Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0127
Offentligt
2785710_0001.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
11. august 2023
Anders Møller Gaardbo
[email protected]
+45 7244 3461
22/13322-12
1/3
Notat om ulykker med ældre bilister
Nærværende notat beskriver kort de senere års udvikling i antal politiregistrerede trafikulykker med ældre
bilister. Ældre bilister er her afgrænset til bilførere, som er fyldt 75 år eller derover på ulykkestidspunktet, idet
formålet med notatet er at give en oversigt over ulykkesudviklingen for bilister i netop denne aldersgruppe
efter afskaffelsen i 2017 af det obligatoriske lægetjek ved kørekortfornyelse. Desuden ses alene på ulykker
med ældre som førere af person- eller varebiler.
Indledningsvis er der i nedenstående tabel vist en opgørelse over udviklingen i antallet af politirapporterede
ulykker med ældre førere af person- og varebiler for den 10-årige periode 2013-2022.
Politirapporterede trafikulykker med person- og varebiler, hvor mindst én fører var over 74 år
Person-
skadeulykker
166
168
167
215
197
184
195
190
196
233
Materiel-
skadeulykker
445
466
509
536
639
677
792
776
835
929
Dræbte og til-
skadekomne i alt
221
210
223
279
238
234
260
235
245
283
Heraf dræbte og tilskade-
komne førere over 74 år
67
64
71
90
78
68
67
75
74
85
År
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Både antallet af personskadeulykker og antallet af materielskadeulykker ses at være højere i den sidste del
af perioden end i starten. Især antallet af materielskadeulykker er tydeligvis steget, men dette er også tilfæl-
det for materielskadeulykker helt generelt (med alle trafikantgrupper).
Dette fremgår af de to diagrammer på næste side, der viser udviklingen i hhv. antal personskadeulykker og
antal materielskadeulykker med ældre førere af person- og varebiler sammenholdt med udviklingen i person-
skadeulykker og materielskadeulykker for alle trafikantgrupper. For at kunne foretage en reel sammenligning
er udviklingen vist procentvis for både de ældre førere og for alle trafikanter (startende med 100% i 2013).
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785710_0002.png
Selvom antallet af personskadeulykker med ældre førere tydeligvis er steget fra 2013 til 2022, mens antallet
af personskadeulykker helt generelt er faldet i samme periode, kan der ikke umiddelbart udledes en direkte
sammenhæng mellem lovændringen i 2017 og den konstaterede stigning.
2
kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785710_0003.png
For antallet af materielskadeulykker ses der tydeligt en kraftigere stigning i antal ulykker med ældre førere
end i materielskadeulykker generelt. Heller ikke her kan stigningen i antal ulykker med ældre førere siges at
falde klart sammen med afskaffelsen af lægetjekket, men stigningen synes umiddelbart kraftigst i den sidste
del af den viste periode.
Sammenfattende er det Vejdirektoratets opfattelse, at der ikke kan drages en entydig konklusion vedrørende
den sikkerhedsmæssige effekt af lovændringen ud fra ulykkestallene alene. For at kunne foretage en mere
grundig evaluering bør eksempelvis inddrages information om de ældres andel af den samlede befolkning og
omfanget af de ældre bilisters kørsel.
Vejdirektoratet har ved hjælp af data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken) beregnet, at ældres andel af
det samlede befolkningstal i perioden fra 2013 til 2022 er steget fra ca. 7,2% til ca. 9,6%. Denne stigning på
ca. 2,4 procentpoint svarer til, at de ældres andel af befolkningen i sig selv er steget med ca. 33% i perioden.
Umiddelbart kan stigningen i de ældres andel af den samlede befolkning dermed i stor udstrækning forklare
stigningen i antal ulykker med ældre bilister involveret, jf. figurerne på forrige side.
Som nævnt, vil det dog være relevant også at se på udviklingen i de ældre bilisters andel af den samlede
kørselsmængde. Såfremt de ældre bilisters andel af den samlede bilkørsel er steget mere, end det må for-
ventes alene ud fra den demografiske udvikling, kan det yderligere bidrage til at forklare den konstaterede
stigning i antal trafikulykker med ældre bilister. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at netop afskaffelsen
af lægetjekket i sig selv har bidraget til at øge ældres bilkørsel.
Hvis der ønskes foretaget en grundigere evaluering af lovændringen og dens mulige indflydelse på ulykkes-
udviklingen med ældre bilførere, og denne undersøgelse skal omfatte udviklingen i ældres bilisters kørsels-
mængde, bør en sådan evaluering foretages af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Dels fordi inddragel-
sen af ovennævnte forhold vil kræve brug af data fra Transportvaneundersøgelsen (TU), som ledes af DTU,
dels fordi evalueringen vil være nært forbundet med de opgørelser af trafikanters risiko, DTU har påtaget sig
at foretage regelmæssigt (ved hjælp af TU-data) som opfølgning på Færdselssikkerhedskommissionens
handlingsplan.
Endelig må det påpeges, at ulykkestallene for årene 2020 og 2021 skal tages med et vist forbehold på grund
af covid-19-pandemien og de dermed forbundne restriktioners indvirkning på trafikken. Ideelt set bør en eva-
luering derfor udskydes, til der forligger ulykkesdata efter lovændringen for fem hele kalenderår, som ikke er
påvirket af pandemirestriktioner.
3