsstatsborgere. Bl.a. fastlægger
forordningen, at identitets- og opholdskort skal indeholde et ansigtsbillede og to
fingeraftryk (biometriske oplysninger), således som det allerede er tilfældet med
biometriske pas og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
Side
1/4
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Morten Larsen Nonboe
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61 98 33 23
2024 - 12510
2786372