Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0360
Offentligt
2791258_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. november 2023
Besvarelse af spørgsmål 2 alm. del stillet af udvalget den 24. november
2023 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Hvordan forholder regeringen sig til de forslag til præcisering af
regeringens mandat, som Forsikring & Pension opfordrer til, jf. slide 7 i
F&P’s præsentation (jf. EUU KOM (2023) 0360 - Bilag 5).
Svar:
Forsikring & Pension (F&P) præsenterede en række forslag til danske
prioriteringer i relation til forslaget til forordning om en ramme for adgang
til finansielle data (FIDA). Overordnet er det alle områder, som regeringen
har fokus på i de igangværende EU-forhandlinger om forordningen. F&P
præsenterer fire konkrete anbefalinger, som kommenteres i det følgende:
1. Omkostningerne bør stå mål med den samfundsmæssige gevinst:
Anvendelsesområdet bør indskrænkes til relevante usecases og kan
udvides senere. Samme muligheder for omkostningsdækning som i
dataforordningen
Ifølge
Kommissionen
forventes
FIDA
at
have
positive
samfundsøkonomiske konsekvenser, idet øget deling af data kan føre til en
mere åben og transparent finansiel sektor.
På nuværende tidspunkt kan det ikke vurderes, hvordan den endelige
balance mellem forslagets økonomiske omkostninger og samfundsmæssige
gevinster, herunder økonomiske gevinster, bliver. Jeg er imidlertid enig
med F&P i, at gevinster ved forordningen bør stå mål med de
omkostninger, det indebærer, og at unødige omkostninger bør undgås.
Derfor har vi fra dansk side også fokus på at minimere de
erhvervsøkonomiske konsekvenser inden for rammerne af forslagets
formål. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der arbejdes for at reducere
antallet af omfattede virksomheder og for at reducere mængden af data, der
skal deles, fx ved at arbejde for, at konkurrencefølsomme data og data, der
er besværlig at dele, ikke omfattes.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
kom (2023) 0360 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til forslag fra Forsikring & Pension til præcisering af regeringens mandat
2/2
2. Berigede data (forretningsfølsomme data) skal ikke inddrages i
anvendelsesområdet: Bør fremgå tydeligt af regeringens mandat
Jeg er enig med F&P i, at databegrebet og deling af kundedata er et centralt
emne i forordningen. Det er vigtigt, at forslaget tydeligt sondrer mellem
kundedata og forretningshemmeligheder og forretningsfølsomme
oplysninger. Jeg er opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis
virksomheder forpligtes til at dele forretningsfølsomme oplysninger.
3. Væsentligt at sikre ens konkurrencevilkår (level playingfield) i
lovforslaget: FISP’er skal også dele deres data med forbrugerne og
andre. Store tech-virksomheder (gatekeepers) bør udelukkes på
samme måde som i dataforordningen (forbrugerbeskyttelse)
Deling af data bør som udgangspunkt ske på forbrugernes vilkår og til deres
bedste, ligesom det også er væsentligt, at ny lovgivning tager hensyn til så
vidt muligt at sikre ens konkurrencevilkår. For så vidt angår datadeling fra
FISP’er henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 4 alm. del.
4. Tidsfrist for implementering er urealistisk: Længere tid til at
etablere
schemes
og
udarbejde
tekniske
løsninger
Jeg er enig i, at forslagets frist for implementering er optimistisk, bl.a. i
lyset af erfaringerne med implementeringen af det nuværende
betalingstjenestedirektiv (PSD2).
Jeg mener generelt det er vigtigt, at implementeringsfrister er realistiske,
når vi indfører ny lovgivning, så markedsaktørerne har tilstrækkelig tid til
at udvikle de nødvendige tekniske løsninger.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov