Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0062
Offentligt
2676090_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Marianne Bigum (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 2456
15. marts 2023
Folketingets Europaudvalg har i brev af 8. marts 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 til KOM (2023) 0062 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsal-
der, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum
(SF).
Spørgsmål nr. 3:
”EU-Kommissionen
har netop lanceret en høring vedrørende det i fjerde kvartal
planlagte udspil til en ”EU-talentpulje”, hvori relevante interessenter skal forholde
sig til 4 forskellige løsningsmodeller (med frist den 15. marts). Herunder er det mu-
ligt for medlemsstater at indsende høringssvar. Påtænker regeringen at indsende et
høringssvar til EU-Kommissionen vedrørende dette? Og hvad vil regeringen vægte
i denne forbindelse?”
Svar:
Svaret er udarbejdet i samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Regeringen har ikke udarbejdet høringssvar, da forslag om lettere adgang for kvali-
ficeret arbejdskraft fra tredjelande umiddelbart vil være omfattet af det danske rets-
forbehold. Det fremgår af høringsdokumentet, at retsgrundlaget for initiativet vil
være bestemmelserne om den fælles indvandringspolitik i artikel 79, stk. 2, litra a),
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med
artikel 79, stk. 1, i TEUF.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister