Folketingets Europaudvalg
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 9489
31. januar 2024
Folketingets Europaudvalg har i brev af 4. januar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 til C (2023) 0019 Annullationssøgsmål Danmark mod Rådet og Europa-Parla-
mentet vedr. mindstelønsdirektivet, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren
bedes oplyse, om danske europaparlamentarikere har adgang til den
udtalelse, Europa-Parlamentet har afgivet i forbindelse med det verserende annulla-
tionssøgsmål om mindstelønsdirektivet.”
Svar:
Jeg har indhentet følgende svar fra Udenrigsministeriet, som jeg kan henholde mig
til:
”Spørgsmålet
forstås sådan, at spørgeren ønsker oplyst, om danske europaparla-
mentarikere har adgang til Europa-Parlamentets processkrifter, som er indgivet til
EU-Domstolen i sag C-19/23, Kongeriget Danmark mod Europa-Parlamentet og
Rådet for Den Europæiske Union om mindstelønsdirektivet.
De pågældende skrifter er udarbejdet af Europa-Parlamentet. Regeringen er ikke
bekendt med parlamentets interne processer for håndtering af dokumenter og hen-
viser til Europa-Parlamentet for spørgsmål vedrørende dette.”
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister