Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0127
Offentligt
2785709_0001.png
Notat
Til
Vedr.
Fra
Transportministeriet, att. Sine Westergaard Lex
Udviklingen i ældres trafikarbejde og transportvaner
Mette Møller, Hjalmar Christiansen og Ninette Pilegaard, DTU Manage-
ment, Transport Divisionen
Udviklingen i ældres (>74 år) trafikarbejde og evt. ændrede
trafikvaner
Indledning
Transportministeriet har bedt DTU om at levere input om udviklingen i ældres (>74
år) trafikarbejde og trafikvaner, for perioden 2016-2022, der kan have betydning for
udviklingen i ulykkestallene for samme gruppe. Udviklingen i ulykkestallene for æl-
dre bilister er beskrevet i notatet ”Notat om ulykker med ældre bilister”, Vejdirekto-
ratet 2023. Baggrunden er, at det obligatoriske lægecheck for ældre bilister bort-
faldt i 2017.
I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af udviklingen i ældres trafikarbejde
og trafikvaner baseret på udtræk fra Transportvaneundersøgelsen. Udviklingen i
ældres trafikarbejde og trafikvaner sammenholdes med de ulykkestal, der fremgår
af Vejdirektoratets notat ”Notat om ulykker med ældre bilister.
2. oktober 2023
mette
Udviklingen i trafikarbejde og trafikvaner for ældre (>74 år)
Transportvaneundersøgelsen blev i 2016 omlagt til at omfatte befolkningen over 6
år, hvor den tidligere omfattede de 10-84-årige. Det er derfor muligt at danne tal for
de 75-84-årige før 2016, men kun med forbehold (da der er få observationer).
Nedenstående tabel 1 viser trafikarbejdet for førere over 74 år med person og va-
rebiler i Danmark, iflg Transportvaneundersøgelsen, siden 2016:
CVR-nr. DK 30 06 09 46
DTU Management
Institut for Teknologi, Ledelse og
Økonomi
Bygning 358
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 25 48 00
Dir. 45 25 65 37
[email protected]
www.man.dtu.dk
 kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785709_0002.png
Tabel 1: Udviklingen i trafikarbejdet for ældre (> 74 år)
År
Mio køretøjskm
2016
1221
2017
2116
2018
1435
2019
2122
2020
1797
2021
2218
2022
1628
N
454
613
633
737
796
839
1003
I Tabel 1 angiver midterste kolonne, (Mio. køretøjskm), det beregnede trafikarbejde
med førere over 74 år, som mio køretøjskm per år.
Sidste kolonne, (N), angiver antal underliggende observationer (delture). Pga. det
begrænsede antal observationer kan de anførte estimater per år kun anvendes
med forbehold. Det bemærkes også, at der er store udsving mellem årene. Disse
udsving kan bla. forklares med det begrænsede antal observationer, da et begræn-
set antal observationer medfører en væsentlig usikkerhed på de anførte estimater.
Som alternativ kan man anvende de glidende gennemsnit af 3 år. Dette giver en
større statistisk sikkerhed. De glidende gennemsnit angives herunder i Tabel 2:
Tabel 2: Udviklingen i trafikarbejde for ældre (> 74 år), glidende gennemsnit
mio. køretøjskm
2016-2018
1591
2017-2019
2018-2020
2019-2021
2020-2022
1891
1785
2046
1881
Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene skal tolkes i lyset af Corona-krisen
2020-2021, som generelt havde stor indflydelse på danskernes trafikarbejde og
transportadfærd. Som det fremgår af Tabel 2, ser det dog ud til, at Corona-krisen
kun havde en beskeden indflydelse på de ældres samlede kørsel pr. år. Dette kan
skyldes, at ældre typisk kun i begrænset omfang var påvirkede af lukkede skoler
og arbejdspladser, med dermed følgende mindre trafikarbejde, og at ældre måske i
højere grad tilvalgte bilen for at undgå den kollektive transport. Dertil kommer, at
størstedelen af ældres transport generelt er fritidsture, som ikke fik en entydig ef-
fekt af Coronakrisen.
Ser man bort fra Corona-årene ses således en stigning i ældres trafikarbejde.
Side 2 af 7
 kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785709_0003.png
Vi ser nu på, hvordan den relative udvikling i trafikarbejdet har været for de ældre
over 74 år. I nedenstående Figur 1 illustreres udviklingen i trafikarbejdet med ud-
gangspunkt i, at trafikarbejdet i år 2016 udgør indeks 100.
Relativ udviking i trafikarbejde
200
180
Relativ udvikling
160
140
120
100
80
60
2016
2017
>74 år
2018
2019
2020
2021
2022
>74 år glidende gennemsnit
Figur 1 Udviklingen i ældres trafikarbejde i perioden 2016-2022. 2016 udgør indeks
100. For det glidende gennemsnit udgør 2016-2018 indeks 100.
Sammenligning med udviklingen i trafikulykker
Det ses af ovenstående Figur 1, at der i perioden 2016-2022 er sket en stigning i
de ældres trafikarbejde. Stigningen i ældes trafikarbejde i bil er således større end
den stigning i befolkningen af ældre, der fremgår af Vejdirektoratets notat (”Notat
om ulykker med ældre bilister”).
For at foretage en sammenligning i udviklingen i trafikarbejdet med udviklingen i
ældres ulykker som opgjort i Vejdirektoratets notat, er det relevant at skelne mel-
lem udviklingen i materieskadeulykker og ulykker, der involverer personskadeulyk-
ker med ældre førere. Vi ser først på udviklingen i personskadeulykker.
Side 3 af 7
 kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785709_0004.png
Udviklingen i antal personskadeulykker, ældre
>74 år
300
250
antal ulykker
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
personskadeulykker
dræbte og tilskadekomne i alt
dræbte og tilskadekomne førere over 74 år
Figur 2. Udviklingen i personskadeulykker for ældre (> 74 år) i perioden 2013-2022
Ser man på udviklingen i personskadeulykker, såvel som på antal på dræbte og til-
skadekomne i ulykker med førere ældre end 74 år (opgjort fra Vejdirektoratets no-
tat) ses ikke umiddelbart nogen markant stigning i perioden 2016-2022 (jf. Figur 2).
Nu ser vi på den relative udvikling i forhold til 2016. Når man ser på udviklingen i
personskadeulykker i perioden 2016-2022 ses det, at der for personskadeulykker,
for dræbte og tilskadekomne og for dræbte og tilskadekomne førere over 74 år er
en forholdsvis flad udvikling i årene 2016-2022 dog med en stigning i 2022. Det er
imidlertid ikke muligt at afgøre, om stigningen i 2022 udgør en tendens eller er ud-
tryk for en tilfældig afvigelse.
Sammenholder man stigningen i de ældres trafikarbejde med stigningen i antallet
af personskadeulykker ses det, at udviklingen i trafikarbejdet i perioden 2016-2022
stiger mere end antallet af personskadeulykker ulykker (Figur 3).
Side 4 af 7
 kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785709_0005.png
Relativ udvikling i personskadeulykker og trafikarbejde,
ældre >74 år
200
180
Relativ udvikling
160
140
120
100
80
60
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
personskadeulykker
dræbte og tilskadekomne førere over 74 år
dræbte og tilskadekomne i alt
trafikarbejde
Figur 3 Relativ udvikling i personskadeulykker og trafikarbejde for ældre (> 74 år)
Nu ser vi på den relative udvikling i materielskadeulykker, personskadeulykker og
trafikarbejdet (jf. Figur 4). For udviklingen i materielskadeulykker, ses en væsentlig
højere stigning end stigningen i personskadeulykker. Stigningen i materielskade-
ulykker frem mod 2022 udgør 73,3% Denne stigning i materielskadeulykker er
større end stigningen i trafikarbejdet.
Relativ udvikling i trafikarbejde og trafikulykker
for ældre over 74 år
200,0
Relativ udvikling
180,0
160,0
140,0
120,0
100,0
80,0
60,0
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
personskadeulykke
materielskadeulykke
trafikarbejde
Side 5 af 7
 kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785709_0006.png
Figur 4 Relativ udvikling i trafikarbejde og trafikulykker for ældre over 74 år for peri-
oden 2016-2022.
Som beskrevet i Vejdirektoratets notat er der i perioden 2016-2022 imidlertid også
observeret en stigning i materielskadeulykker blandt alle førere (dvs. bilførere i alle
aldre). Denne stigning er dog noget lavere, end den stigning der ses for alders-
gruppen > 74 år.
I perioden 2016-2022 er der imidlertid ikke observeret en tilsvarende stigning i tra-
fikarbejdet blandt alle førere (jf. Figur 5). Dette kan formodentlig blandt andet for-
klares med Corona-krisen samt stigende energipriser. Stigningen i trafikarbejdet for
de ældre >74 år kan derfor være en medvirkende forklaring til det stigende andel
materielskader for førere i denne gruppe.
Relativ udvikling i trafikarbejde
Relativ udvikkling
210
160
110
60
2016
2017
2018
>74 år
2019
alle
2020
2021
2022
Figur 5 Udviklingen i trafikarbejdet for perioden 2016-2022
Opsummering
Baseret på en sammenligning af udviklingen i transportarbejdet og trafikulykker ser
det ud til, at der i perioden efter 2017, hvor det obligatoriske lægetjek for ældre bili-
ster bortfaldt, er sket en stigning i forekomsten af materielskadeulykker, men ikke i
forekomsten af personskadeulykker for ældre bilister >74 år.
For at komme tættere på en vurdering af, hvilken effekt fjernelse af det obligatori-
ske lægetjek for ældre bilister faktisk har for deres ulykkesinvolvering og trafiksik-
kerhed, er det dog nødvendigt at foretage en mere dybdegående analyse.
Side 6 af 7
 kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785709_0007.png
En mulighed kunne være at foretage en dybdeanalyse af de ulykker, ældre bilister
faktisk er involveret i. I den forbindelse er det fx relevant at sammenligne ældre bili-
sters trafikulykker før og efter fjernelsen af det obligatoriske lægetjek og at se på,
hvilke faktorer, der bidrog til at ulykkerne indtraf. Dette ville give et bedre grundlag
for at vurdere, hvilken betydning fjernelsen af det obligatoriske lægetjek eventuelt
har haft for de ulykker ældre bilister er involveret i og om det eventuelt kunne være
relevant at indføre andre former for tjek, eventuelt i en senere alder. Ifølge risiko-
rapporten fra 2018 er der en stigende risiko med alderen fra cirka 78 år
1
. Denne
stigende risiko slår dog kun begrænset igennem i ovenstående figurer, idet halvde-
len af trafikarbejdet for personer over 74 år udgøres af de 75-78-årige.
Endvidere vil det være relevant at følge udviklingen i de kommende år, fordi de før-
ste ældre, der har fået fornyet deres kørekort uden lægetjek som 70-årige, bliver
78 i de kommende år.
Det kunne desuden være relevant at foretage en analyse hvor der anvendes en
kohorte-tilgang, hvor der gennemføres en regression på ulykkesdata med en
dummy for, hvorvidt personen har kunnet forny kørekortet uden lægetjek. Dette
ville bidrage til indsigt i, hvorvidt udviklingen i ulykkestal sker blandt personer med
bestået lægetjek – eller uden lægetjek samt om ulykkesinvolverede ældre eventu-
elt er personer som kører alligevel uden kørekort.
1
”Risiko i Trafikken 2007-2016”, DTU 2018 figur 5 og 6.
Side 7 af 7