Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0604
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Marianne Bigum (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4775
23. juni 2023
Europaudvalget har i brev af 12. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum
(SF).
Spørgsmål nr. 1:
”
Kommissionen skriver i dokumentet, som ledsager Kommissionens udkast til lande-
specifikke anbefalinger til Danmark for perioden 2023-2024, blandt andet følgende:
”Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige
for
den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af net-
tonultekno-logier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannel-
sessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt
målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at af-
hjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af ar-
bejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud skal disse foranstaltninger
være tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest
berørt af den grønne omstilling.”
Ministeren bedes i forlængelse heraf redegøre for tiltag inden for ministerens ansvars-
område, der bidrager til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder i relation
til den grønne omstilling, herunder både i forhold til produktions- og vidensarbejds-
pladser.
Enslydende spørgsmål er stillet til uddannelses- og forskningsministeren samt børne-
og undervisningsministeren.
”
Svar:
Det er helt afgørende, at vi sikrer den nødvendige arbejdskraft til den grønne om-
stilling. Det er dog ikke nogen nem opgave, og der findes ingen snuptagsløsninger
på manglen på arbejdskraft. Derfor går regeringen til opgaven med flere forskellige
værktøjer på tværs af forskellige ministeriers ressort.
På Beskæftigelsesministeriets område har vi igangsat en række tiltag, der bidrager
til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og samtidig sikrer en målrettet opkvalifice-
ring af ledige.