Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
22. november 2023
2023-5026
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 7. november 2023 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende KOM (2023) 0127 – Europa-Kommissio-
nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om køre-
kort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr.
383/2012, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 5:
Ministeren bedes oversende data om ældre udgør en større fare i
trafikken end andre grupper af trafikanter og forholde sig til, om
den foreliggende data kan retfærdiggøre de varighedsbegrænsnin-
ger, som fremgår af direktivforslaget.
Svar:
Transportministeriet har bedt Vejdirektoratet og efterfølgende
DTU oplyse ministeriet om udviklingen i ældres ulykker, siden
man i Danmark i 2017 afskaffede den forkortede gyldighedstid for
ældre over 75 og det obligatoriske lægetjek i forbindelse med forny-
else af kørekort for denne aldersgruppe.
Vejdirektoratets og DTU’s notater er vedlagt til udvalgets oriente-
ring. Det skal bemærkes, at de samtidig er sendt til Folketingets
Transportudvalg.
Nedenfor er anført de væsentligste konklusioner:
Af Vejdirektoratets notat fremgår, at der over en tiårig periode (fra
2013-2022) har været en stigning i ældres personskadeulykker
sammenlignet med alle personskadeulykker. Stigningen ses især i
2016-2017, altså før lovændringen, og i 2022.