Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0127
Offentligt
2784606_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
JTEU
20. november 2023
EUU alm. del
svar på spørgsmål 8 fra formand Niels
Flemming Hansen på vegne af Europaudvalget stillet den 7.
november 2023 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vedr. KOM (2023) 0127 forslag til ændring af direktiv om kørekort.
Mener udenrigsministeren principielt, at man fra dansk side kan stemme ja
til et forslag, såfremt der ifølge regeringen selv er ”begrundet tvivl” om,
hvorvidt dele af forslaget overholder nærhedsprincippet?
Svar
Regeringen har vurderet, at enkelte dele af forslaget rejser begrundet tvivl
om, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt
særligt for så vidt angår
artikel 15, der forpligter medlemsstaterne til at indføre regler, hvorefter
alkoholpromillegrænsen for spirituskørsel skal fastsættes til 0,0 for
førstegangserhververe af førerret i de første 2 år
en såkaldt prøveperiode.
Dette er søgt afklaret i forhandlingerne om forslaget.
Transportministeriet har oplyst, at andre medlemsstater under
forhandlingerne i Rådet har udtrykt skepsis over for forslagets artikel 15.
Kommissionen har på baggrund af forhandlingerne noteret sig
medlemsstaternes synspunkt om, at alkoholpromillegrænser ikke bør
reguleres på EU-niveau. Der er nu udsigt til et kompromis, hvor
medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte strengere regler eller sanktioner
for førstegangserhververes spirituskørsel. Medlemsstaterne forpligtes
derved ikke længere til at fastsætte bestemte alkoholpromillegrænser. I
kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorvidt man fra dansk side kan stemme ja til et forslag, såfremt der ifølge regeringen selv er begrundet tvivl om, hvorvidt dele af forslaget overholder nærhedsprincippet
2
kompromisforslag til præambelbetragtningen til artiklen er det endvidere
indsat, at der ikke ændres på medlemsstaternes kompetence til at fastsætte
adfærdsregler.
På baggrund af en samlet vurdering og de oplysninger, der er indkommet
i forhandlingerne, vurderes Danmark således at kunne stemme for
forslaget.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen