Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 7381
Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 (FEU).
Spørgsmål nr. 3
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan den nuværende danske lovgivning på affaldsområdet
understøtter genbrug og genanvendelse af materialer særligt fra køretøjer, men også andre typer af
produkter? Fx kommunernes forbud imod at have genanvendelsesanlæg samt liberaliseringen af
affaldsforbrændingssektoren. Dertil bedes ministeren oplyse, hvordan man vil sikre en fungerende
infrastruktur til recirkulering af materialer mhp. at understøtte forordningen?”
Svar
Udtjente biler reguleres i dag af
EU’s
Direktiv om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet), som er
implementeret i Miljøbeskyttelsesloven og bilskrotbekendtgørelsen. Reguleringen indebærer bl.a., at
producenterne har det finansielle og organisatoriske ansvar for at indsamle og affaldsbehandle
udtjente biler efter de gældende regler, mens bilejere i Danmark kan aflevere udtjente biler uden
omkostninger. Desuden kræver direktivet, at minimum 85 pct. af bilen genanvendes eller forberedes
med henblik på genbrug. For at øge incitamentet til efterlevelse af reglerne får bilejere i Danmark
udbetalt en skrotningsgodtgørelse på 2.200 kr. per bil (2024-niveau), når udtjente biler afleveres hos
en godkendt og registreret autoophugger.
EU-Kommissionens forslag til forordningen om krav til cirkularitet i design af køretøjer og håndtering
af udrangerede køretøjer (ELV-forordningen) lægger op til at styrke omstillingen til cirkulær økonomi
for køretøjer. Regeringen tager stilling til den konkrete implementering af forordningen, når der
foreligger en endelig forordning.
Når der i spørgsmålet henvises til, at kommuner ikke må eje genanvendelsesanlæg, samt at der
indføres en udbudspligt på forbrændingsegnet husholdningsaffald, skal det bemærkes, at disse tiltag er
en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressortområde. Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet oplyser, at tiltagene er en del af en samlet implementering af
Klimaplan for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
fra 2020, der styrker den cirkulære økonomi og et grønt
affaldsmarked i Danmark.
I Klimaplanen blev det bl.a. aftalt at dreje på tre håndtag for at øge genanvendelsen og nedbringe CO2-
udledningen i affaldssektoren. For det første skal indføres en strømlining af husholdningernes
affaldsindsamling med henblik på at øge genanvendelsen og reducere affaldsforbrænding. For det
andet skal forbrændingskapaciteten reduceres og tilpasses de danske forbrændingsegnede
affaldsmængder, så den ledige kapacitet ikke fyldes op af importeret affald. For det tredje skal der
investeres i nye genanvendelsesanlæg.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mim.dk