Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0279
Offentligt
2862407_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
6. maj 2024
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 vedr.
KOM(2023) 0279 af 8. april 2024 stillet efter ønske fra
Christian Friis Bach (RV)
Spørgsmål
Hvordan forholder ministeren sig til det belgiske EU-formandskabs overvejel-
ser omkring en begrænsning af Kommissionens foreslåede udvidelse af forbud-
det mod formidlingsprovision i relation til forslaget om beskyttelse af detailin-
vestorer, så udvidelsen alene omfatter salg af komplekse produkter uden råd-
givning?
Svar
Formidlingsprovision betales fra fx investeringsforeninger til banker, der udby-
der investeringsforeningernes produkter, og fragår i sidste ende kundens afkast.
I dag gælder et delvist forbud mod formidlingsprovision, hvor formidlingspro-
vision er forbudt ifm. porteføljeforvaltning og tilladt ifm. handler med indivi-
duel rådgivning og
’execution-only’-handler,
hvor detailinvestoren investerer på
egen hånd fx via sin netbank uden individuel rådgivning, men får stillet kvali-
tetsforbedrende services til rådighed (fx investeringsanalyser mv.).
Kommissionens forslag lægger op til, at formidlingsprovision som noget nyt bli-
ver forbudt ved alle
’execution-only’-handler,
dvs. handler uden individuel råd-
givning. Det belgiske EU-formandskab har under forhandlingerne af Kommis-
sionens forslag præsenteret en løsning, som skulle begrænse udvidelsen af for-
buddet til alene at gælde komplekse produkter, der handles
’execution-only’.
Komplekse produkter er bl.a. produkter, hvor der er risiko for at tabe mere end
det investerede beløb, fx gearede produkter. Den overvejede løsning om at be-
grænse udvidelsen af forbuddet til komplekse produkter ventes aktuelt ikke at
indgå i et kommende kompromisforslag eller den generelle indstilling fra Rådet.
Hvis den overvejede løsning om at begrænse udvidelsen af forbuddet til kom-
plekse produkter gennemføres, vil formidlingsprovision dermed fortsat være til-
ladt ifm. produkter, der
handles ’execution-only’,
hvis produkterne kvalificeres
som simple. Produkter fra almindelige investeringsforeninger (UCITS) betrag-
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
kom (2023) 0279 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om udvidelse af forbuddet mod formidlingsprovision i relation til forslaget om beskyttelse af detailinvestorer, til økonomiministeren, kopi til udenrigsministeren
tes som simple, og formidlingsprovision ifm. handel med investeringsforenings-
beviser uden individuel rådgivning vil derfor alt andet lige være tilladt med løs-
ningen.
I Danmark er komplekse produkter oftest ikke udbudt til detailinvestorer uden
forudgående individuel rådgivning. I praksis vil det belgiske formandskabs løs-
ning derfor ikke få nævneværdig effekt i Danmark.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide det delvise forbud mod
formidlingsprovision
til at gælde alle ’execution-only’ handler,
fordi kunderne
dermed kun betaler for den rådgivning eller service, de bruger. En mere direkte
sammenhæng mellem det, kunderne betaler for, og den rådgivning, de får, vil
gøre omkostningerne ved rådgivning mv. mere gennemsigtige og skabe bedre
vilkår for konkurrence. Dertil kommer, at detailinvestorerne
alt andet lige
forventes at modtage et højere afkast, når formidlingsprovision ikke længere
udgør en del af omkostningerne med indvirkning på
kundens afkast ifm. ’exe-
cution-only’
handler.
Samtidig vurderes Kommissionens forslag at styrke formålet med det gældende
delvise forbud mod formidlingsprovision, nemlig at modvirke interessekonflik-
ter mellem pengeinstitutter og deres detailinvestorer, fx modvirke pengeinsti-
tuttets incitament til at prioritere formidling af produkter, hvor pengeinstituttet
opnår formidlingsprovision, frem for produkter, der giver detailinvestoren det
højeste afkast. Det øger investorbeskyttelsen.
Gennemføres den overvejede løsning om at begrænse udvidelsen af forbuddet
til komplekse produkter vil kompleksiteten i reguleringen af formidlingsprovi-
sion samtidig øges, fordi virksomhederne vil skulle sondre mellem produkttyper
og sikre sig, at kunden, der handler de komplekse produkter, ikke betaler for-
midlingsprovision. Virksomheder, der sælger produkter uden rådgivning fx ved
execution only, skal dog i dag kategorisere deres produkter efter, om de er kom-
plekse eller simple, når de skal afgøre, om kunden skal opfordres til at tage en
såkaldt hensigtsmæssighedstest før handlen. Det vil derfor ikke nødvendigvis
kræve en større omlægning.
Opsummerende vil den overvejede løsning om at begrænse udvidelsen af for-
buddet til komplekse produkter ikke have nævneværdig effekt i Danmark, og
der opnås på dette område dermed ikke en bedre investorbeskyttelse end efter
de gældende regler. Samtidig vil det ikke i nævneværdig grad styrke sammen-
hængen mellem det, kunder betaler for, og den rådgivning, de får.
Forhandlingerne viser, at der er mange forskellige holdninger til Kommissio-
nens forslag vedr. formidlingsprovision. Regeringen støtter det belgiske EU-for-
mandskabs arbejde med at finde et kompromis vedrørende formidlingsprovi-
sion, og vi vil arbejde for, at udvidelsen af det delvise forbud mod formidlings-
provision bl.a. styrker investorbeskyttelsen.
Side 2 af 3
kom (2023) 0279 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om udvidelse af forbuddet mod formidlingsprovision i relation til forslaget om beskyttelse af detailinvestorer, til økonomiministeren, kopi til udenrigsministeren
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Side 3 af 3