Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København
J.nr. 2024-1005
Den 20. januar 2025
Ministeren for grøn treparts besvarelse af spørgsmål fra Europaudvalget stillet den 10. december 2024
efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
KOM (2023) 0728
Forslag til FORORDNING om en overvågning af skove
Spørgsmål 1
Ministeren bedes redegøre for den nuværende overvågning, inklusive de eksisterende målestationer, og
hvordan disse er finansieret, og hvad der tilføjes med de nye typer målinger?
Svar
Jeg har bedt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om et fagligt bidrag til besvarelsen. Sty-
relsen oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Skovene i Danmark overvåges gennem en stikprøvebaseret dataindsamling i felten
for at give et samlet
billede af skovenes tilstand og udvikling. Denne overvågning er fastsat i skovlovens § 35 og varetages fra
og med 2024 af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (Miljøstyrelsen indtil august 2024).
De feltbaserede stikprøver suppleres med digitale metoder, hvor styrelsen har igangsat en udvikling af
et digitalt skovkort. De feltbaserede stikprøvemålinger forventes at fortsætte under den foreslåede kom-
mende forordning om skovovervågning, omend antallet af prøveflader forventes reduceret som følge af
udviklingen af digitale metoder.
Kommissionens forslag til denne forordning indeholder i store træk krav om overvågning af de samme
indikatorer, som varetages af den nuværende skovovervågning, dog med et øget fokus på biodiversitet,
klima og skovbrand. Desuden er der øgede krav om bedre geografisk lokalisering af visse indikatorer,
hvilket Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forventer at kunne imødekomme med den ud-
vikling af et digitalt skovkort, der allerede er sat i gang.
Skovovervågningen finansieres af midler på Finansloven. Bevillingen var 4,7 mio. kr. i 2024 faldende til
4,1 mio. kr. i 2028. Hertil kom bevilling i 2024 til udvikling af digitalt skovkort.
Til brug for rapportering af habitatdirektivets bestemmelser foregår desuden en overvågning af skovene,
som alene har fokus på status og udvikling af skovenes biodiversitet. Denne overvågning fortsætter uæn-
dret.”
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk