Europaudvalget 2024-25
KOM (2023) 0193
Offentligt
2943352_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: tal
Sagsnr.:2024 - 13336
Dok. nr.: 256892
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål KOM 2023 (0193) nr. 2, som Folketingets
Europaudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. november 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 2:
” Vil ministeren redegøre for, hvor mange ressourcer der er sat af og forventes at
blive sat af til EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur), videnskabelig
rådgivning og økonomisk støtte til medicinaludviklere? Er der et loft?”
Svar:
Europa-Kommissionens
forslag til revision af EU’s lægemiddellovgivning regulerer
ikke budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), herunder ressourcer
til videnskabelig rådgivning, eller økonomisk støtte til lægemiddeludviklere.
EMAs samlede budget udgjorde i 2024 EUR 478,5 mio., heraf 92,4 pct. fra gebyrer,
der opkræves for regulatoriske ydelser, 7,3 pct. fra EU-bidrag, herunder til støtte af
politikker for bl.a. lægemidler til sjældne sygdomme, avancerede terapier og små og
mellemstore virksomheder, samt 0,3 pct. fra andre kilder. Omkring en tredjedel af
EMAs budget går til EU-medlemslandenes nationale lægemiddelmyndigheder for
deres arbejde og involvering i EMAs videnskabelige komitéer, arbejdsgruppe og
andre aktiviteter.
EMAs og de nationale lægemiddelmyndigheders videnskabelige rådgivning til
lægemiddeludviklere finansieres af gebyrer, dog med mulighed for gebyrreduktioner
for bl.a. lægemidler til sjældne sygdomme, små og mellemstore virksomheder og
akademiske organisationer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde