Den 26. september 2024
FVM 381
GRUNDNOTAT TIL FOKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 af fi-
skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
og om ændring af forordning (EU) 2024/257 for så vidt angår visse fiskerimulig-
heder i andre farvande
KOM (2024) 386
Resumé
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for
de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC
1
/kvoter
2
for 2025. Kommissionens forslag
indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen. Kommissionen foreslår, at torsk i
østlig og vestlig Østersø samt vestsild og laks fortsat kun kan fanges som bifangst, og at bifangstkvo-
terne for disse skal reduceres. Ligeledes foreslås det, at kvoten for brisling reduceres. Til gengæld for-
slås en stigning for kvoten for centralsild. For rødspætte foreslår Kommissionen en uændret kvote.
Forslag til lukkeperioder i torskens gydeperioder er uændrede i forhold til 2024 i både den vestlige og
østlige del af Østersøen. I den vestlige Østersø vil der i ICES underområde 22 og 23 være lukket for
fiskeri med alle typer redskaber fra den 15. januar til 31. marts, og i underområde 24 fra 15. maj til 15.
august. I den østlige Østersø i ICES underområde 25 og 26 vil der være lukket for fiskeri med alle typer
redskaber fra den 1. maj til 31. august. Der vil dog være visse begrænsede undtagelser til at kunne fiske
i lukkeperioderne. Der foreslås som noget nyt totalt forbud mod rekreativt fiskeri efter laks i Østersøen
i 2025, med en undtagelse for kystnære områder i den Botniske Bugt i laksens sommervandring. Sam-
tidig foreslås det at videreføre det nuværende forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i Østersøen.
Forslaget skønnes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de forven-
tede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark
og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Regeringen finder
som et generelt princip, at fiskerimulighederne i Østersøen bør fastsættes på grundlag af forvaltnings-
planer, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i
henhold til den fælles fiskeripolitik.
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat
har af den samlede EU mængde.
1
2