Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0546
Offentligt
2766351_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 22. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1 EUU
KOM (2023) 0546 efter ønske fra Christian Friis Bach (RV) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes redegøre for, om den danske særlov om midlertidig beskyttelse
af fordrevne ukrainere giver personer fra Ukraine fortsat adgang til at vende tilbage
til Danmark for beskyttelse, hvis de er returneret til Ukraine og situationen pludse-
ligt forværres.
Svar:
Betingelserne for, at en udlænding kan meddeles opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven),
følger af særlovens § 1, nr. 1-3, og § 2, stk. 1.
Efter særlovens § 1, nr. 1-3, betinges opholdstilladelse af, at ansøgeren er ukrainsk
statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine. Derud-
over er det en betingelse, at ansøgeren den 1. februar 2022 eller senere er udrejst
af Ukraine eller enten opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24.
februar 2022. For en ukrainsk statsborger, der ikke opholdt sig eller havde opholds-
tilladelse i Danmark den 24. februar 2022, er det endelig en betingelse, at pågæl-
dende havde bopæl i Ukraine på tidspunktet for udrejsen.
Det kan i den forbindelse til orientering oplyses, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren den 5. oktober 2023 har fremsat et lovforslag med en justering af bopæls-
kravet. Efter forslaget vil det ikke længere være afgørende, om ansøgeren har haft
bopæl på udrejsetidspunktet, men om ansøgeren har haft bopæl i Ukraine den 1.
februar 2022 eller senere.
Efter særlovens § 2, stk. 1, kan der endvidere meddeles opholdstilladelse til visse
familiemedlemmer til udlændinge omfatter af § 1.
10. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14756
2468881
Side
1/2
kom (2023) 0546 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om særlov om midlertidig beskyttelse af fordrevne ukrainere, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Ligesom for udlændinge med opholdstilladelse efter de almindelige regler i udlæn-
dingeloven finder udlændingelovens § 17 om bortfald af opholdstilladelse anven-
delse for udlændinge med opholdstilladelse efter særloven. Det betyder bl.a., at en
opholdstilladelse som udgangspunkt bortfalder, såfremt udlændingen opgiver sin
bopæl i Danmark eller har opholdt sig uden for Danmark i mere end seks på hinan-
den følgende måneder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.
Det følger dog af særlovens § 12 bl.a., at der ved beregningen af perioden på 6
måneder skal ses bort fra ophold i Ukraine mellem den 24. februar 2022 og den 17.
marts 2024, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og opholdet har haft et an-
erkendelsesværdigt formål. Et anerkendelsesværdigt formål kan f.eks. være, hvis
ansøgeren har haft ophold i Ukraine for at forrette ukrainsk militærtjeneste, udføre
nødhjælpsarbejde eller andet humanitært arbejde, enten som tilknyttet en huma-
nitær organisation eller på egen hånd. Endvidere kan det f.eks. være ophold i Ukra-
ine med henblik på at hjælpe familie eller andre nærtstående ud af Ukraine. Det
bemærkes i den forbindelse, at regeringen har besluttet at forlænge opholdsgrund-
laget efter særloven med et år, hvorefter opholdsgrundlaget vil være tidsbegræn-
set til 17. marts 2025. Perioden nævnt i særloven § 12 vil i den forbindelse blive
tilsvarende forlænget, jf. særlovens § 3, stk. 3.
I det tilfælde, at en udlænding med opholdstilladelse efter særloven, er vendt til-
bage til Ukraine, og den pågældendes opholdstilladelse er bortfaldet, er der ikke
noget til hinder for, at den pågældende ved indrejse i Danmark på ny kan indgive
en ansøgning om opholdstilladelse, herunder efter særloven. For at udlændingen
kan meddeles en ny opholdstilladelse efter særloven, er det dog en forudsætning,
at den pågældende opfylder betingelserne herfor, jf. særlovens § 1, stk. 1-3, eller §
2, stk. 1, som beskrevet ovenfor.
Den sikkerhedsmæssige situation i Ukraine har ikke i sig selv nogen betydning for
vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter særloven, eller om en
opholdstilladelse efter særloven er bortfaldet. Det bemærkes, at udlændinge, der
opholder sig i Danmark, har mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens regler, herunder asyl. Dette gælder også for personer fra
Ukraine, uanset om de opholdstilladelse efter særloven eller ej.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
2/2