Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. november 2023
Besvarelse af spørgsmål 3 alm. del stillet af udvalget den 24. november
2023 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt regeringen er bekymret for udviklingen
med meget omfattende EU-regulering, der i dag tæller mere end 3500 sider
og ventes at komme op på 6000 sider med de fremsatte forslag, herunder
om den reelt styrker forbrugerbeskyttelsen, og hvorvidt det medfører en
unødig kompleksitet for finanstilsyn.
Svar:
Jeg er opmærksom på udviklingen, hvor EU-reguleringen bliver mere
omfattende og kompleks. Det er en prioritet for regeringen, at ny EU-
regulering er proportional med forslagenes formål. Bureaukrati må ikke stå
i vejen for kerneopgaven.
Forordningsforslaget om en ramme for adgang til finansielle data (FIDA)
er et omfattende forslag. Regeringen arbejder for en balance mellem, at
forslaget effektivt bidrager til en mere åben og gennemsigtig finansiel
sektor til gavn for forbrugerne uden unødige byrder samtidig med en stærk
forbrugerbeskyttelse.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk