Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0690
Offentligt
2848762_0001.png
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Dato
10-04-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
23/2575
Enhed
EUNABO
KOM (2023) 0690
svar på spørgsmål 4 fra Marianne Bigum stillet
den 22. marts 2024 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at kandidatlande, herunder landene på Vestbalkan,
optages i europæiske agenturer inden endelig optagelse i EU med henblik på at
styrke deres institutionelle kapacitet og bidrage til, at landene kan leve op til Køben-
havnerkriterierne, ligesom Tyrkiet er medlem af Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
uden at være medlem af den Europæiske Union?
Svar
Regeringen støtter tiltag, der kan knytte kandidatlandene og herunder landene på
Vestbalkan tættere på EU forud for egentligt medlemskab. Erfaringer har allerede
vist, at der findes flere områder, hvor et styrket samarbejdet og øget inddragelse af
kandidatlande
er i både landenes og EU’s interesse.
Derfor støtter regeringen også arbejdet med gradvis integration. Det gælder i for-
hold til initiativer om på et tidligt tidspunkt at give kandidatlandene en række hånd-
gribelige fordele, herunder for eksempel gradvis
indfasning i flere områder af EU’s
indre marked og deltagelse i visse EU-agenturers arbejde. Det gælder også tiltag,
der skal hjælpe landene til hurtigere at leve op til de stillede kriterier, herunder ikke
mindst Københavnskriterierne, som jo er helt centrale i udvidelsesprocessen
Vækstplanen for Vestbalkan, som især skal fremme yderligere integration med det
indre marked og både give incitament til og understøtte reformer i den forbindelse,
lægger bl.a. op til at styrke landenes modstandsdygtighed ved at muliggøre delta-
gelse i træningsaktiviteter organiseret af det europæiske agentur for cybersikker-
hed.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
kom (2023) 0690 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministerens holdning til, at kandidatlande, herunder landene på Vestbalkan, optages i europæiske agenturer inden endelig optagelse i EU, til udenrigsministeren
Regeringen finder samtidig, at initiativer med tilbud om gradvis integration skal ba-
seres på konditionalitet og reversibilitet og gå hånd i hånd med reformfremskridt
med særligt fokus på EU’s grundlæggende værdier. Det er klart, at hvis landene på
Vestbalkan ønsker deltagelse i EU-agenturernes
arbejde eller adgang til EU’s indre
marked inden deres optagelse i EU, skal de vise sig i stand og villige til både at ved-
tage og efterleve EU-reglerne herfor.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2