kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0386 Bilag 1
Offentligt

Den 26. september 2024

FVM 381

GRUNDNOTAT TIL FOKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

og om ændring af forordning (EU) 2024/257 for så vidt angår visse fiskerimulig-

heder i andre farvande

KOM (2024) 386

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2025. Kommissionens forslag

indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen. Kommissionen foreslår, at torsk i

østlig og vestlig Østersø samt vestsild og laks fortsat kun kan fanges som bifangst, og at bifangstkvo-

terne for disse skal reduceres. Ligeledes foreslås det, at kvoten for brisling reduceres. Til gengæld for-

slås en stigning for kvoten for centralsild. For rødspætte foreslår Kommissionen en uændret kvote.

Forslag til lukkeperioder i torskens gydeperioder er uændrede i forhold til 2024 i både den vestlige og

østlige del af Østersøen. I den vestlige Østersø vil der i ICES underområde 22 og 23 være lukket for

fiskeri med alle typer redskaber fra den 15. januar til 31. marts, og i underområde 24 fra 15. maj til 15.

august. I den østlige Østersø i ICES underområde 25 og 26 vil der være lukket for fiskeri med alle typer

redskaber fra den 1. maj til 31. august. Der vil dog være visse begrænsede undtagelser til at kunne fiske

i lukkeperioderne. Der foreslås som noget nyt totalt forbud mod rekreativt fiskeri efter laks i Østersøen

i 2025, med en undtagelse for kystnære områder i den Botniske Bugt i laksens sommervandring. Sam-

tidig foreslås det at videreføre det nuværende forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i Østersøen.

Forslaget skønnes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de forven-

tede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Regeringen finder

som et generelt princip, at fiskerimulighederne i Østersøen bør fastsættes på grundlag af forvaltnings-

planer, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i

henhold til den fælles fiskeripolitik.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat

har af den samlede EU mængde.

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 386 af 26. august 2024 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2025 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Øster-

søen og om ændring af forordning (EU) 2024/257 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre far-

vande. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 29. august 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2025 for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv-

ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i

Østersøen, forordning (EU) 2016/1139. Kommissionens forslag indeholder forslag til TAC/kvoter for ti

bestande i Østersøen.

Af Kommissionens meddelelse om bæredygtigt fiskeri: status og retningslinjer for 2024

–

KOM (2023)

303

fremgår det bl.a., at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning.

Kommissionen vil foreslå kvoter i overensstemmelse med MSY, når der foreligger MSY-rådgivning. Hvis

forvaltningsplanerne skaber fleksibilitet ved fastsættelse af fangstbegrænsninger, vil Kommissionen

muligvis foreslå at benytte de øvre MSY intervaller for sunde bestande, så længe det i den videnskabelige

rådgivning anses for nødvendigt for at nå målene i den flerårige plan, navnlig for blandet fiskeri. For

bestande, hvor der i rådgivningen blev anbefalet nulfangst, eller hvor biomassen er reduceret så meget,

at bestandene ligger under en sikker grænseværdi, vil Kommissionen foreslå afhjælpende

foranstaltninger som skitseret i hver af de flerårige planer for at genopbygge bestandene.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-

slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be-

varing af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes

metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse

af de levende marine ressourcer i Østersøen. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvalt-

ning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland

(brisling, torsk, sild og laks) også for 2025 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen redu-

cerer, hvor det er relevant, i forslaget til fiskerimuligheder for de teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

Torsk i vestlig og østlig Østersø

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for

de to forvaltningsområder i Østersøen, idet østtorsk forekommer i et forholdsvis stort omfang i den vest-

lige Østersø. Det er antagelser om, at vesttorsk også forekommer i den østlige Østersø. I rådgivningen

indgår data fra det rekreative fiskeri efter torsk. Rådgivningen for både østtorsk og vesttorsk er baseret

på en forsigtighedstilgang.

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

For torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommissionen en bifangstkvote for

det kommercielle fiskeri på 93 tons, svarende til en reduktion på 73 pct. i forhold til sidste år. Kommis-

sionen anfører, at ICES ikke er i stand til at kvantificere omfanget af uundgåelige bifangster. De 93 tons

svarer ifølge Kommissionen til de indrapporterede landinger af torsk fra det vestlige forvaltningsområde

i 2023. Kommissionen henviser til uundgåelige bifangster særligt i fladfiskfiskeriet og ønsket om at opnå

balance mellem at undgå at stoppe dette fiskeri og at minimere omfanget af bifangster af vestlig torsk.

Direkte fiskeri efter torsk i vestlig Østersø har været forbudt siden 2022. Det vil dog fortsat være tilladt

at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området.

Lukkeperioden i ICES underområde 22 og 23, hvor der er forbud mod at fiske med alle typer redskaber,

er uændret og vil gælde fra den 15. januar til den 31. marts 2025. I lukkeperioden foreslås det som hidtil,

at det vil være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber på dybder indtil 20

meter, og med muslingeskrabere i ICES underområde 22 på dybder indtil 20 meter, ligesom det vil være

tilladt at gennemføre fiskeri til videnskabelige formål.

I ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm) vil lukkeperioden

gælde fra den 15. maj til den 15. august 2025. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med

passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindreend 20 meter. Det vil også være tilladt at fiske

efter pelagiske bestande til direkte konsum på vanddybder under 40 meter, med redskaber med en ma-

skestørrelse på højest 45 mm, hvis landingerne sorteres. Fiskeri til videnskabelige formål kan ligeledes

gennemføres i lukkeperioden.

For det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommis-

sionen at opretholde helårsforbuddet for 2025.

For torsk i den østlige Østersø (ICES underområde 25-32) foreslår Kommissionen en bifangstkvote for

det kommercielle fiskeri på 191 tons, svarende til en reduktion på 68 pct. i forhold til sidste år. Kommis-

sionen anfører, at ICES ikke er i stand til at kvantificere omfanget af uundgåelige bifangster. De 191 tons

svarer ifølge Kommissionen til de indrapporterede landinger af torsk fra det østlige forvaltningsområde

i 2023. Direkte fiskeri på denne bestand har ikke været tilladt siden juli 2019. Kommissionen henviser

til, at de seneste års supplerende foranstaltninger, herunder forbud mod rekreativt fiskeri og lukning af

gydeområder, endnu ikke har resulteret i en forbedret bestandssituation.

Kommissionen foreslår at opretholde lukkeperioden i den østlige Østersø (ICES underområde 25 og 26)

fra 1. maj til den 31. august 2025. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med passive redska-

ber på dybder indtil 20 meter. Fartøjer, der fisker efter pelagiske bestande til direkte konsum, må i luk-

keperioden i underområde 25 fiske, hvis der anvendes redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm

på dybder indtil 50 meter, og landingerne sorteres. Fiskeri til videnskabelige formål kan ligeledes gen-

nemføres i lukkeperioden.

Vestsild og centralsild

Kommissionen foreslår en bifangstkvote for sild i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) på

394 tons, svarende til en reduktion på 50 pct. i forhold til 2024. Kommissionen anfører, at ICES ikke

hidtil har været i stand til at kvantificere omfanget af bifangsterne af bestanden, men der er bifangster

af vestsild i fiskeri efter brisling. Kommissionen foreslår, at fastsætte bifangstkvoten med henvisning til

artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan, således at det sikres, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for,

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

at bestandens gydebiomasse falder til et punkt under grænsereferencepunktet for bestandens gydebio-

masse (B

lim

)

. Direkte fiskeri efter bestanden har været forbudt siden 2022, dog med en undtagelse for

fartøjer under 12 m, som fisker med med passive redskaber. Kommissionen foreslår imidlertid denne

undtagelse ophævet. Det vil fortsat være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området.

Kommissionen foreslår en kvote for central sild (ICES underområde 25-27, 28.2, 29 og 32) på 83.881

tons, svarende til en stigning på 108 pct. i forhold til 2024. Kommissionen henviser imidlertid til, at

ICES’ prognose for bestanden baseres på usikre og optimistiske rekrutteringsskøn, hvorfor Kommissio-

nen foreslår en forsigtig tilgang ved kvotefastsættelsen i forhold til rådgivningen. Kommissionen foreslår

at fjerne lukkeperioderne for gydesild ved fiskeri efter pelagiske arter med pelagisk trawl, som blev in-

troduceret for 2024.

Brisling

Kommissionen foreslår en kvote for brisling i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 117.070 tons,

svarende til en reduktion på 42 pct. i forhold til 2024. Kommissionen henviser til

usikkerheden i ICES’

rådgivning, og at rekrutteringsskønnet kan være for optimistisk. Kommissionen foreslår en kvotefast-

sættelse i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan, således at det sikres, at der er

mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at bestandens gydebiomasse falder til et punkt under grænserefe-

rencepunktet for bestandens gydebiomasse (B

lim

Rødspætte

Kommissionen foreslår en kvote for rødspætte i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 11.313 tons

(uændret i forhold til 2024). Kvoten er en kombination af MSY-rådgivning for bestanden i underområde

21-23 og underområde 24-32. Begge bestande har en god bestandssituation. Kommissionen bemærker,

at der bør tages hensyn til samspillet mellem fiskearterne og fremhæver specifikt, at torsk er en uund-

gåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte.

Laks og havørred

ICES’ rådgivning for laks i Østersøens hovedbassin (underområde 22-31)

for 2025 følger samme tilgang

som i de foregående år. ICES har siden 2022 anført, at alt kommercielt og rekreativt fiskeri efter laks

bør ophøre i Østersøens hovedbassin, med undtagelse for et begrænset direkte fiskeri i visse nordlige

kystområder under laksens sommervandring. ICES anfører samtidig, at hvis der implementeres områ-

debaseret forvaltning begrænset til kystfiskeri i Ålandshavet (ICES underområde 29N) og i Den Botniske

Bugt (ICES underområde 31), vil fangst på maksimalt 40.000 stk. laks kunne være muligt. Kommissio-

nens foreslår for 2025 fiskerimuligheder på 34.787 stk., svarende til en reduktion på 36 pct. i forhold til

2024. Der vil være forbud mod direkte fiskeri efter laks, undtagen i kystnære områder i den Botniske

Bugt og i Ålandshavet mellem 1. maj og 31. august. Kommissionen foreslår samtidig, at bibeholde de

nuværende afhjælpende foranstaltninger samt den begrænsede fleksibilitet af fiskerimulighederne for

laks mellem Østersøen hovedbassin (område 22-31) og den Finske Golf (område 32).

For det rekreative fiskeri efter laks i Østersøen, foreslår Kommissionen, som noget nyt, et fuldstændigt

forbud undtagen i kystnære områder i den Botniske Bugt og i Ålandshavet mellem 1. maj og 31. august.

Kommissionen foreslår i 2025 at opretholde forbuddet mod fiskeri efter havørred i hele Østersøen uden

for fire sømil målt fra basislinjen.

lim:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes der

grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2025 er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan for torsk, sild og

brisling i Østersøen, som blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for

fiskeridødelighed (F

MSY

) samt om værdier for gydebiomasse (SSB) for de relevante arter, idet der dog

ikke er en MSY rådgivning for alle bestande. Værdierne er bestemmende for fastsættelse af fiskerimu-

ligheder.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2025 for

de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2024.

Art (Om-

råde)

Rådgivning fra ICES for 2025

EU-TAC 2024

i tons

(laks i stk.)

Kommissio-

nens

forslag

2025 i tons

(laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2024

394 (-50 pct.)

(kun til bifangst)

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29 og

32)

Torsk i den

østlige

Østersø

(25-32)

Torsk i den

vestlige

Rådgivning: Nul-fangst (samme rådgivning som for

2024).

MSY-rådgivning. Anbefaling om nul-fangst sker for sy-

vende år i træk. Rekruttering mellem 2021-23 var den

laveste siden tidsseriens start i 1991, men er for 2024

anslået til at være en anelse højere. Gydebiomassen er

under grænseværdien, B

lim

. Fiskeridødelighedener hi-

storisk lav og under F

MSY

Bestanden deles traditionelt mellem Skagerrak/ Katte-

gat og område 22-24.

Rådgivning: Fangst mellem 95.340 tons og 125.344 tons

inkl. andelen til Rusland +139 pct. i forhold til rådgiv-

ning for 2024).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige forvalt-

ningsplan. Gydebiomassen er under grænseværdien,

MSY niveau men over B

lim

. Den øgede fangstrådgivning

skyldes kombinationen af en stigning af gydebiomassen

og en opskaleret bestandsstørrelse siden 2022. I sidste

års rådgivning var 2022 årgangen underestimeret.

Ingen information om russiske fangster for 2022 eller

2023 er officielt rapporteret til ICES. Derfor er den rus-

siske fangstmængde for 2022 og 2023 inkluderet base-

ret på offentlig tilgængelig information. Der var ikke no-

gen biologisk information om fangstsammensætningen

tilgængelig for ICES. Det anslås, at russiske fangster ud-

gør omkring 25 pct. af de samlede fangster.

Rådgivning: Nul-fangst på østbestanden til både det

kommercielle og det rekreative fiskeri (samme rådgiv-

ning som for 2024).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincippet. Anbe-

falingen er for sjette år i træk en nul-fangst. Bestanden

er fortsat under grænseværdien for bestanden (B

lim

). Gy-

debiomassen og rekrutteringen er fortsat på et rekord

lavt niveau. ICES vurderer, at selv et nulfiskeri ikke kan

bringe bestanden over B

lim

i den nærmeste fremtid.

I de senere år vurderes det, at Rusland har stået for ho-

vedparten (ca. 80 pct.) af fiskeriet på øst torsken, det

medfører en stigende usikkerhed i bestandsvurderingen

da Rusland ikke længere afleverer data til ICES.

Rådgivning: 24 tons på vestbestanden til både det kom-

mercielle og det rekreative fiskeri (samme rådgivning

som for 2024).

788 (kun til bi-

fangst)

14 pct.

40.368

83.881 (+108 pct.)

2,2 pct.

595 (kun til bi-

fangst)

191 (-68 pct.) (kun

til bifangst)

22,9 pct.

340 (kun til bi-

fangst)

93 (-73 pct.) (kun

til bifangst)

43,6 pct.

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

Art (Om-

råde)

Rådgivning fra ICES for 2025

EU-TAC 2024

i tons

(laks i stk.)

Kommissio-

nens

forslag

2025 i tons

(laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2024

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Østersø

(22-24)

Rødspætte

(22-32)

Laks (22-

31) (stk.)

Brisling

(22-32)

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincippet. Be-

standen har været under grænseværdien for bestanden

lim

) de meste af de sidste 15 år og var på historisk lavt

niveau i 2022. Der vurderes at være en stigning i rekrut-

teringen i 2023. Der er dog stor usikkerhed og risici

knyttet til bestandsvurderingen, særligt ukendte døde-

lighedsfaktorer.

Rådgivning: Fangst i Østersøen på 20.079 tons (+12 pct.

i forhold til rådgivning for 2024).

MSY-tilgang for område 21-23 og for område 24-32.

Begge bestande er robuste med høj rekruttering. Fiske-

ridødeligheden er i begge områder historisk lav.

Rådgivning: Nul-fangst for både kommercielt og rekre-

ativt fiskeri, hvor de forskellige bestande blander sig

(samme rådgivning som for 2024).

MSY-tilgang. ICES anfører, at hvis der implementeres

områdebaseret forvaltning begrænset til kystfiskeri i

Ålandshavet og i Den Botniske Bugt (område 29N-31),

vil fangst på maksimalt 40.000 stk. laks kunne være

muligt i gydevandringen mellem den 1. maj og den 31.

august 2025 i Ålandshavet og i Den Botniske Bugt. Råd-

givningen skal sikre, at der ikke fanges laks i havet fra

floder med dårlig bestandsstatus.

Rådgivning: Fangst mellem 130.195 og 169.131 tons

inkl. andelen til Rusland (-32 pct. i forhold til rådgivnin-

gen for 2024).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige forvalt-

ningsplan og MSY. En kvote på F

MSY

niveau vil give en

kvote til EU på 164.947 tons. Gydebiomassen ligger over

MSY-niveauet. Fiskeridødeligheden ligger over F

MSY.

Rekrutteringen i 2024 anslås at være lav.

11.313

11.313 (o pct.)

71,6 pct.

53.967 (kun bi-

fangst og di-

rekte fangst i

kystfiskeri

Den Botniske

Bugt)

34.787 (-36 pct.)

(kun bifangst og

direkte fangst i

kystfiskeri

Ålandshavet og i

Den

Botniske

Bugt)

20,7 pct.

201.000

117.070 (-42 pct.)

9,8 pct.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke an-

vender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til ikke at anvende grundforordnin-

gens mulighed for år-til-år fleksibilitet i 2025 for torsk i både den vestlige og den østlige del, sild i den

vestlige del af Østersøen samt laks i lyset af bestandssituationen. Sidstnævnte forordning indeholder

tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på en målart med op

til 9 pct. af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat forslag til TAC. ICES rådgivning offent-

liggøres den 11.

oktober 2024. TAC’en fastsættes for perioden 1. november 2024 til 31. oktober 2025.

Bestanden er delt med UK, og hovedparten af sperling fiskes i britiske farvande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Fiskeriet i Østersøen er samlet set generelt på et lavt niveau.

Kommissionen anfører som baggrund for fastsættelse af bifangstkvoter for vestsild, vesttorsk, østtorsk

og laks, at på grundlag af data fra Det europæiske markedsobservatorium for fiskeri- og akvakulturpro-

dukter (EUMOFA) anslås værdien ved første salg af rødspætte- og brislingefiskeri, der må fanges inden

for rammerne af de foreslåede TAC’er, og som forventes at blive

fanget i det relevante respektive område

til henholdsvis 19,9 mio. euro (ca. 148 mio. kr.) og 0,4 mio. euro (ca. 3 mio. kr.). Dertil kommer andre

fiskerier, navnlig kystfiskeri af mindre omfang efter arter, der ikke forvaltes af en TAC.

For Danmark vil de forventede foreslåede kvotereduktioner for 2025 kunne have negative økonomiske

konsekvenser for de berørte fiskere.

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af kvoteudnyttelsen for de enkelte bestande. Konsekvenserne

for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkost-

ninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også af-

ledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige følgeerhverv og lo-

kalsamfundene.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og Sammenslut-

ningen af Indregistrerede Lystfiskefartøjer og Turbåde (SIL) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) undrer sig over Kommissionens forslag til

yderligere reduktion af kvoterne på torsk og sild i, særligt i lyset af, at ICES beskriver en positiv udvikling

for begge torskebestande og for den vestlige sild. DFPO er uforstående for Kommissionens argumenta-

tion for reduktionerne og anbefaler, at kvoterne for torsk og for sild i den vestlige Østersø bør fastsættes

på samme niveau som i 2024. DFPO bemærker yderligere, at der ses en tydelig bestandsfremgang for

torsk i den østlige del af Østersøen, og at referencepunktet for denne bestand bør justeres, da andre

faktorer gør sig gældende, end da det eksisterende referencepunkt blev sat.

DFPO argumenterer for en økosystembaseret tilgang til forvaltningen, som anerkender den nuværende

tilstand i Østersøen og ikke baseres på ønskede scenarier for bestandsudviklingen. De påpeger også be-

hovet for at adressere andre faktorer som rovdyr, forurening og klimaændringer, som påvirker fiskebe-

standenes udvikling. Samlet set udtrykker DFPO bekymring over Kommissionens tilgang til fiskerifor-

valtning i Østersøen og opfordrer til en mere nuanceret tilgang, der tager hensyn til den aktuelle tilstand

og videnskabelig rådgivning. De ønsker også at bevare erhvervets bæredygtighed og adgang til fiskeri-

ressourcerne.

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

For centralsild i Østersøen bemærker DFPO med tilfredshed, at ICES har erkendt, at sidste års lave råd-

givning skyldtes et for lavt estimat af biomassen. Man bemærker, at der i fiskeriforvaltningen er en ten-

dens til at være mere skeptisk for den biologiske rådgivning, hvis stigninger anbefales, fremfor når re-

duktioner anbefales. Den samme tendens kan anskues i Kommissionens forslag til rødspætte, hvor man

ignorerer anbefalingen om en kvotestigning og foreslår, at kvoten fastsættes på samme niveau som sid-

ste år.

I forhold til Kommissionens forslag om fortsat at holde områder lukket for at beskytte gydende fisk på-

peger DFPO, at der ikke findes videnskabelig dokumentation af, at sådanne lukninger har målbar effekt

på rekrutteringen. Derimod har disse lukninger en negativ effekt på fiskernes muligheder for at fiske

dér, hvor de erfaringsmæssigt ved, at de kan forvente en bestemt blanding af arter i deres fangster.

Afslutningsvis skal DFPO bemærke, at fiskerne fortsat føler sig svigtet ved at blive frataget muligheden

for at fiske laks i det åbne farvand og ønsker, at der arbejdes for, at dette fiskeri kan genoptages. DFPO

understreger desuden, at kvotefastsættelsen bør suppleres med oplægningsstøtte, indtil forholdene er

forbedret.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) anbefaler en uændret TAC på 788 tons for vestsild

i 2025 i forhold til 2024 for at støtte den eksisterende flåde. De påpeger behovet for en mere nuanceret

forståelse af sildebestande og opfordrer til yderligere forskning for at styrke den videnskabelige rådgiv-

ning. Det anbefales ligeledes, at der arbejdes for en aftale om en langsigtet forvaltningsplan for vestsild

med Norge. DPPO anbefaler, at kvoten for central sild fastsættes efter FMSY. Dette skal ses i lyset af den

positive bestandsudvikling. Det bemærkes samtidig, at de store spring i rådgivningen fra år til år vidner

om, at der er behov for at genbesøge den benyttede metode. Det er ifølge organisationen ligeledes posi-

tivt, at Kommissionen har ophævet de lukkede områder.

DPPO bemærker, at brisling er en af de bestande i Østersøen, der har det godt. De anbefaler, at kvoten

fastsættes efter FMSY, idet der ikke ses nogen grund til ikke at følge den videnskabelige rådgivning for

en bestand i god stand. I forhold til tidligere fremsatte argumenter for en lav brislingekvote af hensyn

til central sild anfører DPPO, at der hvert år er landinger af brisling med ned til 1 pct. iblanding af sild,

som eksempler på, at rederierne er gået efter rent brislingefiskeri.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) anbefaler, at man finder inspi-

ration fra Sverige, som har reserveret fiskeriet efter konsum-arter til det skånsomme fiskeri, ved at man

på EU-plan beslutter, at fiskeriet på de pågældende arter kun må udføres med skånsomme redskaber.

Organisationen påpeger, at det skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø er økonomisk betydningsfuldt,

selektivt og har minimal påvirkning af bundmiljøet. Dette fiskeri resulterer i højere kilopris og større

økonomisk gevinst for lokale samfund i de indre danske farvande. FSK-PO støtter desuden fuldt ud luk-

keperioderne (med undtagelserne for de skånsomme kystfiskere under 12 meter) for at beskytte de yng-

lende torsk. FSK-PO foreslår for torsk i vestlig Østersø en bifangstkvote på 340 tons. For rødspætte

foreslås en kvote på maksimalt 11.313 tons. Endelig for vestsild anbefales en kvote på 788 tons.

Marine Ingredients Denmark (MID) påpeger betydningen af Østersøens fiskeri som et særdeles vigtigt

råvaregrundlag for fiskeforarbejdningsvirksomhederne. De foreslåede kvotereduktioner vil få negative

konsekvenser for de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter. Det anføres, at fisk fra Østersøen

–

i form

af både direkte landinger og afskær fra fisk forarbejdet til direkte konsum

–

udgør ca. 20 pct. af råvare-

grundlaget for den danske produktion af fiskemel og fiskeolie og repræsenterer således en årlig eksport-

værdi på 900 mio. kr. MID udtrykker bekymring for de økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

af den foreslåede 50 pct.’s reduktion

af TAC for vestsild. Det anføres, at udgangspunktet for fastsættelse

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

af TAC og kvoter altid bør være den videnskabelige rådgivning fra ICES, og ikke antagelser fra Kommis-

sionen om ikke-dokumenterede sammenhænge i fiskerier og økosystemer. MID foreslår, at rådgivnin-

gen følges og foreslår med udgangspunkt heri, at TAC for sild i Den Botniske Bugt fastsættes til 74.515

tons og TAC for centralsild fastsættes til 125.344 tons. Endelig foreslås det, at TAC for brisling fastsættes

til 169.131 tons,

dvs. det øvre niveau i ICES’ rådgivning.

Særligt for brisling bemærker MID, at brisling

fra Østersøen udgør ca. 15 pct. af råvarerne hos de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter og er en

særdeles vigtig fiskebestand for MID. Brislingebestanden er i god tilstand, og en begrænsning af fiskeriet

efter brisling bør ifølge MID ikke kunne foretages på baggrund af ikke-dokumenterede eller videnska-

beligt beviste hensyn til andre bestande. MID pointerer afslutningsvist, at fiskemel og fiskeolie er yderst

vigtige ingredienser i produktionen af opdrætsfisk på grund det høje indhold af omega 3 fedtsyrer og

sunde proteiner. MID fremhæver sit engagement i at producere sikre og pålidelige produkter samtidig

med, at de bidrager til at reducere forurening i Østersøen, idet der henvises til, at dioxin fjernes i pro-

duktionen af fiskemel og fiskeolie ved hjælp af aktivt kul.

Tænketanken Hav opfordrer til, at man følger den videnskabelige rådgivning under forhandlingerne af

de årlige fiskekvoter. Det anbefales i den forbindelse at fastsætte et miljømål under Danmarks Havstra-

tegi, der angiver, at Danmark altid vil følge dette princip. Der bør ligeledes arbejdes aktivt for at sikre,

at dette sker i hele EU. Tænketanken Hav finder, at det ikke altid har været tilfældet, da fiskekvoterne

for tidligere år, heriblandt for året 2024, skulle forhandles. Her forhandlede man på flere fiskebestande

langt højere kvoter hjem til Danmark, end den videnskabelige rådgivning anbefalede. Det finder Tæn-

ketanken Hav er et problem, da den videnskabelige rådgivning i forvejen foreslår kvoter med målsæt-

ningen om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Derfor er der ikke yderligere plads til at overskride

denne rådgivning. Vurderinger af bestande og fiskeriindsats konkluderer, at fiskeriindsatsen fortsat i

mange tilfælde overstiger det maksimale bæredygtige udbytte for adskillige fiskearter. Moderate til høje

niveauer af overfiskeri kan reducere landingerne og potentielt bringe bestandene i fare. De danske lan-

dinger er i øjeblikket på det laveste niveau i over 60 år. Tænketanken Hav understreger, at man er for-

pligtet til hele tiden at arbejde for en forbedring af havmiljøet og havets biodiversitet, indtil der er opnået

en god miljøtilstand.

WWF Verdensnaturfonden

har sammen med en række NGO’er udarbejdet fælles anbefalinger for fiske-

rimulighederne for Østersøen for 2025. For vestlig og østlig torsk foreslås en 0 kvote. For vestsild fore-

slås en 0 kvote, mens det for centralsild anbefales, at fiskeripresset minimeres. For sild i Riga-bugten

foreslås det at fastsætte TAC på højest 32.796 tons, mens det for brisling anbefales at sætte kvoten lavere

end den laveste mængde i FMSY-intervallet (FMSY

lower)

med henvisning til blanding med sildebestande.

For rødspætte mener WWF, at kvoten skal sættes et godt stykke under rådgivningen for at beskytte og

genoprette torskebestanden. For laks i Østersøens hovedbassin vil man komme med en anbefaling se-

nere. For laks fra den Finske Bugt anbefales at følge ICES rådgivningen, maksimalt 8.118 stk.

Danmarks Sportsfiskerforbund anerkender vurderingen af, at torsken er meget presset i Østersøen, For-

eningen støtter således forslaget om et stop for hjemtagelse af torsk i hele Østersøen i det rekreative

fiskeri, idet der dog opfordres til at inkludere regler, der tillader hjemtagelse af en torsk pr. dag pr. re-

kreativ fisker uden for gydeperioden i ICES-område 23 (Øresund) med henvisning til torskens bedre

stand dér. Foreningen argumenterer for et højere mindstemål for torsk på 45 cm i lystfiskeri og påpeger

behovet for at tage hensyn til økosystemet og byttedyrene, som f.eks. torsk, laks og havørred er af-

hængige af. Desuden argumenterer foreningen for en forvaltning af prædatorer, herunder særligt skar-

ven.

For laks anerkender foreningen behovet for en restriktiv tilgang til forvaltningen af laks. Foreningen

mener dog, at forslaget om et totalt stop for lystfiskeri er uproportionalt. Foreningen påpeger, at be-

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

grænsningerne af lystfiskeriet har haft betydelige negative økonomiske konsekvenser. Foreningen hen-

viser desuden til, at det tyske sportsfiskerforbund har estimeret, hvor meget trollingfiskeriet i den cen-

trale del af Østersøen påvirker de sårbare bestande i Østersøen. Foreningen anbefaler således en mere

fair regulering, der tillader hjemtagelse af en laks pr. dag pr. fisker

–

med eller uden fedtfinne

–

i den

centrale og vestlige del af Østersøen. Ligesom for torsk, påpeger foreningen risikoen for skarvprædation

og opfordrer til at inddrage dette i forvaltningen.

Dansk Lystfiskeri udtrykker bekymring for den pressede situation for torsk og laks i dele af Østersøen

og de økonomiske konsekvenser, som de nuværende restriktioner pålægger lystfiskerbranchen. Dansk

Lystfiskeri støtter et fortsat forbud mod målrettet fiskeri efter gydende torsk om vinteren, selvom dette

har haft store økonomiske konsekvenser for deres erhverv. Foreningen påpeger, at turbådene i Øresund

er halveret i antal siden indførslen af de nuværende restriktioner. Der opfordres til en differentieret plan

for Øresund, hvor torskebestanden trives, og der anbefales en bag limit på tre torsk pr. dag i dette om-

råde. Samtidig ønsker foreningen et højere mindstemål for torsk, f.eks. 50 centimeter. Dansk Lystfiskeri

appellerer til kompensationsmuligheder for de erhvervsdrivende. Dansk Lystfiskeri bakker op om et

fuldt stop for hjemtagelse i resten af Østersøen. Foreningen efterspørger også et større fokus på præda-

tionsspørgsmålet vedrørende sæl og skarv. Dansk Lystfiskeri mener, at Kommissionens tilgang til laks

er for restriktiv og påpeger de desperate økonomiske konsekvenser for branchen, herunder lukkede virk-

somheder og turisttab. Dansk Lystfiskeri understreger, at Kommissionens forslag om forbud mod lyst-

fiskeriet efter laks i 2025 er fornuftsstridigt og ikke vil bidrage til at forbedre laksens situation, men

udelukkende vil have negative konsekvenser for småbådsfiskeriet og lokalsamfund, herunder særligt på

Bornholm. Dansk Lystfiskeri ønsker en mere fair regulering, der anerkender værdien af trollingfiskeriet

efter laks og ønsker mulighed for at hjemtage to laks pr. fisker pr. dag, med eller uden fedtfinne.

Destination Bornholm anerkender behovet for at beskytte forholdene for pressede fiskebestande. De

understreger vigtigheden af turismen for Bornholm, herunder særligt den sæsonforlængende turisme,

der muliggøres igennem lystfiskeriet, hvilket bidrager til den lokale udvikling. Et forbud mod trollingfi-

skeriet efter laks vil således ifølge foreningen betyde et stort økonomisk tab for det bornholmske turis-

meerhverv. Destination Bornholm støtter Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar og ønsker lige-

ledes at lystfiskere må hjemtage én laks pr. dag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober

2024. I det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne omkring Østersøen (BALTFISH)

arbejdes

der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for

2025.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser særligt med

bekymring på den fortsatte negative bestandssituation for torsk både i den vestlige og i den østlige

Østersø, for sild i den vestlige Østersø og for laks i hele Østersøen.

Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne i Østersøen bør fastsættes på grundlag

af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

BALTFISH

er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALTFISH

Forum, hvor Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Kom-

missionen deltager ud over de berørte medlemsstater. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level Group,

hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.

kom (2024) 0386 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Østersøen 2025

Regeringen finder det vigtigt, at der for bestande med bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader

fortsat fiskeri på andre bestande.

Regeringen støtter fastsættelse af restriktioner for det rekreative fiskeri for bestande, som er i meget

dårlig tilstand. Regeringen kan således også i lyset af den alvorlige situation for torsk i Østersøen støtte,

at forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk videreføres i 2025. Regeringen kan ligeledes acceptere, at

der ikke kan finde rekreativt fiskeri efter laks sted i 2025.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Derudover finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for sperling i Nordsøen og

Skagerrak fra 1. november 2024 under hensyntagen til den biologiske rådgivning.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for lodde, når et eventuelt til-

bud fra Grønland foreligger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.