Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0127
Offentligt
2785705_0001.png
Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
22. november 2023
2023-5026
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 7. november 2023 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende KOM (2023) 0127 – Europa-Kommissio-
nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om køre-
kort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr.
383/2012, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 6:
Ministeren bedes oversende data om, hvorvidt der blandt nyer-
hververe er grundlag for at konkludere, at en promille under 0,5 er
skyld i ulykker og forholde sig til, om den foreliggende data kan
retfærdiggøre de varighedsbegrænsninger, som fremgår af direktiv-
forslaget.
Svar:
Regeringens fokus i forhold til spørgsmålet om fastsættelse af alko-
holpromillegrænser i relation til direktivforslaget er, at Danmark
ikke forpligtes til at fastsættes bestemte alkoholpromillegrænser.
Fastsættelse af alkoholpromillegrænser er i regeringens optik et
nationalt anliggende, da der er væsentlige hensyn at tage til de na-
tionale forskelle i infrastruktur, trafikadfærd og kulturelle forhold.
Efter den gældende danske færdselslov er føreren førstegangser-
hverver de 3 første år, efter at føreren har erhvervet førerret for
første gang. Førstegangserhververe er på visse områder underlagt
særlige sanktioner, men der gælder ikke særlige adfærdsregler for
førstegangserhververe. Mange førstegangserhververe vil være mel-
lem 18-21 år.
Ifølge ulykkesdata fra Vejdirektoratet var der i perioden 2015-2019
5.838 spirituspåvirkede førere i trafikulykker. Blandt disse blev der
målt en alkoholpromille mellem 0,2 og 0,5 hos 272 førere. Af de
kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om data om, hvorvidt der blandt nyerhververe er grundlag for at konkludere, at en promille under 0,5 er skyld i ulykker, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785705_0002.png
Side 2/2
272 førere var 20 pct. mellem 18-21 år. I perioden 2015-2019 ud-
gjorde de 18 til 21-årige ca. 4 pct. af den samlede befolkning.
De pågældende ulykkestal fra Vejdirektoratet siger imidlertid ikke
noget om, hvorvidt alkoholpromillen mellem 0,2 og 0,5 har været
årsag eller medvirkende årsag til ulykkens opståen.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen